BUNDFAUNA I VESTERHAVET OG - Sønderho Havn

4-16
4.7 Effekter af oprensning og klapning på Barren
Klapmængder
Opretholdelse af vanddybderne i sejlrenden forudsætter at der foregår en løbende
oprensning af sediment. Materialet optages ved slæbesugning og det groveste sediment
inderst på Barren klappes på Våde Bjælke. I den yderste del af sejlrenden er sedimentet
mere finkornet og dette materiale klappes på klapplads 2B. Beliggenheden af de to
klappladser er vist på figur 3.1. Det er mere end 13 år siden, at klapplads 3B har været
benyttet.
Ud over sediment fra Barren klappes der også oprensningssediment fra indsejlingen til
Esbjerg Havn på Våde Bjælke og på klapplads 2B. Klapplads 2B er desuden benyttet til
klapning af uddybningsmaterialer uden for og inden for havnen. En oversigt over
klapmængderne og materialernes oprindelse i 1990-92 er vist i bilag 7.
På Våde Bjælke har klapmængderne i 1990-91 varieret mellem ca. 0,6-0,9 mio ml og
næsten hele mængden er oprenset på Barren. På klapplads 2B har klapmængderne i
samme periode varieret mellem ca. 0,5-1,7 mio ml, hvoraf mellem 0,5-0,8 mio ml
stammer fra Barren. I 1991 blev der desuden klappet næsten l mio ml uddybningsmate­
riale.
Effekter
Den foreliggende undersøgelse er primært en baggrundsundersøgelse af bundfaunaen
omkring sejlrenden og dens eventuelle forlængelse, men stationsnettet inkluderer
klapplads 3B (som ikke er benyttet i de tre sidste år) og størstedelen af klapplads 2B.
Der er ikke tilstræbt en intensivering af prøvetagningen på klappladserne, ligesom der
ikke er indsamlet prøver på Våde Bjælke. På det tidspunkt, hvor prøvetagningen blev
gennemført, var der ikke taget stilling til placeringen af klappladser for fremtidige
uddybnings- og oprensningsmaterialer .
Sedimentspild ved oprensning og klapning kan tænkes at påvirke bundfaunaen direkte
gennem en øget sedimentation og indirekte ved ændrede dybdeforhold og ændret
sedimentsammensætning. Effekterne må forventes at være størst på klappladserne og
deres nærmeste omgivelser.