BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

More documents

Recommendations

Info

4-18 På den inderste del af Barren er bundfaunaen meget arts fattig på begge sider af sejlrenden (figur 4.2 B). Ifølge faktoranalysen er artssammensætningen afvigende, bl.a. med en dominans af krebsdyr, som kun findes fåtalligt i den øvrige del af området. Der er tale om arter tilpasset en levevis i ustabile sedimenter, bl.a. i bølgezonen. Denne del af undersøgelsesområdet er den mest lavvandede og bølgeeksponerede, og som en naturlig følge heraf består bundfaunen af få specialiserede arter.
I 5. ANDRE UNDERSØGELSER 5.1 Vesterhavet 5-1 Som en del af overvågningen af Vesterhavet har Ribe Amt årligt undersøgt bundfaunaen på 6 stationer siden 1989, Stationerne er placeret langs 3 snit og deres beliggenhed i forhold til de 6 snit (A-F) undersøgt i 1992 er vist på figur 5,1. I det følgende sammenlignes bundfaunaen på Barren langs snit A-F med resultater af amtets overvågning i 1989-91/14/, /15/, /16/, Resultater fra Barren er sammenfattet i bilag 8 og amtets målinger er sammenfattet i bilag 9, Artsantal Figur 5,2 viser bundfaunaens gennemsnitlige artsrigdom i 1989-91 og langs snit A-F i 1992, På overvågningsstationerne varierer artsrigdommen både i sted og i tid, Bundfaunaen er mere artsfattig på lavt vand langs kysten i forhold til stationer på dybere vand i større afstand fra kysten, Overvågningsrapporterne indeholder ikke en beskrivelse eller analyse af sedimenterne, men årsagen til den mindre artsrigdom nærmest kysten er givetvis, at sedimentet er grovere og mere ustabilt som følge af en større bølge- og strømpåvirkning, Langs snit A-F bliver sedimentet gradvis finere og det organiske indhold øges med stigende dybde og samtidig ses en stigning i bundfaunaens artsrigdom, Langs de yderste snit på Barren med 14-16 m dybde, er artsrigdommen af samme størrelsesorden, som på tilsvarende dybde på de yderste overvågningsstationer (st.l, st.3 og st,9), På de yderste overvågningsstationer varierer artsantallet betydeligt og der er en tendens til, at de laveste værdier er målt i 1990, En væsentlig årsag er sandsynligvis, at prøverne på disse stationer i 1990 blev udtaget i maj sammenlignet med juli-august (september) i 1989 og i 1991. Erfaringsmæssigt kulminerer bundfaunaen om efteråret, når de nye årgange er vokset op,
Page 1 and 2: MILJØMÆSSIG VlJRDERING AF UDDYBNI
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING .
Page 5 and 6: 1.3 Undersøgelsens gennemførelse
Page 7 and 8: 2. BAGGRUND OG FORMÅL 2.1 Baggrund
Page 10: I ; I 3-3 3.2 Analyser og bearbejdn
Page 14 and 15: 4.4 Biomasse 4-4 Bundfaunaens samle
Page 17 and 18: Muslinger 4-7 Muslingerne udgør en
Page 19: 4-9 Hjertemuslingerne på Barren ti
Page 22: [ I I I 4.6 Faktoranalyse 4-12 Fakt
Page 26 and 27: 4-16 4.7 Effekter af oprensning og
Page 30: Individrigdom 5-2 Individrigdommen
Page 39: 5-11 Transekt 401-403 er undersøgt
Page 42 and 43: 6. SAMMENFATNING 6-1 På Grådyb Ba
Page 44 and 45: 7. REFERENCER 7-1 /l! ThamdLUp,H.M.
Page 46 and 47: 7-3 125/ Marin ID (1992). Bundfauna
Page 48 and 49: BILAG 1 Bundfaunastationer og resul
Page 51: Vandkvalitetsinstituttet Ingen regi
Page 54 and 55: Vandkvalitetsinstituttet lngen regi
Page 65 and 66: Vandkvalitetsinstituttet. Sammentø
Page 67 and 68: Vandkvalitetsinstituttet. SammentaL
Page 71: Vandkvalitetsinstituttet. Semmentæ
Page 77 and 78: Vandkvalitets instituttet. Sammenta
Page 80 and 81:
I I ABRA ALBA BILAG 4 Abra Alba: L
Page 82:
'( I I I BILAG 5 Cerastoderma edule
Page 88 and 89:
BILAG 11 BUNDFAUNA PÅ VADERNE I 19
show all

BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?