nr. 188 - Fjordhesten Danmark

Bedømmelsesskalaens 10-tal
er ikke længere uopnåeligt
Af Birgit Mortensen
Foto Mette Kofoed
Det er hårdt arbejde at være en del af
’kåringskaravanen’. Dagene er lange og
hvad dommerne angår, så skal de holde
koncentrationen fra første til sidste hest.
Allerede i slutningen af 2006 kiggede den
daværende bestyrelse på mulighederne for
at sætte dommerhold til kåringerne i 2007.
Til at bedømme ved regional- og medaljekåring
samt 2 års finalen blev Leif Grimbühler
udpeget som dommerformand, han fik som
meddommere Jørgen Grimbühler og Helle
Bjerregård. Den nu overståede regional- og
medaljekåring viste, at det var et godt team.
Kåringen blev – i samarbejde med dommersekretæren
Susanne Fønsskov, der også gav
karakteristik – afviklet med præcision, men
også med den nødvendige tid til drøftelser
om de enkelte dyr.
Daglige dommermøder
og det etiske kodeks
Alle kåringsdage sluttede med et møde
mellem kåringsdommere, tilstedeværende
medlemmer af dommerkollegiet og bestyrelse/avlskomite.
Ideen med et sådant
møde er at evaluere kåringsdagen. De
ikke-fungerende dommere har mulighed
for at sige, hvad de så fra sidelinjen, og de
fungerende dommere kan forklare, hvorfor
de dømte, som de gjorde. Også disse møder
forløb rigtig godt, og overordnet set var de
ikke-fungerende enige med de fungerende
dommere.
Det var første år med det etiske kodeks,
og bedømmelsesringen var som følge heraf
katalog-fri zone. Ikke engang på dommersekretærens
ark var der oplysninger om hestene,
kun katalognummeret. Efter drøftelser
på det sidste dommermøde i Aalborg skal
vi dog nok have det etiske kodeks ajourført
bl.a. med en tilføjelse om, at en mønstrer
ikke må presse en forangående hest, når
holdet går på volten. Det skal også uddybes,
hvad der forstås ved almindelig soignering,
eksempelvis så vi mange heste med hove,
der havde fået en ordentlig gang sort makeup,
som gjorde det helt umuligt både at
se om hoven havde aftegn og at vurdere
hovkvaliteten.
Første kåring uden sammenlagte tal
Det var første kåring, hvor delkaraktererne
ikke skulle sammenlægges og summen
automatisk udløse en kåringsklasse. Vor
elektroniske stambog, Fjordhorse, er ikke
omprogrammeret, dvs. der lægges stadig
delkarakterer sammen der, men valg af helhedskarakter
beror nu på et dommerskøn.
Dvs. tidligere tiders tre bevægelseskarakter
kan ikke længere sætte en fjordhest med
knapt den ønskede fjordhestetype på fløjen
foran en hest med den type vi ønsker os.
I det hele taget kiggede dommerne rigtig
meget på type og hoved/hals ved kåringen
i juli. Typekarakteren spænder fra 10 (som
ganske enkelte individer fik) til 6 (som flere
fik). De udtryksfulde hoveder scorede høje
delkarakterer, mens de mere almindelige,
lange og smalle hoveder fik lavere delkarakterer.
Hvor 10-taller tidligere var uopnåelige,
så har det været vigtigt for os, at når vi havde
et 10-tal på bedømmelsesskalaen, så skulle
det også kunne bruges. Årets vallak Stald
Kiels Galaxe blev den første fjordhest, der
fik 10 i helhed. Publikum honorerede dette
med stående applaus.
Fremgang i antal anmeldte i 2007
Der var anmeldt 119 hopper og vallakker
til kåringsbedømmelse. I forhold til sidste
år var det en fremgang på 15, hvilket er
meget tilfredsstillende. Hvis interessen for
at komme til kåring fortsat stiger, så kan
det måske blive nødvendigt med endnu
en kåringsplads i Jylland. For skal det gøres
ordentligt og dommerne ikke slides ned, så
var årets antal tilmeldte på de tre pladser
tæt på maksimum for, hvad man kan byde
et dommerhold.
En tilfreds dommerformand
Om årets kåring siger dommerformand Leif
Grimbühler, at der var mange gode heste
på de tre pladser, og mange blev både godt
fremvist og var gjort udstillingsklar. Der var
dog også nogle udstillere, som ville have
gavn af at deltage i mønstrings- og soigneringskurser
forud for kåringen, - en opgave,
som det vil være hensigtsmæssigt, hvis de
lokale foreninger tager op. En mønstrer skal
hjælpe hesten til at vise sig fra dens bedste
side, men er man ny udstiller, så kan det
være svært at vide, hvordan man skal gribe
det an. Den rigtige fodring er også vigtig,
nogle heste havde fået for meget og andre
for lidt, ingen af delene er godt. Et gjordmål
på næsten 190 cm er for meget til en 3-årig
hoppe og et gjordmål på 165 er for lidt. Man
skal være god ved sine heste, men det er
misforstået godhed at overfodre dem. Selv
foretrækker jeg at holde dem i en fornuftig
foderstand vinteren over og så fodre dem
op til en udstilling, hvis det skulle være
nødvendigt. I det hele taget skal man ikke
tro, at man kan gøre en hest udstillingsklar
på en uge, det tager flere måneder.
Hvad bedømmelsen angik, så fokuserede vi
meget på type og de udtryksfulde hoveder
kontra de lange, smalle hoveder, som nogle
fjordheste har. Jeg er godt tilfreds med den
måde, vi fik afviklet kåringen på og med
det bedømmelseniveau, vi fik lagt. Når
kåringsbeskrivelsen når frem til udstillerne,
Ved årets bedømmelse blev der fokuseret meget på type og de udtryksfulde hoveder.
Her Søndergårds Stjerne, nr. 3 i medaljeholdet.
1