nr. 188 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

Hingstekåring 2007 som forhåbentlig kan bidrage til at kaste lys over emnet. Dyrlægekontrol Det første der sker ved hingstekåringen er, at hingsten kommer til dyrlægekontrol. Her ser dyrlægen for det første på, om hingsten er rask. Dernæst ser han på, om der er avlsmæssige problemer så som små eller drejede tekstikler og han kontrollerer, om begge tekstikler er nede i pungen. Er der fejl ved testiklerne, kan hingsten ikke avlsgodkendes. Dyrlægen ser også på ting, der har betydning for holdbarheden, dvs. først og fremmest evt. fejl ved fundamentet (benene). Dyrlægens vurdering kommer ikke som en særskilt karakter. Måling Hingsten måles og målene for stang, bånd, pibe og gjord (brystomfang) noteres. Visning på fast bund Her ser dommerne dels på fundamentet, dels på korrekthed i bevægelsen i skridt og trav. Mange tror, at NU skal der virkelig mønstres og løber det bedste de har lært med deres hingst. Det resulterer ofte i, at hingsten ikke slapper af, fordi det er glat for den at trave på den hårde overflade. Og dommerne ser ikke på, om hingsten har en stor bevægelse her, så det vil være en stor fordel at tage den med ro, så hingsten får en chance for at vise sin korrekthed og takt. Første mønstring Først ser dommerne alle hingstene gå samlet i skridt på volten. Det er ofte her, at skridtbevægelsen bedst kan vurderes, fordi specielt de unge hingste slapper mere af i flok. Når dommerne har set hingstene samlet, mønstres hingstene enkeltvis. Først stilles hingsten op foran dommerne, helst i god afstand. Det er meget lettere at se en hest på fire meters afstand end når den står helt oppe i næsen på dommerne. Og dommerne er udstyret med ben, så de kan gå hen til hingsten, hvis der er noget, der skal ses nærmere på. Så vises hingsten på trekantbane i skridt og trav på dommernes anvisning og stilles op igen. Når dommerne siger tak, kan man med fordel løbe i trav ud til venstre hjørne i trekanten og trave ud. Det giver en ekstra mulighed for at vise hingstens trav. Nogle gange beder dommerne om at se hingsten en ekstra gang i trav eller skridt. Det drejer sig jo ikke om en eksamen, men om at dommerne får mulighed for at vurdere hingsten på det bedst tænkelige grundlag. Undervejs har dommerne gjort notater og givet karakterer. Som afslutning på første mønstring kommer alle hingstene ind og går på volten igen. Løsvisning Løsvisningen er en chance, som hingsten får for vise sin bevægelse i trav uden at have en mønstrer på slæb. Her ser man også på galopbevægelsen. Det er ikke meningen, at hesten skal jages rundt i højest mulige tempo, tværtimod viser de fleste heste sig bedst, når tempoet er roligt og de slapper af. Alle har set en hest drøne afsted i galop med samlede bagben og det er det modsatte, vi gerne vil se, nemlig en rummelig og afslappet galop, hvor hesten bruger kroppen og benene korrekt. Første frasortering Efter løsvisningen samles hingstene igen og går på volte og nu vurderer dommerne hvilke hingste, der udgår og hvilke der fortsætter til anden runde. Resultatet af denne første frasortering bliver speaket til udstillere og publikum, således at de hingste, som udgår får en beskrivelse og karakterer. De hingste, som går videre til anden runde, får blot besked på at møde igen til anden mønstring. Tidligere foretog man første frasortering efter første mønstring, men nu får alle hingstene chancen for at vise deres bevægelse i løsvisningen. Anden mønstring Anden mønstring foregår på samme måde som første mønstring, men kun for de hingste, som er gået videre til anden runde. Her ser dommerne på, om den første beskrivelse passer eller om der skal justeres nogle steder. Der kan også være enkelte ting, som dommerne har brug for at vurdere igen, før der gives en karakter. Anden frasortering Nu kigger dommerne igen på hingstene for at vurdere, om der er flere hingste, som skal udgå. Resultatet bliver lige som ved første frasortering speaket til udstillere og publikum og på samme måde. Oprangering og tildeling af karakterer og avlsgodkendelse/ kåringsklasse De tilbageværende hingste oprangeres, de får en beskrivelse og karakterer og de tildeles avlsgodkendelse eller kåring, alt efter deres alder. Om de frasorterede hingste Til allersidst er det vigtigt for mig at sige, at de frasorterede hingste ikke nødvendigvis er dårlige heste. Dommernes opgave ved hingstekåringen er at udvælge de hingste, som dommerne finder vil egne sig bedst i avlen og som kan bidrage positivt som avlshingste. Der er heller ikke tale om, at der skal udvælges et bestemt antal hingste fra hvert hold, ligesom der ikke bliver set på afstamningen. Er en hingst, som har specielle kvaliteter blevet frasorteret, har bestyrelsen mulighed for at give dispensation i form af en tidsbegrænset avlsgodkendelse. Der kan f.eks. være tale om en bestemt afstamning eller en speciel farve. m
Plageskuer 2007 Hopperne var i overtal på årets plageskuer Året bød på syv plageskuer og i alt 124 plage mødte frem. Deltagerantallet lå på mellem 9 og 27 plage og det lyder umiddelbart som lidt færre end i 2006, men stadig et pænt resultat. Ser man på fordelingen af plagene, er der en ting, som springer i øjnene: Af de 124 plage var der 51 2-årige hopper, 42 1-årige hopper, 26 1-årige hingste og 5 (!) 2-årige hingste. Med andre ord eller tal, om man vil, 93 hoppeplage og 31 hingsteplage, hvor langt størstedelen er 1-årige hingste. Årsagen til at tallene ser sådan ud, kunne nok være en diskussion værd, også i Avlsledelsen og blandt dommerne. Sidste års fordeling af plagene viste samme tendens og Jes Boesen og jeg kiggede på de karakterer, der blev givet til henholdsvis hoppe- og hingsteplage i 2006. Det viste sig, at hingsteplagene i gennemsnit lå en hel karakter lavere end hoppeplagene og det kan måske være en del af årsagen til den nedsatte udstillingslyst hos ejerne af hingsteplagene. Dette faktum blev selvfølgelig også afspejlet i resultaterne for de hingste, som var fædre til plagene: Hingste med flest hingsteafkom lå væsentlig lavere end de hingste, som havde flest hoppeafkom i de to årgange. Var disse hingstefædre så dårligere avlende end hoppefædrene? Og er vores hoppeplage så meget bedre end vores hingsteplage? Ja, det står hen i det uvisse. Men der kunne også være en tendens til at bedømme hingsteplagene strengere end hoppeplagene af frygt for at vække falske forhåbninger og hingstedrømme hos ejerne. Det kunne være godt, hvis man kunne adskille bedømmelsen Slagelse den 14. april Årets første plageskue, og det næststørste med 26 deltagere, blev holdt på Sjælland. Det var <strong>Fjordhesten</strong> Øst, der stod for arrangementet. Helle Bjerregaard og Lisbeth Pedersen skulle have dømt, men sidstnævnte fik forfald. I hast blev Jørgen Grimbühler hidkaldt. Endvidere deltog to dommeraspiranter i bedømmelsen som ’føl’. Formiddagen startede med åringshingstene. Dem var der seks af, og Gunnar Larsen fik fløjen med Lando (Mosegårdens Kejser/ Max). Dommerne gav følgende karakterer: 8878-8. Nr. 2 i holdet blev Højgaards Gazirr (Citrus Klattrup/Ørjar) fra Pernille Balcer, her så talrækken således ud: 7888-8. To plage fik 7 i helhed, en fik 6 og den sidste i holdet 5 i helhed. Der var to 2-års hingste, fløjen Hjorthøjs Lupo (Mosegårdens Splint/Ørjar) fra Stine Meyer fik 7779-8, men en hvid bagbenssok gør, at han ikke har en fremtid som avlshingst. Om holdets nummer to har det, vil fremtiden vise, han fik tallene 7788-7. Der var to pænt store hoppehold med Ved de fleste plageskuer bliver plagene vist løse og dermed får de unge og ofte kåde heste en mulighed for at vise deres bevægelse uden at have en trækker på slæb. Her er det Halskovs Anni ved plageskuet i Egtved. Foto: Mette Kofoed af hingsteplage helt fra bedømmelsen af de voksne hingste. Efter min vurdering er det nemlig to forskellige ting. De hingste, som sorteres fra ved hingstekåringen er jo ikke nødvendigvis dårlige heste, men blot ikke fundet egnede som avlshingste. Men som sagt kunne jeg godt ønske mig en grundig debat om bedømmelsen af henholdsvis hoppe- og hingsteplage. Nedenfor følger referater fra årets plageskuer, de fleste stammer fra: www.fjordhest. dk Kort Nyt, men enkelte andre har også skrevet referater. Tak til de, der har bidraget med ord eller billeder og tak til alle de, der har arbejdet med at arrangere og afholde plageskuerne. Højgaards Gaja var en sikker fløj i åringsholdet i Slagelse og blev også Skuets Bedste Plag. Foto: Knud Nielsen. Lisbeth
Page 1 and 2: August 2007 . nummer 188
Page 3 and 4: Indhold Leder .....................
Page 5: Hingstekåring 2007 Vel mødt til s
Page 9 and 10: Et-årige Rikke Bøgely blev Skuets
Page 11 and 12: Dyrskuerne i 2007 I skrivende stund
Page 13 and 14: Det var en fantastisk udstilling af
Page 15 and 16: ”eller var I mere fejl-søgende e
Page 17 and 18: Tekst Ved følskuerne kan man møns
Page 19 and 20: Bedømmelsesskalaens 10-tal er ikke
Page 21 and 22: 11 hvide rosetter til Sjælland Af
Page 23 and 24: 14 hvide rosetter til Finstrupgård
Page 25 and 26: 2: Langthjems Flika 6: Tornhøjs Fl
Page 27 and 28: 2 års finalen og årets hoppe Af B
Page 29 and 30: Lørdag aften blev den store rytter
Page 31 and 32: DRF ranglistepoint - hvordan får m

nr. 188 - Fjordhesten Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?