BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

Muslinger
4-7
Muslingerne udgør en væsentlig andel af bundfaunaens samlede arts- og individantal og
størstedelen af biomassen (tabel 4.1).
De mest dominerende arter er fjordrnuslingen Abra alba, hjertemuslingen Cerastodenna
edule og stribet tallerkenmusling Angulus (Tellina) jabula. De udgør tilsammen 83 % af
alle muslinger og 33 % af det totale individantal.
A. alba er et af karakterdyrene for fjordsamfundet, som findes på lidt dybere vand i de
indre farvande og i Nordsøen. I Nordsøen er tætheden størst på dybder < 20 m I 131.
Det er en tyndskallet og hurtigvoksende art og et af de vigtigste fødedyr for fladfisk.
Den lever nedgravet i bunden og optager føde på sedimentoverfladen.
På Barren udgør A.alba 31 % af alle muslinger. Hovedudbredelsen findes på dybder>
10 m, hvor biomassen er > 30 gVV/m 2 (figur 4.3 D). På de yderste og dybeste
stationer (st.40-48) er biomassen> 100 gVV/m 2 •
Længdemålingerne i bilag 4 og længde-frekvensfordelingen i figur 4.4 A viser, at
størstedelen af muslingerne tilhører en enkelt årgang med en skallængde omkring 14
mm. Der er ingen årring på denne størrelsesgruppe, som er fra 1992 (O-gruppe). De
største muslinger på 18mm og 19 mm (samt 1 eksemplar på 17 mm) tilhører I-gruppen
med en årring og en alder på ca. 1,5 år.
Hjertemuslingen C. edule udgør 30 % af alle muslinger, 80 % af muslingebiomassen og
62 % af den totale bundfaunabiomasse. Hjertemuslinger sidder nær sedimentoverfladen
og lever som filtratorer af alger og andre partikler. ,
På Barren har hjertemuslinger en meget koncentreret udbredelse på station 10-12 på 3-6
m dybde syd for sejlrenden (figur 4.5 A). Individtætheden varierer mellem ca. 2000-
4000/m 2 og biomassen er 2,7-6 kg/m 2 •
Forekomsten af hjertemuslinger i Vadehavet er kortlagt i 1990 og udvalgte områder,
bl.a. Fanø Sandende og Langli Sand blev undersøgt i 1991. I disse områder varierede
biomassen mellem 3,7-9,9 kg/m 2 1101.