og Folkedrabsstudier årsberetning 2002 (PDF) - DIIS

Arbejdsrapporter fra DCHF 8 

Årsberetning 2002 

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

© Institut for Internationale Studier, Afdeling for Holocaustog 

Folkedrabsstudier, 2003 

Njalsgade 80, 17.3 

2300 København S 

Tlf. 33 37 00 70 

Fax 33 37 00 80 

E-mail: dchf@dchf.dk 

Web: www.dchf.dk 

Årsberetning 2002 

Arbejdsrapporter fra DCHF 8 

Tryk: Werks Offset A/S, Bjødstrupvej 2-4, Postboks 1877, 8270 

Højbjerg 

Redaktion: Cecilie Felicia Stokholm Banke, Jacob Fræmohs, 

Silvia Goldbaum Tarabini og Uffe Østergård 

Layout: Jacob Fræmohs 

ISSN 1601-393X 

ISBN 87-988504-9-0 

Optryk med gengivelse af kilde er tilladt 

Forsidebillede 

Fotografi fra begyndelsen fra 1920'erne. En armensk flygtningelejr udenfor 

byen Aleppo i den nordlige del af det nuværende Syrien. Fotografiet 

stammer fra Gylling lokalhistoriske arkiv. 

Med hovedsæde i grænsebyen Aleppo indledte den danske folkeforbundskommissær 

Karen Jeppe (f. 1876) i begyndelsen af 1920'erne et 

omfattende nødhjælps- og redningsarbejde rettet mod de ca. 70.000 armenske 

flygtninge i Aleppo, overlevende fra det armenske folkedrab i 

1915. Karen Jeppe opnåede stor anerkendelse i både udlandet og i Danmark, 

hvor hun i 1927 efter opfordring fra Udenrigsministeriet modtog 

Kongens Fortjenestmedalje for sit humanitære arbejde. Karen Jeppe døde 

i 1935 og hendes grav er stadig at finde i Aleppo.

Indhold 

Indledning ............................................................................................................... 5 

ved Uffe Østergård 

Projekter og programmer ..................................................................................... 8 

DCHF-aktiviteter 2002 ........................................................................................ 14 

Publikationer fra DCHF ..................................................................................... 19 

Beretning fra medarbejdere............................................................................... 20 

Ph.d.-projekter ved DCHF ................................................................................. 54 

Auschwitz-dag i Danmark................................................................................. 68 

Ved Thomas Brudholm, Martin Mennecke og Silvia Goldbaum Tarabini 

Studiekreds i folkedrabsstudier....................................................................... 73 

ved Peter Steenberg 

Yad Vashem follow-up kursus ......................................................................... 78 

Yad Vashem kurset i februar 2003 ................................................................... 79 

Ved Otto Rühl 

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 ..................................................... 83 


Violence, Political Culture and Development in Afrika ............................ 89 

ved Preben Kaarsholm 

The "Armenian Question": Allegations and Denial.................................... 93 

ved Eric Markusen 

"Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation .......................................... 97 

ved Eric Markusen 

DCHF's konference om de baltiske landes 

historikerkommissioner ................................................................................... 100 

Ved Niels Bo Poulsen 

Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling......................................... 106 

Ved Thomas Bindesbøll Larsen 

Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark ................................................ 109 

Et helvedes problem.......................................................................................... 111 

Ved Cecilie Felicia Stokholm Banke 

Aktiviteter støttet af DCHF.............................................................................. 114 

Medarbejdere i 2002 .......................................................................................... 115 

Indtægter.............................................................................................................. 117

Indledning 

Ved Uffe Østergård 

Indledning 

Året 2002 kom for DCHF næsten udelukkende til at stå i lyset af regeringens 

13. januar brat annoncerede plan om at sammenlægge et antal 

udenrigspolitiske forskningsinstitutter med Center for Menneskerettigheder. 

Det var naturligvis en stor udfordring for det unge center og beslaglagde 

ganske meget af medarbejdernes tid et par hektiske måneder i 

det tidlige forår. Problemerne for DCHF i 2002 skyldtes efter alt at dømme 

hverken modvilje eller var udtryk for en kritik af det faktisk udførte 

arbejde. Snarere var det utilsigtede bieffekter af det administrative hastværk 

med sammenlægningen og de besparelser der fulgte med den. Ikke 

blot mistede DCHF med ét slag en opsparing på 2.5 millioner af uforbrugte 

midler fra den gradvise start i 1999. DCHF blev også anført i 

Finansloven for 2002 med et beløb på 2.5 mill. Det repræsenterede en 

nedskæring til knap en tredjedel af den lovede bevilling på 5 mill. i ordinære 

midler plus 1.5 mill. til oplysning (de såkaldte Stockholm-penge til 

indløsning af den danske regerings løfte om indsats på dette område 

under den internationele konference i Stockholm 27. januar 2000) samt 2 

mill. til videreførelse af den særlige undersøgelse af dansk flygtningepolitik 

1933-45. 

Efter en heftig offentlig debat blev det meddelt at disse "besparelser" ikke 

gjaldt for 2002 og i princippet heller ikke for holocaustog folkedrabsstudierne 

i det nye Institut for Internationale Studier, IIS. Her skulle 

aktiviteterne tværtimod være sikrede ved at komme ind under den samlede 

paraply for udenrigspolitiske og udviklingsrelaterede studier i 

Danmark. Hvor sikret oplysningsvirksomheden reelt er, er i skrivende 

stund endnu ikke klart. Men for 2002 kom de bortsparede penge tilbage i 

flere omgange, med 1 mill. til oplysningsaktiviteter og penge til gennemførelse 

af det meste af den oprindeligt planlagte historiske undersøgelse 

af flygtningepolitikken. 

Samtidig med al denne økonomiske usikkerhed pågik de politiske forhandlinger 

om oprettelsen af det nye samlede Dansk Center for Internationale 

Studier og Menneskerettigheder. Især menneskerettighedernes 

placering tiltrak sig omverdenens interesse, i såvel som udenfor Dan- 

5

Indledning 

mark, mens debatten om indretningen af IIS foregik mere stilfærdigt i 

Folketinget. Alligevel er det værd at nævne at behandlingen i Folketingets 

udenrigspolitiske udvalg medførte et antal ændringer af det oprindelige 

lovforslag, hvor særligt formuleringen om at holocaustog folkedrabsstudier 

skal organiseres som en særlig sektion fortjener at blive 

nævnt i denne sammenhæng. Desuden indføjedes politiske massedrab i 

formålsparagraffen for det samlede center på linie med holocaust og 

folkedrab som de er definerede i folkedrabskonventionen fra 1948. 

Forberedelsen af sammenlægningen af de fem (senere seks) centre begyndte 

på det administrative plan allerede under folketingsbehandlingen 

og fortsatte hen over sommeren og i efteråret med stadig stigende grad af 

inddragelse af medarbejderne. Processen har således været overordentlig 

lang, fra den første trussel om nedlæggelse af såkaldte "overflødige nævn 

og råd" i december 2001 til lovens endelige ikrafttræden 1. januar 2003. 

Hvor processen endda langt fra var afsluttet, men først begyndte i praksis 

med oprettelse af fælles administration og beslutning om fysisk sammenflytning 

på Christianshavn. 

Der har således været tale om et særdeles turbulent år, hvilket var specielt 

truende for et så nystartet center som DCHF, hvor det i høj grad gik 

ud på overhovedet at skabe en tradition for udforskning af folkedrab 

samt at etablere et netværk af interesserede undervisere. At det alligevel 

har været muligt at arbejde energisk og oven i købet forberede den succesfulde 

gennemførelse af Danmarks første officielle Auschwitz-dag 27. 

januar 2003 (besluttet maj 2002) skyldes medarbejdernes helt ekstraordinære 

engagement og offervilje. Et engagement og en offervilje der ikke 

blev mindre brug for da lejemålet i Nørre Søgade 35 i sommeren blev 

opsagt med en måneds varsel pga. salg af ejendommen. Ved stor velvilje 

fra det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet lykkedes det 

at finde udmærkede, midlertidige lokaler i de dele af komplekset på 

Amager der til alt held for os netop blev ledige omkring 1. september. 

Beslutningen om flytningen og selve effektueringen af den skete på 10 

dage, samtidig med at DCHF arrangerede en ekskursion for gymnasielærere 

til Berlin. At det lykkedes og resultatet endda er æstetisk vellykket 

og praktisk velfungerende skyldes en fornem indsats af de involverede 

medarbejdere. 

6

Indledning 

Trods alle disse større og mindre kvaler er det med tilfredshed at jeg 

fremlægger denne årsberetning, der altså skulle blive den sidste i selvstændigt 

regi. DCHF er blevet en del af Dansk Center for Internationale 

Studier og Menneskerettigheder, men aktiviterne fortsætter – i hvert fald 

indtil videre – i samme omfang som før, nu endda udvidet med ansvaret 

for afholdelsen af den årlige markering af holocaust og folkedrab, 

Auschwitz-dagen. Det nye institut giver mange muligheder for samarbejde 

med andre forskere og adgang til ekspertise på lande og steder som 

det aldrig ville have været muligt at samle i et selvstændigt center for 

folkedrabsstudier. Udfordringen bliver at fastholde og udbygge forpligtelsen 

til oplysning og uddannelse der ligger fjernere for mange af de nye 

samarbejdspartnere. Nogle arbejdsgange bliver tungere med den større 

organisation, men andre opgaver bliver lettere at løse med den større 

grad af specialisering og kompetenceopbygning der er mulig i en organisation 

med op mod tre hundrede medarbejdere. Fremtiden bliver spændende 

og udfordrende. Men forhåbentlig en smule mindre "interessant" 

end 2002 var det, som kineserne siger når de ønsker for deres venner at 

de må undgå at leve i "interessante tider". 

7

Projekter og programmer 


Forsknings-og formidlingsvirksomheden ved DCHF fortsatte bortset fra 

de indledningen omtalte afbrydelser stort set inden for de felter der blev 

opregnet i Årsberetning 2001. 

Kontakter indenfor centerets brede arbejdsområde blev fortsat udforsket 

og afprøvet. Dels ved invitation af ledende internationale forskere, dels 

ved intensivering af kontakterne til sammenlignelige institutioner i ud-og 

indland. 

Centeret afholdt tre internationale konferencer samt et internationalt 

ph.d.-kursus. Medarbejdere fra DCHF har deltaget i en lang række møder 

og konferencer, samt opholdt sig i udlandet i kortere og længere 

perioder på forskningsophold. Ph.d.-programmet er fortsat med to stipendiater, 

en filosof og en historiker, samt en tysk ph.d.-studerende 

(jurist), indskrevet ved Christan-Albrechts-Universität zu Kiel, en dansk 

ph.d.-studerende (sociologi) ved Yale University og to danske ph.d.studerende 

ved henholdsvis Technische Universität i Berlin (en historiker) 

og Freie Universität i Berlin (historie og medievidenskab) finansieret 

af Forskeruddannelsesrådet. Den stort anlagte undersøgelse af dansk 

flygtningepolitik fortsatte med mindre justeringer; undersøgelsen afsluttes 

i 2004. Desuden arbejdedes med en række andre forskningsprojekter 

fra redningen af de danske jøder i oktober 1943 til undersøgelse af 

konflikt og vold i Afrika (i form af et udvekslingsstipendium fra SSF til 

en undersøgelse af forebyggelse af vold i KwaZulu-Natal i Sydafrika). 

Resultaterne påregnes afsluttede henholdsvis i 2003 og 2004. 

På undervisningsfronten har stud.mag. Peter Steenberg organiseret en 

velbesøgt studiekreds for specialestuderende fra universiteterne i Ålborg, 

Århus, Odense, RUC og København. Desuden har et antal studerende 

haft arbejdsplads på centeret og skrevet deres specialer samt deltaget i 

centerets aktiviteter. 

En særbevilling til oplysningsformål muliggjorde støtte til en lang række 

projekter i og udenfor centerets regi (se særlig oversigt) samt fortsættelse 

af aktiviteterne i undervisningssektoren. Her kan fremhæves en studierejse 

for lærere til Berlin og koncentrationslejre i Nordtyskland under 

8


ledelse af Otto Rühl, Thorsten Wagner og Torben Jørgensen (se særlig 

rapport). Desuden afholdtes det sjette Yad Vashem-kursus i Jerusalem 

for danske undervisere (se rapport). Michael Mogensen har hele året 

undervist overbygningsstuderende i holocaust og folkedrab ved Historisk 

Institut, Århus Universitet. 

Centerets medarbejdere holdt ud over deres forskningsindsats foredrag i 

forskellige sammenhænge, gav interview, skrev artikler og informerede 

på anden vis som det fremgår af de individuelle rapporteringer. 

Det første bind i centerets publikationserie udkom på Syddansk Universitetsforlag. 

Desuden udkom det første bind af en serie debatbøger i 

samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof. 

Undervisningshjemmesiden om Holocaust blev videreudviklet og suppleret 

med en engelsk version. Siden har været så stor en succes at danske 

holocaust-benægtere har kopieret dens layout på en næsten enslydende 

adresse. Der er taget skridt til at få ændret sidens betegnelse så 

forveksling burde kunne undgås. 

Biblioteksanskaffelserne blev fortsat i lavere tempo pga. den økonomiske 

situation. Biblioteksdatabasen blev udbygget. Videosamlingen der bygger 

på en generiøs gave fra Stig Hornshøj Møllers bo blev registreret af 

Henriette Ulrich, der arbejdede på DCHF i foråret 2002 som frivillig. 

Forskning, formidling og administration var organiseret i følgende områder: 

Direktør 

Jean Monnet Professor Uffe Østergård 

Forskningschef 

Professor ph.d. Eric Markusen 

Sekretariat 

Sekretariatsleder Inger Klausen (-30.11. 2002) 

Fuldmægtig cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini (1.12. 2002-) 

9


Bogholder og sekretær Tine Barntved 

Webmaster cand.mag. Jacob Fræmohs (deltid) 

Søren Pranstoft (flexjob) 

Stud.mag. Lone Christiansen, servicemedarbejder 

Stud.mag. René Marc Petersen, servicemedarbejder 

Bibliotek 

Stud.mag. Torben Jørgensen, biblioteksdatabase 

Stud.mag. Katja M. Pedersen, bogregistrering 

Frivillig Henriette Ulrich, registrering af videosamling (30.4. 2002-21.8. 

2002) 

Undervisning/Oplysning 

Lektor cand.mag. Otto Rühl, Helsingør Gymnasium, ansvarlig for koordinering 

af oplysnings- og undervisningsvirksomhed, herunder Yad 

Vashem kurser samt oplysning til lærere i folkeskoler og gymnasium 

Stud.mag. Tore Storstein, avisklip og database med holocaustog folkedrabsrelevante 

emner 

Cand.mag. og MA Steven Jensen afsluttede redigeringen af bogen: Genocide: 

Cases, Comparisons and Contemporary Debates (udkom januar 2003). 

Cand.mag Silvia Goldbaum Tarabini oversatte og bearbejdede den svenske 

oplysningsbog om holocaust, "I skal fortælle det". 

Stud.mag. Peter Steenberg organiserede en studiekreds for specialestuderende 

fra universiteterne i Ålborg, Århus, Odense, RUC og København. 

Hjemmeside 

Cand.mag. Jacob Fræmohs 

Cand.mag. Peter Vogelsang (1.5. 2002-1.6. 2002) 

Cand.mag. Brian B. M. Larsen (1.3. 2002-1.7. 2002) 

Stud.mag. Tore Storstein 

Dansk flygtningepolitik 1933-45 

Ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke (delvis barselsorlov) 

Lektor dr.phil. Hans Kirchhoff (-31.8. 2002) 

Cand.mag. Michael Mogensen (delvis) 

Cand.phil. Lone Jenny Rünitz 

Arkivar cand.mag. Hans Sode-Madsen (-30.7. 2002) 

10

Ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (-30.4. 2002) 


Studentermedhjælpere (Rigsarkiv og database) 

Stud.mag. Mikkel Borgwardt 

Stud.mag. Lone Brandt 

Stud.mag. Anders Agerbo Jensen (-1.3. 2002) 

Stud.mag. Thomas Scheel Hagelskjær Johansen (-1.8. 2002) 

Stud.mag. Hans Erling Koch-Nielsen (-31.1. 2002 og 15.5. 2002-15.7. 2002) 

Stud.mag. Julie Gitte Lindholm 

Stud.mag. Trine Gantriis Sørensen (-31.1. 2002 og 15.5. 2002-15.7. 2002) 

Stud.mag. Tilde Wonsild (-31.8 2002) 

Stud.mag. Peter Steenberg 

Kommunisme, politiske massedrab, GULAG 

Professor Bent Jensen, Syddansk Universitet udsendte i efteråret sin bog 

Gulag og glemsel (Gyldendal) om de sovjetiske folkedrab. En bog der 

delvis var resultatet af et frikøb fra undervisningen 2000-2001 (se årsberetning 

2001). 

Ph.d.-stipendiat Niels Bo Poulsen forskede videre i Stalins Sovjet, herunder 

GULAG's funktion og omfang samt forløbet af krigsforbryderprocesserne 

i Sovjetunionen. 

Forskningschef, professor ph.d. Eric Markusen skriver en rapport med 

titlen ""What Happened at Pakrac?"; a field research project of a wartorn, 

multi-ethnic community in Croatia" i samarbejde med professor Kai 

Erikson, Yale University og Kerstin Schultz , COPRI. 

Konfikt og vold i Afrika 

Lektor mag.art. Preben Kaarsholm, RUC arbejder betalt af et udvekslingsstipendium 

fra SSF på projektet "Dynamics of Conflict and Violence 

Prevention in KwaZulu-Natal from the 1980's to the Present" (1.8. 2001- 

31.7. 2004). 

Oktober 43 

Michael Mogensens indsamling af kilder i danske og svenske arkiver 

med henblik på udgivelse af en omfattende kildesamling i samarbejde 

med Selskabet til Udgivelse af Kilder til Danmarks Nyere Historie samt 

11


en kildesamling til undervisningsbrug er afsluttet og publikationerne 

påregnes at foreligge i slutningen af 2003. 

Mette Bastholm, har indledt sit phd. stipendium i sociologi ved Yale 

University med emnet "Redningen af de danske jøder som kollektiv 

aktion". 

Hans Kirchhoff har redigeret bogen "Nyt lys over oktober med indlæggene 

fra konferencen i 2001; udkom på Syddansk Universitetsforlag, 

december 2002 

Det armenske folkedrab 1915 og dets eftervirkninger 

En større konference blev afholdt i samarbejde med Tyrkiets Ambassade, 

Syddansk Universitet, Århus Universitet og repræsentanter for den armenske 

diaspora 10.-11. maj. 

Indsamling af kildemateriale om dansk hjælp til ofrene for folkedrabet på 

armenierne er indledt. 

Bystanders to the Holocaust 

Under denne titel samarbejdes med centre ved universiteterne i Uppsala 

og Southampton om personer og lande der ikke deltog aktivt i holocaust, 

men så til. Første skridt var en konference i København 2.-3. september 

(se særskilt rapport). 

Holocaust-benægtelse 

Eva Bøggild og Jacques Blum har udsendt bogen "Løgnens veje. Om 

Holocaust-benægtelse" på forlaget Lindhardt og Ringhof, juni 2002. 

Forebyggelse af folkedrab (Genocide Prevention) 

Eric Markusen har deltaget i flere internationale konferencer om emnet. 

Peter Steenberg har udarbejdet en rapport om NGO'ers rolle i forebyggelsen 

af folkedrab Kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers 

indstilling til folkedrab og hvordan disse aktører kan bidrage til at forebygge 

folkedrab i U-lande. 

Historiekultur, erindring og folkedrab 

Thomas Brudholm har forsket intensivt i emnet (se redegørelse under 

ph.d.-projekter). 

12


Otto Rühl og Martin Mennecke har deltaget som DCHF's repræsentanter 

i Udenrigsministeriets arbejdsgruppe om Auschwitz-dagen 

Peter Steenberg har sammen med andre medarbejdere fundet frem til 

ofre for forskellige folkedrab som vidner ved Auschwitz-dagen. 

Cecilie Banke og Uffe Østergård har holdt foredrag og skrevet arikler om 

"Holocaust og europæiske værdier". 

De baltiske historiekommissioner 

Niels Bo Poulsen organiserede en konference med erfaringsudveksling 

mellem repræsentanter fra de baltiske historiekommissioner og danske 

historikere. Hovedemnet var forholdet mellem undersøgelse af nazistiske 

og kommunistiske forbrydelser. 

Nationalstat, velfærdsstat, flygtningepolitik og etnisk udrensning 

Cecilie Stokholm Banke har fortsat sit arbejde om velfærdsstat og flygtningepolitik 

som del af flygtningeundersøgelsen. 

Uffe Østergård arbejder med projektet "Nation building and ethnic cleansing" 

som del af en bredere anlagt undersøgelse af nationalisme og 

nationalstater i Europa. 

13

DCHF-aktiviteter 2002 


15. januar 2002 

Berit Reisel, næstformand i bestyrelsen for det nyoprettede norske Senter 

for Studier af Holocaust og Livssynsminoriteter, redegjorde for baggrunden 

for oprettelsen af centeret og debatten om erstatning for beslaglæggelsen 

af norske jøders ejendom under 2. Verdenskrig. Historikeren 

Bjarte Bruland berettede om sin forskning i de norske jøders skæbne, der 

førte til udbetaling af en stor erstatning og oprettelsen af centeret. 


Yad Vashem Follow-up kursus for undervisere på 58-års dagen for 

Auschwitz' befrielse, søndag den 27. januar 2002, Odense Katedralskole 

(se særskilt redegørelse). 

7. marts 2002 

Torben Jørgensen, "Det armenske folkedrab", DCHF 


Afrika seminar: Reviewing Post-Genocide and Post-Civil War in Rwanda, 

Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, Fustin Rutembesa, 

National University of Rwanda, Eugene Ntaganda, Centre for Conflict 

Management, National University of Rwanda og Eric Markusen, DCHF. 


Brian Larsen, "Holocaust-uddannelse via Internettet". 


Thomas Johansen, Research Assistant, DCHF; First Lieutenant, Danish 

International Brigade, "Peace-keeping in Bosnia and Kosovo: Personal 

Reflections". 


Lone Rünitz, "Danmark og de jødiske flygtninge 1933-1940". Folkeuniversitetet 

i Odense, Syddansk Universitet. 

14

2. april 2002 

Eric Markusen, "Genocide Prevention: Issues and Challenges". 



Martin Mennecke, "The Trial of the Century: Milosevic in The Hague". 


Imre Kertész, "Friheden til at definere sig selv", Politikens foredragssal. 

Arrangeret i samarbejde med Momentum Europa og den ungarske ambassade 


7. maj 2002 

Niels Bo Poulsen, "The Soviet State Extraordinary Commission on War 

Crimes 1942-1945: An Analysis of the Commission's Investigative Work 

in the Light of War and Post-War Stalinist Policy". 

10.-11. maj 2002 

Konference: "The "Armenian Question": Allegations and Denial", Københavns 

Universitet (se særskilt redegørelse). 


Professor Vahakn Dadrian, Zoryan Institute, "A Comparison of the Holocaust 

and the Armenian Genocide". 


Jacques Blum og Eva Bøggild, præsenterede deres bog Løgnens veje. Om 

benægtelse af Holocaust. 

21.-25. maj 2002 

"Violence, Political Culture and Development in Africa", a researcher 

training course organised in collaboration with the Graduate School in 

International Development Studies, Roskilde University, at Hotel Romantik, 

Bornholm. Convenor: Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde, and 

DCHF, Copenhagen (se særskilt redegørelse). 

15



E. Weitz, Professor of History, University of Minnesota, USA, "The Permeable 

Borders of Race and Nation: Comparing Population Politics Under 

Nazi and Soviet Power". 

4. juni 2002 

Øjvind Kyrø, journalist, "Når et folk myrder", om folkemordet i Rwanda. 


Chandara Lor, International People's College, Helsingør, "The Cambodian 

Genocide: A Survivor's Perspective," Chandara Lor lived in Cambodia 

before, during, and after the genocide of 1975-1979. He survived the 

genocide by working in the fields. After the genocide, he served for five 

years as Deputy Director of the Tuol Sleng Museum of Genocide in 

Phnom Penh and conducted research on Khmer Rouge Crimes. 


Frank Chalk, Professor of History, Concordia University, Montreal, Canada, 

"The Crime of Genocide: Meaning, Prevention, and Punishment." 


"Accountability After Atrocities: Amnesties, Truth Commissions or Punishment?" 

Panel discussion: Henry Huttenbach, Frank Chalk, Thomas 

Brudholm and Martin Mennecke. 


Henry Huttenbach, Professor of History, City College of New York, 

"Introduction to Genocide Studies." 


Henry Huttenbach, Professor of History, City College of New York, "The 

Armenian Genocide and the Holocaust in Comparative Perspective". 


Anders Bjørn Hansen, Danish Ministry of Foreign Affairs, "Partition and 

Genocide. Manifestations of Violence in Punjab 1937-1947". 

16

22.-28. august 2002 

Studietur til Berlin og Nordtyskland (se særskilt redegørelse). 


2.-3. september 2002 

""Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation", en konference arrangeret 

i samarbejde mellem DCHF og the Uppsala Programme for Holocaust 

and Genocide Studies og the AHRB Parkes Centre for the Study of 

Jewish/non-Jewish Relations of the University of Southampton, Storbritannien. 

3. september 2002 

"The Vatican and the Holocaust", foredrag ved Michael Marrus, professor 

i Holocaust-studier ved University of Toronto, Canada. Politikens foredragssal. 


"Responsibility of Academic Intellectuals in Serbia", Obrad Savic, leder af 

dissidentkredsen "Belgrade Circle". 


"Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners 

arbejde". Konference i Fællessalen på Christiansborg 


22. oktober 2002 

"Nationale erindringsdage og Auschwitz-dag i Tyskland", Karl Christian 

Lammers, lektor i historie ved Københavns Universitet. 


"En rwandisk mindedag i Danmark", Innocent Jim Ntagara. 

9. november 2002 

"Flygtningeundersøgelsen ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier", 

Lone Rünitz, DCHF. Zahles Seminarium, København. 

17



"The Australian Genocide and "Sorry Politics"", Prof. Colin Tatz, Australian 

Institute for Holocaust and Genocide Studies. 


"Auschwitz-dag i et politisk perspektiv", Jann Sjursen, MF, Kristeligt 

Folkeparti. 


"11 September Memorial Day – Issues and Controversies", Eric Markusen, 

DCHF. 


"Oktober 1943", Michael Mogensen, DCHF. Folkeuniversitet i Århus. 

3. december 2002 

Lærerseminar om Auschwitz-dagen og dens problemstillinger (se særskilt 

redegørelse om Auschwitz-dagen). 


"Auschwitz og den kollektive erindring", Claus Bryld, professor i historie 

ved RUC. 

18

Publikationer fra DCHF 

Publikationer fra DCHF 

Antisemitisme i Danmark? Arbejdsrapporter fra DCHF 5, Red.: Michael 

Mogensen, 2002 (141 sider) 

Årsberetning 2001. Arbejdsrapporter fra DCHF 6, 2002 (201 sider) 

Annual Report 2001, 2002 (16 sider) 

Folkemord og historierevisionisme. Arbejdsrapporter fra DCHF 7, Red.: 

Cecilie Felicia Stokholm Banke, 2002 (70 sider) 

Løgnens veje. Om benægtelse af Holocaust, Jacques Blum og Eva Bøggild, 

Lindhardt og Ringhof 2002 (262 sider) 

Nyt Lys over oktober 1943, Red.: Hans Kirchhoff, Syddansk Universitetsforlag 

2002 (98 sider) 

19

Beretning fra medarbejdere 


Cecilie Felicia Stokholm Banke, projektforsker, ph.d. 

Orlov til juli 2002 

Gennemgang af opinionen i danske aviser og tidsskrifter fra perioden 

1933-40 som led i undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-40. 

Publikationer: 

Folkemord og historierevisionisme, Arbejdsrapporter fra DCHF 7, 2002 

"Förintelsen som varning", Sydsvenska Dagbladet 19. december 2002 

"Tidning utan mening", Sydsvenska Dagbladet, 23. oktober 2002 

"Svensk politik som skrækeksempel", Sydsvenska Dagbladet 16. juli 2002 

"Den frie danske debat", Sydsvenska Dagbladet 6. august 2002 

"Holocaust som kulturelle tegn", Sydsvenska Dagbladet 28. juni 2002 

Foredrag 

27. november, "Holocaust og europæiske værdier", foredrag på Malmø 

Högskola/Läreruttbildningen 

6. december 2002, "Holocaust og europæiske værdier", oplæg ved Europæiske 

brydningspunkter, konference på Studentlitteratur, Lund arr. af 

Malmö Högskola og Øresunds Universitetet 

Ordstyrer 

22. august, "Demokratiets fremtid i Europa", møde i Politikens EUkonvent 

m. Tøger Seidenfaden 

19. september, "Fælles udenrigspolitik i EU", møde i Politikens EUkonvent 

m. Carl Bildt 

20


24. oktober, "Hvad skal Polen i EU?", møde i Politikens EU-konvent m. 

Bugoslawa Sochanska, Det danske kulturinstitut i Polen 

21. november, "Velfærdsstatens fremtid", møde i Politikens EU-konvent 

m. Jon Kvist, SFI 

19. december, "Europæisk identitet", møde i Politikens EU-konvent m. 

Uffe Østergård, DCHF 

Andet 

Deltaget i ad hoc-forskergruppen på IIS 

Bestyrer af Politikens EU-konvent fra august 2002 til februar 2003 

Konsulent for det Internationale Europaprogram under Øresunds Universitetet 

på Malmö Högskola 

Redegørelse for undersøgelsen af dansk Flygtningepolitik 1933-45 og 

dens stade til bestyrelsen for DCHF på Nyborg Strand den 29. august. 

Thomas Brudholm, ph.d.-studerende 

Præsentationer på konferencer og seminarer 

28. februar 

"Reflections on Responsibility arising from Genocide", præsenteret på 

konferencen "Facing Atrocities: Between Ethics and Politics", Københavns 

Universitet. 

3. maj 

"Filosofi & folkedrab", projektpræsentation på Institut for Pædagogisk 

Filosofi, Danmarks Pædagogiske Universitet. 

10. juni 

"Philosophical Questions about Accountability", workshop om "Accountability 

After Atrocities: Amnesties, Truth Commissions or Punishment?" 

på DCHF. 

21


28. august 

"Barbarity and Conscience: Key Challenges to philosophy arising from 

efforts to establish accountability after genocide" & "Reconciliation Refused? 

Jean Améry on the Morality of Preserved Resentments", præsenteret 

på Nordisk Sommeruniversitet, Finland. 

2. september 

"Guilty by Failure?" indlæg på konferencen "'Bystanders' to the Holocaust: 

A Re-evaluation", DCHF/Uppsala Programme for Holocaust and 

Genocide Studies/AHRB Parkes Centre for the Study of Jewish/non- 

Jewish Relations of the University of Southampton. 

20. september 

"Hvad er folkedrab – og hvorfor skal vi have en Auschwitz-dag i Danmark?" 

Oplæg til diskussion med gymnasieklasse (Zahles Gymnasieskole). 

6. november 

"Retfærdighed og forsoning efter massive menneskerettighedskrænkelser 

og forbrydelser under international ret", Menneskerettighedskursus på 

DCMR. 

3. december 

"Auschwitz-dag i Danmark: Hvad, hvorfor og hvordan?" Oplæg til lærerseminar 

på DCHF. 

Boganmeldelser: 

"Virkelighedens triste ondskab", Politiken 2. februar, 2002. 

"Arendts svære ondskab", Politiken 24. august, 2002. 

Andet 

23.-24. april 

Medlem af den danske delegation til Stockholm konferencen om "Truth, 

Justice and Reconciliation". 

22

Torben Jørgensen, forskningsassistent 


"Det armenske folkedrab", DCHF 


22.-28. august 2002 

Oplægsholder og guide på studierejse for gymnasielærere til Ravensbrück 

og Neuengamme 


Foredrag i studiekredsen for specialestuderende om naziregimets tilintetgørelseslejre 


Leder af workshop på lærerseminar om Auschwitz-dag: "Gerningsmænd 

i Holocaust" 

Løbende indkøb, opstilling og vedligeholdelse af computere 

Løbende indkøb til bibliotek 

Løbende arbejde med afhandlingen "Stiftelsen. Gerningsmændene i 

Belzec, Sobibór og Treblinka." 

Preben Kaarsholm, seniorforsker, mag.art. 

Akademiske publikationer 

"La micropolitica di uno slum del KwaZulu-Natal" i Maria Cristina Ercolessi 

(ed.), I signori della guerra: Stati e micropolitica dei conflitti, Fondazione 

Feltrinelli e L'Ancora del Mediterraneo, Napoli 2002, pp. 167-195 

"Violence, Political Culture and Development in Africa", introduktionsforelæsning 

på internationalt forskerkursus med samme titel, arrangeret af 

Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og DCHF, 

Hotel Romantik, Allinge, d. 21.-25. maj 2002, under udgivelse i bog med 

bidrag fra kurset. 

23


Editor af City Flicks: Cinema, Urban Worlds and Modernities in India and 

Beyond, Occasional Paper no. 22, The Graduate School of International 

Development Studies, Roskilde, 214 pp. 

"Unreal City: Cinematic Representation, Globalisation and the Ambiguities 

of Metropolitan Life" i Preben Kaarsholm (ed.), City Flicks: Cinema, 

Urban Worlds and Modernities in India and Beyond, Occasional Paper no. 22, 

The Graduate School of International Development Studies, Roskilde 

2002, pp. 5-24. 

"Moral Panic and Cultural Mobilisation: Responses to the Crisis of AIDS, 

Crime and Transition in a KwaZulu-Natal Slum", paper fremlagt ved 

WISER/History Workshop Interdisciplinary Seminar, Wits Institute of 

Social and Economic Research, Johannesburg, d. 21. oktober 2002, 18 pp. 

Formidlende publikationer 

"Brink, André", Den store danske nationalencyklopædi , Supplementsbind, 

2002, p. 101 

"Chinodya, Shimmer", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


"Coetzee, John Michael", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 

2002, p. 131f. 

"Farah, Nuruddin", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


"Gordimer, Nadine", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


"Gurnah, Abdulrazak", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


"Kourouma, Ahmadou", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


24


"Lessing, Doris", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


"Sydafrika: Litteratur", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 

2002, p. 579f. 

"Wicomb, Zoë", Den store danske nationalencyklopædi, Supplementsbind, 


(sm. m. Lotte Folke Kaarsholm) "Ministerens aner. Sydafrikansk opera 

om zulukongeslægten, hvis politiske tvetydning er så stor som nogensinde" 

(anmeldelse af radio-transmission fra Durban af Mzilikazi Khumalo's 

Princess Magogo), Information 10. maj 2002 

"Kulørt kvalitet" (anmeldelse af Sharon Maas, Dansende påfugle), Information 

22. august 2002 

"Storbyens fortrængninger. Roman om Calcutta som tale og tavshed" 

(bidrag til serien "Litterære hovedstæder om Amitav Ghosh's Skyggelinjer), 

Information 28. august 2002 

Akademiske poster og arbejdsopgaver 

Koordinator for forskningsbistandsprojekt om "Political and Cultural 

Institutions in Development" i samarbejde mellem Centre for Research, 

Kampala, Centre for Studies in Social Science, Calcutta og Internationale 

Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter med finansiering fra 

Danidas ENRECA-program 

Medlem af editorial advisory board, Journal of Southern African Studies, 

herunder deltagelse i editorial board meeting, Institute of Commonwealth 

Studies, London, 26. april 2002 

Medlem af redaktionskomité vedr. udgivelsesvirksomhed, Nordisk 

Afrikainstitut, Uppsala 

Konsulent vedr. afrikansk litteratur, Den store danske nationalencyklopædi 

25


Censor i fagene engelsk og litteraturvidenskab ved universiteterne i København, 

Aarhus og Odense/Kolding 

Medlem af bedømmelsesudvalg vedr. Maria Eriksson Baaz's ph.d.afhandling 

"The White Wo/Man's Burden in the Age of Partnership: A 

Postcolonial Reading of Identities in Development Aid", Göteborgs Universitet 

(forsvaret 1. marts 2002) 

Dansk koordinator af ERASMUS/SOCRATES netværk vedr. "African 

Studies: History and Development Studies" med SOAS, London, Université 

de Paris VII, og Istituto Universitario Orientale, Napoli, mhp. udveksling 

af lærere og speciale/ph.d.-studerende, arrangement af fælles 

seminarer, og samarbejde om forberedelse af undervisningsmateriale 

Evaluator af forskningsprogram-ansøgninger inden for temaet "International 

Crisis Management" for det belgiske statsministeriums "Services 

fédéraux des affaires scientifiques, techniques et culturelles", juli-august 

2002 

Visiting research fellow, University of Natal, Durban, oktober 2001 til 

december 2002 

Deltagelse i akademiske konferencer, gæsteforelæsninger m.v. 

Forelæser og ressourceperson ved internationalt forskerkursus om "Postcolonial 

Cultures" arrangeret i samarbejde mellem Centre for Studies in 

Social Sciences, Calcutta, Centre for Basic Research, Kampala og Internationale 

Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og med finansiering 

fra ENRECA og SEPHIS, Santiniketan, Vestbengalen, 25.-31. januar 


Arrangør og forelæser ved internationalt forskerkursus om "Violence, 

Political Culture and Development in Africa" arrangeret af Internationale 

Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter og DCHF, Hotel Romantik, 

Allinge, 21.-25. maj 2002 

"Memory and Violence", IVth International Seminar on Ethnic Constructions 

and Political Violence, Cortona, 14.-15. juni 2002 

26


(sammen med Bodil Folke Frederiksen) gæsteforelæsning om "Enterprise, 

Knowledge and the State: Perspectives of Township Youth in Kenya 

and South Africa", Istituto Universitario Orientale, Napoli, 18. juni 2002 

"What Can We Learn from Africa?", African Studies Association of the 

United Kingdom Bi-Annual Conference, University of Birmingham, 9.- 


Seminarpræsentation om "Moral Panic and Cultural Mobilisation: Responses 

to the Crisis of AIDS, Crime and Transition in a KwaZulu-Natal 

Slum", WISER/History Workshop Interdisciplinary Seminar, Wits Institute 

of Social and Economic Research, Johannesburg, 21. oktober 2002 

Udlandsophold og feltarbejde 

Calcutta og Vestbengalen, 19. januar-10. februar 2002 

London og Oxford, 2. april-2. maj 2002 

Cortona, Rom og Napoli, 13.-22. juni 2002 

Durban og KwaZulu-Natal, 3. oktober-4. december 2002 

Hans Kirchhoff, lektor, dr. phil. 

Seniorforsker ved Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, 

fratrådt 1. september. 

Deltog i Centerets undersøgelse af dansk flygtningepolitik 1933-45. Indsamling 

af materiale stort set afsluttet, manuskript nær afslutning. 

Redigering af indlæggene på konferencen oktober 2001, der kom som 

publikation på Syddansk Universitetsforlag 2002 med titlen "Nyt lys over 

Oktober 1943" (98 sider). Har selv bidraget med kapitlet: "Den glemte 

interneringsplan" (12 sider). 

27


Eric Markusen, forskningschef, professor ph.d. 

Publications 

"Mechanisms of Genocide," in Will Genocide Ever End?, edited by Carol 

Rittner, John K. Roth, and James M. Smith, Paragon House, 2002, pp. 83- 

89. 

"My Path to Genocide Studies," in Pioneers of Genocide Studies, edited by 

Sam Totten and Steven L. Jacobs, Transaction Press, 2002, pp. 295-311. 

"The Holocaust, Genocide, and Human Rights," (syllabus for class taught 

at Southwest State University), in Teaching About Genocide: An Interdisciplinary 

Guidebook with Syllabi for College and University Teachers, edited by 

Joyce Apsel and Helen Fein, American Sociological Association, 2002, pp. 

139-143. 

Presentations 

22. January 

"Circumventing Definition Obstruction." Genocide Prevention Conference, 

Nottinghamshire, England 

26. January 

"Genocidal Killing in the Former Yugoslavia, 1991-1995," conference on 

"Generations of Genocide," sponsored by the Wiener Library, London 

2. April 

"Genocide Prevention: Issues and Challenges," DCHF public seminar 

5. April 

"Genocide Studies: A New Field of Interdisciplinary Studies," Center for 

Sociological Action and Intervention," Paris 

9. April 

"The Meaning of Genocide as Expressed in the Jurisprudence of the ICTY 

and ICTR: A Non-legal Scholar's Perspective," International Law Department, 

University of Zürich 

28


29. June 

Plenary Address, International Conference on "Individual and Collective 

Trauma: Reality, Myth, Metaphor," Wiesbaden, Germany 

10. July 

"Reflections on the Genocidal Mentality at the Dawn of the 21 st Century," 

Conference on "Genocidal Mentalities," Beth Shalom Holocaust Centre, 

England 

19. November 

"Political Transformation in Denmark: Observations of an American 

Scholar," Seminar, "Nationalism in Europe: How Should It Be Addressed 

in Education?," Nottinghamshire, England 

26. November 

"Reflections on September 11," DCHF public seminar 

13. December 

"Genocide Research and Politics in Denmark," University of Minnesota, 

USA 

Conferences Organized 

10.-11. May 

"The Armenian Question: Allegations and Denial," University of Copenhagen 

2.-3. September 

"'Bystanders' to the Holocaust: A Re-Evaluation," Copenhagen 

Service on Editorial Boards 

Journal of Genocide Research 

Journal of Human Rights 

Conferences 

Invited guest, the Stockholm Conference "Truth, Justice and Reconciliation", 

23.-24. april 

29


Classes Taught (Fall Semester, Southwest State University) 

Introduction to Sociology (65 students) 

Marriage and the Family (45 students) 

Social Problems (24 students) 

The Holocaust, Genocide, and Human Rights (22 students) 

Martin Mennecke, LL.M., ph.d.-studerende 

Publikationer 

"The Crime of Genocide in International Law", på nettet under 

http://www.holocaust-uddannelse.dk/studerende/juridiskeaspekter.asp 

"Towards the Humanisation of the Vienna Convention of Consular 

Rights – The LaGrand Case Before the International Court of Justice", 

German Yearbook of International Law, Volume 44 (2001), pp. 430-468. 

"Folkeretten efter 11. september", Udenrigs 1/2002, pp. 42-50. 

"Ulrich Beyerlin, Umweltvölkerrecht" (boganmeldelse), German Yearbook 

of International Law, Volume 44 (2001), pp. 771-774. 

"William A. Schabas, Genocide in International Law" (boganmeldelse), 

German Yearbook of International Law, Volume 44 (2001), pp. 805-808. 

Foredrag og undervisning 

16. april, "The Trial of the Century – Slobodan Milosevic before the International 

Criminal Tribunal for Former Yugoslavia", DCHF 

29. maj, "Völkerrechtliche Probleme im Milosevic Verfahren vor dem 

ICTY", Walther-Schücking Institut für Internationales Recht, Kiel, Tyskland 

10. juni, "The Objectives of International Criminal Law – Trials, Amnesties, 

or Truth Commissions?", DCHF 

30


13. juni, "11 September and International Law", Copenhagen Institute for 

Peace Research 

Uformel vejledning til adskillige studerende ang. projekter med relation 

til international strafferet eller folkedrab. 

Rejser 

Deltagelse i DCHF's studietur til Berlin, Tyskland, 22.-28. august 

Konferencer 

Medlem af den danske delegation til Stockholm konferencen om "Truth, 

Justice and Reconciliation", 23.-24. april 

"Recent Developments in International Criminal Law and their Implications 

for General International Law", Walther-Schücking Institut für 

Internationales Recht, Kiel, Tyskland, 31. maj-2. juni 

""The Non-international Conflict", Fusion or Co-existence of International 

Human Rights Law and International Humanitarian Law", 19.-21. september 

2002, Walther-Schücking Institut für Internationales Recht, Kiel, 

Tyskland 

Andre DCHF arbejdsopgaver 

Deltagelse i "ad hoc gruppen om fælles forskning" (sammen med forskere 

fra DUPI, COPRI, CUF og DCMR) 

Medarrangør af alle DCHF-relaterede Auschwitz-dag aktiviteter (seminarerne, 

lærerkurset, emnesiden, m.m.); DCHF-medlem i arbejdsgruppen 

nedsat af Udenrigsministeriet 

Medarrangør af konferencen " The "Armenian Question": Allegations and 

Denial", 10.-11. maj på Københavns Universitet 

31


Michael Mogensen, forsker, cand.mag. 

Løbende arkivstudier og udarbejdelse af kildesamlinger om "oktober 43" 

og forberedelse af manuskript om Dansk Flygtningepolitik 1940-45. 

Endvidere deltagelse i relevante seminarer, forskningsnetværk, svar på 

forespørgsler fra offentligheden (særligt om "okt. 43"), deltagelse i den 

internationale konference ""Bystanders" to the Holocaust: A Reevaluation", 

med indlægget "The rescue of the Jews in Denmark" (sept.) 

og foredrag om "oktober 1943" ved Folkeuniversitetet i Århus (nov.). 

Arkivundersøgelse på Yad Vashem med henblik på at identificere den 

videre skæbne for de fra Danmark ud- og afviste flygtninge. 

Publikationer 

Antisemitisme i Danmark (red.), København 2002. 

"Antisemitisme i det danske flygtningesamfund i Sverige 1943-45?" In 

Michael Mogensen (red.). Antisemitisme i Danmark, s. 101-115, København 

2002. 

"Hvad fortæller de svenske arkiver om redningsaktionen?" In Hans 

Kirchhoff (red.). Nyt lys over Oktober 1943, Odense 2002, s. 49-59. 

Undervisning forår og efterår 2002 

Undervisning på overbygningsuddannelsen ved Institut for Historie og 

Områdestudier, Aarhus Universitet under titlen: Europæiske folkedrab i 

det 20. århundrede. Kurset behandlede de centrale spørgsmål som udforskningen 

af europæiske folkedrab i det 20. århundrede stiller, med 

henblik på det paradigmatiske folkedrab: Holocaust, de stort set glemte 

massakrer i 1915 i Osmannerriget, hvor flere hundrede tusinder af armeniere 

blev dræbt, Sovjetunionen, hvor mindst 20 millioner gik til grunde 

og de etniske udrensninger og folkedrabslignende overtrædelser af menneskerettighederne 

i kølvandet på Jugoslaviens sammenbrud. Herunder i 

særlig grad hvorledes og under hvilke omstændigheder overgrebene 

udviklede sig til deportationer og massemord og hvorledes omverdenen 

reagerede/reagerer på disse forbrydelser? 

32

Niels Bo Poulsen, ph.d.-studerende, cand.mag. 

Oplæg og foredrag: 


History of the Soviet Extraordinary State Commission, DCHF 



Litauen – historie og politik, Ramsø kommunes pensionisthøjskole 


German POW Statements in the Files of the Soviet Extraordinary State Commission 

on the Holocaust and other German Mass Killing Actions in the Soviet 

Union 1941-1945, paper fremlagt på 4. internationale konference "The 

Lessons of the Holocaust and Modern Russia" i Moskva 


Den ekstraordinære statslige kommission – Sovjetunionens efterforskning af 

nazistiske forbrydelser, Østeuropainstituttets forskningsforelæsninger 


Stalin var da værre end Hitler?, oplæg for gymnasielærere på DCHF 

Publikationer 

Anmeldelse af Richard Z. Chesnoffs Hitlers tyveknægte, i 1066 Tidskrift for 

Historie 

"To millioner voldtægter", interview med den britiske militærhistoriker 

Antony Beevor i Information 4. september 

Konferencer 

Organisator af og paneldeltager i konferencen "Baltikum under sovjetisk 

og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners arbejde" 

vedr. de baltiske landes udforskning af de tyske og sovjetiske besættelsesperioder 

1940-1991", Christiansborg 27. september 

4. internationale konference "The Lessons of the Holocaust and Modern 

Russia", Moskva 30. september-3. oktober 

33


Arkivophold 

Sammenlagt 8 ugers arkivstudier i Moskva (det statslige arkiv og det 

tidligere partiarkiv) 

Otto Rühl, undervisningskonsulent, lektor, cand.mag. 

Januar: Forberedelse og gennemførelse af seminar for Yad Vashemkursister 

1996-2001 på Odense Katedralskole med præsentation af nyt 

undervisningsmateriale, af DCHF's nye undervisningsside og af Ib 

Makwarths nye film om Anne Frank. 

Forord til Simone Liebsters bog I løvens Gab om Jehovas Vidner under 2. 

Verdenskrig. 

Interview i Helsingør Dagblad 29. januar om DCHF's forestående lukning: 

"Hvorfor lukker I os efter kun 18 måneder". 

Februar: Møder med politikere, Historielærerforeningen og Gymnasieskolernes 

Lærerforening (GL) for at hindre DCHF's lukning. 

Marts-april: Forberedelse og gennemførelse af Brian Larsens rundrejse til 

danske gymnasier for at præsentere www.holocaust-uddannelse.dk. 

April: Besøg i "Beit Terezin" i Givat Haim Ihud, Israel – museum og 

forskningscenter vedr. Theresienstadt. 

Konference på Yad Vashem: The Legacy of Holocaust Survivors. The 

Moral and Ethical Implications for Humanity. The International School 

for Holocaust Studies' 3. internationale konference. 

Deltagelse i den jødiske Holocaust-dag: Yom HaShoa. 

Interview i HaAretz om konferencen med repræsentanter fra Auschwitz- 

Birkenau-museet og Holocaust Memorial Museum i Washington. 

34


Juni: Udgivelse af særnummer af Historielærerforeningens Noter om 

Holocaust og folkedrab sammen med Steven Jensen samt Thorkil Smitt 

og Carsten Lykke Kjeldsen fra Historielærerforeningen. 

Juli: Besøg i KZ-Gedenkstätte Flossenburg – samtaler med pædagogisk 

medarbejder. 

August: Medarrangør med Thorsten Wagner og Torben Jørgensen af 

studierejse for tysklærere og medarbejdere fra DCHF til Ravensbrück ved 

Fürstenberg, Berlin, Sachsenhausen i Oranienburg, Bergen-Belsen og 

Neuengamme – sidstnævnte to som erstatning for det planlagte besøg i 

Dresden og Theresienstadt, der måtte aflyses på grund af oversvømmelser. 

September: Planlægningsmøder i Udenrigsministeriet sammen med 

Martin Mennecke forud for den første danske Auschwitz-dag 27. januar 

2003 – konference om Baltikum bl.a. for Yad Vashem-lærerne. 

Kursus om "Mindesteder" i Historielærerforeningen. 

Oktober: Besøg i Hälsingborg for at møde overlevende, der fortæller 

deres historie i svenske skoler. 

Besøg i Berlin i forbindelse med DHMs udstilling om "Jüdischer Widerstand" 

– og opførelsen af Rolf Hochhuths "Der Stellvertreter" i forbindelse 

med årsdagen for de første deportationer af Berlins jøder. 

November: Åbent møde med Jann Sjursen på Københavns Universitet 

forud for Auschwitz-dagen. 

December: Lærerseminar for folkeskole- og gymnasielærere forud for 

første Auschwitz-dag. 

Hele året: Rådgivning til folkeskole- og gymnasieelever i forbindelse med 

projekter og store opgaver om Holocaust og andre folkedrab. Desuden til 

flere amerikanske skoleelever om oktober 1943. 

35


Samarbejde med Toftlund Studenterkursus om studietur til Auschwitz. 

Avisartikler fra hele året er indsamlet og registreret til undervisningsbrug. 

Samarbejde med Yad Vashems undervisningsafdeling og pædagogiske 

medarbejdere ved andre centre/mindesteder. 

Lone Rünitz, forsker, cand.phil. 

Undersøgelsen af dansk flygtningepolitik i perioden 1933-1945 

Gennemgang og analyse af Rigspolitiets udlændingesager, flygtningesager, 

fra 1936 til udgangen af 1945, herunder supervision af indtastningen 

af faktuelle oplysninger i den til formålet udviklede database. Databasen 

indeholder pr. årsskiftet oplysninger om 6.670 flygtninge, som i 

tiden fra 1933 enten havde ophold her i landet, passerede i transit, eller 

uden held søgte indrejsetilladelse hertil. Desuden indeholdes oplysninger 

om flygtninge, som blev afvist ved grænsen, udvist eller udleveret til 

tyske myndigheder. 

Aktiviteter i tilknytning til undersøgelsen 

7. januar 

Sammen med Hans Sode-Madsen præsentation af DCHF og dets aktiviteter 

for Foreningen af danske Arkivarer, herunder redegørelse for arbejdet 

med flygtningeundersøgelsen. 

21. marts 

Præsentation af flygtningeundersøgelsen for Historisk Institut, Københavns 

Universitet. 

8. maj 

Radio Shalom om flygtningeundersøgelsen og dansk flygtningepolitik. 

36


13. juni 

Præsentation af flygtningeundersøgelsen på Dansk Center for Menneskerettigheder 

og drøftelse af forskelle og ligheder mellem nutidens og 

datidens flygtningepolitik. 

29. august 

Redegørelse for undersøgelsen og dens stade til bestyrelsen for DCHF på 

Nyborg Strand. 

2. og 3. september 

Deltagelse i den af DCHF i samarbejde med The Uppsala Programme for 

Holocaust and Genocide Studies, The AHRB Centre for the Study of 

Jewish/non-Jewish Relations, University of Southhampton, arrangerede 

konference om "Bystanders to the Holocaust: A Re-evaluation", med 

oplæg om "Denmark's response to the Nazi expulsion policy 1938-1939". 

23. oktober 

Deltagelse i møde arrangeret af Dansk-Israelsk Selskab på Fyn om de 

jødiske flygtningebørn (Ligabørn) i Nyborg 1939-1943. 

Deltagelse i konferencer i øvrigt 

27. september 

"Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse; De baltiske landes historikerkommissioners 

arbejder" på Christiansborg. 

8. oktober 

Høring om "Fremtidens nærområdeindsats. Beskyttelse, bistand og 

ansvarsfordeling" på Christiansborg, arrangeret af Dansk Flygtningehjælp 

i samarbejde med Center for Udviklingsforskning. 

4. december 

"Asylum at Crossroads; Where do we go from here", Dansk Center for 

Menneskerettigheder. 

37


Foredrag 

20. marts 

Folkeuniversitetet i Odense, "Danmark og de jødiske flygtninge 1933- 

1940". 

9. november 

Foreningen "New Outlook" om dansk flygtningepolitik på tidspunktet 

for Krystalnatten og redegørelse for behandlingen af de jøder, der søgte 

tilflugt i Danmark i dagene omkring den 9. november 1938. 

Hans Sode-Madsen, seniorforsker, arkivar, cand.mag. 

(1. august 2001-31. juli 2002) 

Som led i flygtningeundersøgelsen 1933-45 gennemgang af Justitsministeriets/Rigspolitiets 

flygtningesager. 

Skrevet og redigeret bidrag om "De deporterede i Theresienstadt" til 

antologien Nyt lys over oktober 1943 (red. Hans Kirchhoff), Odense Universitetsforlag 


Bidraget til Gads besættelsestidsleksikon, herunder om de danske jøder i 

Theresienstadt, Dansk Røde Kors og Socialministeriets hjælpearbejde 

1941-45 

Påbegyndt undersøgelse af centraladministrationens (embedsmændenes) 

rolle i den danske flygtningepolitik efter 1933 

Peter Steenberg, forskningsassistent, stud.mag. 

Formidlende publikationer 

Konsulentrapport: "(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af 

danske aktørers viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til 

forebyggelse af folkedrab". 

38


Har i forbindelse med lanceringen af www.holocaust-uddannelse.dk – 

DCHF's undervisningsside om Holocaust – udarbejdet en introduktion 

og litteraturliste til folkedrabet i Rwanda i 1994. 

Medredaktør ved udarbejdelsen af programskriftet i forbindelse med 

afholdelsen af Auschwitz-dagen på Københavns Rådhus den 27. januar 

2003. 

Foredrag 

"'The ordinary people's' participation in the Rwandan genocide". DCHF's 

studiekreds, 23. april. 

"(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers 

viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til forebyggelse af 

folkedrab". DCHF's studiekreds, 24. september. 

"Hvorfor bør folkedrabet i Rwanda blive husket i forbindelse med 

Auschwitz-dagen?" BBK (Burundi børne- og kulturforening), 28. november. 

"The Rwandan Genocide in a historical perspective". Lancaster University, 

19. november. 

Konferencedeltagelse 

"Generations of Genocide" i London, 26.-27. januar. 

Konferencen blev afholdt som led i Storbritaniens anden nationale 'Holocaust 

Memorial Day'. 

"The 'Armenian Question': Allegations and Denial" i København, 10.-11. 

maj. 

"Baltikum under sovjetisk og tysk besættelse. De baltiske landes historikerkommissioners 

arbejde". København, 27. september. 

Forskningsprojekter 

Deltog i indsamlingen af data-materiale om danske redningsaktioner og 

redningsarbejde til støtte for ofrene for det armenske folkedrab i 1915 

39


med særlig fokus på Karen Jeppe og Maria Jacobsen, februar-marts måned. 

Har deltaget i gennemgangen og registreringen af flygtningesager i forbindelse 

med undersøgelsen af dansk flygtningepolitik 1933-45. 

Undervisning 

Initiativtager til 'Studiekreds i folkedrabsstudier'. Har siden marts 2002 

regelmæssigt afholdt studiekredsmøder, hvor universitetsstuderende 

uformelt kan mødes og drøfte centrale aspekter og begreber indenfor 

folkedrabsstudier (se endvidere afsnittet: Studiekreds i folkedrabsstudier). 

Andre aktiviteter 

Deltaget i DCHF's planlægning af Auschwitz-dagen d. 27. januar 2003 – 

havde bl.a. som ansvarsområde at lokalisere og kommunikere med ofre 

for folkedrab, som nu er bosiddende i Danmark. Endvidere var det min 

opgave at indsamle data om hvilke folkedrab, der er blevet begået i det 

20. århundrede og derudover forestå praktiske opgaver i forbindelse med 

arrangementet, oktober-december. 

Løst praktiske opgaver i forbindelse med DCHF's flytning fra Nørre 

Søgade til Københavns Universitet på Amager, august måned. 

Assisteret løbende ved afholdelsen af eksterne og interne konferencer og 

seminarer i 2002. 

Silvia Goldbaum Tarabini, cand.mag. 

Oversættelse og dansk bearbejdning af den svenske bog Om detta må ni 

berätta... 

Praktisk koordinator af DCHF's konferencer og seminarer. 

Redigering af arbejdspapirer, tekster, årsrapport etc. 

40


Medarrangør af alle DCHF-relaterede arrangementer i forbindelse med 

Auschwitz-dag (seminarrække, lærerseminar, emnedag m.m.). 

Pr. 1. december ansat som fuldmægtig. 

Uffe Østergård, direktør, Jean Monnet professor 

Publikationer 

"Den danske stat – territorialt betragtet", Torben Beck Jørgensen og Kurt 

Klaudi Klausen (red.), Territorial Dynamik – Streger på landkort, billeder i 

vore hoveder, Aarhus Universitetsforlag og Magtudredningen 2002, 45-60 

"Hvad er en nation …", Sproglæreren 2/2002, 12-15 

"The North Sea Region: a contrast or Supplement to the Surrounding 

Nation-States?", New Northern Knowledge. Structural Change in Europe 2, 

Hagbarth Publications, Bollschweil 2002, 11-19 

"Regeringskonferencen i historisk perspektiv eller er føderalisme en idé 

for Europa?", Økonomi og Politik 2002:2, 37-61 

"Nordic Identity between "Norden" and Europe", Luis Beltrán, Javier 

Maestro, Liisa Salo-Lee (eds.), European Peripheries in Interaction. The 

Nordic Countries and the Iberian Peninsula, Universidad de Alcalá: Servicio 

de Publicaciones 2002, 151-202 

"Den europæiske nødvendighed – og den danske", Udenrigs 2002:4, 80-87 

"Stato e società civile in Danimarca: il paradosso danese", in Carlotta 

Sorba (ed.), Cittadinanza. Individui, diritti sociali, collettività nella storia 

contemporanea", atti del convegno annuale SISSCO, Padova, 2-3 dicembre 

1999, Roma: Pubblicazioni degli Archivi di Stato 101, 2002, 70-115 

"The State of Denmark – Territory and Nation", Comparare. European 

History Review 2, 2002, 200-220 

41


"The Europe of Regions – a lost Project?", Journal of Nordregio No. 3 september 

2002, vol. 2, 7 

"Menneskerettighedernes oprindelse", Kvan 64, november 2002, 108-127 

"Dansk identitet – folk, stat, nation, sprog og kirke", i Annette Lerche 

Trolle, Merete Ipsen, Michael Steen Hansen, Jens Thorhauge (red.), … 

herfra min verden går. Dansk identitet i fortid, nutid og fremtid, Vejle: Sammenslutningen 

af Lokalarkiver 2002, 21-30 

Aviskronikker, kommentarer og interview 

"Verdens ondeste mand – en historiker, en teolog og en jurist forklarer 

begrebet "den onde mand" (interview ved Thomas With), Søndagsavisen 


"Mindedag for folkedrab tages op igen" (interview ved Ulla Poulsen), 

Kristeligt Dagblad 22. januar, 3 

"At rejse i og med historien", Introduktion til Eirby. Historiske Rejsemål. 

Program 2002, 2 

"Dansk juleprædiken kritiseres i Israel" (interview om antisemitismen 

ved Signe Bjerre), Politiken 8. februar, 3 

"DCHF truet af lukning" (Ritzau interview) 8. februar, trykt i Berlingske 

Tidende, Jydske-Vestkysten m. fl. 9. februar 

"Oplysning om holocaust stopper", (interview) Politiken 12. februar, 1 

"Andengenerationsindvandrere i det vesteuropæiske samfund – et europæisk 

perspektiv", i Rapport fra seminar om andengenerationsindvandrere i 

det vesteuropæiske samfund, Det Danske Kulturinstitut, Odense Kommune, 

IND-sam og British Council i København, 8 

"Holocaustcenter får flere penge" (interview), Politiken 28. februar, 6 

"Holocaustcenter sikres penge", Berlingske Tidende 1. marts, 21 

42


"Den problematiske paragraf – racismeparagraffen", Kristeligt Dagblad 21. 

marts (interview) 

"Også forskning i kommunismens forbrydelser", Politiken Debat 23. marts, 

7 (interview ved Morten Rasmussen) 

"EU, Danmark og kulturel identitet", Folk og Fritid 2002:1, Tema "Den 

kulturelle mangfoldighed i Europa", 6-7 

"Danmark i 1000 år…", Information 10. april, 8 

"Sport har altid været politik" Politiken 17. april, 7 (interview ved Marcus 

Rubin) 

"Jacques Blum deler vandene" (interview), Kristeligt Dagblad 20. april, 12 

"Udfordringen fra højre", Politiken PS 28. april, 2 (interview ved Michael 

Seidelin) 

"Den nye nordiske ordkrig" og "En svensk kniv i ryggen" (interview ved 

Henrik Brun), Information 23. maj, 1 og 4 

"Forbud risikerer at styrke ekstremisterne i Hizb-ut-Tahrir" (interview), 

Kristeligt Dagblad 25. maj, 3 

"Hvem forulemper hvem?", Politiken Debat 30. maj, 7 

"Forord" til Jacques Blum og Eva Bøggild, Løgnens veje. Om benægtelse af 

Holocaust, 2002, s.9-10 

"Østudvidelse med historisk sprængstof", Kristeligt Dagblad 29. juni, 9 

"På sporet af fremtidens EU", Berlingske Tidende 16. juli, 8 

"Holocaust benægtere anklages for internettyveri" (interview), Kristeligt 

Dagblad 9. september, 1 

43


"Det gode imperium", Information 16. september, 8 

"Ville Monnet være begyndt med kulturen?", Jyllands-Posten 17. september, 

9 

"Monnet eller pragmatisk funktionalisme", Jyllands-Posten 18. september, 

11 

"EU er et politisk projekt – Tyrkiet og EU", Kristeligt Dagblad 21. oktober, 

7 

"Tjetjenernes sag i Danmark", (interview) Jyllands-Posten 28. oktober, 2 

"Ud til højre. Nationalpopulisme og højreregeringer i Europa", Berlingske 

Tidende Magasin 4. november, 1 (interview ved Michael Kuttner) 

"Tyskland og Sverige. Vores naboer tager ansvar for Europa.", Ræson nr. 1 

(Udenrigspolitisk netmagasin) www.raeson.dk/oestergaard291002d.htm 

"Østudvidelsen i historisk perspektiv", Radikal Politik 12, 14. november, 8- 

9 

"Anmeldelse af Lino Vogt, Den politiske udvikling i Firenze 1281-1295", 

Sfinx 2002:4, 8 

"Ventetid på kommunistisk forskning" (interview), Jyllands-Posten 3. 

december, 12 

"Forventning", Jyllands-Posten 6. december, 8 (læserbrev) 

"Det her bliver stort, venner!", Weekendavisen 13. december, 1 og 7 (interview 

ved Ole Nyeng) 

"DCHF og kommunismen", Jyllands-Posten 14. december 

"Julemand", Weekendavisen 20. december, 11 (læserbrev) 

44


"På vild jagt efter en identitet" (referat af Politikens EU-konvent ved 

Anders Jerichow), Politiken Debat 21. december, 6 

Radio og TV 

1. januar 2002, kl. 15.-15.20 

"Erasmus af Rotterdam", DR P1, helaftensudsendelse om Rotterdam 

13. februar 2002, 19.00-19.30 

"DCHF's situation og fremtid", interview i Radio Shalom 

25. januar kl. 19.40-45 

"Benes-dekreterne og EU's udvidelse", DR P1 Radioavisen 

15. marts, 12.20-25 

"Historikerne tager over i undersøgelsen af Stasi-arkiverne når politi og 

domstole holder op", DR P1 Radioavisen 

4. april 

"Europæisk forfatning – europæisk identitet", DK 4 (interview sammen 

med Ole Lange) 

11. april, 21.30-22.00 

"Er den mellemøstlige konflikt mellem jøder og palæstinensere også en 

dansk konflikt?", DR TV Nyhedsmagasinet 

18. april, 8.40-45 

"Dansk-tysk fredsceremoni på Dybbøl Banke", Radio Syd- og Sønderjylland 

21. april, 21.00-21.30 

"Abrahams børn – Familietraumer i forholdet mellem jøder, kristne og 

muslimer", DR P2 

22. april, 23.05-23.20 

"Le Pens sejr i første runde af det franske præsidentvalg", DR 2, Deadline 

45


12. maj, 21.30-21.40 

"Mordet på Pim Fortuyn", DR TV Søndagsmagasinet 

13. maj, 17.30-18.00 

"Værnepligt eller professionel hær?", Østjyllands Radio 

22. maj, 7.50-8.00 

"Europas midte", Morgenmagasinet DR P1 (ved Jan Jacob Floryan) 

22. maj, 8.05-8.10 

"Det skal ingen svensker blande sig i", DR P1 Radioavisen 

22. maj, 17.50-18.00 

"Østudvidelsen og det danske formandskab", DR P1 Orientering 

12. juni, 12.05-12.10 

"Fodbold og nationalisme", DR P3 

10. august, 13.30-14.00 

"Er Tyrkiet en del af Europa?", diskussion med Søren Dosenrode og 

Lykke Friis, DR P1, Debat om EU 

8. oktober, 9.10-11.00 

"EU og Danmark i 30 år", DR P1 Kontant afregning 

12. oktober, 23.05-23.20 

"Østudvidelsen af EU", samtale med Jens Jørgen Nielsen, DR 2 Deadline 

8. november, 21.15-21.20 

"Tyrkiet og EU efter AKP's valgsejr", DR TV, TV-avisen 

26. november, 16.30-17.00 

"Værnepligtens fremtid", diskussion med Morten Helveg Petersen, DR 

P1, Indblik 

29. november, 18.00-18.10 

"Skåningene som nationalt mindretal?", DR P1 Orientering 

46

13. december, 10.30-45 

"Hvor ender EU?", TV 2 (fra Topmødet i Bella Centeret) 

14. december, 17.00-17.45 

"Salamanca" (tilrettelagt af Jørgen Johansen) DR P1 

28. december, 13.30-14.00 

"Jean Monnet, EU's glemte ansigt", Debat om EU DR P1 


Foredrag og forelæsninger 

7. januar 2002, 17.00-19.00 

"Euroen og europæisk identitet", Læsermøde Politikens Hus "Euroen 

kommer", sammen med Jens Peter Bonde og Erik Hoffmeyer (referat i 

Politiken Debat 12. januar, 8) 

14. januar 2002, 12.30-14.30 

"Danish History and Culture", Denmark Today, Århus Universitet 

27. januar, 11.00-12.30 

"Holocaust, Folkedrab og europæiske værdier", DCHF Yad Vashem 

follow-up kursus, Odense Katedralskole 

4. februar 16.00-18.00 

"Den globala nationalismen – en introduktion", Core Curriculum, Karlstad 

Universitet, Sverige 

12. februar 19.30-22.00 

"Menneskerettigheder, international politik og folkeret – tilsigtede og 

utilsigtede konsekvenser af juristernes naturretslige aktivisme og den 

fundamentalistiske terrorisme", Teologisk Forening, Århus Universitet 

20. februar, 14.30-17.30 

Oppponent ved forsvar af ph.d. afhandling af Henrik Rye Møller, "Østtysk 

mentalitet – set med danske øjne", Det Erhvervssproglige Fakultet, 

Handelshøjskolen i København (sammen med prof. Klaus Bohnen, Aalborg 

Universitet og lektor Karl-Heinz Pogner, HHK) 

47


4. marts, 15.00-17.00 

"National Identity and European Integration: The Case of Denmark" 

Jean Monnet Lectures on European Integration, University of Aarhus 

20. marts, 14.00-16.00 

"Europæiske modeller for forholdet mellem stat og identitet", forelæsning 

i almen etnologi, Københavns Universitet Amager 

4. april, 10.00-13.00 

"Faire des comparations entre les nation-états en Europe", Réunion du 

Haut Conseil pour l'histoire européenne, Chateau de Versailles 

22. april, 19.30-21.00 

"Danmarkshistorien set fra Hobro", Hobro Museumsforening 

24. april, 10.30-12.10 

"Den historiske udvikling i Østersøområdet", Forsvarsakademiet Stabskursus 

22. maj, 20.00-22.00 

"Bornholm in the Geopolitics of Scandinavia," Seminar on "Violence, 

Political Culture and Development in Africa", Hotel Romantik, Allinge, 

Bornholm plus guided tour of Bornholm May 23, 13.30-18.30 

29. maj, 13.00-16.00 

Opponent ved forsvar af Lars Hovbakke Sørensens afhandling, "Nordensforestillinger 

i dansk politik 1945-1968" ved Det Humanistiske Fakultet 

(Spirit) Aalborg Universitet 

31. maj, 13.30-15.00 

"Making sense of Denmark", entretien pendant le dejeuner de travail à 

l'encontre "Les priorités de la Présidence danoise du Conseil de l'Union 

Européenne", AFEP – AGREF (Association Française des Entreprise 

Privées – Association des Grandes Entreprises Françaises) Hotel d'Angleterre 

48


5. juni, 9.15-12.00 

"Hvornår bliver vi europæere?", Grundtvigs Højskole, Hillerød 

6. juni, 14.45-15.30 

"Europe's Saints: The Official Construction of a History of the EU" at the 

conference "Museum Europa. European Cultural Heritage between Economics 

and Politics", organized by the Programme for Culture Studies, 

Research Council of Norway, 6-8 June 2002 at the Norwegian Institute in 

Rome" 

11. juli, 15.00 - 12. juli, 10.00 

"Youth 2002. A Constitution for Europe", Rønshoved Højskole (se 

www.youth2002.org) 

29. juli, 13.00-16.30 

"What is special about Europe?", Øresundsuniversitetet, Summer University 

course "European Identity", Malmö Högskola 

1. august, 9.00-12.00 

"Den ekstreme midte. På den anden side af højre-venstre", Filosofisk 

Forums sommerskole om "Den vilde tanke", Grundtvigs Højskole, Hillerød 

2. august, 9.00-14.00 

"Is transnational democracy possible?", EU and Minority Course, Højskolen 

Østersøen, Åbenrå 

7.-9. august 

"Temaer i historieforskningen om det 20. århundrede" (med Nils Arne 

Sørensen, Syddansk Universitet) ph.d. seminar, Forskerskolen i historie, 

Hotel Hvide Hus Ebeltoft 

31. august 

"Danes in the Dialogue between Civilizations", keynote lecture at the 

conference "Dialogue between Civilizations", Syddansk Universitet 

Odense 30. august - 1. september 

49


9. september 

"How the Danish State and Nation has adapted to the Geopolitical Situation 

in Northern Europe", Seminar "Patterns of Danish Development: 

Guns and Butter, Identity, Religion and Democracy", Institute for Political 

Science, Copenhagen University 

11. september 

"The World after September 11", lecture at the seminar "The World after 

September 11", Internationale Studier, University of Aalborg 

16. september 

"Det nationale. Den nationale identitet og det europæiske efter Østudvidelsen", 

eu2002.dk, Hovedbiblioteket, Odense, EU INFO POINT i samarbejde 

med Den Danske Europabevægelse 

14. oktober 

"Lutheranismen og den nationale, universalistiske velfærdsstat i Norden", 

Mellomfag i nordisk historie, Fondet for dansk-norsk samarbeid, 

Schæffergården 14.-18. oktober 

26. oktober 

"Fra traktat til forfatning. Historisk overblik over og analyse af processen 

"mod en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk"", 

Junibevægelsens seminar om EU-konventet. "På vej mod en EUforfatning", 

Kolding 26.-27. oktober 

31. oktober 

"Norden – Geography, Political Utopia or a European Model", Key note 

lecture in the session "Festung Norden", at the Conference "Norden at the 

Crossroads. Nordic Council 50 years", Helsinki University October 30- 

November 2 

3. november 

"Small Peoples of Europe. Languages and cultures in Europe of the Future", 

Europe in the Making, Louisiana, November 1. – November 3. 

Organized by Momentum Europa 

50


7. november 

"Brandes e l'Europa di oggi", Georg Brandes e l'Europa. 1. Convegno 

Internazionale "Georg Brandes", Gabinetto G.P. Vieussieux, Palazzo 

Strozzi, Firenze 7.-9. novembre 

11. november 

"Dansk kulturarv – og lutherdom", Religion og kultur – kristendom mellem 

kulturarv og religonsmøde 11.-13. november, Teoretisk Pædagogisk 

Center Løgumkloster 

15. november 

"European Identity and Values", The Role of a "European Public Sphere" 

in Building European Democracy", Christiansborg, ELDR and Radikale 

Venstre 

17. november 

"Er føderalisme en idé for Europa?", Internationalt symposium om Demokrati, 

Føderalisme & Forfatning i EU, Krogerup Højskole, Danmarks 

Føderalist Selskab 15.-17. november 

18. november 

"VK-regeringen i europæisk perspektiv", Journalistisk videreuddannelseskursus, 

Kbh. 18.-22. november 

28. november 

"Folk, ethnos og demos", Festsymposium om 'Folk, kultur og demokrati' 

Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning, Gerlev Idrætshøjskole 

28.-29. november 

2. december 

"Udenrigspolitik og geopolitik i det oldenburgske monarki og den danske 

småstat", Historisk Institut, Syddansk Universitet, Odense 

5. december 

"Højrebølge, velfærdsnationalisme, populisme og nynazisme" debat med 

Jahn Otto Johansen og Arne Ruth om "Den brune fare i Europa", Fritt 

Ords Hus, Oslo 

51


6. december 

"Folkenenes selvbestemmelse – en doktrins historie og utilsigtede konsekvenser", 

foredrag på seminar "Europeiska brytpunkter: regioner, gemenskap 

eller konflikt?", Forlaget Studentlitteratur, Lund 

Andre aktiviteter 

April 8-10 

Participated in the Conference "After Eichmann: Collective Memory and 

the Holocaust since 1961", Parkes Centre for the Study of Jewish and non- 

Jewish Relations, University of Southampton and the Imperial War Museum, 

London 

May 1-8 

Study tour to Bucharest and Transsylvania 

May 30- June 1 

Partipated in the conference "Writing European Histories: Centres and 

Peripheries" organized by The Danish Institute for Advanced Studies in 

the Humanities at the University of Southern Denmark, Odense 

Eksaminer 

Januar, censor ved Center for Afrikastudier, Kbh. Universitet 

10. januar censur ved mundtlig eksamen Kultur og Sprogmøde-studier 

(europæisk identitet), RUC 

14. januar censur ved mundtlig eksamen (Communism, Totalitarianism 

and Genocide), Institut for Statskundskab, Århus Universitet 

12. juni censur ved mundtlig eksamen (Ethics and International Politics, 

International Terrorism), Institut for Statskundskab, Århus Universitet 

19. juni censur ved Kultur- og Sprogmøde-studier (kirke og stat i Danmark, 

amerikanske præsidenttaler til nationen, EU kulturpolitik og identitet), 

RUC 

August censur ved Statskundskab, Syddansk Universitet 

52


Hele året censor på specialer, KU, AU, RUC, AaU, OU, Italiensk, Statskundskab, 

Internationale Studier, Mellemøststudier, Minoritetsstudier, 

Kultur- og Sprogmødestudier 

Bedømmelsesudvalg 

Medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandling af Henrik Rye 

Møller, "Østtysk mentalitet – set med danske øjne", Det Erhvervssproglige 

Fakultet, Handelshøjskolen i København februar 2002 

Medlem af lektorbedømmelsesudvalg i Områdestudier – fransk, Det 

Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i København, marts 2002 

Medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhandling af Lars Hovbakke 

Sørensen, "Nordensforestillinger i dansk politik 1945-1968", Det Humanistiske 

Fakultet (Spirit) Aalborg Universitet maj 2002 

Medlem af professoratsbedømmelsesudvalg ved International Peace 

Research Institute Oslo, august 2002 

Evaluator af forskningsprogram-ansøgninger inden for temaet "International 

Crisis Management" for det belgiske statsministeriums "Services 

fédéraux des affaires scientifiques, techniques et culturelles", juli-august 


53

Ph.d.-projekter ved DCHF 


Reconciliation Refused? 

Thomas Brudholm 

Background: 

When Hannah Arendt wrote her book on Adolf Eichmann's trial in Jerusalem 

(1963), she could without hesitation characterize various post-war 

German sentiments about the possibility of reconciliation as unbelievable 

and surreal examples of the way in which the "systematic mendacity" of 

the Third Reich had been integrated by the people. Today, the politics of 

reconciliation enjoys a considerable vogue. It has come hand in hand 

with a global political as well as scholarly attention and appreciation of 

ideas and practices of forgiveness, as that through which the reconciliation 

between former enemies and the 'moving on' of a nation is believed to 

be possible. The new interest in ideas and practices originally at home in 

churches (or interpersonal/private relations) is furthermore joined by 

what Martha Minow has called the "striking prevalence of therapeutic 

language in contemporary discussions of mass atrocities ... in contrast to 

comparable debates fifty years ago"(Minow 1998:22) 1 . Concepts of forgiveness 

mixed with psychotherapeutic notions about "trauma" and "healing" 

are hoped to be effective tools with which to deal with the 

"wounds" of individual victims (bystanders and perpetrators) as well as 

appropriate metaphors with which to address the past and future of 

entire groups or nations. So, forgiveness is politicalised and psychotherapeutic 

notions about "trauma" and "healing" are collectivised. In places 

like Sierra Leone, Bosnia-Herzegovina and Rwanda health care workers, 

psychologists and religious leaders assist in the local attempts to facilitate 

forgiveness and reconciliation, and around the world research-centres 

and conferences focus on forgiveness and reconciliation in the aftermath 

of genocide, ethnic cleansing and other mass atrocities. It is not evident 

whether the political and therapeutical use of forgiveness and various 

other new ideas and practices (e.g. those related to the concept of 'resto- 

1 An example: "I [Desmond Tutu] sit and marvel at it all as I preside over the process of 

seeking healing and reconciliation to a deeply divided, wounded, and traumatized nation."(Wiesenthal 

1997:268). An interesting critique of the language of trauma, healing and 

reconciliation is given in Wilson. 

54


rative justice') should be considered promising alternative responses to 

complex problems unsolvable by traditional legal mechanisms, or whether 

they shroud, more often, political expediencies and pragmatism in 

misleading moral rhetoric – an affront to the victims and monstrous 

mutations of well-functioning concepts of justice and practices of forgiveness. 

Interested, yet cautious, Martha Minow wonders when "the language 

of healing itself is an insult to those whose devastation is inconsolable, 

untellable, unassimilable?" (Minow 1998: 22). From a clearly critical 

perspective, genocide scholar Colin Tatz is concerned about the costs that 

the "new vogue words in the political vocabulary of mass death" may 

have to the "irreconciliatory" victims: 

Reconciliation appeals as a sane approach ... the word seems to resonate a merciful 

Christ rather than an unforgiving Jehova. It offers hope, harmony and 

'humane-ness'. It suggests an end to enmity and a settling of differences. And so 

a shibboleth is born, a catch-phrase adopted by opinion-makers to discern those 

who stubbornly and wrongly, resist the entwined and 'synonymous' notions of 

'forgive and forget'. (Tatz 2003 (forthcoming): Chapter 12). 1 

The global trend has both its critics and advocates and it is important to 

acknowledge, that the latter are not just the "opinion-makers" referred to 

above. Scholars from a host of academic fields have interestingly articulated 

various versions of the fundamental trust in the viability of ideas 

and practices of forgiveness and restoration 2 . However, in ways similar 

to Colin Tatz, I have been struck by the ways in which individual victimsurvivors 

and relatives who resist appeals to forgive and reconcile are 

often misrepresented or disacknowledged in the context of institutions, 

1 Another example of a criticism is Jacques Derrida who, in a little book entitled Cosmopolitanism 

and Forgiveness, stresses that "forgiveness ... should never amount to a therapy of 

reconciliation"(Derrida 2001:41). Derrida's examples are post-war France and postapartheid 

South Africa. A sharp critique of the use of forgiveness-talk and the nonacknowledgment 

of resentment and anger in the South African context is developed in 

Wilson 2001. 

2 Like philosopher Trudy Gouvier, legal scholar John Braithwaite, psychologist Ervin Staub 

and theologian Donald W. Shriver. Desmond Tutu is, finally, evidently the most prominent 

public advocate (Tatz refers to him as "Arch-reconciliator") of the so-called "path of forgiveness 

and reconciliation". Primary works listed in References. 

55


projects and discourses of reconciliation after genocide and other massive 

crimes against humanity. Commissioners of forgiveness and reconciliation, 

like Desmond Tutu, often express their "exhilaration" by the magnanimity 

of those survivors-victims-relatives who are able to foreswear 

resentments and to forgive and reconcile with former perpetrators. It is, 

on the other hand, difficult to find proponents of reconciliation stating a 

clear acknowledgment of the genuine moral standing of those victims or 

relatives who are not prepared to forget the past nor to forgive their 

perpetrators, who condemn and refuse to reconcile with the agents of 

unspeakable evil, and who persist in their pleas for retributive justice. In 

the eyes of some "reconciliators", such resistance to the call for reconciliation 

is simply the outbursts of an uncompassionate and retributive 

mindset or a pathological inability to 'move on' which should be 'healed' 

in the self-interest of the resentful survivor. Examples of such disapproval 

of the moral standing of the victims' anger, resentment and resistance 

to the call for forgiveness and for adopting a 'fresh look forward' have 

probably been present – in various forms – in any context (nations, tribunals, 

commissions) where the coming to terms with genocide or other 

collective crimes in the more or less recent past has been on the agenda. 

Project 

There is of course a genuine moral case for the insistence that resentment, 

anger and the hold of the past on the present should be overcome. As 

Berel Lang has remarked: 

A world from which forgiveness is absent [...] would either have to be more than 

human (one in which no wrongs are committed or suffered) or less than human – 

a world in which resentment and vengeance would not only have their day, but 

would continue day after day after day. Neither of these, as it happens is the 

world we inhabit – the one because it is beyond our reach, the other because we 

would never wish it to be (Lang 1999:138). 

However, given the scale of attention granted to ideas and practices of 

forgiveness and given the way in which the "negative" emotions, desires 

and acts are often all conflated with hate and revenge, I want to explore 

whether there may not be more to the victims' harbouring of resentment 

and resistance to reconciliation than politicians, health care professionals 

56


and commissioners eager to bring about closure and reconciliation generally 

acknowledge. Though emotions like resentment, bitterness, melancholy, 

hatred, vindictiveness seems neither exhilarating nor pleasurable, 

they may be tied to morally worthy concerns about the victims reattainment 

of dignity, about a basic expectation of justice and about 

recognition of the moral meaning of past wrong and the responsibilities 

that follows – they may even be tied to some notion of reconciliation. 

I am, more specifically, motivated by the following three fundamental 

concerns: 

First, to explore the moral nature and standing of what is often relegated 

as negative – base or pathological – emotions (ressentiment, resentment, 

vindictiveness) to wrongdoing and of the desires or acts these emotions 

may be correlated with (revenge, vindication, judgment, condemnation, 

retribution). One of the views I like to question in this regard is expressed 

in the claim that the "path of forgiveness and reconciliation" is morally 

superior to that of judgment, resentment and retribution or punishment, 

is that really justifiable? Before we (e.g. in the gestalt of health care workers, 

advocates of restorative justice, lawyers at criminal tribunals, politicians 

in post-conflict societies, commissioners of truth and reconciliation 

etc.) propose that victims overcome resentment, forgive, reconcile and 

'move on', we should carefully consider whether there may not be cases 

where there is a legitimate reason for the preservation of resentment or 

where an authentic recognition of the dimensions of past evil and suffering 

makes public injunctions against "wallowing" in past wrongs obscene. 

Second, I want to question the belief that to promote reconciliation is 

intimately tied to the hasty overcoming of resentment and to the promotion 

of forgiveness and conciliatoriness. To the contrary, it has been argued, 

both in the case of post-Holocaust Germany and in the case of postapartheid 

South Africa, that public appraisal of "Christian" discourses of 

forgiveness and conciliatoriness can reinforce denial and forgetfulness, 

cripple moral discernment and "justify" a lack of resolve in the given 

nation's judicious response to the bulk of perpetrators (cf. Kellenbach and 

Wilson). So, could the preservation of ressentiment, rather than the fore- 

57


swearing of it, be seen as the moral instrument for a notion of reconciliation 

that is conditioned on the repentance of the perpetrators? Could the 

victim's refusal to overcome his or her resentment, as long as the perpetrators 

have not acknowledged their guilt and responsibility, be a defiant 

moral act? Related to a moral struggle for vindication and re-attainment 

of dignity or some kind of new trust in the world? 

Third, I intend to combine the first two concerns and give thought to the 

meaning of a concept of reconciliation which is not intimately tied to the 

ethos of forgiveness and the redemptive language of closure and healing, 

but rather builds on a more sensitive recognition of the value and legitimacy 

of the "negative" emotions and desires? Which includes an acceptance 

of the possibility that the extreme nature of the wrongs and 

"wounds" related to genocide might imply that we are dealing with unforgivable 

acts and un-healable wounds? In which case we might need to 

envision a reconciliation that includes the acceptance that some perpetrators 

must live – and die – with their responsibility undiminished (cf. 

Lang 1999:137) and that does not try to explain away that the life of some 

surviving victims cannot be healed, neither by time nor therapy. During 

a conference on the Holocaust as well as during a stay in Sarajevo, I 

heard many survivors stressing a denial of forgiveness but as wish for 

reconciliation; to set this idea out in more detail is then one of my concerns. 

In short, the first concern is about the cluster of negative reactive emotions, 

desires and acts. The second is about the relationship between these 

and the process of reconciliation. The third is about the very concept of 

reconciliation in the perspective of a well-considered reflection on the 

values, needs, principles at stake in the tension between resentment and 

conciliatoriness. 

Structure and Material 

The dissertation sets out from Nazi Labour Front leader Robert Ley's 

proposal of a 'conciliation committee' (manned by surviving Jews and 

leading Nazis) and includes a short historical survey of reflections and 

discussions of resentment, forgiveness and reconciliation in the aftermath 

of the Holocaust and later mass atrocities (Bosnia, Rwanda, South Afri- 

58


ca) 1 . This introductory part of the dissertation includes also a focus on 

examples from those international/national institutions (most prominently 

criminal tribunals and truth commissions) within which understandings 

of the victims' resentment and visions of the meaning of reconciliation 

are interestingly articulated. The purpose of the historical survey 

and the look into the various institutions and practices (through which 

reconciliation are hoped to be facilitated) is to provide the background or 

concrete horizon of experiences, issues and examples which the remaining 

part of the dissertation will try to address. An important part of 

these examples etc. will be cases of thinking or practice that document 

the ways in which "boosterism" about the value and importance of forgiveness 

and conciliatoriness may imply costs to the victims and to the 

moral discernment of a sometimes simply inconsolable and un-repairable 

devastation. 

The main, "middle", part of the dissertation is planned to be structured as 

a systematic and conceptually focused exploration of the three above 

mentioned issues. To the extent that it will enrich the systematic analysis 

and reflection, I intend to use resources from the "tradition" of philosophical 

thinking on resentment and reconciliation 2 . A key figure in the 

thinking about "my" issues is philosopher and "Holocaust-survivor" Jean 

Améry (1912-78). He had a sharp eye for "hollow, thoughtless, and utterly 

false conciliatoriness" and an analysis of his attempt to justify the 

moral nature and standing of the victim's ressentiment will constitute an 

1 Cf. Kellenbach 2001. 

2 The philosophical interest in "negative" attitudinal or emotive responses to wrongdoing 

and the desires or acts they may motivate dates back to antiquity: Aristotle and Seneca, 

Bishop Butler and Adam Smith, Søren Kierkegaard and Friedrich Nietzsche, John Rawls 

and Peter Strawson and today Jeffrie Murphy and Trudy Govier have – in different historical 

and cultural contexts from very different perspectives – written on resentment, indignation, 

anger, irreconciliatoriness etc. and the claim of these passions to moral status, relevance 

to legal practices, relation to Christianity, possible role in a good life etc. 

Concerning philosophical (-theological) reflections on the meaning of "reconciliation", one is 

faced with as long a history, but most relevant to this project is of course ways in which the 

term became a problem to philosophers like Hannah Arendt and Theodor W. Adorno in 

relation to/after Auschwitz. A forthcoming anthology edited by John Roth, After-Words, 

will also be an interesting source to the thinking about forgiveness, reconciliation and 

justice after Auschwitz. 

59


important part of the dissertation. The victim's preservations of resentment 

was, to Améry, not only a genuine moral response to the post-war 

situation of 'forgiving and forgetting', but also the key instrument – on 

the part of the surviving victims – to a qualified kind of reconciliation 

between the surviving victims and the Germans. 

The dissertation is, finally, planned to conclude with a chapter giving 

thought to the possible practical-political implications of the analysis and 

reflection for the idea and practices of truth and reconciliation commissions 

and criminal tribunals. 

All empirical cases and concrete problems will be taken from the context 

of societies, discourses and institutions trying to address or facilitate the 

issue of reconciliation in the aftermath of genocide and other massive 

crimes against humanity. I will for example use the testimonial literature 

of Charlotte Delbo and Cynthia Ozick 1 in order to bring out the experiences 

and existential situation with which survivors of genocidal atrocities 

live. In a similar way, works on/examples from trials and hearings in 

truth commissions will be used as the basis for reflection on the role that 

such institutions may have for the emotions and future life of the surviving 

victims. The material on/from institutions responding to mass 

violence is also important qua the examples it gives of the ways in which 

e.g. lawyers and commissioners approach surviving victims who give 

testimony to the court or the commission. Do they, for example, try to 

demonstrate to the public that the victims have 'moved on' in life? Do 

they praise victims who express their willingness to forgive? How do 

they understand and respond to resentful and irreconcilable witnesses? 2 

Overall purpose 

The overall purpose of the dissertation is, in short, to provide a critical 

corrective to the way in which the resentment and other non-redemptive 

and non-conciliatory responses of surviving victims of the Holocaust and 

later genocidal atrocities are seen from the perspective of some theologically 

and therapeutically inspired views on the ethics and (restorative) 

1 Cf. Ozick 1990 and Delbo 1995. Langer 1991 is another important source in this regard. 

2 Cf. Minow 1998 and 1999 and Douglas 2001. 

60


justice of reconciliation. On the basis of a, hopefully, more sensitive recognition 

of the irreconcilable voices, I hope to be able to contribute to a 

concept of reconciliation which brings the understanding of the term 

closer to a more balanced appreciation of what is at stake in the tension 

between the values underlying both resentment and conciliatoriness. 

Ideally, the dissertation may both contribute to the interdisciplinary 

literature on forgiveness and reconciliation after genocide and to the 

philosophical thinking on the moral emotions and responses to extreme 

wrongdoing. 

References: 

Améry, Jean 1999 (1966): At the Mind's Limits, London: Granta Books. 

Braithwaite, John 2002: Restorative Justice and Responsive Regulation, New York: Oxford 

University Press. 

Delbo, Charlotte 1995: Auschwitz and After, New Haven and London: Yale University Press. 

Derrida, Jacques 2001: On Cosmopolitanism and Forgiveness, London and New York: Routledge. 

Douglas, Lawrence 2001: The Memory of Judgment: Making Law and History in the Trials of the 

Holocaust, New Haven and London: Yale University Press. 

Govier, Trudy 2002: Forgiveness and Revenge, London: Routledge. 

Hampton, J. & Murphy, J. 1988: Forgiveness & Mercy, Cambridge Mass.: Cambridge University 

Press. 

Helmick, Raymond and others (editors) 2001: Forgiveness and Reconciliation: Religion, Public 

Policy and Conflict Transformation, Philadelphia and London: Templeton Foundation Press. 

Kellenbach, Katharina v. 2001: "Christian Discourses of Forgiveness and the Perpetrators", 

in Roth, John K. & Maxwell Elisabeth (editors) 2001: Remembering for the Future: The Holocaust 

in an Age of Genocide (3 volumes), London: Palgrave. 

Lang, Berel 1999: The Future of the Holocaust, Ithaca and London: Cornell University Press. 

Langer, Lawrence 1991: Holocaust Testimonies, New Haven and London: Yale University 

Press. 

Minow, Martha 1999: "Institutions and Emotions: Redressing Mass Violence", in Bandes, 

Susan (Editor) 1999: The Passions of Law, New York and London: New York University 

Press. 

Minow, Martha 1998: Between Vengeance and Forgiveness, Boston: Beacon Press. 

Murphy, Jeffrie & Lamb, Sharon 2002: Before Forgiving, New York: Oxford University Press. 

Murphy, Jeffrie 2003: 'Getting Even', New York: Oxford University Press. 

Murphy, Jeffrie 2002: Responding to Evil: Vengeance, Forgiveness, and Reconciliation, Occasional 

Paper, Lincoln Center for Applied Ethics, Arizona State University. 

Ozick, Cynthia 1990 (1980): The Shawl, New York: Vintage Books. 

Roth, J. and others 2003: After Words, forthcoming. 

61


Shriver, Donald S. 1997: An Ethics for Enemies: Forgiveness in Politics, New York: Oxford 

University Press. 

Staub, Ervin 2001: "Healing, Reconciliation, and Forgiving after Genocide and Other Collective 

Violence", in Helmick 2001. 

Tatz, Colin 2003: With Intent to Destroy: Reflecting on Genocide, Verso: London, forthcoming 

July 2003. 

Tutu, Desmond 2000: No Future without Forgiveness? Doubleday. 

Walker, Margaret U.: "Resentment and Assurance" (unpublished paper). 

Wiesenthal, Simon 1997: The Sunflower, New York: Schocken Books. 

Wilson, Richard 2001: The Politics of Truth and Reconciliation in South Africa, Cambridge: 

Cambridge University Press. 

62


"Solidarity in Action: Collective Rescue Efforts in Nazi- 

Occupied Europe" 

Mette Bastholm Jensen 

Progress report 

This academic year is devoted to data collection. I spent the fall months 

as a Miles Lerman Fellow at the Center for Advanced Holocaust Studies 

at the United States Holocaust Memorial Museum in Washington, DC. 

In January 2003 I began field research in Denmark, where I worked out of 

the Department for Holocaust and Genocide Studies (DCHF) at the Institute 

of International Studies. Now, in April, I have begun field research 

in the Netherlands, where I am hosted by the Anne Frank Foundation in 

Amsterdam. 

The United States Holocaust Memorial Museum 

During my fellowship at the Center for Advanced Holocaust Studies at 

the United States Holocaust Museum (USHMM) in Washington, DC, I 

pursued two main objectives. First, background research on the history 

of the Holocaust in France and the Netherlands and, secondly, archival 

research and interviews focused specifically on my three cases, i.e. the 

1943 rescue of Danish Jews, rescues in Amsterdam, and in the French 

village of Le Chambon sur Lignon. An unexpected bonus of the USHMM 

fellowship was access to a number of survivors who escaped Nazi persecution 

with the aid of the citizens of Le Chambon. Besides information 

about the case itself, contact with these survivors proved crucial in terms 

of establishing contacts in Le Chambon and securing an invitation to a 

three-day reunion on the occasion of the opening of a small museum 

focused on the rescue. 

Denmark 

I began my field research in Denmark in mid-January and finished by the 

end of March. Several scholars associated with DCHF are researching 

Danish aspects of the Holocaust. Among other things, they were valuable 

resources for locating rescuers, archival collections, and relevant literature. 

As planned, I located and conducted in-depth interviews with some 

63


20 rescuers and collected copies of a large number of documents related 

to the rescue of Danish Jewry. 

The Netherlands 

I am currently a few weeks into field research in the Netherlands. I have 

been in touch with a number of the leading Dutch scholars on the Holocaust, 

which has enabled me to compile a list of the most relevant archival 

holdings and has updated me on the most recent Dutch research. In 

addition, I am in the process of sending out letters to rescuers through 

the Yad Vashem liaison at the Israeli embassy. I expect this will facilitate 

interviews with several rescuers, in addition to the ones I have located 

through other means. To help me conduct interviews in Dutch I have 

hired a Dutch graduate student, Floris Van Eijk. 

Near future 

In June I will move on to France to conduct interviews and archival research. 

I expect to finish my European data collection and return to Yale 

in mid-August, in time for the annual meeting of the American Sociological 

Association, where I will present some tentative results of my research. 

64


The Intent Requirement of the Crime of Genocide in 

International Law – A Case-study of the Role of 

Interpretation in International Criminal Law 

Martin Mennecke 

Milosevic's appearances before the Yugoslavia War Crimes Tribunal in 

Den Haag and the persisting resistance of the United States against the 

new permanent International Criminal Court did bring it to the front 

pages of the newspapers: international criminal law has become a hot 

spot of international law, but also of international politics. The same 

tendency is behind the number of international tribunals which have 

recently been established, following decades of passivity and impunity 

after the Nuremberg trial. Today, there are special war crimes tribunals 

active or in the making for Former Yugoslavia, Rwanda, Sierra Leone, 

East Timor and Cambodia. 

The crimes over which these courts have jurisdiction include the socalled 

"crime of crimes" – genocide. Having been defined already in 1948 

in the United Nations Genocide Convention, genocide is the intentional 

attempt to destroy, in whole or in part, a national, ethnical, racial, or 

religious group. Because of the long absence of any international attempt 

to hold perpetrators of mass atrocities accountable, the first conviction 

for genocide by an international tribunal only dates from 1998. As a 

consequence of this long-standing inactivity, many elements of the legal 

definition turned out to be unclear or controversial. A comprehensive 

understanding of the norm is only slowly evolving through the case law 

of the different international courts. This development stands in notable 

contrast to what we know from national criminal law where penal norms 

are clearly defined. It also triggers the question of the real meaning and 

scope of the international legal definition of genocide. Finally, this difference 

also raises human rights concerns. After all, any accused has the 

right to be convicted only in accordance with norms which are definite 

and whose content was known at the time the acts in question were 

committed. 

The central object of my project is the intent requirement of the crime of 

genocide, that is, the question whether the accused indeed sought to 

65


annihilate the protected group, in whole or in part. The intent requirement 

is considered to be the essential element of the legal definition of 

the crime of genocide, as it distinguishes genocide from other crimes 

against humanity. In my thesis I analyse the recent case law of the different 

international war crimes tribunals to find answers to the aforementioned 

questions, but also to assess whether such events as at Srebrenica 

in 1995 or Kosovo in 1999 did constitute genocide. At the same time I will 

place this inquiry in the greater context of international criminal law, 

asking which means ought to be applied to interprete norms of international 

criminal law. Ultimately the question is how norms evolve and 

change in this dynamic field of international law. 

66


Den sovjetiske ekstraordinære statskommissions 

efterforskningsarbejde 1942-1950 vedr. tyske forbrydelser 

med særligt henblik på kommissionens arbejdsmetoder 

Niels Bo Poulsen 

2002 betegnede det første hele kalenderår for mit ph.d.-forskningsprojekt 

"Den sovjetiske ekstraordinære statslige kommissions historie". Projektet 

analyserer den sovjetiske efterforskning af nazistiske krigsforbrydelser 

under krigen og Sovjetunionens instrumentalisering af den indsamlede 

viden i sovjetisk diplomati, efterretningsarbejde, propagandavirksomhed 

og retssystemet. 

I forhold til den oprindelige projektbeskrivelse fra 2001 blev 2002 præget 

af en redefinering og udvidelse af genstandsfeltet. Mens den såkaldt 

ekstraordinære statslige (krigsforbryder-)kommissions arbejde tidligere 

var det væsentligste element i forskningsarbejdet, førte de første arkivstudier 

til den konklusion, at det i højere grad end tidligere antaget ville 

være relevant at inddrage det arbejde som andre sovjetiske institutioner 

(f.eks. NKVD/NKGB og den Røde Hær) foretog med at efterforske og 

formidle viden om de nazistiske forbrydelser i det besatte Sovjetunionen. 

Det blev samtidig besluttet at strukturere undersøgelsen tematisk i de 

fire ovenfor nævnte temaer. Et planlagt casestudium af kommissionens 

arbejde på lokalplan i 3 sovjetiske lokaliteter (Kaunas, Krasnodar og 

Novgorod) blev samtidig opgivet. 

Min forskning baserer sig fortrinsvis på materiale fra russiske arkiver, og 

jeg har i 2002 opholdt mig sammenlagt 8 uger i Moskva. Ved siden af 

arkivarbejde i det statslige arkiv (GARF) og det tidligere partiarkiv 

(RGASPI) har tiden været brugt til konferencedeltagelse og etablering af 

kontakter til russiske forskere. 

Det foretagne arbejde har udmøntet sig i et forskningspapir og flere 

foredrag over emnet, samt i en række udkast til kapitler. 

67

Auschwitz-dag i Danmark 


Ved Thomas Brudholm, Martin Mennecke og Silvia Goldbaum Tarabini 

På et pressemøde den 30. april 2002 erklærede statsminister Anders Fogh 

Rasmussen, at den 27. januar (dagen hvor koncentrations- og udryddelseslejren 

Auschwitz blev befriet i 1945), fra og med år 2003, skulle markeres 

officielt som Auschwitz-dag i Danmark. I stil med lande som Storbritannien, 

Tyskland og Sverige fik Danmark dermed en national mærkeeller 

mindedag for ofrene for Holocaust og andre folkedrab. Det stod 

imidlertid ikke klart hvorfor og hvordan Auschwitz-dagen skulle markeres 

og for at bidrage til debatten om den kommende dags muligheder og 

problemer – samt indplacere den i et internationalt perspektiv – introducerede 

DCHF en emneside om Auschwitz-dagen under www.dchf.dk 

med oplysninger om den danske og andre europæiske mindedage, links, 

en bibliografi samt en del af den debat som blev ført i de danske aviser. 

Derudover blev der arrangeret en seminarrække på Københavns Universitet: 

22. oktober 2002 15:00 - 17:00 

"Nationale erindringsdage og Auschwitz-dag i Tyskland", Karl Christian 

Lammers, lektor i historie ved Københavns Universitet. Foredraget belyste 

Auschwitz-dagen i forhold til andre faktiske og mulige erindringsdage. 

29. oktober 2002 15:00 - 17:00 

"En rwandisk mindedag i Danmark", Innocent Jim Ntagara. I fem år har 

rwandere i Danmark afholdt en mindre mindedag for ofrene for folkedrabet 

i Rwanda, 1994. En af arrangørerne, Innocent Jim Ntagara, fortalte 

om hvordan den finder sted, og hvad den betyder for rwanderne i Danmark. 

12. november 2002 15:00 - 17:00 

"The Australian Genocide and "Sorry Politics"", Prof. Colin Tatz, Australian 

Institute for Holocaust and Genocide Studies. Seminaret drejede sig 

om folkedrabet på aboriginere i Australien og den igangværende "politics 

of apology". Australien har siden 1998 afholdt en "Sorry Day" for at 

mindes denne del af landets historie. 

68



"Auschwitz-dag i et politisk perspektiv", Jann Sjursen, MF, Kristeligt 

Folkeparti. Jann Sjursen rejste ideen i Folketinget om en Auschwitz-dag i 

Danmark. 


"11 September Memorial Day – Issues and Controversies", Eric Markusen, 

DCHF. DCHF's amerikanske forskningsleder så på den amerikanske 

måde at mindes begivenhederne den 11. september 2001, og diskuterede 

hvordan denne dag blev markeret i USA. Hvilke tanker rejste ceremonier 

og taler i Danmark og i andre dele af verden? 

10. december 2002 15:00 - 17:00 

"Auschwitz og den kollektive erindring", Claus Bryld, professor i historie 

ved RUC. Seminaret drejede sig om udviklingsbetingelserne for 

Auschwitz/Holocausts centrale placering i europæisk historiekultur set i 

forhold til teorier om kollektiv erindring. Derefter blev der forsøgsvis 

taget stilling til meningen med en Auschwitz-dag. 

Lærerseminar 

Den 3. december afholdt DCHF et lærerseminar hvor vi dels lagde op til 

diskussion af mindedagen som sådan, dels tilbød workshops om nogle af 

de emner man kunne tage op i undervisningen i relation til Auschwitzdagen. 

I arrangementet deltog 17 lærere. Program for lærerseminaret og 

oversigt over de forskellige workshops findes tilsidst i kapitlet-afsnittet. 

Dertil kom vor løbende medvirken i Udenrigsministeriets arbejdsgruppe 

som afholdt 14 møder i efteråret. En af vores var for eksempel at identificere 

potentielle talere til den 27. januar, dvs. overlevende fra forskellige 

folkedrab som kunne optræde og fortælle om deres erfaringer. Netop 

med henblik på flygtninge fra Rwanda og Bosnien viste opgaven sig at 

være meget krævende – dels fordi det var svært overhovedet at finde 

frem til nogle overlevende fra de enkelte folkedrab, dels fordi de forfærdelige 

begivenheder ikke lå så lang tid tilbage. 

Det meste af arbejdsgruppens tid blev imidlertid brugt på arrangementer 

der først skulle finde sted i 2003 – ikke mindst på den 27. januar – og da 

69


beretningen om disse er til næste årsberetning skal det blot nævnes at 

megen tid gik med planlægning af en offentlig paneldebat om 

Auschwitz-dagen, med tilrettelæggelse af en stort anlagt tværfaglig emnedag 

for næsten 300 gymnasieelever og med forberedelse af den officielle 

markering af Auschwitz-dagen (et aftenarrangement på Københavns 

Rådhus), herunder redigering af tekster til en brochure til aftenarrangementets 

deltagere. 

Program for lærerseminar den 3. december 

13:00 

Velkomst ved DCHF's direktør Uffe Østergård. 

13:15-14:30 

Oplæg med efterfølgende diskussion ved ph.d.-studerende Thomas Brudholm; Auschwitzdag 

i Danmark: Hvad, hvorfor og hvordan? Oplægget vil fokusere på de grundlæggende 

spørgsmål som indførelsen af sådan en dag rejser: Hvad er anledningen og formålet med 

sådan en dag i Danmark? Hvem og hvad skal vi mindes? Alle ofre og alle folkedrab? 

Primært Holocaust? Hvorfor skal vi mindes disse forbrydelser og lidelser? 

14:30-15:00 

Kaffe og kage. 

15:00-16:30 

Workshops: Der tilbydes i alt fire workshops i tværfaglige emner. 

Workshop 1 

Hvordan kunne de? 

ved forskningsassistent Torben Jørgensen 

Med udgangspunkt i personalet i de tre tilintetgørelseslejre Belzec, Sobibór og Treblinka vil 

vi diskutere gerningsmændene i holocaust; deres motiver, handlinger og for- og efterhistorie. 

Mellem december 1939 og august 1941 deltog de i mordet på omkring 90.000 handicappede 

tyskere. Siden kom omkring 100 af dem til Polen, hvor de på halvandet år dræbte 

mellem halvanden og to millioner jøder i de tre lejre. De sluttede karrieren i Italien, hvor de 

kæmpede mod partisaner og opbyggede endnu en lejr, der krævede et ukendt antal ofre. I 

starten af 1960'erne blev en del af dem afhørt af de tyske myndigheder; nogle kom siden for 

domstolene og blev idømt længere eller (især) kortere straffe. Resten vendte tilbage til deres 

familier og et "normalt" efterkrigsliv. 

Hvem var disse mænd? Hvordan opretholdt de et liv, hvor de på den ene side stod i blod til 

støvleskafterne, på den anden fungerede som familiefædre? Hvordan blev de udvalgt til 

70


dette arbejde, og hvordan vendte de siden tilbage til efterkrigssamfundet? Kan hvem som 

helst myrde, var de "helt almindelige mænd", eller var de afvigere? Dette er nogle af de 

spørgsmål, vi vil diskutere. 

Workshop 2 

"Der blev ikke gasset jøder i Auschwitz" – Om benægtere 

ved cand.mag. Brian Larsen 

Holocaust-benægtere, nynazister og deres ligesindede i ind- og udland kæmper fortsat en 

indædt kamp for deres "sandhed" – at Holocaust er opdigtet. En kamp der dagligt udspilles 

på internettet og i aviserne. Men hvem er disse benægtere? Skal man tage dem seriøst? Skal 

man gå i dialog med benægterne og deres påstande eller skal de mødes med en mur af 

tavshed? Hvor går grænsen for ytringsfriheden? Skal Holocaust-benægtere have lov til frit 

at fremkomme med deres synspunkter? Og har pressen pligt til at trykke disse synspunkter? 

Workshop 3 

"Stalin var da meget værre end Hitler" – en diskussion om stalinisme og nazisme 

ved ph.d.-studerende Niels Bo Poulsen 

En dansk turist ville næppe finde på at vende hjem fra Tyskland med et Hitler-billede som 

souvenir. Det er derimod ikke ualmindeligt, at der i et Ruslandsbesøg indgår indkøb af 

f.eks. ure og plakater med portræt af Stalin og andre sovjetiske ledere. 

Hvorfor hører vi ikke mere om kommunismens forbrydelser, når nu Stalin myrdede flere 

mennesker end Hitler? Det er et synspunkt, man ofte møder i den offentlige debat, og som 

danner udgangspunktet for DCHF's workshop om stalinisme og nazisme. 

Var Stalins terror virkelig sammenlignelig med Hitlers udryddelsepolitik? Kan man, når 

talen falder på folkedrab, parallelisere Hitlers Tyskland og Stalins USSR, eller er der så store 

forskelle, at enhver sammenligning bliver banal og ikke giver bedre forståelse af de to 

historiske fænomener? Hvad er det i det hele taget for forhold og kræfter, som har skabt 

den måde, vi i dag anskuer Nazityskland og Sovjetunionen på? 

Ph.d.-studerende Niels Bo Poulsen, der forsker i stalinstyret og nazismen, vil præsentere, 

hvad han ser som forskelle og ligheder i de to regimers forbrydelser og lægge op til en 

diskussion af mulighederne/faldgruberne i en sammenligning. 

Workshop 4 

Holocaust i undervisningen 

ved lektor, cand.mag. Otto Rühl 

Med Lammers bog om Auschwitz, Peter Frederiksens bog om Cambodja og flere nye bøger 

om Jugoslavien er det mere og mere oplagt at arbejde med dette emne i undervisningen. 

Men hvordan? Og hvorfor? 

71


Otto Rühl, der siden november 2000 også har været tilknyttet DCHF som undervisningskonsulent 

og siden 1996 har stået for efteruddannelseskurserne på Yad Vashem om Holocaust 

lægger op til debat om, hvordan vi kan arbejde med Holocaust i undervisningen – de 

mere utraditionelle tværfaglige – og "tværnationale" – muligheder og endelig om, hvordan 

ekskursions-mulighederne til "stederne" kan udnyttes bedre. 

72

Studiekreds i folkedrabsstudier 

Ved Peter Steenberg 


DCHF har siden marts 2002 regelmæssigt afholdt studiekredsmøder, 

hvor universitetsstuderende uformelt har mødtes og drøftet centrale 

aspekter og begreber indenfor folkedrabsstudier. 

Baggrunden for oprettelsen af en studiekreds i folkedrabsstudier var den 

stigende interesse blandt studerende for dette forholdsvis nye forskningsfelt. 

Samtidig befandt folkedrabsstudier i Danmark sig i en etableringsfase, 

hvilket aktualiserede behovet for et forum, hvor universitetsstuderende, 

ph.d.-studerende og forskere kunne møde hinanden og hvor 

kontakter, relevant materiale og ny viden kunne videreformidles og 

debatteres. 

Ideen med studiekredsen er, foruden at skabe et netværk og være med til 

at styrke den danske kapacitet indenfor folkedrabsstudier, at danne 

rammen for en tværfaglig dialog. For at imødekomme dette var det fra 

begyndelsen en vægtig del af målsætningen, at deltagerne i studiekredsen 

skulle repræsentere en række forskellige akademiske discipliner fra 

Danmarks forskellige højere læreanstalter. Endvidere blev det tilstræbt, 

at alle niveauer på kandidat-uddannelserne skulle være repræsenteret i 

studiekredsen. 

De emner, studiekredsen har beskæftiget sig med i 2002, spænder meget 

vidt og har haft til hensigt at komme rundt om så mange aspekter indenfor 

folkedrabsstudier som muligt. 

I foråret og efteråret 2002 afholdt studiekredsen 21 arrangementer. I 

foråret blev bl.a. Holocaust, folkedrabene i Rwanda og Cambodja samt 

USA's krigsførelse i Vietnam behandlet. Endvidere havde studiekredsen 

besøg af en række af pionererne indenfor folkedrabsstudier: Frank Chalk, 

Henry Huttenbach og Eric Markusen. I efteråret blev følgende emner 

behandlet: Forebyggelse af folkedrab, mindekultur i tilintetgørelseslejrene 

i Polen, folkedrabet på kurderne i Irak i 1988, ghettoopstande i Polen 

under Anden Verdenskrig og Holocaust-mindesmærker i Berlin. 

73


I 2002 deltog 20 overbygningsstuderende fra henholdsvis Aalborg Universitet, 

Syddansk Universitet, Århus Universitet, Københavns Universitet 

og Roskilde Universitetscenter i studiekredsen og dens aktiviteter. 

Afholdte møder i 2002 

Studiekredsens aktiviteter spænder lige fra egentlige studenteroplæg, 

gæsteforedrag og filmforvisninger til deltagelse i diverse seminarer og 

konferencer arrangeret af DCHF. 


Uffe Østergård, direktør for DCHF og Peter Steenberg bød studiekredsdeltagerne 

velkommen. 


Filmaften: "The genocide factor. The human tragedy. From the Bible to 

present day". En amerikansk dokumentarfilm produceret i 2001. 


Filmaften: "100 days". Den første fiktionsfilm om folkedrabet i Rwanda i 

1994. Produceret i 2001. 


"Holocaust – i aktør og struktur perspektiv". Foredragsholder: Peter H. 

Sørensen, specialestuderende ved Aalborg Universitet. 


"Folkedrabet i Rwanda", "the ordinary people's participation in the 

Rwandan genocide". Foredragsholdere: Kasper Konow og Peter Steenberg, 

specialestuderende. 


"Folkedrabsstudier som ny forskningsdisciplin samt "Täter-problematikken" 

indenfor Holocaust-forskningen". 

Foredragsholdere: 

1. Eric Markusen, forskningschef, DCHF: "Folkedrabsstudier som ny 

forskningsdisciplin". 

2. Filmforevisning: "Flugten fra Sobibor". 

74


3. Torben Jørgensen, specialestuderende ved Københavns Universitet: 

"De dådsnære gerningsmænd – hverdage og motivation for personalet i 

tre tilintetgørelseslejre". 


"Om erindringskultur i forbindelse med folkedrab og en analyse af mindesmærkerne 

Killing Fields of Cheung Ek og Tuol Sleng, Genocide Museum 

i Phnom Penh i Cambodja". Foredragsholder: Hans Christian Post, 

overbygningsstuderende ved Københavns Universitet. 


"The Crime of Genocide: Meaning, Prevention and Punishment". Foredragsholder: 

Frank Chalk, professor i sociologi og historie ved University 

of Toronto og medforfatter til bogen "The History and Sociology of 

Genocide. Analysis and Case studies" (1990). 


"Vietnam og My Lai massakren – et folkedrab?" 

Foredragsholdere: 

1. Oplæg ved Henriette von Irgens-Bergh, Danmarks Radio: "De amerikanske 

helte. Hvad var motivationen for de amerikanske soldater til at gå 

i krig i Vietnam". 

2. Filmforevisning. En dokumentarfilm om My Lai massakren. 

3. Oplæg ved Matthias Bjørnlund, specialestuderende ved Københavns 

Universitet: "Amerikansk krigsførelse i Vietnam: Et forsøg på en definition". 


"Introduction to Genocide Studies." Foredragsholder: Henry Huttenbach, 

professor i historie ved City College of New York, founding editor of 

Journal of Genocide Research. 


"The Armenian Genocide and the Holocaust in Comparative Perspective," 

DCHF. Foredragsholder: Henry Huttenbach, professor i historie ved 

City College of New York. 

75



Præsentation af synopsis: "Jødisk organisering og modstand i ghettoerne 

i Lodz og Warszawa". Foredragsholder: Kasper Konow, specialestuderende 

ved Københavns Universitet. 


"Partition and Genocide. Manifestations of Violence in Punjab 1937-1947". 

Foredragsholder: Anders Bjørn Hansen, Udenrigsministeriet. 


Peter Steenberg bød studiekredsdeltagerne velkommen og introducerede 

efterårets program. 


"Igangværende ph.d.-projekter ved DCHF. Foredragsholdere: Niels Bo 

Poulsen, ph.d.-studerende og Thomas Brudholm, ph.d.-studerende. 


"(Hvordan) kan folkedrab forebygges? En analyse af danske aktørers 

viden om folkedrab og hvorledes disse kan bidrage til forebyggelse af 

folkedrab". Foredragsholder: Peter Steenberg, specialestuderende ved 

Københavns Universitet. 


"En kort introduktion om Nazi-regimets tilintetgørelseslejre og hvordan 

man idag mindes ofrene for Holocaust i disse lejre". Foredragsholder: 

Torben Jørgensen, specialestuderende ved Københavns Universitet. 


"1988 "Anfal-kampagnen" i Irak rettet mod kurderne. Et folkedrab?". 

Foredragsholder: Lone Kølle Andersen, specialestuderende og Maj Vingum 

Jensen, specialestuderende ved Syddansk Universitet. 


"Jødisk organisering og modstand i ghettoerne i Lodz og Warszawa". 

Foredragsholder: Kasper Konow, specialestuderende ved Københavns 

Universitet. 

76



"Folkedrab, Holocaust og erindringskultur". Foredragsholdere: Ulla 

Hansen, specialestuderende ved Københavns Universitet og Birgitte 

Nielsen, ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. 


"Nürnberg-processerne efter Anden Verdenskrig og vedtagelsen af FNs 

konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab i 1948". Foredragsholdere: 

Matthias Bjørnlund, specialestuderende og Peter Steenberg, 

specialestuderende ved Københavns Universitet. 

77

Yad Vashem follow-up kursus 

Yad Vashem follow-up kursus 

Søndag den 27. januar 2002, Odense Katedralskole 

I 2001 blev der for første gang også i Danmark afholdt en officiel mindedag 

for ofrene for holocaust. Denne mindedag fandt sted på årsdagen for 

Auschwitz' befrielse den 27. januar 1945. Mindedagen bestod af et seminar 

afholdt af DCHF og Politiken samt af en mindehøjtidelighed i synagogen 

i København. 

I 2002 fandt der ligeledes den 27. januar en mindrehøjtidelighed sted i 

synagogen i København. DCHF havde besluttet også at bruge dagen til at 

samle deltagerne fra de fem første Yad Vashem-kurser. Formålet hermed 

var dels at præsentere deltagerne for et oplæg omhandlende holocaust og 

folkedrab samt dels at præsentere nyt dansk undervisnings-materiale. 

Program 

1. Velkomst ved undervisningskonsulent Otto Rühl 

2. Holocaust og folkedrab – oplæg ved direktør Uffe Østergård 

3. Debat (12.00 - 12.30) 

4. Frokost (12.30 - 13.30) 

5. Nyt dansk undervisningsmateriale (13.30 - 14.30) (Otto Rühl m.fl. for gymnasielærerne og 

Nils Aage Jensen for folkeskolelærerne) 

6. DCHF's nye undervisningshjemmeside (Brian Larsen & Peter Vogelsang) (14.30 - 15.30) 

7. Dansk film om Anne Frank ved Ib Makwarth (15.30 - 16.30) 

8. Afslutning ved Otto Rühl 

78

Yad Vashem kurset i februar 2003 


– efteruddannelseskursus for danske lærere 1 


Det kan synes overraskende, at der i årsberetningen for 2002 er en artikel 

om det 6. kursus på Yad Vashem, der først blev afholdt i februar 2003. 

Men den sene afholdelse skyldes den meget usikre økonomiske situation 

på DCHF, der medførte, at det først efter sommerferien blev klart, at 

årets kursus kunne gennemføres – og da var det for sent at afholde det i 

efterårsferien. 

Kurset i februar adskilte sig på flere måder fra de fem forrige kurser – 

bl.a. fordi der nu er ansat en ny koordinator for de europæiske kurser, 

historikeren Yaariv Lapid, der med et meget stort kendskab til europæisk 

undervisningstradition – bl.a. fra studieophold i Hamburg – endnu bedre 

formår at "designe" et kursus til specielt danske lærere. Men også fordi 

sammensætningen af gruppen endnu engang var blevet bredere – der 

deltog i år fire-fem historiestuderende – den ene blev færdig undervejs! – 

fra Københavns, Århus' og Aalborgs Universiteter – studerende, der alle 

bidrog til yderligere at inddrage nye apekter i diskussionerne. 

Også starten var ændret – Dr. Pesach Schindler fra United Synagogue of 

Conservative Judaism indledte kurset med at tale om "Jews, God and 

History" ud fra den erkendelse, at ikke alle lærere automatisk har et 

større kendskab til jødedommen – man havde desuden kopieret Mosaisk 

Troessamfunds hjemmeside til deltagerne med en gennemgang af "Hvad 

er jødedommen?" Herefter introduceredes den nye undervisningsbog 

Yesterdays and then Tomorrows af Safira Rapoport, leder af Pædagogisk 

Center på Yad Vashem, og vi blev vist rundt på det store område – i 

øjeblikket én stor byggeplads. 

Herpå fulgte den traditionelle start – filmen The Longest Hatred, efterfulgt 

af forelæsninger om antisemitismen op til i dag og præsentation af det 

nye undervisningsmateriale – især de nye CD-rom'er. Og første uge 

1 Vedr. baggrunden for Yad Vashem-kurserne henvises til årsberetningen for 1999-2000 s.82 

ff. 

79


sluttede med professor David Bankier omkring nazismen og jødeforfølgelserne 

1933-39. 

2. uge startede med forelæsninger og diskussioner om jøderådene og 

"Endlösung", samt møde med overlevende fra ghettoerne, mens mandagen 

indeholdt en ny præsentation: Hvordan underviser vi de israelske 

arabere i Holocaust? Emnet var især aktuelt for de lærere, der havde 

elever med en arabisk baggrund i deres klasser hjemme i Danmark og 

gennemgangen gav anledning til mange spørgsmål og udveksling af 

erfaringer. 

Efter denne præsenterede de danske lærere deres materiale og undervisningsplaner 

– startende med en meget spændende optakt: Klippet fra 

"Cabaret" med den unge mand, der på en idyllisk skovrestaurant starter 

på en sang om skov og natur, men hvor sangen i 2. vers pludselig antager 

mere marchagtig karaktér, de første gæster rejser sig – og ved 3. vers – 

hvor sangen nu pludselig handler mere om fædrelandets storhed – står 

næsten alle heilende og den unge mand har fået et fanatisk stenansigt. 

"Hvad gør musikken her?", spurgte Lars Kristensen fra Odense – og 

viste, hvordan han herfra gik videre. Lene Dige fra Nordjylland præsenterede 

sin undervisning med udgangspunkt i Drengen Friedrich – men 

introducerede os også for en lang række nye bøger til brug i folkeskolen 

fra forlaget "Flachs". 1 

Laila Rasmussen fra amtsgymnasiet i Paderup fortalte om undervisningen 

i emnet Holocaust i fagene tysk og fransk i gymnasiet og undertegnede 

præsenterede DCHF's nye kildehefte, som udkommer i efteråret 

2003 i forbindelse med 60-året for aktionen mod de danske jøder – Flugten 

fra døden til livet. 2 

Vi sluttede med en præsentation af to af de studerendes specialer – Niels 

J. N. Danielsens om hvilke informationer, de danske jøder havde til rådighed 

under besættelsen, og hvordan de forstod disse informationer – 

1 Holocaust-serien i 4 bind: Årsagerne – Dødslejrene – Overlevelse og Modstand – Følgerne – 

samt den helt nye bog Auschwitz – Historien om en nazistisk udryddelseslejr 2000 – se nærmere 

www.flachs.dk. 

2 Udkommer oktober 2003 på forlaget Systime. 

80


og Tommy Sylvest' om de jødiske kvinder i Auschwitz. Og som i 2001 

måtte vi konstatere, at denne del af kurset enten må have mere plads her 

– eller følges op hjemme. 

Gideon Greifs forelæsning om Auschwitz er omtalt tidligere – det samme 

gælder Ruth Brands vidnesbyrd fra samme sted. Men et nyt emne var 

islamisk antisemitisme, som Dr. Meir Litvak fra Tel Avivs Universitet 

fortalte om. Foredraget var tankevækkende, fordi den islamiske antisemitisme 

blev sat ind i en større, historisk sammenhæng. 

Intet Yad Vashem-kursus uden Yehuda Bauer! Yehuda Bauer diskuterede 

emnet "Unique and Universal Aspects of the Holocaust – Questions 

and Answers" og beklagede i diskussionen bagefter meget, at Danmark 

ikke er medlem af den Task-force, der bekæmper antisemitisme og andet 

fremmedhad og samarbejder tæt med alle de store institutioner – Yad 

Vashem, museerne i Washington og London, Auschwitz, Warszawa og 

Theresienstadt. Han efterlyste et nærmere samarbejde med Det danske 

Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier – og deltagerne prøvede at 

forklare om DCHF, der var nedlagt – og dog ikke nedlagt – og overrakte 

ham Centrets(!) nye bog: Genocide: Cases, Comparisons and Comtemporary 

Debates. 

Sidste dag på Yad Vashem var helliget to emner: Den danske redning, 

som danskfødte Dov Levitan talte om – suppleret af Michael Mogensen 

fra Århus Universitet, der var med både som "2. gangs-deltager" – og for 

at drive arkivstudier. Dov Levitan gav et meget interessant indtryk af 

billedet af den danske redningsaktion i Israel – og forklarede, hvorfor 

den trods alle nyere forskningsresultater og spørgsmål stadig var en 

enestående begivenhed. Et indtryk vi havde fået bekræftet, da vi var til 

foredrag med Peter Singer fra Thanks to Scandinavia, der finansierer 

selve seminaret og her så en nyere film om de nordiske lande under 2. 

Verdenskrig. 

Sidste emne var Holocaust-benægtelse, hvor Ephraim Kaye holdt en 

workshop, men hvor vi også præsenterede Jacques Blums og Eva Bøggilds 

nye bog Løgnens Veje. 

81


Sidste nye punkt på det 6. Yad Vashem-kursus var et besøg på museet og 

forskningscentret Beit Terezin – et lille museum med tilhørende bibliotek 

udelukkende om lejren og fæstningen Theresienstadt. Vi besøgte det på 

vejen op til Lochamei HaGhettaot, hvor der igen var seminar om jødisk 

modstand i ghettoerne, men denne gang mere tid på museet. Børnemuseet 

gav anledning til mange diskussioner blandt deltagerne – hvornår 

skal børn høre om Holocaust – en diskussion, der naturligvis må være 

anderledes i Israel end i Danmark. 

På grund af det sene tidspunkt for det, der skulle have været 2002-kurset, 

kan næste Yad Vashem-kursus først forventes afholdt i oktober 2004. 

82

Studietur til Tyskland 22.-28. august 2002 



En af de ting, der har vakt opmærksomhed ved alle seks Holocaustkurser 

for danske lærere på Yad Vashem i Jerusalem, har været de mange 

deltagende tysklærere. Det er kommet bag på flere af de israelske undervisere, 

at det meget ofte er i faget tysk, der undervises i Holocaust på 

danske gymnasier. 

Da studieturen i 2002 skulle planlægges, blev Berlin, Dresden og Theresienstadt 

valgt som rejsemål: Berlin, fordi det er et meget oplagt mål for 

gymnasiets studierejser med faget tysk. Dresden er kendt som bl.a. hjemsted 

for Victor Klemperer, hvis dagsbøger fra 1933-1945 læses i uddrag 

på både dansk og tysk, og Theresienstadt fordi også Prag meget ofte er 

rejsemål. Ghettoen i Theresienstadt vil i 2003 være meget i centrum i 

forbindelse med 60-året for deportationen af de danske jøder. Som det 

fremgår af nedenstående, måtte turens program dog ændres en del 

grundet de voldsomme oversvømmelser omkring Elben, der forhindrede 

besøgene i Sachsen og Böhmen. 

En anden vigtig grund til at vælge Tyskland i 2002 var den, at en af vore 

medarbejdere ved DCHF, ph.d.-studerende Thorsten Wagner, bor i Berlin 

– og vi kunne få lov til at øse af hans kolossale viden under opholdet 

dér. 

Der har været ca. 20 tysklærere med på Yad Vashem – men kun 7 meldte 

sig til turen – hvad der gjorde det muligt at tage alle de ni interesserede 

DCHF-medarbejdere med. En del af de folkeskolelærere, der har været 

med på Yad Vashem-kurserne, havde også fået tilbuddet – men havde 

ikke kunnet tage imod det – dels på grund af problemer med at få fri, 

dels fordi enkelte ikke mente, de kunne tysk nok til at få det fulde udbytte. 

Sproget var under de forskellige omvisninger tysk. 

Torsdag den 22. august 

De 17 deltagere drog afsted mod Gedser, og fra Rostock gik det videre til 

kvindekoncentrationslejren Ravensbrück ved Fürstenberg i det nordligste 

Brandenburg. Her satte Torben Jørgensen fra DCHF først lejren ind i 

83


sammenhæng med de øvrige tyske KZ-lejre og gav en kort rundvisning, 

hvorefter Dr. Matthias Heyl, leder af den pædagogiske afdeling på Mahnund 

Gedenkstätte Ravensbrück gav en orientering om de pædagogiske 

tilbud på stedet. Matthias Heyl fortalte også om problemer med nynazister 

blandt tyske gymnasiebesøgende – det for os nok mest chokerende 

var beretningen om de elever, der ikke benægtede, at dette havde fundet 

sted, men viste sympati for måden at behandle politiske modstandere og 

folk "af anden race" på! 

Fra Ravensbrück gik det via Oranienburg til Berlin. 

Fredag den 23. august 

I Berlin var vores leder som ovenfor nævnt Thorsten Wagner, der grundigt 

satte os ind i programmet for de nu fire dage i Berlin – og de idéer, 

der lå bag. Vi skulle dels besøge Haus der Wannseekonferenz, Sachsenhausen 

og andre af de steder, der var forbundet med terroren i Det tredje Rige. 

Men vi skulle også beskæftige os med de tyske jøder og deres skæbne og 

endelig skulle vi se på mindesmærker – de kendte og de mindre kendte. 

Således forberedte kørte vi ud til Haus der Wannseekonferenz, hvor vi fik 

en rundvisning og bagefter havde en samtale med Dr. Wolf Kaiser, leder 

af den pædagogiske afdeling. For lærerne blev det klart, hvor mange 

tilbud, der var her – og det, der de følgende dage optog os mere og mere, 

var, hvordan der på en uges eller måske kun nogle dages studietur til 

Berlin skulle blive plads til alle de tilbud, vi fik præsenteret. Det skal 

understreges, at langt de fleste tilbud også gives på engelsk. 

Efter frokost gik det videre til Gedenkstätte S-Bahnhof Grunewald og Orte 

des Erinnerns im Bayerischen Viertel – især sidste sted var vist nyt for alle 

deltagere – også dem med mere end tyve tidligere besøg i Berlin. På 

stedet skildres ved hjælp af skilte med billeder og tekst placeret omkring 

pladsen et lille udsnit af de mange anti-jødiske love fra 1933-45. 

Vi var i Tyskland en måned før det tyske valg – valgkampen blev netop 

denne dag skudt i gang i Berlin – og Thorsten Wagner havde til stor 

glæde for en del af deltagerne fået billetter til forbundskansler Gerhard 

Schröders valgkamp-start. Så efter at have været vidner til en helt aktuel 

84


begivenhed vendte vi tilbage og afsluttede dagen med besøg på Topographie 

des Terrors, på det tidligere "Prinz-Albrecht-Gelände", hvor Gestapo, 

SS og Reichssicherheitshauptamt havde til huse og Gedenkstätte Columbia 

Haus. 

Lørdag den 24. august 

Hele dagen var afsat til besøg på Gedenkstätte Sachsenhausen, hvor det var 

lykkedes for Thorsten Wagner at få fat på direktøren, Dr. Günther 

Morsch. På vejen derud gjorde bussen holdt ved T-bygningen, der fra 

1938 og til krigens slutning husede Inspektion der Konzentrationslager. 

Günther Morsch viste rundt i lejren i mere end tre timer – konstant 

vekslende mellem foredrag og debat. Meget spændende var for nogle af 

os den debat, der udspandt sig, da han mindede os om, at lejren var 

bygget fra sommeren 1936 – i første omgang til tyske fanger. "Først november 

1938 – altså efter Krystalnatten, kom der også jøder - -" fortsatte 

Morsch – der omgående blev afbrudt af en vred dame, der spurgte, om 

de (jøderne) da ikke også var tyskere? Og så gik debatten ellers heftigt 

videre. 

Besøget var planlagt til at vare 4 timer – det blev dog noget senere, før vi 

drog tilbage til Berlin og efter korte besøg ved Gedenkstätte am Bahnhof 

Putlitzstrasse og Gedenkstätte Levetzowstrasse drog hjem til hotellet. 

Søndag den 25. august 

Vi startede kl. 10 på en vandretur med Thorsten Wagner gennem Spandauer 

Vorstadt – på sporet af det jødiske Berlin. 

Ved Hochschule für die Wissenschaft des Judentums fik vi en indføring i den 

interne splittelse blandt tyske jøder midt i 1800-tallet: Emancipationen 

var langsomt kommet i gang – i de jødiske menigheder blev gudstjeneste 

og undervisning reformeret og de første steder begyndte man at prædike 

på tysk. Men dette medførte en splittelse blandt de tyske jøder. Mange 

ortodokse jøder reagerede kraftigt mod disse reformer – mest kendt er 

rabbineren Samson Raphael Hirsch (1808-88), der i 1851 blev rabbiner for 

en lille gruppe af Frankfurts jøder, der havde "meldt sig ud" af reformmenigheden. 

Vi vandrede videre til Adass Jisrael – en såkaldt "Austrittsgemeinde". 

Mange jøder forlod reformmenighederne og dannede deres 

85


egne, mere ortodokse menigheder – fra 1876 på baggrund af "Austrittsgesetz", 

der sikrede disse menigheders rettigheder. Omkring Adass Jisrael 

lå også en jødisk pigeskole og det jødiske sygehus, der i 1915 blev omdannet 

til AHAWA-børnehjemmet. 

Vi var nu på Grosse Hamburger Strasse og blev ført ned ad "Tolerancenmeile" 

– først med et besøg på Sct. Hedwig-Krankenhaus, hvor vi blev 

mindet om, at diskussionen om den katolske kirkes holdning til jødeforfølgelserne 

ikke alene bør dreje sig om Pave Pius XII. På Sct. Hedwig 

hørte vi om overlægen dr. med. Erhard Lux, der sammen med sygeplejersken 

Marianne Hapig hørte til hovedpersonerne i den gruppe af medarbejdere 

ved sygehuset, som siden 1940 systematisk hjalp folk, der blev 

forfulgt af regimet, især jøder. Man gemte dem først på afdelingerne og 

slusede dem så videre til andre gemmesteder. Ja, der går endda historier 

om, at Lux skal have hentet jøder, der allerede VAR fanger i den "Sammellager", 

der ligger få hundrede meter fra sygehuset. 

Søndagens tur i det jødiske kvarter i Spandauer Vorstadt sluttede i Neue 

Synagoge i Oranienburger Strasse – restaureret i 1980'erne endnu under 

Honecker. Her er der mulighed for at studere genstande fra synagogen, 

fra den jødiske religion – og vi fik som en ekstra oplevelse et møde med 

en repræsentant for den lille menighed, der mødes i en synagoge på 2. sal 

i den restaurerede bygning. 

Videre gik det til Blindenwerkstatt von Otto Weidt med udstillingen "Blindes 

Vertrauen" og til Rosenstrasse, hvor tyske ikke-jødiske kvinder, der 

var gift med jøder, i marts 1943 demonstrerede for at få frigivet deres 

mænd. Endelig besøgte vi "Neue Wache" og diskuterede teksten om 

ofrene – sluttede ved pladsen syd for Brandenburger Tor, hvor Holocaust 

Mahnmal skal bygges. 

Mandag den 26. august 

Mandag var afsat til Jüdisches Museum Berlin, hvor Thorsten Wagner er 

tilknyttet – og vi mødtes også med Tanja Groenke fra museets undervisningsafdeling 

– som vil være god at kontakte før et besøg dernede. 

86


Det jødiske museum blev åbnet i september 2001 efter at have stået tomt i 

flere år. Nogle mente faktisk, det skulle være forblevet tomt – Daniel 

Libeskinds spændende bygning, der har form som en bristet Davidsstjerne, 

var nemlig en seværdighed i sig selv – og tomheden kunne jo passende 

symbolisere det tomrum, Holocaust havde efterladt i Tyskland. Men 

efter mange diskussioner nåede man frem til, at museet skulle vise 2000 

års tysk-jødisk historie – og altså ikke "blot" være et Holocaust-museum. 

Som museets direktør, W. Michael Blumenthal, der som ung med sin 

familie flygtede fra Tyskland, sagde et par dage før åbningen: "Vi ønsker 

at fastholde en vigtig del af den tyske historie og ikke kun erindre myrdede 

ofre". Og dirigenten, Daniel Barenboim, der i en årrække har ledet 

orkestret ved Berlins Staatsoper, supplerede: "Det vigtige er igen at indse, 

at det tysk-jødiske forhold ikke kun er begrænset til rædslerne under den 

nazistiske periode, men at det er et forhold, der strækker sig gennem 

århundreder." 

Vi begyndte i kælderen og måtte foretage det valg, de tyske jøder stod 

overfor i 1933: Skulle vi følge eksilets akse – men hvorhen? Ville vi ende i 

"Eksilets Have" – eller blive i det land, hvor jøderne havde levet i mere 

end 1000 år? Den akse endte i det store, tomme rum – Holocaust. Og 

herefter viste Thorsten Wagner rundt i museets forskellige afdelinger. 

Om eftermiddagen var vi på Gedenkstätte deutscher Wiederstand – bemærk 

"Mindestedet" ("Gedenkstätte") – vores vært, fru Heidötting-Shah, lagde 

vægt på, at det ikke er et museum – og vi havde spændende diskussioner 

om dette, at det tyske forsvarsministerium er rykket ind i denne bygning. 

Vi afsluttede dagen med afskedsmiddag på Café "Maybach". 

Tirsdag den 27. august 

De sidste to dage skulle der improviseres – som ovenfor nævnt skulle vi 

jo have været i Theresienstadt denne dag. I stedet kørte vi mod vest, over 

en oversvømmet Elben ved Magdeburg og videre via Hannover og 

nordpå til KZ-Gedenkstätte Bergen-Belsen, som Peter Smith fra Esbjerg 

Statsskole meget venligt havde lovet at vise os. Bergen-Belsen er speciel 

af mange grunde, bl.a blev den først oprettet i 1943 som opsamlingslejr 

for jøder, der kom fra neutrale stater, og først i 1944 blev den en almindelig 

koncentrationslejr. I 1944-45 blev der etableret en teltlejr for fanger 

87


evakueret fra andre lejre – den mest kendte af disse er vel Anne Frank. 

Besøget var også lidt specielt, fordi lejren ligger midt i et kæmpe militærområde 

– og der ivrigt blev skudt lige i nærheden. En del tidligere 

barakker i lejren var "adopteret" af skoleklasser fra nærliggende gymnasier, 

der nu prøvede at sikre resterne. 

Herfra kørte vi helt til Hamburg, hvor vi tilbragte sidste nat på Hotel 

Norge. 

Onsdag den 28. august 

Vi stod tidligt op og kørte ud til KZ-Gedenkstätte Neuengamme. Som ved 

besøget i Ravensbrück var det nu Torben Jørgensen, der tog over – og vi 

fik fortalt om lejren i udkanten af Hamburg, der blev oprettet i december 

1938. Fra 1940 blev den "Stammlager" for efterhånden 90 "Aussenlager" 

ved nordtyske fabrikker og byggepladser og samlet har der i Neuengamme 

og filiallejrene været op mod 115.000 fanger, herunder 2.000 

danske fanger. Man regner med, at ca. 55.000 fanger omkom. 

Som dansker forbinder man nok også lejren med „De hvide Busser" – det 

var hertil Folke Bernadotte fik bragt mange af de skandinaviske fanger 

fra andre KZ-lejre og fængsler, så de senere kunne føres til Sverige. 

I lejren er der i dag en stor udstilling – desværre skulle de fleste jyske 

deltagere med et tog allerede ved 13-tiden, så de blev kørt til nærmeste 

station, mens vi andre kørte til Puttgarten og derfra hjem. 

Konklusion 

Også denne studietur gav et stort fagligt udbytte og en masse idéer til de 

lærere, der påtænker ekskursioner til de nævnte steder. På DCHF – nu 

IIS – har vi materiale om alle stederne – også en del på dansk – som kan 

rekvireres, ligesom der kan henvises til yderligere litteratur. 

I skrivende stund ser det desværre ud til at den annoncerede tur til Baltikum 

med en anden af DCHF's ph.d.-studerende, må aflyses på grund af 

mangel på bevillinger – dybt beklageligt, når man tænker på de to første 

ture. 

88

Violence, Political Culture and Development in Africa 

Violence, Political Culture and Development in 

Africa 

Researcher training course organised by the Graduate School of International 

Development Studies, Roskilde University, in collaboration with 

the Danish Center for Holocaust and Genocide Studies, Copenhagen 

Time: 21 to 25 May 2002 

Venue: Hotel Romantik, Bornholm 

Convenor: Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde, and DCHF, Copenhagen 

Theme for the researcher training course 

During recent years, Africa has seen an impressive number of transitions 

to democracy in the form of constitutions being adopted focusing on 

majority rule, multi-partyism, the separation of executive, legislative and 

judiciary powers, recurrent elections, and the upholding of human rights. 

In some cases – such as South Africa – the outcome has been the introduction 

of constitutions which are democratically much more comprehensive 

than similar documents from other parts of the world. 

At the same time, the African continent has experienced major crises of 

violent conflict, war and genocide as well as modes of actually conducted 

governance pointing to severe difficulties in arriving at consolidated 

form of democracy and the peaceful regulation of difference and contestation. 

In countries like Kenya and Zimbabwe where multi-party constitutions 

have been agreed upon, power-holders have resorted to destabilisation 

and violence to avoid concessions. In Ethiopia, Eritrea and 

Uganda, experiments with "African" forms of democracy and "hierarchism 

from below" have moved from impressive early achievements to 

difficulties in the handling of political competition and organisational 

rights, and to escalations of political crisis into violent conflict and war. 

In the Sudan and the Congo, civil war and challenges of the legitimacy of 

central national government have become the general condition, with 

interventions from neighbouring states bringing about – for the first time 

in post-colonial history – a real possibility of national boundaries being 

re-drawn. In Rwanda and Burundi, the political contestation within a 

framework of democracy have led to forms of violent majoritarianism, 

culminating in the 1994 genocide whose consequences continue to desta- 

89


bilise the Great Lakes region. In Liberia, Sierra Leone, Somalia, the idea 

of a central national government has come to appear extremely fragile in 

the face of economic deprivation and violent contestations from subnational 

forms of "warlord politics" and other "peripheral" mobilisations. 

The intention of the researcher training course was to explore these contradictory 

African developments, to discuss sets of theory which have 

been put forward with intent to explain them, and to debate methodologies 

and approaches through which the linkages between violence, political 

culture and possible development scenarios in contemporary Africa 

can be investigated. 

Teaching faculty 

Jocelyn Alexander, University of Bristol 

Nigel Eltringham, School of Oriental and African Studies, London 

Sharon Hutchinson, University of Wisconsin-Madison 

Preben Kaarsholm, IDS, Roskilde/DCHF, Copenhagen 

Sallie Simba Kayunga, Centre for Basic Research/Makerere University, 

Kampala 

William Reno, Northwestern University, Chicago 

Paul Richards, Wageningen Agricultural University 

Koen Vlassenroot, University of Gent 

Uffe Østergård, DCHF, Copenhagen 

Format 

The seminar ran for four days with participants arriving in the morning 

of Tuesday 21 May and departing in the morning of Saturday 25 May 

2002. The programme was built around lectures and paper presentations 

by the teaching faculty, presentations of papers by participating PhD 

students, and individual consultations by participants with the teaching 

faculty around their ongoing research projects. 

90


Programme for the researcher training course 

Tuesday 21 May 2002 

Morning: Arrival of lecturers and participants 

13.00: Lunch 

14.30: Welcome. Participants introduce themselves 

15.00: Lecture I: Preben Kaarsholm, "Violence, Political Culture and Development in Africa" 

16.30: Lecture II: William S. Reno, "Armed Rebellion in Collapsed States" 

18.30: Dinner 

20.00-22.00: Workshop A: Presentations by Girish Daswani ("History and kinship among 

the Konkomba of Northern Ghana: The portrayal of a violent past") and Richard Vokes 

("The Kanungu fire: Transformations of the Nyabingi spirit cult"). Discussant: Paul Richards 

Wednesday 22 May 2002 

9.30: Lecture III: Sharon Hutchinson, "Fueling Sudan's War: Oil, International Aid and the 

Militarization of Ethnicity" 

11.00: Lecture IV: Sallie Simba Kayunga, "Ethnicity and Democracy in Uganda" 

13.00: Lunch 

14.00-18.00: Workshops B and C: 

B: Presentations by Katharine Darst ("Participatory development in Ghana: An interplay of 

forces"), Cindy Kenis,("Civil war and civil society in Sudan and Somalia"), Raymond Kitevu 

("The capacity of civil society to respond to conflict in the Great Lakes region of Africa") and 

Tanja R. Muller ("Women in higher education in Eritrea"). Discussants: Sharon Hutchinson 

and Koen Vlassenroot 

C: Presentations by Juan Obarrio ("Legal and political reform in post-war Mozambique"), 

Undine Kayser ("The healing of memories: The South African truth and reconciliation 

commission"), Enocent Msindo ("Language and Ethnicity in Matabeleland") and Andrew 

M. Jefferson ("Human rights training in Nigerian prisons"). Discussants: Jocelyn Alexander 

and Preben Kaarsholm 

18.30: Dinner 

91


20.00: Workshop D: Brief project presentations by Ravinder Kaur ("Post-partition refugee 

communities in Delhi"), David Kibikyo ("Privatisation in the Ugandan economy") and 

Muhammad Hassan ("Baltistan migrants"). 

22.00: Uffe Østergård, "State, Nation and Violence in Danish history". 

Thursday 23 May 2002 

9.30: Lecture V: Koen Vlassenroot: "From Individual Discontent to Collective Behaviour: 

Dynamics of Conflict and Dialectics of War in the Kivus, D. R. Congo" 

11.00: Lecture VI: Nigel Eltringham, "Discourses of Genocide in Rwanda" 

12.30: Lunch 

13.30: "Bornholm and the history of violence and political culture in Scandinavia" – a 

historical tour guided by Uffe Østergaard 

18.30: Dinner 

20.00-22,00: Workshop E: Presentations by Alicia C. Decker ("Gender and armed conflict in 

Uganda") and Henrik Vigh ("Political conflict in Guinea-Bissau"). Discussant: Sallie Simba 

Kayunga 

Friday 24 May 2002 

9.30: Lecture VII: Jocelyn Alexander, "Legacies of Violence in Matabeleland, Zimbabwe" 

11.00: Lecture VIII: Paul Richards, "Beyond Greed and Grievance? 'Inter-Zone' and 'Trans- 

Border' Conflicts in Africa" 

13.00: Lunch 

14.00-18.00: Workshop F: Presentations by Mats Utas ("Excombattant youth in the aftermath 

of the Liberian civil war"), Mike McGovern ("Unmasking the state: Developing new political 

subjectivities in Guinea") and Cori Sommerfeldt ("The business of war: Resource mobilisation 

in civil conflict"). Discussants: Nigel Eltringham and William Reno 

19.30: Dinner and social gathering 

Saturday 25 May 2002 

9.30: Evaluation session followed by departure 

92

The "Armenian Question": Allegations and Denial 


Copenhagen 10-11 May 

Eric Markusen 

In cooperation with Århus University, the University of Southern Denmark, 

the Embassy of Turkey and representatives from the Armenian 

diaspora DCHF organized an international conference on the Armenian 

genocide: "The 'Armenian Question': Allegations and Denial," on 10-11 

May. Scholars and politicians from Denmark, the United Kingdom, Germany, 

France, Switzerland, Sweden, Turkey, and the United States addressed 

a variety of issues relating to the largely-forgotten events of 1915, 

when the Ottoman Empire massacred hundreds of thousands of Armenian 

children, women, and men. 

On the first day, two of the world's leading scholars on the Armenian 

genocide, Vahakn Dadrian and Richard Hovannisian, presented evidence 

of the genocide and examined various strategies of genocide denial. Also, 

Ragip Zarakolu, a human rights activitist and publisher from Istanbul, 

discussed the impact of the genocide and its denial on contemporary 

Turkish society. 

In the evening of the first day Prof. Henning Lehmann of Århus University 

gave a lecture on Danish responses to news about the massacres, 

including successful efforts by Danish missionary women to rescue Armenian 

children orphaned by the genocide. 

The second day featured a round-table discussion on the role of parliaments 

in addressing historical issues, with Armenia and Turkey as case 

study. Among the participants where members of the Swedish, Turkish, 

and European Union parliaments. That afternoon, Dr. Günduz Aktan, 

former Ambassador of Turkey to the United Nations, spoke on "Turkish- 

Armenian Dialogue: Challenges and Prospects." Following him, Dr. 

Elazar Barkan of Claremont Graduate School spoke on "Historical Crimes, 

Political Realism, and Morality: With Reflections on the Armenian 

Genocide." 

93


Discussions and debates during the conference were intense and even 

heated as individuals with diametrically opposed views and positions 

were brought together in the same room. Reactions varied widely. One of 

the Armenian participants, Dr. Vartiter Kotcholosian Hovannisian, wrote 

after the conference a critical article titled, "Turkish Attempt to Hijack 

Genocide Conference in Denmark." One of the Turkish participants, 

Ambassador Günduz Aktan, wrote in an essay that "This has been the 

first international meeting that allocated to the Turks adequate time to 

express their views." 

Thus, in many ways the conference must be considered a success, as, for 

the first time Turkish and Armenian representatives exchanged views 

and addressed, if not each other, then at least the same room and audience. 


Friday, 10 May 2002 – University of Copenhagen 

Morning Session: The Armenian Genocide and Its Denial (09:00-12:30) 

Welcome: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide 

Studies 

Chair: Dr. Eric Markusen, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies 

Dr. Vahakn Dadrian, Zoryan Institute, New York, "Denial Versus Compelling Evidence of 

Genocide: The Armenian Case." 

Intermission 

Dr. Richard Hovannisian, University of California, Los Angeles, "The Changing Faces of 

Denial of the Armenian Genocide." 

Lunch (12:30-13:30) 

Afternoon Session, Part I: The Consequences of Denial (13:30-16:30) 

Chair: Dr. Anna Leander, Copenhagen Peace Research Institute 

Ragip Zarakolu, Turkish Human Rights Association, Istanbul, "The Impact of the Armenian 

Genocide and Its Denial on Contemporary Turkey." 

94

Intermission 


Dr. Hélène Piralian, Psychoanalyst, Paris, " The Impact of Genocide Denial on Descendants 

of Armenian Victims." 

Responses by two Third Generation Armenians. 

Rupen Boyadjian, Zurich. 

Christopher Arzrouni, Copenhagen 

Intermission with Refreshments 

Afternoon Session, Part II: Denmark and the Armenian Genocide 

(17:00-18:30) 

Chair: Dr. Mehmet Necef, University of Southern Denmark 

Dr. Henning Lehmann, Aarhus University, "Danish Reactions to the Armenian Genocide 

and to "the Armenian Question" Around the Turn of the Century." 

Saturday, 11 May 2002 

Morning Session: A Role for Parliaments in Addressing Historical Issues? The Case of 

Armenia and Turkey: A Roundtable Discussion (09:00-12:45) 

Welcome: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and Genocide 

Studies 

Moderator: Dr. Tarja Cronberg, Director, Copenhagen Peace Research Institute 

Nicolas Tavitian, Brussels, "A Brief Overview of Parliamentary Initiatives." 

Participants: 

Murad Artin, Member of the Swedish Parliament 

Wolfgang Gust, Journalist, Hamburg 

Retired Ambassador Pulat Tacar, Permanent Delegate of the UNESCO National Commission 

of Turkey 

Dr. Tessa Hofmann, Free University of Berlin 

Mogens Camre, Denmark, Member of the European Parliament 

Bülent Akarcali, Chairman of the Turkish Democracy Foundation and Deputy, Motherland 

Party, Turkey 

Dr. Bayram Firat Dayanikli, Democratic Left Party, Member of the Turkish Parliament 

Lunch 

95


Afternoon Session: Politics of the Past (13:45-18:00) 

Chair and Closing Remarks: Prof. Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust 

and Genocide Studies 

Dr. Taner Akcam, University of Michigan, "The Problem of the Armenian Genocide: The 

Existing Factions, Intervention of Third Parties, and the Possibility of Conflict Resolution." 

Retired Ambassador Gündüz Aktan, Former Ambassador of Turkey to the United Nations, 

"Turkish-Armenian Dialogue: Challenges and Prospects." 

Dr. Elazar Barkan, Claremont Graduate University, California, "Historical Crimes, Political 

Realism, and Morality: With Reflections on the Armenian Genocide." 

96

"Bystanders" to the Holocaust: A Re-evaluation 


2-3 September 2002, Copenhagen 

In cooperation with the Uppsala Programme for Holocaust and Genocide 

Studies, Uppsala University, Sweden; and the AHRB Parkes Centre for- 

Jewish/non-Jewish Relations, Southampton University, United Kingdom; 

on 2-3 September DCHF hosted an international conference, "'Bystanders 

to the Holocaust': A Re-evaluation." 

On the first day, researchers from Denmark, Norway, and Sweden discussed 

how their nations responded to the Jewish refugee crisis during 

the Nazi era. It became clear that the situation of each nation, and its 

Jewish residents and Jewish asylum-seekers, was very different. This was 

the first time that the directors of the three Nordic research centers for 

Holocaust and genocide studies – Odd-Bjørn Fure from Oslo, Uffe Østergård 

from Copenhagen, and Harald Runblom from Uppsala – gathered 

together. 

During that evening, Professor Michael Marrus, from the University of 

Toronto, Canada, gave a public lecture on "The Vatican and the Holocaust." 

Marrus discussed his research on the relations between the Vatican 

and the Nazi government as well as his experience as a member of an 

international team of scholars asked by the Vatican to review the role of 

the Catholic Church during the Second World War. 

On the second day, researchers from New Zealand, Argentina, and Canada 

presented case studies of Spain, Portugal, Argentina, and the Vatican 

during the Nazi period. 

Papers from the conference are being developed for an edited volume to 

be published by a British publisher. 

97



2 September 2002 

The Responses of Scandinavian Countries to the Jewish Refugee Crisis, 1933-1945 

Morning and Afternoon Working Sessions, 10.00-13.00 and 14.00-16.00 

Venue: Danish Centre for Development Research 

Welcome and Introduction: Uffe Østergård, Director, Danish Center for Holocaust and 

Genocide Studies 

Co-Chairs: Eric Markusen, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies; Paul Levine, 

Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies 

Denmark: Lone Rünitz, Thomas Brudholm, Danish Center for Holocaust and Genocide 

Studies 

Norway: Odd-Bjørn Fure, Berit Reisel, Center for Holocaust and Religious Minority Studies 

in Norway 

Sweden: Harald Runblom, Uppsala Programme for Holocaust and Genocide Studies 

3 September 2002 

The Responses of Neutral and Non-Belligerent Authoritarian and Catholic Countries 

Morning and Afternoon Working Sessions 10.00-13.00 and 14.00-16.00 

Venue: Danish Centre for Development Research 

Chair: David Cesarani, AHRB Parkes Centre for the Study of Jewish/non-Jewish Studies, 

University of Southampton 

Spain and Portugal: Christian Leitz, University of Auckland, New Zealand 

South America: Ignacio Klich, Commission for the Investigation of the Activities of Nazis in 

Argentina 

The Vatican: Michael Marrus, University of Toronto, Canada 

98

Evening Public Lecture, Politikens Hus 19:00 

The Vatican and the Holocaust 

Professor Michael Marrus, University of Toronto 

Chair of Session: Rabbi Bent Melchior, Copenhagen 

Commentary: David Cesarani, University of Southampton 


99

DCHF's konference om de baltiske landes historikerkommissioner 

DCHF's konference om de baltiske landes 

historikerkommissioner 

Ved Niels Bo Poulsen 

Fredag den 27. september 2002 afholdt DCHF en offentlig konference i 

Fællessalen, Christiansborg om de baltiske landes historikerkommissioner. 

Estland, Letland og Litauen genvandt mellemkrigstidens selvstændighed 

i 1991. Siden efteråret 1998 har der i alle tre stater fungeret historikerkommissioner 

til belysning af forholdene under sovjetisk og tysk besættelse 

1940-1991. I efteråret 2002 afsluttedes de baltiske landes forhandlinger 

om EU-medlemskab i 2004, og de blev ligeledes optaget i NATO. 

Formålet med konferencen var på det grundlag at give den danske offentlighed 

øget information om de baltiske landes besættelseshistorie og 

om de faglige og politiske kontroverser, som knytter sig til denne historie. 

Desuden var det ønsket at benytte konferencen som et springbræt til 

fremtidigt samarbejde med de baltiske historikerkommissioner. Med 

dette for øje var der ved siden af konferencen også organiseret et møde 

mellem historikerkommissionerne og DCHF's personale samt et besøg på 

Frihedsmuseet og et møde med dets direktør Esben Kjeldbæk. 

Selve konferencen forløb i henhold til programmet. Ud over en introduktion 

til de baltiske landes historie i perioden bestod programmet af to 

overordnede blokke: 

1) en redegørelse for kommissionernes arbejde og hidtidige resultater og 

2) en diskussion med deltagelse af 6 indbudte paneldeltagere og indlæg 

fra salen. 

Fra programmet kan fremhæves følgende indtryk: 

Efter åbningsindlæg fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen 

redegjorde historikeren cand.mag. Peter Kyhn for de baltiske landes 

historie. Indlægget gav de deltagere som ikke måtte havde større forkundskaber 

en introduktion til de begivenheder og problemstillinger 

konferencen drejede sig om. 

100


I sit indlæg redegjorde ambassadør Max Jakobson, leder af den estiske 

kommission, der i modsætning til Letland og Litauen består af udenlandske 

personligheder, for de hidtidige resultater af arbejdet. Kommissionen 

havde valgt at begynde med en redegørelse for de nazistiske forbrydelser, 

og dette arbejde var nu afsluttet. Man havde slået fast at ca. 1.500 

estiske jøder, ca. 6.000 andre estiske statsborgere og ca. 15.000 ikke estiske 

statsborgere (hovedsageligt krigsfanger) var blevet dræbt af nazisterne. 

Hovedparten af drabene havde fundet sted efterår 1941 - forår 1942. Man 

havde også beskæftiget sig med at undersøge den estiske deltagelse i de 

nazistiske forbrydelser og havde godtgjort en række personers deltagelse. 

Kommissionens rapport havde ikke modtaget særlig megen opmærksomhed 

i den estiske offentlighed. P.t. var et lignende udredningsarbejde 

i gang vedr. den sovjetiske besættelse, men dette arbejde hæmmedes af 

den begrænsede adgang til relevante russiske arkiver. 

Professor Aivars Stranga, viceformand for den lettiske kommission, 

brugte sit indledende indlæg til at redegøre for 3 udbredte misforståelser 

vedr. Letland og Holocaust. Disse var: 

1) at den lettiske befolkning havde været stærkt antisemitisk før anden 

verdenskrig, 

2) at den lettiske stat og den lettiske befolkning som helhed var medansvarlig 

for Holocaust i Letland og 

3) at det nutidige Letland forholdt sig ligegyldigt overfor mindet om 

udslettelsen af den jødiske befolkning. 

Stranga betonede, at de inter-etniske relationer før krigen havde været 

yderst afslappede, og at det var den sovjetiske besættelse 1940-41, som 

havde skabt den atmosfære, som førte til nogle letters deltagelse i Holocaust. 

Man kunne ifølge Stranga ikke sætte lighedstegn mellem en mindre 

gruppe på højst nogle tusinde personer og hele den lettiske nation 

eller stat. Den lettiske stat var desuden fra 1940 til 1991 under fremmed 

besættelse og kunne derfor ikke lastes for, hvad der var sket på dens 

territorium. Stranga fandt også, at den lettiske stat, som var opstået i 1991 

havde gjort meget for at undersøge den lettiske andel i Holocaust, og 

101


man hægede desuden om mindet om den svundne jødiske kultur i Letland 

og dens betydelige bidrag til Letlands historie. 

Den litauiske kommissionschef, parlamentsmedlemmet Emanuelis Zingeris, 

gennemgik de resultater man hidtil havde opnået i Litauen og 

baggrunden for kommissionens nedsættelse. Den sovjetiske besættelse 

havde betydet, at man ikke frit kunne diskutere fortiden. Forskellige 

befolkningsgrupper havde lidt i forskellig grad under forskellige faser af 

besættelsen. Fraværet af en åben debat om dette havde skabt grobund for 

en række skjulte stereotyper, som var vidt udbredte og som skulle bekæmpes 

med oplysning og diskussion. Kommissionen havde udgivet 8 

rapporter (især om den nazistiske besættelse) og organiseret en række 

konferencer og seminarer. Der var iværksat en lang række forskningsprojekter, 

og en af hovedopgaverne var at bringe den allerede indhentede 

viden ud i samfundet. Kommissionens sekretær, Ronaldas Racinskas, 

supplerede med at berette om initiativer til undervisning i Holocaust 

både i skoler, hæren og andre steder. 

DCHF havde bedt fuldmægtig Bjarke Bøtcher (Østersørådets Kommissær 

for Demokratisk Udvikling), professor Bent Jensen (Syddansk Universitet), 

lektor Karl Christian Lammers (Københavns Universitet), direktør 

Klaus Carsten Pedersen (Dansk Underigspolitisk Selskab), ph.d.studerende 

Niels Bo Poulsen (DCHF) og lektor Therkel Stræde (Syddansk 

Universitet) om at fungere som paneldeltagere og åbne debatten 

med en række spørgsmål til de baltiske gæster. 

Paneldeltagernes spørgsmål og den efterfølgende diskussion drejede sig i 

stort omfang om den tyske besættelse. Der blev stillet spørgsmålstegn 

ved, om retsopgøret med lokale deltagere i Holocaust havde været dybtgående 

og tilstrækkeligt velment, og den pædagogiske værdi for befolkningen 

af et gennemgribende retsopgør blev betonet. I forbindelse med 

problemet med lokal deltagelse i jødemordene spurgtes til, hvilket kollaborationsbegreb 

man rent metodisk arbejdede med. 

At man ikke havde gjort nok for at retsforfølge og straffe, blev imødegået 

af en af kommissionsrepræsentanterne. I sovjetperioden havde alle, der 

havde samarbejdet med tyskerne, modtaget hårde fængselsstraffe. Pro- 

102


blemet var blot at man fra sovjetisk side sjældent havde skelnet mellem 

de som begik massemord og de som f.eks. gjorde fronttjeneste eller ydede 

tyskerne ren administrativ støtte. Det ændrede imidlertid ikke ved, at 

næppe en eneste person, som havde deltaget i Holocaust, gik ustraffet 

rundt. 

Andre spørgsmål drejede sig om, hvordan forholdet var til de russiske 

myndigheder, og om der var repræsentanter for de russiske mindretal 

repræsenterede i kommissionerne. Det oplystes, at de russiske myndigheder 

generelt var mistroiske overfor kommissionernes arbejde med 

udforskningen af sovjetperioden, og at arkivadgangen var ringe til de 

russiske arkiver, mens der f.eks. havde været god adgang til de ukrainske 

arkiver. Der var ikke deltagelse af repræsentanter for de russiske 

minoriteter som sådan i kommissionerne, men der sad derimod flere 

russiske historikere i dem. Det var også vigtigt at skelne mellem generationerne. 

Mange ældre russere følte sig ramt af afdækningen af den sovjetiske 

fortid, mens yngre russere intet havde i klemme. 

Desuden var der interesse for at få oplyst, hvorfor man var begyndt med 

den tyske besættelse, og hvordan man ville gribe arbejdet an med perioden 

1953-1991 (dvs. efter Stalins død, da den sovjetiske besættelse i vid 

udstrækning "normaliseredes"). Det første spørgsmål besvaredes med, at 

det ikke havde været politisk fornuftigt at begynde med den sovjetiske 

besættelse, idet man så ville have udsat sig selv for massiv russisk kritik. 

Mht. det sidste spørgsmål blev det klart fra kommissionsrepræsentanternes 

indlæg, at de ikke ønskede at skelne skarpt mellem perioden før 

Stalins død og efter. Som en af dem udtrykte det: "Der var ingen som 

følte sig som sovjetiske borgere, hverken før eller efter 1953". Den sene 

sovjetiske besættelse havde også medført betydelige forbrydelser, bl.a. 

massiv overførsel af mennesker til besat territorium. 

Det var dog også klart, at langt fra alle borgere ønskede, at man skulle 

granske den sovjetiske periode. En undersøgelse af litauernes syn på den 

sovjetiske historieskrivning havde vist, at befolkningen var delt midt 

igennem i spørgsmålet, om hvorvidt man skulle forkaste den måde den 

sovjetiske besættelse var blevet beskrevet på i sovjettiden (som en befriel- 

103


se og ikke en besættelse). Godt halvdelen af befolkningen syntes ydermere, 

at man helt skulle lade fortiden ligge og se fremad i stedet. 

De juridiske konsekvenser af kommissionens arbejde blev også berørt, og 

i den forbindelse oplystes det fra alle tre repræsentanter, at man ikke 

havde en juridisk rolle som sådan, men stillede sit materiale til rådighed 

for anklagemyndigheden. 

Der var ca. 100 tilmeldte til konferencen og ca. 70 fremmødte. 

Konferencen og de øvrige dermed forbundne aktiviteter blev muliggjort 

ved betydelig økonomisk støtte fra DUPI. 

Genocide, Repression and Collaboration – Estonia, Latvia 

and Lithuania under Soviet and Nazi Rule. Today's 

perspective 

A Conference on Occupation, Repression and Genocide in the Baltic's 1940-1953 and the 

Work of the Presidential Commissions organised by the Danish Center for Holocaust and 

Genocide Studies. 

Friday, September 27, 2002 in the Danish Parliament (Fællessalen). 

Programme: 

09.00 Welcome by Director of DCHF Jean Monnet Professor Uffe Østergård 

09.15 Welcoming address by former Danish Minister of Foreign Affairs Uffe Ellemann- 

Jensen 

09.30 Soviet occupation 1940-41 and 1944-53 and German occupation 1941-45. 

Short outline and points for discussion by Research Fellow Peter Kyhn, University of Lund, 

Sweden 

10.45 Coffee break 

11.00 Estonia's presidential commission. 

Presentation by Minister Max Jakobson, head of Estonian International Commission for 

Investigation of Crimes Against Humanity 

11.30 Latvia's presidential commission. 

104


Presentation by Dr. Aivars Stranga, representative of Latvia's History Commission, Professor 

at University of Latvia. 

12.00 Lithuania's presidential commission. 

Presentation by Mr. Emanuelis Zingeris, Chairman of the International Commission for the 

Evaluation of Nazi and Soviet Occupation Regimes in Lithuania 

12.30 Lunch 

13.30 Round table discussion on "Vergangenheitsbewältigung" in the Baltic states based on 

questions from a panel and the audience 

15.00 End of conference 

Chair of morning session: 

Ambassador Per Carlsen, Director of DUPI (09.00-11.00) 

Professor Uffe Østergård, Director of DCHF (11.00-12.30) 

Chair of afternoon session: 

Professor Uffe Østergård, Director of DCHF (13.30-15.00) 

Panellists: 

Bjarke Bøtcher, MA 

Bent Jensen, Professor, University of Southern Denmark 

Karl Christian Lammers, Associate Professor, University of Copenhagen 

Klaus Carsten Pedersen, Head of Danish Society of Foreign Policy 

Niels Bo Poulsen, Research Fellow, Danish Center for Holocaust and Genocide Studies 

Therkel Stræde, Associate Professor, University of Southern Denmark 

105

Tjetjensk Verdenskongres i stiv russisk kuling 


Ved Thomas Bindesbøll Larsen, formand, Støttekomiteen for Tjetjenien, 

medarrangør af den Tjetjenske Verdenskongres. 

Hvis ikke et sammenfald af begivenheder på ganske kort tid fik sat verdenspressens 

fokus på København, ville den tjetjenske verdenskongres, 

"World Chechen Congress", som afholdtes i dagene 28.-29. oktober 2002, 

næppe have ryddet forsiderne. Det gør overgrebene på menneskettighederne 

i Tjetjenien nemlig sjældent – desværre. 

Nu kom kongressen derimod til at fremstå som en brik i et større stormagtspolitisk 

spil – accentueret af den modbydelige gidselaktion i Moskva, 

Danmark som EU-formandsland, aflyst russisk statsbesøg i Danmark 

og EU-topmøde med Putin 'forflyttet' til Bruxelles. Den efterfølgende 

Zakajev-affære blev endnu en kulmination i denne begivenhedsrække. 

Det hele var ellers lagt ganske anderledes udramatisk an: Da forskellige 

tjetjenske grupper i den tjetjenske diaspora ikke havde kunnet afholde en 

kongres i først Georgien, siden Tyrkiet, rettede de en henvendelse til Den 

danske Støttekomité for at høre om vi kunne hjælpe – også med Danmarks 

fine traditioner for både tolerance og åbenhed om muligheden for 

små folkeslags ret til at mødes, in mente. 

Fra starten var vi yderst tvivlrådige overfor de korte tidsfrister der lå i 

projektet, ligesom hele planlægningen, visa-udstedelser, penge og ressourcer 

– undskyld udtrykket – mildest talt var "en by i Rusland", da vi 

gik i gang. Vi måtte derfor hurtigt se os om efter en samarbejdspartner, 

og takket være bl.a. lektor Helen Krags store arbejdsindsats fik vi hurtigt 

støtte fra Uffe Østergård og DCHF. Politisk var det vigtigt – og modigt! – 

med støtte fra DCHF's direktør. Vi fik også stillet et lille lokale til rådighed 

for samordning af kongresplanerne. Trods få midler og en 'umulig' 

deadline, lykkedes det gennem et intenst knokleri af en samling utroligt 

energiske græsrødder faktisk at få sat denne kongres på skinner og gennemført. 

Ingen nævnt – og ingen glemt! 

106


Selve Verdenskongressens sammensætning og formål – "for en fredelig 

løsning af den tjetjensk-russiske konflikt" – druknede desværre noget i 

storpolitikken og de rasende prostester fra Rusland. Det var ærgerligt. 

Lad mig derfor her lige oplyse et par ting, som ikke blev så omtalt: 

"Den tjetjenske diaspora" er faktisk en levende realitet, trods det tjetjenske 

folks lidenhed. Og det er ikke en ny foreteelse, som udelukkende 

er fremtvunget af de sidste 10 års blodige krig og exodus. Igennem flere 

århundreder har tjetjenere måttet søge andre græsgange. Der findes 

således en stor tjetjensk diaspora i Jordan (adskillige tusinde, der har 

bevaret det tjetjenske sprog i generationer), i Tyrkiet og såmænd i selve 

Rusland. En stor del af deltagerne på kongressen i København var faktisk 

tjetjenere der til daglig er bosat i Rusland. Dertil kom naturligvis tjetjenere, 

som for nylig har måttet flygte. Men det er vigtigt at understrege – 

også efter de massive russiske anklager – at en stor del af deltagerne til 

dagligt lever, bor og arbejder i Putins Rusland. Kongressens nyvalgte 

formand, Deni Teps, underviser således i jura på universitetet i St. Petersborg. 

Selve kongressens diskussioner bar ikke kun præg af det storpolitiske 

drama, hvorunder den fandt sted, men rummede også mange vigtige 

meningsudvekslinger mellem både tjetjenere, russere, NGO-ere og politikere. 

Meningen var jo også at bringe mennesker sammen for at yde et 

lillebitte bidrag til fredsprocessen. Det lykkedes at samle flere tjetjenske 

politiske grupperinger end i meget lang tid. Og det lykkedes faktisk at få 

vedtaget resolutioner, "åbne breve til Putin", der klart fordømte al terrorisme 

– både statslig og individuel, samt at få Duma'ens tidligere formand, 

Ruslan Khasbulatov, til at påtage sig en mæglerrolle. En rolle han 

senest har varetaget, på længere ophold i både England og USA, bl.a. i 

selskab med russiske krigsmodstandere og tilhængere af fredsforhandlinger. 

Set i lyset af den omtalte storpolitiske storm – der også fik afledte virkninger 

herhjemme – kunne jeg derfor godt have ønsket, at flere mennesker 

fra de danske politiske kredse og relevante forskningsinstitutioner 

samt journalister havde overværet denne kongres. Så havde de nemlig 

ved selvsyn kunnet notere sig mangfoldigheden i synspunkterne og de 

107


mange gode demokratiske uenigheder i en broget forsamling. En forsamling 

der forstod at diskutere – frem for at afholde et 'bønnemøde'. 

At stort set alle deltagerne i kongressen, trods frygt i forbindelse med 

deres hjemrejse, har kunnet vende fredeligt tilbage til deres oprindelsessteder 

– f.eks. i Ingusjetien, Rusland, eller Jordan, viser samtidig, hvor 

oppiskede de officielle russiske påstande om at "samtlige deltagere"(!) på 

kongressen var "terrorister" egentlig var. Den nu mest berømte deltager – 

Akhmed Zakajev – var den eneste, der måtte gennem en dansk retsproces, 

hvis udfald til gengæld sendte en "boomerang af en begmand" tilbage 

til Moskva. 

Også set i bagklogskabens klare lys viste DCHF-direktør Uffe Østergårds 

politiske og moralske støtte til kongressens gennemførelse sig således at 

være en både god og klog beslutning. Tak for det! 

108

Forfatteren Imre Kertész besøgte Danmark 


Onsdag den 24. april aflagde en af de helt store europæiske forfattere, 

Imre Kertész, for første gang besøg i Danmark. Kertész er ungarer med 

jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Hans levnedsforløb rummer alt 

det værste som det 20. århundrede har budt det europæiske menneske: 

nazismens udryddelsesterror og socialismens lighedsterror. 

I 1944 blev den dengang 15-årige Kertész deporteret fra Budapest til 

Auschwitz-Birkenau og derfra videre til KZ-lejren Buchenwald, hvorfra 

han i 1945 blev befriet. Senere levede han under trange kår i det socialistiske 

diktatur i Ungarn og var stort set underlagt publiceringsforbud. 

Sin oplevelse af deportationen og livet i koncentrationslejrene har han 

meget direkte beskrevet i romanen "De skæbneløse" fra 1975 (dansk 

1996). Værket gav ham et internationalt gennembrud. 

Kertész' forfatterskab er en permanent udfordring til de fastlåste forestillinger, 

der præger den politiske diskussion og tænkning i Europa. Han 

har skrevet sig gennem århundredets rædsler for at klargøre, hvorledes 

disse hænger sammen med den europæiske civilisation og bevidsthed. I 

hans bøger er de personlige oplevelser fra de nazistiske lejre og opvæksten 

i et totalitært regime ikke blot død historisk viden og fjern fortid, 

men nærværende i forhold til den aktuelle kultur. Erfaringen fra Holocaust, 

og de senere erfaringer af at leve under et totalitært styre, er tematiske 

pejlemærker igennem hele Kertész' forfatterskab. 

Det særlige ved Kertész er, at han ikke skildrer Holocaust som noget der 

er fuldstændigt fremmed for den menneskelige natur og som modsætning 

til den vestlige civilisation. Kertész forholder sig autentisk til et 

europæisk trauma, som også udgør en baggrund for vor nuværende 

kultur. Han har kritiseret det han kalder Holocaust-konformismen eller 

kitschen a la Spielberg, fordi fremstillingen her ikke for alvor rører ved 

sammenhængen mellem vor civilisations og vort privatlivs deformerede 

levevis og muligheden for Holocaust. 

Imre Kertész var inviteret til København af Dansk Center for Holocaustog 

Folkedrabsstudier og Momentum Europa for i Politikens Hus at holde 

109


et foredrag om "Friheden til at definere sig selv" (på tysk oversat til dansk 

af Peter Eszterhás). I foredraget forfægtede han den ukrænkelige ret til at 

være, hvad man er, uanset hvad man er født som, kalder sig selv eller 

anser sig selv for. Han talte blandt andet om, at ideen om menneskerettigheder 

er formuleret af den vestlige civilisation og at menneskets værdighed 

og personlige frihedsrettigheder er en ubetinget følge heraf. 

Imidlertid viste han også, hvorledes den totalitære stat har rod i den 

samme civilisation. Kertész talte endvidere om, hvad det vil sige at være 

vokset op i et diktatur, og om hvor vanskeligt det er for de østeuropæiske 

samfund at omstille sig til friheden. Han kom også ind på sprogets begrænsninger 

og stillede spørgsmålstegn ved hvilket sprog det overhovedet 

er muligt at skrive om Holocaust på. 

Imre Kertész var samtidig aktuel med en bog på dansk, "Kaddish for et 

ufødt barn", der udkom på forlaget Batzer & Co umiddelbart før hans 

besøg i Danmark i Peter Eszterhás' oversættelse. 

Senere på året blev Kertész tildelt Nobels Litteraturpris. Nobelpriskomiteen 

"fremhæver den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens 

barbariske vilkårlighed". 

Kun to bøger af Kertész er oversat til dansk, "De skæbneløse" fra 1975 

(dansk 1996) og "Kaddish for et ufødt barn" fra 1992 (dansk 2002). Forhåbentligt 

vil prismodtagelsen medføre at en del af hans andre værker nu 

oversættes. 

110

Et helvedes problem 

ved Cecilie Felicia Stokholm Banke 


Samantha Power modtog Pulitzer-prisen for bedste fagbog i 2002 med A 

Problem from Hell. America in the Age of Genocide. En bog, der forbinder 

terrorisme med folkedrab og sammenligner angrebet på amerikanerne 

den 11. september 2001 med folkedrab 

Flyene fløj lavt nok til, at de forstenede kurdere kunne se det irakiske 

luftvåbens mærke. Flere familier tumlede hen til de primitive beskyttelsesrum. 

Da gassen sev ind gennem revnerne, væltede de i panik ud på 

gaderne. Herude fandt de venner og familiemedlemmer, der som i en 

moderne version af Pompei var stivnet i deres bevægelser. En var faldet 

nogle få meter bag en barnevogn. En anden fanget for altid med hånden 

hos en elsket. Og en skærmede et barn mod den forurenede luft. Det var 

den 16. marts 1988, og Saddam Husseins fætter Ali al-Majid også kendt 

som Kemikalie-Ali, havde netop indledt et tre dages gasangreb mod 

byen Halabja. 

Sådan beskriver den amerikanske jurist og menneskerettighedsaktivitist, 

Samantha Power, begyndelse på gasangrebet mod kurdiske byer i foråret 

1988. »I will kill them all with chemical weapons«, proklamerede al- 

Majid. »Who is going to say anything? The international community? 

Fuck them!«. Han havde ret. Intet i USAs opførsel fortalte al-Majid, at 

han nok hellere måtte lade være. Da folk i de nærliggende kurdiske byer 

hørte om gassen, begyndte de at flygte. Når de nåede hovedvejen, stod 

de irakiske soldater klar. Hvor irakerne havde været, var kurdisk liv 

ophørt. Væk. Det var folkedrab, som en udsending fra det amerikanske 

senat, Peter Galbraith, erkendte ved selvsyn i august 1988. 

Et er at erkende et folkedrab. Noget andet at håndhæve folkedrabskonventionen. 

Den problematik handler Powers bog om. Og hun begynder 

med tyrkernes udryddelse af armenere i 1915, der gav den polsk-jødiske 

jurist Raphael Lemkin anledning til at reflektere over staters tilsyneladende 

ret til at udrydde en bestemt etnisk gruppe uden retsforfølgelse. 

Folkedrabskonventionen er Lemkins værk. Han fandt det begreb, vi 

bruger, når en etnisk gruppe bliver udryddet eller udsat for truslen om 

111


udryddelse, og han rendte det nyoprettede FN på dørene med sine snavsede 

skjorteflipper og maniske øjne indtil den dag i 1948, da konventionen 

om folkedrab omsider blev optaget i FN. 

På det tidspunkt havde Europa været vidne til endnu et folkedrab, nazisternes 

mord på Europas jøder under 2. verdenskrig, hvor også romaer, 

polakker, slaver og homoseksuelle blev udryddet. Skudt eller gasset. 

Efter Holocaust ville den vestlige verden aldrig mere være vidne til folkedrab. 

Sagde man. Midlerne skulle være FN og et internationalt retssamfund, 

der med Nürnberg-domstolene som den første retsforfølgelse 

af krigsforbrydere tog sin begyndelse. Men som Power bittert konstaterer, 

var det først efter 50 år og endnu fire folkemord, at USA med bombningen 

af Kosovo i 1999 tog konventionen alvorligt. 

Trods Powers medrivende værk med et væld af vidneudsagn og blik ind 

i folkedrabets virkelighed efterlader hendes bog en række uopklarede 

spørgsmål. For hvad er konsekvensen af et USA, der, som hun mener, 

skal gribe ind i konflikter, hvor der kan være tale om folkemord? En 

stormagt, der retfærdiggør sine handlinger med menneskerettigheder? 

Og hvad med USA selv, der ikke bakker op om den internationale strafferetsdomstol? 

Det kan være tilfældigt, men der kan også være en fuld tanke bag. Samantha 

Power er tilknyttet Carr Center for Human Rights på Harvard 

University. Hendes bog er resultatet af mange års arbejde med menneskerettigheder. 

Hun har rapporteret hjem fra krigene på Balkan til bl.a. 

The Economist. Da bogen udkom sidste sommer, vakte den straks en 

enorm opmærksomhed. Og hendes værk er imponerende. Hun gennemgår 

tyrkernes folkedrab på den armenske befolkning under Første Verdenskrig 

i 1915, Pol Pots udryddelse af 2 millioner fra 1975 til 1979 i 

Cambodja, Iraks udryddelse af 100.000 kurdere i 1988, serbernes etniske 

udrensning af bosniske muslimer fra 1991 til 1995, hutuernes bestialske 

drab på 800.000 tutsier i 100 dage i 1994 og massakren i Srebrenica i 1995. 

Hver gang stiller hun det samme spørgsmål: » Hvorfor greb USA ikke 

ind?«. 

112


Hendes svar er i samtlige tilfælde det samme. Trods det, at man vidste 

ganske meget om de enkelte folkedrab, følte man sig ikke forpligtet. 

Konsekvenserne kunne være værre end resultatet. Også offentligheden 

fulgte med, og kunne tage en tilfældig drejning, som når Cambodja fik 

fornyet opmærksomhed da tv-serien, Holocaust i 1978 gik over amerikanernes 

tv-skærme med 120 millioner seere. Men der blev ikke grebet ind. 

USAs forhold til folkedrab har frem til Kosovo været klar. Passiv. 

Til sidst laver Power en bemærkelsesværdig kobling. 11. september vil 

selvfølgelig ændre USAs udenrigspolitik, skriver hun. Angrebet kan 

være med til at gøre amerikanerne mere sympatisk indstillede overfor 

ofre for folkedrab. De fanatikere, der angreb USA den 11. september, 

ligner ofrenes bødler. Terrorister og bødler angriber ikke civile for noget, 

de har gjort, men for hvem de er. For at opnå en dødsdom var det i det 

20. århundrede nok at være armener, jøde og tutsi. Den 11. september 

2001 var det nok at være amerikaner. USA har nu grund til at frygte, at 

den dødbringende gas, som Hussein prøvede af på kurderne i 1988, 

næste gang vil blive brugt mod amerikanerne. 

Man kan mene meget om denne kobling mellem terrorisme og folkedrab. 

Men kravet om et mere offensivt USA, der skal håndhæve menneskerettigheder 

og internationale retsprincipper fra en amerikansk menneskerettighedsaktivist 

er netop i disse dage tankevækkende. 

Samantha Power: ”A problem from Hell”. America and the Age of Genocide, 

Basic Books, New York 2002 

©Cecilie Felicia Stokholm Banke 

113

Aktiviteter støttet af DCHF 

Aktiviteter støttet af DCHF 

Eva Bøggild og Jacques Blum 7872 kr. 

Løgnens Veje – om benægtelse af Holocaust, Lindhardt og Ringhof 

Carsten Lykke-Kjeldsen, Historielærerforeningen 21.000 kr. 

Noter nr. 153 tema: holocaust og folkemord 

Yad Vashem-kursus i Israel for 16 undervisere 63.067 kr. 

Holocaust mindeaften 27. januar 2002 i Synagogen 20.000 kr. 

i København 

Anette Marcher og Peter Frederiksen 10.000 kr. 

De Røde Khmerer – folkemord og forsoning i Cambodja, 

Frydenlund 

Syddansk Universitetsforlag 15.000 kr. 

Nyt lys over oktober 1943 

Studietur for gymnasielærere til Berlin 58.285 kr. 

Carsten Bagge Laustsen og Jacob Dahl Rendtorff (red.) 10.000 kr. 

Ondskabens banalitet: Om Hannah Arendts "Eichmann 

i Jerusalem", Museum Tusculanums Forlag 

114

Medarbejdere 2002 


Direktør Jean Monnet professor Uffe Østergård (1.1. 2000-31.12. 2002) 

Forskningsleder Professor ph.d. Eric Markusen (1.1. 2001-30.6. 2001 og 

1.1. 2002-30.6. 2002) 

Sekretariatsleder Inger Klausen (1.7. 2000-31.10. 2002) 

Forsker, ph.d. Cecilie Felicia Stokholm Banke (1.9. 2000-31.12. 2003) 

Bogholder og sekretær Tine Barntved (1.6. 2001-) 

Forskningsassistent Mikkel Borgwardt (1.9. 2001-) 

Forskningsassistent Lone Brandt (1.10. 2001-) 

Ph.d.-studerende, cand.mag. Thomas Brudholm (1.2. 2001-31.4. 2004) 

Servicemedarbejder Lone Christiansen (1.12. 2001-30.6. 2002) 

Webmaster, cand.mag. Jacob Fræmohs (1.8. 2000-) 

Professor, dr.phil. Bent Jensen (1.2. 2001-31.1. 2002) delvis frikøb 

Forskningsassistent Anders Aagerbo Jensen (1.10. 2001-30.06. 2002) 

Forskningsassistent Thomas Scheel Hagelskjær Johansen (1.9. 2001-31.7. 


Forskningsassistent Torben Jørgensen (1.5. 2000-) 

Seniorforsker, mag.art. Preben Kaarsholm (1.8. 2001-31.7. 2004) 

Seniorforsker, dr.phil. Hans Kirchhoff (1.2. 2001-31.8. 2002) frikøb 

Forskningsassistent Hans Erling Koch-Nielsen (1.11. 2000-31.01. 2002 og 


Forsker, cand.mag Brian B. M. Larsen (1.2. 2001-30.11. 2001 og 1.4. 2002- 

30.6. 2002) 

Forskningsassistent Julie Gitte Lindholm (1.10. 2001-) 

Ph.d.-studerende, cand. jur., LL.M., ph.d.-studerende Martin Mennecke 

(1.2. 2001-) 

Forsker, cand.mag. Michael Mogensen (1.10. 1999-31.12. 2003) 

Forskningsassistent Katja Maria Pedersen (27.9. 2001-) 

Servicemedarbejder René Marc Petersen (1.12. 2001-30.06. 2002) 

Ph.d.-studerende, cand.mag. Niels Bo Poulsen (1.9. 2001-31.8. 2004) 

Assistent Søren Pranstoft (1.4. 2001-) 

Uddannelseskonsulent, cand.mag. Otto Rühl (1.11. 2000-) 

Forsker, cand.phil. Lone Jenny Rünitz (1.9. 2000-31.8. 2004) 

115


Seniorforsker, cand.mag. Hans Sode-Madsen (1.8. 2001-31.7. 2002) 

Forskningsassistent Peter Steenberg (1.9. 2000-) 

Forskningsassistent Tore Storstein (8.10. 2001-) 

Forskningsassistent Trine Gantriis Sørensen (1.10. 2000-31.01. 2002 og 


Forskningsassistent, cand.mag. Silvia Goldbaum Tarabini (1.8. 2001- 

31.8. 2001 og 1.4. 2002-30.11. 2002), (fuldmægtig fra 1.12. 2002) 

Frivillig medarbejder Henriette Ulrich (30.4. 2002-21.8. 2002) 

Seniorforsker, ph.d. Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson (1.6. 2000-31.5. 2002) 

Forsker, cand.mag Peter Vogelsang (1.2. 2001-30.11. 2001 og 1.5. 2002-1.6. 


Forskningsassistent Tilde Wonsild (1.10. 2001-31.8. 2002) 

Associerede forskere 

Associeret ph.d.-studerende MA Mette Bastholm Jensen (Yale University) 

Associeret forsker, cand.mag. Steven L. B. Jensen 

Associeret forsker, cand.mag. Anders Bjørn Hansen 

Associeret forsker, cand.mag. Brian B. M. Larsen 

Associeret forsker, lektor, dr.phil. Richard Raskin (Aarhus Universitet) 

Associeret ph.d.-studerende cand.mag. Dorthe Seifert (Humboldt Universität 

Berlin) 

Associeret forsker, cand.mag. Peter Vogelsang 

Associeret ph.d.-studerende, mag.art. Thorsten Wagner (Technische 

Universität Berlin) 

116

Indtægter 

Indtægter 

Statstilskud 

Ordinær bevilling 4.750.000 kr. 

Flygtningeundersøgelsen 2.257.000 kr. 

Oplysningsvirksomhed 1.000.000 kr. 

Andre indtægter 

Direktør M. C. Holsts Legat 10.000 kr. 

(Støtte til konferencen "The "Armenian Question": 

Allegations and Denial") 

Center for Mellemøststudier 6.000 kr. 

(Støtte til konferencen "The "Armenian Question": 

Allegations and Denial") 

Støtte fra Zoryan organisationen, USA, 17.131 kr. 

til arkivprojekt om armenske flygtninge 

Støtte fra Zoryan organisationen, USA, 11.284 kr. 

til arkivprojekt om armenske flygtninge, 2003 

DUPI, støtte til konference om de baltiske 30.000 kr. 

historikerkommissioner 

Biblioteksstyrelsen, støtte til undervisningssiden 20.000 kr. 

www.holocaust-uddannelse.dk 

Honorar for Michael Mogensens eksterne undervisning 48.991 kr. 

Lønrefusionsordninger 

fleksjob, sygedagpenge 390.879 kr. 

117

og Folkedrabsstudier årsberetning 2002 (PDF) - DIIS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?