28.07.2013 Views

BF 2004-04.indd - Gentofte Bibliotekerne

BF 2004-04.indd - Gentofte Bibliotekerne

BF 2004-04.indd - Gentofte Bibliotekerne

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

En jyde kommer til byen!

Af bibliotekschef Jens Ingemann Larsen, Københavns Kommunes Biblioteker, jensin@kff.kk.dk

Fredag den 1. oktober 2004 var min første arbejdsdag

som bibliotekschef for Københavns Kommunes

Biblioteker, – KKB.

Siden er det gået slag i slag med masser af nye

informationer og nye mennesker hver eneste dag.

Jeg er på vej rundt til alle biblioteksafdelinger

– der er mere end 20 af slagsen, og har allerede

opdaget, hvor forskellige de er. I nogen bydele er

der nye, flotte og velindrettede lokalbiblioteker, i

andre dele af byen er bibliotekerne nedslidte og

pressede og trænger til en kærlig hånd. Jeg er også

midt i et introduktionsprogram til Kultur- og Fritidsforvaltningen,

hvor jeg lærer alle nødvendige

samarbejdspartnere og bureaukratiets krinkelkroge

at kende. For slet ikke at tale om, at jeg også er

ved at genopfriske byens geografi og sætte mig ind

i planer for byudvikling og nye aktiviteter.

Som bibliotekschef for KKB indgår jeg i forvaltningens

ledelsesgruppe som en af 3 søjlechefer.

Min direkte chef er kulturdirektøren.

Jeg kommer til København med mange års

biblioteksledererfaring i bagagen. Senest har jeg

været Stadsbibliotekar på Herning Centralbibliotek

i 8½ år, og før det var jeg vicestadsbibliotekar

i Ballerup i 6 år. Jeg er 44 år, og har tilbragt det

meste af mit voksne liv i Københavnsområdet,

selv om jeg er vokset op i Jylland.

Allerede i det jyske havde jeg på fornemmelsen

at det skete en masse spændende ting i KKB, som

vi ikke vidste så meget om vest for Storebælt. Og

jeg kan kun sige, at de første uger på jobbet her i

København har bekræftet min fornemmelse. Der

er gang i mange spændende projekter bredt i KKB,

hvor ikke mindst Hovedbiblioteket er en spydspids

med mange Internet- og digitaliseringsprojekter i

gang og flere undervejs. Men også i lokalbibliotekerne

er der mange gode udviklingsaktiviteter,

og det bobler med nye ideer mange steder. Min

opgave bliver at sørge for en tværgående koordine-

ring, prioritering og synliggørelse af nye initiativer

og udviklingsarbejder og samtidig støtte de mange

ildsjæle, som sidder på spring rundt omkring. Der

skal i det hele taget skabes bedre ressourcemæssige

rammer for udviklingsarbejde i KKB.

Der findes masser af kreative mennesker ansat

i KKB, som har lyst til forandring og udvikling.

Jeg ved det, for jeg har allerede mødt mange af

dem! Der findes selvfølgelig også nogen, som er

bekymrede og i virkeligheden helst vil fortsætte

ad gammelkendte veje også fremover. Vi skal på

den ene side give plads til projektmagerne, men

på den anden side også sørge for, at også mere

tilbageholdende medarbejdere kan se et perspektiv

i nye projekter og ideer. Men sådan er situationen

ikke kun i KKB, det er vist generelt for alle danske

biblioteker.

Allerede for flere år siden gik KKB internt i

gang med at gøde jorden for en beslutning om

bygning af et nyt hovedbibliotek. Arbejdet er nu

nået så vidt, at Borgerrepræsentationen har afsat

midler til at forberede en arkitektkonkurrence,

og planen er at der skal ligge et gennemarbejdet

grundlag for konkurrencen primo 2005. Så det er

en anden spændende arbejdsopgave jeg har kastet

mig over lige fra starten – i tæt samarbejde med

Børge Sørensen, der har været en central drivkraft

i processen hidtil og også fortsat vil være det.

Københavns Kommune arbejder som alle andre

med flerårige budgetter, og en spændende øvelse

som aktuelt fylder en del hos mig er oplæg til

besparelser for budget 2006-09. Tankegangen er at

ved at se besparelser og effektiviseringer over en

flerårig periode får de konkrete løsninger mindre

karakter af ”hovsa-” og grønthøstermodeller, men

kan tænkes mere ind i en strategisk sammenhæng.

Indtil videre synes jeg det er en rigtig tanke, selv

om det er svært at arbejde med konkrete reduktioner

i f.eks. 2009 på nuværende tidspunkt. I bib-

liotekernes ledelse har vi i løbet af oktober fastlagt

en række principper for hvordan vi vil opnå

besparelserne – og bl.a. besluttet at vi ikke vil

reducere materialekonti eller arbejde med generelle

servicereduktioner – snarere tværtimod(!).

I de seneste år er der opført flere nye og attraktive

lokalbiblioteker i København, og aktuelt er vi

godt på vej med et nyt kombineret lokalbibliotek

og beboerhus centralt i Vanløse – med forventet

åbning i sommeren 2005. Andre projekter er på

tegnebrættet, og det bliver en spændende opgave

for mig at være med til at få disse ideer flyttet fra

tegnebrættet og ud i virkeligheden, så man i hele

byen kan opleve bibliotekerne som en aktiv og

attraktiv del af hverdagen som borger i København.

I det hele taget vil jeg sætte fokus på synligheden

– bibliotekerne er allerede den mest benyttede

offentlige institution overhovedet og generelt er

borgerne positive over for vores ydelser, men har

tit kun kendskab til en brøkdel af dem. Så markedsføring

og synliggørelse på mange måder bliver

også en del af mit arbejde, både lokalt, nationalt

og internationalt.

16 17

I sommeren 2005 skal den nye bibliotekspolitiske

redegørelse for folkebibliotekernes udvikling

i København præsenteres – men først skal

den udarbejdes. Det bliver også en spændende

arbejdsopgave at stå i spidsen for den proces i

vinterens løb.

Jeg glæder mig til samarbejdet bredt i regionen

med Frederiksberg, Gentofte og andre folkebiblioteker,

med forskningsbibliotekerne og også

kollegerne øst for Øresund. Jeg er allerede blevet

inviteret til en snak af min kollega i Malmö og

mon ikke der skulle være basis for yderligere

udbygning af samarbejdet også på tværs af landegrænsen.

Det findes der allerede en række gode

eksempler på!

Jeg ved vi i KKB har meget at byde på i et

samarbejde med andre biblioteker, institutioner

og organisationer. Men vi kan også lære meget

af et samarbejde med andre. Derfor er jeg meget

glad for at KKB allerede er aktiv i en lang række

regionale og nationale samarbejder. Jeg vil arbejde

for at styrke KKBs rolle og engagement i samarbejder

på tværs af administrative skel og geografisk

afstand.

Der er masser af spændende arbejde forude!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!