Februar 2009 - RUST-magasinet

Fra dagpenge
til drømmejob
Af Sophie Bremer - sohan08@student.sdu.dk
Foto: Kristine Sofie Bugbee, krbug08@student.sdu.dk
Som livvagten Jonas rullefalder han sig ind i danskernes
stuer. André Babikian er danmarks nye søndagssamlingspunkt,
hvis vej til stjernehimlen har været en længere rumrejse.
rUST mødte skuespilleren til en snak om at blive
kendt, nederlag og ambitioner.
Det ser dramatisk ud, når livvagten Jonas
frygtløst kaster sig ud i farlige opgaver med
skarpladte våben og vilde biljagter på tv. Langt
mere udramatisk og uprætentiøst ankommer
André Babikian på en gammel slidt herrecykel
med barnesæde. Jakkesættet er hængt på bøjlen
og den perfekte frisure er skiftet ud med kaskethår.
Da RUST stiller op til interviewet
spørger tjeneren, hvem der skal interviewes:
”André Babikian,” lyder svaret. Tjeneren kigger
uimponeret og løfter skuldrene. ”Ham har
jeg aldrig hørt om!” Men fra 1. januar er det
slut. Der træder André Babikian ud af ukendthedens
skygge og ind i danskernes søndagshygge.
Han er det nye Rejseholdet, den nye familien
Sommer og den nye Ørn. Han har nemlig
en af hovedrollerne i DRs nye satsning
”Livvagterne.” RUST møder ham en kold decemberdag.
Ni dage før det hele går løs. Ni dage
før han er DRs nye søndagsstjerne.
Skuespillets sidste livline
Vejen til bedste sendetid har været lang og
hård. Det er syv år siden, at André Babikian
stod med afgangsbeviset fra Statens Teatersko-
le. Syv år med biroller, arbejdsløshed og en
konstant usikkerhed på, hvad fremtiden ville
bringe.
”Jeg har kæmpet for det, men har ikke haft hul
igennem. Så besluttede jeg mig for to år siden,
at nu jeg ikke gad længere. Det var ikke stimulerende,
og det var ikke derfor, jeg blev skuespiller,”
forklarer André Babikian. Derfor begyndte
han at tage en HF-eksamen og havde
planlagt at starte på psykologi til sommer. Forud
for denne beslutning var en lang og sej
kamp for at indse og acceptere, at skuespildrømmene
ikke blev til noget.
”Jeg var faktisk kommet igennem den der med
drømmene, der ikke blev til noget og jalousien
på de andre, der fik roller og alle de ting. Jeg
havde ikke været i teateret i 1,5 år. Havde været
igennem hele den proces og var afklaret og i
balance. Kunne sagtens gå ind og se mine gamle
holdkammerater spille igen. Jeg havde egentlig
ikke noget i klemme længere.” André havde
forinden været til casting på ”Livvagterne”,
men regnede ikke med at få rollen, samtidigt
var han allerede mentalt videre.
”Jeg sad og tænkte på, at jeg skulle tilbage til
HF og have matematik, så jeg kunne få nogle
gode karakterer. Jeg gad ikke misse det ved at
sidde på DR og vente på, at de snøvlede sig
færdige med at blive parate til mig.”
Selvom André havde været til casting, havde
han besluttet sig for at melde sig ud af skuespilforbundet
og blanketten var udfyldt, da han
fik rollen.
”Det var faktisk dagen før, at jeg havde planlagt
at melde mig ud af skuespilforbundet, som
er den sidste livline, for det er der, man har sit
ansigt og sin kontaktinformation. Jeg var på
SU og gad ikke betale de 1200 kr, for jeg fik jo
ikke noget ud af det.”
Afslappet livvagt
Om det var skæbnen eller en forandret André,
der gjorde, at han fik rollen, kan man kun gætte
på. Selv er han i tvivl:
”Man kan godt sige, at det faktisk var, da jeg
gav allermest slip, at det kom. Jeg engagerede
mig ikke ret meget i det. Jeg tror, at jeg slappede
utrolig meget af, for jeg var ikke specielt
forkrampet på at få den rolle. Jeg tror i virkeligheden,
at de så en André, der var afslappet
8
RUST - STUdenTeRmagaSineT foR SyddanSk UniveRSiTeT