Kvinder & sundhed - Dansk Kvindesamfund

Overvægt skabes i relationer
Af Britta Ortiz, læge
Det er en mørk og kold efterårsdag.
Amalie på 13 år er på vej ned ad den
lange gang til sundhedsplejerskens
kontor. En tur som hun ofte har gået.
Hun hader disse besøg hos sundhedsplejersken
– også selv om sundhedsplejersken
ind imellem er meget
sød, men hun kan alligevel mærke
hendes lidt opgivende og fordømmende
holdning. Problemet er, at
Amalie er overvægtig. Det er nu femte
år, Amalie går hos sundhedsplejersken
hver anden måned for at blive
målt og vejet, og Amalie synes absolut
ikke, at det er sjovt at træde op på
vægten, for næsten hver gang er vægten
steget, uden at hun er vokset tilsvarende.
For to år siden anbefalede sundhedsplejersken
Amalies forældre, at hun
skulle på Julemærkehjem. Det gik
også fint, mens hun var af sted. Det
var sjovt, og hun havde det dejligt
sammen med de andre børn – også
selv om hun savnede sine forældre,
søskende og venner, for fire måneder
er alligevel længe at være væk, når
man kun er 11 år gammel. Mens hun
var på Julemærkehjemmet, tabte hun
ca. 10 kilo, og hun fik en masse ros.
Men efter at hun kom hjem, gik der
kun nogle få måneder, før hun havde
taget det hele på igen, og nu – to år
efter – er hun meget tykkere, end før
hun blev sendt på Julemærkehjem.
Amalie er ked af det, for hun ved, at
hendes øgede vægt vil gøre, at sundhedsplejersken
og hendes forældre
endnu en gang vil komme med formaninger.
Ofte er hun ved at komme
op at skændes med sin mor,
fordi moderen hele tiden overvåger,
hvad og hvor meget hun spiser.
Sundhedsplejersken virker heller
ikke som om, hun tror på hende, når
hun fortæller hende, hvad hun spiser,
og hvor meget hun motionerer.
Alle de mennesker, der er rundt om
Amalie, vil gerne gøre det bedste for
Amalie. Man kan imidlertid stille
spørgsmålstegn ved, om det er det,
de faktisk gør, når man ser på de
internationale forskningsresultater,
som er fremkommet inden for de sidste
ca. fem år.
Der er flere internationale studier, der
peger på, at forbud og restriktioner
omkring mad er med til at øge sandsynligheden
for, at et barn, der er
arveligt disponeret til at udvikle overvægt,
udvikler overvægt. Det er ikke
det samme som, at forældrene ikke
skal være ansvarlige. Det er forældrene,
der skal bestemme og tage ansvaret
for indkøb, men de skal stole på
deres børn. Forældrenes opdragelsesmåde
har nemlig indflydelse på,
om deres børn er i risiko for at udvikle
overvægt.
Man skelner mellem en autoritær og
en kontrollerende opdragelsesmåde.
Den autoritære opdragelsesmåde er
den, hvor forældrene tør være forældre
– de tør gå ind og tage ansvar,
men de stoler også på deres børn i
modsætning til forældre, der har en
kontrollerende opdragelsesmåde.
Forældre, der opdrager deres børn på
en kontrollerende måde, stoler ikke
på deres børn, før de har kontrolleret,
om det, de har sagt, er rigtigt. Den
TEMA
autoritære opdragelsesmåde forebygger
udvikling af overvægt, mens
den kontrollerende er med til at
udvikle overvægt.
Inden for de senere år har man fundet
ud af, at udvikling af overvægt er
multifaktoriel. Det handler ikke kun
om usunde kostvaner og for lidt
fysisk aktivitet – selv om disse faktorer
også har indflydelse. Når man ser
f.eks. ugebladenes slankekure og
fjernsynsudsendelser om ”kampen
mod overvægten”, kan man imidlertid
let få indtryk af, at udvikling af
overvægt kun handler om det. Man
gør det til et individuelt problem. Det
er den enkelte, der ikke kan tage sig
sammen - der har en svag karakter.
Det er også det enkelte barn, der bliver
sendt til behandling, når det bliver
sendt på Julemærkehjem. Barnet
får at vide, at det ikke gør de rigtige
ting. Når barnet så kommer hjem, og
tager alle kiloene på igen, har det
ikke lært tingene godt nok.
Der er flere problemer forbundet med
at sende børn på Julemærkehjem.
Dels gør man problemet til barnets
problem. Man pålægger barnet, at
det skal sørge for, at familien ændrer
kostvaner, men det er ikke en byrde,
man kan pålægge et barn. Hvis problemet
ikke skyldes uhensigtsmæssige
kostvaner eller for lidt motion,
men noget helt andet er problemet
endnu større, fordi barnet kommer
hjem til de samme problemer, som
der ikke er nogen, der har interesseret
sig for. Måske skyldes barnet eller
den unges overvægt, at det er udsat
for en stressfaktor.
Årgang 122/4 2006 7