Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune

More documents

Recommendations

Info

Korevle i bunden af sejerø bugt er der siden stenalderen foregået udbygning af marint forland på smeltevandssletten foran odsherredbuerne. udbygningen sker ved barrieredannelse foran den stadig fremrykkende kyst. de ældre barrierer fremstår som vidtstrakte strandvoldssystemer i trundholm Mose. korevle er den yngste barriere under udvikling. i laguner bag de unge barrierer dannes afspærringsforland med tæt rørskov. Ordrup Næs - Sanddobberne sanddobberne er en barrierekyst, som er under stadig udbygning ved, at nye sandrevler afsættes ud for kysten, som følge af fald i vandets strømhastighed langs kysten. Materialetilførslen sker fra nord, hvor der findes lave, aktive kystklinter mellem ordrup næs og sanddobberne. På indersiden af barrieren er opstået et tilgroningslandskab med rørsump, og på strandvoldene i barrierekystens ældre dele findes et småskala klitlandskab. I klintprofiler på Ordrup næs ses bl.a. iskontaktsedimenter fra storebæltsgletscheren samt flager af marine sedimenter, der kan stamme fra tredjesidste istid (elster-istiden). kysteR og FaRvande odsherred kommune rummer en lang og varieret kystlinje, hvor stejle kystklinter, flade marine aflejringer og klitområder afløser hinanden. Små moræneknolde og randmorænestrøg har oprindeligt ligget som øer i stenalderhavet, men med tiden har landet hævet sig, farvandene nær kysterne er blevet lavere, og marine sedimenter er aflejret mellem moræneknolde og randmorænestrøg, så disse er blevet del af det sammenhængende landområde i odsherred. især på odden og Rørvig-halvøen kan denne udvikling aflæses tydeligt i landskabet. oveRoRdnede stRuktuReR odsherred kommunes kyststrækning opdeles i to overordnede områder. nordkysten og sejrøbugten udgør en kyststrækning på ca. 109 km, som består af udligningskyst med lave, tidligere havdækkede arealer afbrudt af morænepartier. her af er bjergene, veddinge bakker og klint er de mest karakteristiske. både langs odsherreds nordkyst og sejerø bugt er der mange gode badestrande. isefjordskysten er ca. 48 km og består dels af morænelandskab og tidligere havdækkede arealer, hvoraf Lammefjorden og sidinge Fjord er inddæmmede. der er enkelte badestrande langs fjordkysten, men ikke af samme karakter, som dem man finder langs Sejerø Bugt eller Nordkysten. Strækningen mellem nykøbing og korshage er beskyttet fjordkyst med morænelandskab på nakkehalvøen og inddæmmede vådområder ved hov vig. kommunen er omkranset af tre forskellige farvandsområder: sejerøbugten, kattegat og isefjorden. Sejerø Bugt sejerøbugten er et lavvandet farvand, hvor bølgerne brydes på deres vej mod kysten. derfor er energien i vandet lav, og der aflejres løbende materiale langs kysten. Det flade landskab, hele vejen fra trundholm Mose og ud til kysten, er dannet af aflejringer og her findes tydelige strandvolde aflejret af havet. De ældste aflejringer er fra stenalderen. Nærmest kysten findes de yngste strandvolde og her bygger havet stadig materiale på den såkaldte barriere, der ligger som langstrakt landtange ud for selve kystlinjen. Materialet, som aflejres på barrieren, kommer fra de omkringliggende kystklinter. Kattegat omkring odden og den nordvendte kyststrækning når vanddybden op over 10 m tæt ved kysten. vanddybden og de åbne farvandsområder, hvor store bølger har mulighed for at dannes, skaber en højenergi-kyst, hvor bølgerne æder af kysten, skaber skrænter og transporterer materialet langs kysten. hele nordkysten er præget af skiftet mellem moræneknolde og marint aflejrede flader. Kyststrækningen veksler mellem høje dyrkede områder afløst af lavtliggende naturområder. På de flade marint aflejrede områder findes der i dag mange steder klitter, som er dannet ved sandflugt. Isefjorden ud til isefjorden er kysten beskyttet, og landskabet går ofte helt ud til kysten, eller der er større skovområder langs kysten. den ydre del af isefjorden er forholdsvis bred, mens den sydlige del, syd for orø, er smallere og forgrenet. selvom den nordlige del af fjorden er bred, er vandet lavt. Farvandet er roligt og materialetransporten langs kysterne er lav. Lammefjorden, med svinninge vejle og sidinge Fjord var tidligere en del af fjorden. i dag er de inddæmmede, drænede og opdyrkede. 6 udsigt over sejerø bugt fra vejrhøjbuen.
KuLturHIstOrIe Mennesket og natuRen Forholdene i odsherred har været barske i historisk tid. jorden har været forholdsvist næringsfattig og området har, efter tidligere tiders rydninger, været skovfattig, så vind og vejr har haft frit spil. Landbrug har været knyttet til den bedre jord og de mere fremkommelige partier på morænefladerne bl.a. på bagsiden af randmorænebakkerne. også her har jorden båret præg af isens udvaskning. i bakkerne og på hedesletterne har græsning været dominerende. Først ved de store inddæmninger har området opnået arealer med gode dyrkningsforhold - endda med mulighed for specialafgrøder i form af grøntsagsproduktion. samspillet mellem jordens beskaffenhed og menneskets bosættelse kan aflæses i landskabet i dag. På fladerne ligger fortsat ordnet landbrug. I bakkerne og på buerne findes fortsat afgræsning og marker med overdrevspræg, som afspejler den mere fattige jordbund og sværere fremkommelighed. På de barske og fattige lokaliteter langs kysterne findes nu sommerhusområder, hvor jorden ikke var værd at dyrke. det inddæMMede Land de måske mest kontrastrige landskabselementer i kommunen er de inddæmmede arealer – både det store Lammefjordsområde, der er et af landets største – men også den lidt mindre sidinge Fjord samt de helt små inddæmmede søer. her står istidslandskabets buer og bakker i skarp kontrast til de helt flade og omfangsrige lavninger i terrænet. Landvindingen har således bidraget med et synligt karaktergivende træk til landskabet i odsherred. det inddæmmede land fremstår åbent, ofte med sparsom bebyggelse omkranset af bakkedrag, og har en meget klar struktur i kraft af de regelmæssige og rektangulære udstyk- typisk husmandssted i bjergene, fredet område. ninger og snorlige veje. grundet de særlige jordbundsforhold i Lammefjorden er dette blevet et dyrkningslandskab præget af grønsagsdyrkning og dermed en stor variation i afgrøder. LandsbyeRne Landsbyerne i <strong>Odsherred</strong> <strong>Kommune</strong> findes i et tæt net i en blanding af forte- og rækkebyer (vejbyer). en særegen karakteristik er de mange landsbyer med navne, som hentyder til nærheden til vand - trods byernes beliggenhed midt inde i landet. F.eks. vig og skippinge hentyder til tiden før inddæmningerne, hvor Lammefjorden husede sejlads og fiskeri. Landsbyerne har historisk ligget på de højtliggende partier med marker på de højtliggende flader bag byen og adgang til høslet og eng nedenfor bakkerne tæt ved vandet. den ringe jordbund langs kysterne har betydet, at landsbyboerne her har suppleret deres livsførelse med bl.a. fiskeri. husMandsudstykningeRne området rummer en lang række karakteristiske husmandsudstykninger, både tidlige i form af bjergene, som allerede blev udstykket fra dragsholm i 1790’erne, men også statshusmandsudstykninger fra senere perioder i starten af 1900-tallet. statshusmandsudstykningerne fremstår karakteristisk med små huse beliggende på rækker med små jordlodder og lige hegn, f.eks. åshuse. bjergenes jordlodder er noget større, og strukturen knapt så fremtrædende pga. terrænet. Lyngen og soMMeRhusene Lyngområderne, med den ringe landbrugsjord, ligger primært langs kommunens vest- og nordkyst. Lyngen var oprindeligt græsningsarealer, eller steder man slog hø. derfor kan man af stednavnene aflæse de enkelte lyngområders tilknytning til de respektive landsbyer - eksempelvis højby og højby Lyng. i forbindelse med Landboreformerne i 1800-tallet blev ”Lyngen” delvist bebygget med mindre husmandsbrug. Men jorden var så dårlig, at husmændende måtte ernære sig som fiskere og daglejere. Feriekulturens opståen i 1900-tallet betød, at udlejning til sommergæster og betjening af disse blev en kærkommen og vigtig indtægtskilde. Der var områder af kysten, hvor sandflugten rasede og her var forholdene trods alt for dårlige til etablering af husmandsbrug. her blev lyngområderne sidst i 1800-tallet tilplantet med klitplantager for at bekæmpe sandflugten. Efter sandflugten var kommet under kontrol var klitplantagerne og de nærliggende områder oplagte til at finde plads til sommerhusudstykninger i 1960’erne og 1970’erne. det oprindelige lynglandskab findes i dag kun ved f.eks. Skamlebæk Radiostation og veddinge bakker. jeRnbanen sommerhusområderne har skabt en overlejring af den oprindelige bebyggelsesstruktur og arealanvendelse i odsherred, men en anden udvikling tegner sig lige så tydeligt i byudviklingen, nemlig holbæk-nykøbing jernbanen som åbnede i 1901. de oprindelige landsbyer, præget af gårde og landbrug, har langs jernbanen udviklet sig til stationsbyer med handel og erhverv, f.eks. hørve, asnæs, grevinge og vig. MøLLeRne i slutningen af 1800-tallet blev dansk landbrug omlagt fra kornproduktion til forædling af landbrugsprodukter. i odsherred, som overalt i landet, skød bl.a. vinddrevne møller op. odsherred har bibeholdt mange af sine historiske møl- ler, som i dag fremstår som orienteringpunkter og vartegn i landskabet. F.eks. er høve Mølle markant i landskabet og ses på lang afstand. heRRe- og hovedgåRde odsherred rummer en herregård, dragsholm slot og en hovedgård, anneberg. dragsholm slots ejerlav fremstår også i dag som herregårdslandskab med både skov, ager og eng (lyng), samt resterne af middelaldergodsets bygningsmæssige besiddelser hovedgårde, kirke, teglværk mm. slottet ligger på et drag, der før inddæmningen af Lammefjorden var adgangstange til resten af odsherred. Dragsholms måske største indflydelse på det omkringliggende landskab er inddæmningen af Lammefjorden, som lensbaron georg Frederik otto Zythpen-adeler igangsatte i 1873, og som foregik frem til 1940’erne. hovedgården annebjerg, indeholder i dag Museum odsherred og de kystnære dyrkningsarealer anvendes som park til hempel glasmuseum. i den nordlige del af området ligger det store institutionsbyggeri annebergparken som bl.a. indeholder psykiatrihospital. oLdtidens kuLtuRhistoRie oldtidens synlige kulturhistorie knytter sig også til istidslandskabet med stenalderens dysser og bronzealderens gravhøje placeret på de højtliggende randmorænebakker. esterhøj ved høve og vejrhøj på den sydlige spids af vejrhøjbuen, og jættestuen ved stenstrup er blot tre blandt mange af områdets synlige gravhøje, som kan opleves som landmarks i landskabet. et af danmarks vigtigste bronzealderfund, solvognen, er fundet i trundholm Mose. 7 oveRoRdnede stRuktuReR
Page 1 and 2: PLan og udvikLing LandskabsanaLyse
Page 3 and 4: INDLeDNINg MetODe i løbet af 2012
Page 5: OverOrDNeDe struKturer geOLOgI Og L
Page 9 and 10: Udsigt Visuel sammenhæng udsigteR
Page 11 and 12: KaraKterstyrKe laNDSKaBSKaRaKtERENS
Page 13 and 14: særLIge vIsueLLe OpLeveLsesMuLIgHe
Page 15 and 16: strategIsKe MåL DE StRatEgISKE må
Page 17 and 18: KystLaNDsKab KyStlaNDSKaBEt OmfattE
Page 19 and 20: højde på 16 m. strandbredderne p
Page 21 and 22: KaraKterstyrKe sæRLigt kaRakteRist
Page 23 and 24: strategIsKe MåL beskyt beskyt Kyst
Page 25 and 26: af de lavere beliggende arealer. i
Page 27 and 28: udFoRdRingeR i kommuneplanen er et
Page 29 and 30: strategIsKe MåL beskyt Kystforland
Page 31 and 32: kuLtuRhistoRie Områdets kulturhist
Page 33 and 34: KILOMeter strategIsKe MåL beskyt o
Page 35 and 36: kaRakteRgivende stRuktuReR Landskab
Page 37 and 38: eskyt beskyt og forbedre sårbar ov
Page 39 and 40: er anneberg skov og grønnehave en
Page 41 and 42: KaraKterstyrKe kaRakteRistisk Hele
Page 43 and 44: strategIsKe MåL beskyt Brændt omr
Page 45 and 46: områdets nordøstlige grænse. Beb
Page 47 and 48: strategIsKe MåL beskyt KILOMeter u
Page 49 and 50: Vig by og DLG’s kornsiloer, samt
Page 51 and 52: KILOMeter strategIsKe MåL 1 beskyt
Page 53 and 54: getrukket fra vejene. herrestrup, b
Page 55 and 56: KaraKterstyrKe sæRLigt kaRakteRist
Page 57 and 58:
KILOMeter beskyt beskyt og forbedre
Page 59 and 60:
sejerø bugt og nekselø bugt udgø
Page 61 and 62:
særlig karakteristisk karakteristi
Page 63 and 64:
eskyt oplevelsen af kystrummene i s
Page 65 and 66:
matorstationen vest for grevinge. P
Page 67 and 68:
eskyt beskyt og forbedre strategIsK
Page 69 and 70:
Audebodæmningen definerer kystforl
Page 71 and 72:
særlig karakteristisk karakteristi
Page 73 and 74:
strategIsKe MåL beskyt beskyt besk
Page 75 and 76:
kede marker, der afgrænses af kraf
Page 77 and 78:
strategIsKe MåL beskyt Størstedel
Page 79 and 80:
ebyggelsesstrukturen er karakterise
Page 81:
KILOMeter beskyt beskyt og forbedre
show all

Landskabsanalyse 2013 - Odsherred Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?