Kvinder & sundhed - Dansk Kvindesamfund

Ligebehandling, hvor vi afleverede
vores bånd og udskrifter, gik videre
med det, og der kom en afgørelse i
juni 2006, som viser, at Aalborg
Kommune har overtrådt lovgivningen,
og andre kommuner bliver nu
pålagt at lave en etnisk ligestillingspolitik.
Det er vi rigtig glade for. Vores mål var
at synliggøre den diskrimination, der
er, og det andet mål var at få en
etnisk ligestillingspolitik i kommunerne.
Vi har hele tiden sagt, at der
var diskrimination, og nu står det
også skrevet sort på hvidt. - For os er
det en kæmpe sejr.
K&S: Hvilken betydning vil dommen
have for fremtiden?
ÖC: Nu har vi jo opfordret Social- og
Sundhedsassistenternes formand
Dennis Kristensen (FOA) til at gøre
noget ved det. Under sagen sagde
han, at hvis det her var rigtigt, så ville
man gå i retten med det.
Det er den ene ting. Det andet er selvfølgelig,
at selve afgørelsen har en
ekstremt stor signalværdi – at det er
ulovligt at bestille hvid hjemmehjælp.
Det er slået fast hos borgerne, og det
er også slået fast hos kommunerne.
Nu ved de, at man ikke kan opfylde et
sådant ønske. Og så havde det en
kæmpe signalværdi for vores etniske
minoriteter, som arbejder i social og
sundhedssektoren. De ved nu, at vi
kæmper deres sag.
Så sagen har mange betydninger. Alt
i alt er det her er et vigtigt skridt på
vej til at sikre etnisk ligestilling på de
offentlige arbejdspladser.
K&S: Er du tilfreds med afgørelsen?
ÖC: Ja, jeg er meget tilfreds. Jeg ville
ønske, at komitéen havde mandat
14 KVINDEN&SAMFUNDET
til at gå ud og kræve, at der blev
ledt efter beviser mod de andre
kommuner, men det har de ikke.
Kommunerne skal selv tilstå, at de
har overtrådt lovgivningen. Det er en
politisk sag, og det må politikerne
arbejde videre med. Men jeg er
enormt glad for, at det nu er slået
fast, at det er diskrimination at imødekomme
et ønske fra en borger, der
ønsker en dansker frem for en indvandrer.
Så det er stort, og på den
måde er vi enormt tilfredse. Det, det
også gør, er, at nu skal de andre kommuner
arbejde aktivt med etnisk ligestilling,
og det kommer både borgere
og kolleger til gavn.
K&S: Er det svært at få formidlet, at
der i det hele taget må gøres noget
proaktivt, for at mangfoldigheden på
arbejdsmarkedet bliver styrket?
ÖC: Ja, det er det. Det er meget følelsesladet.
Da vi var ude at sige, at det
var umuligt at imødekomme det
ønske fra borgeren, så var Dansk
Folkeparti ude at sige, at det da ikke
var ulovligt. Hvis det var ulovligt, så
ville DF arbejder for, at det blev lovligt,
fordi de ønsker, at hvis en gammel
dame ringer og er utryg ved
Aisha, så skal det da være muligt at
vælge Aisha fra. Det er klart, at når
det bliver på det niveau, så bliver
kampen svær, fordi DF har et godt tag
i nogle danskere.
Men på den anden side kan man også
godt sige, at da vi ringede til kommunerne
og udgav os for at være Gerda
Nielsens barnebarn og sagde: ”Ved
du hvad, min farmor er rigtig utryg
ved at have en etnisk hjemmehjælper.
Hun vil hellere have en dansker”,
da var der ikke nogen, der spurgte:
”Hvorfor er hun utryg? Hvad er hun
bange for? Hvad kan der ske?” Det
Modelfoto
var ret interessant. Det er hele tiden
de der forestillinger, man har om etniske
minoriteter. De billeder, der bliver
skabt i medierne.
Hvis man selv gør noget, så kan man
belyse nogle ting. Man kan fremhæve
det og sætte det på dagsordenen. Og
så kan politikerne tager over og sige:
det her skal vi arbejder videre med.
Og det kan jeg forstå, at flere partier
gerne vil, og det er ekstremt godt.
K&S: Hvilken slags opbakning får de
etniske minoritetskvinder – f.eks.
social- og sundhedshjælpere og
sygeplejersker - fra systemet i de
tilfælde, hvor de bliver valgt fra?
Hvilken støtte er der fra kolleger og
arbejdsgivere?
ÖC: Det, der skal ske, hvis vi skal
skabe en mangfoldig, ligestillet stab
af medarbejdere, er, at fagforeningerne
kommer på banen. Uden dem kan
vi ikke kæmpe. Vi har et mangfoldighedsnetværk
af etniske sygeplejersker,
der er med til at påvirke og
sætte emnet på dagsordenen ved
løbende at foretage undersøgelser
og præge debatten. Den indsats er
med til at skabe et mangfoldigt sundhedsvæsen.
Det sender det budskab,
at man bør have ligestilling. Der er
flere aktører, men fagforeningerne
bør passe godt på medlemmerne,
uanset hvilken etnisk baggrund de
har. Det er helt nødvendigt med fagforeningerne.
De skal på banen og
sige, at det her ikke er acceptabelt.
Ligesom det ikke er acceptabelt at
fyre en gravid kvinde, er det også