D O M: - Kort

S0001000 - HAF
UDSKRIFT
AF
SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG
____________
*Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221 stk.1, den 14. juni 2005.
Afsagt den 3. juni 2005
Sag S-1-03 ALKA Forsikring A/S
(Advokat Bent Randeris)
mod
Kort- & Matrikelstyrelsen
(Advokat Morten Kroon)
D O M:
Sagen angår Kort- & Matrikelstyrelsens erstatningsansvar for fejl i søkort, som sælges
til lystsejlere.
Påstande

- 2 -
Alka Forsikring A/S har nedlagt påstand om, at Kort- & Matrikelstyrelsen skal betale
erstatning med 233.191,70 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens
anlæg den 2. januar 2003.
Kort- & Matrikelstyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling
af *229.191,70 kr., men er enig i erstatningsopgørelsen.
Sagsfremstilling
Den 22. juli 2001 kl. ca. 11.30 sejlede Anders Herløv Larsen Moars Ark, som er en
34 ’ sejlbåd af mærket Nordship med en dybgang på 1,60 m, ud af Østerby havn på
Læsø for at sejle mod Anholt.
Anders Herløv Larsen havde købt og anvendte Kort- & Matrikelstyrelsens søkort
nr. 101 i målestok 1:200.000 fra 1998, som særligt retter sig til lystsejlere.
Her gengives et udsnit af det pågældende kort (målestokken passer ikke her):

- 3 -
Moars Ark stævnede ud af havnen med kurs nord, indtil den var fri af de bundgarn,
som var opstillet nordøst for havnen, og derefter lagdes kursen 80 grader øst, idet der
blev navigeret mellem kortets dybdekurve for 2, henholdsvis 4 meter, og nærmest
ved den sidstnævnte markering. Fartøjet stødte imidlertid på nogle sten og grundstødte
på et sted sydvest for Engelskmandsbanke, hvor der trods søkortets udvisende
kun var 1,5 m dybde, og hvor der ikke var markeret sten. Båden blev med assistance
fra Redningsstation Østerby trukket fri. Den var sprunget læk og måtte på værft, hvor
den siden er blevet repareret.
Det omtalte søkort var udgivet i 1998 af Kort- & Matrikelstyrelsen på grundlag
af en digitalisering af data i form af opmålinger, som i et vist omfang blev foretaget i
slutningen af 1800-tallet. Disse opmålinger havde ligget til grund for et ældre analogt
søkort i målestok 1:180.000, hvor udsnittet i 1992-versionen så således ud (målestokken
passer ikke i denne gengivelse):

- 4 -
Det analoge søkort fra 1992 angav mellem 2 og 4 meterlinierne en grund på 0,9 meter
og et område med sten (St). Disse angivelser fandtes ikke på det digitale kort fra
1998.
I bogen ”Bag om søkortet”, der er udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen, tilrådes
navigatøren at udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde, idet navigatøren
må regne med en vis tolerance for det i kortet viste lodskud afhængig af farvandsområde
og opmålingsår. Om opmålingsnøjagtigheden for opmålinger fra 1829-
1953 anføres i samme værk, at der langt fra har været fuld dækning af havbunden,
datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe, og der kan derfor forekomme objekter
på havbunden, der ikke er vist i søkortet, men som alligevel kan være til fare for sejladsen.
Bogen ”Den Danske Havnelods”, som er udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen,
og som navnlig retter sig til erhvervssejlere, angiver om Østerby Havn under overskriften
”Afmærkning”, at ”Lystønden på Engelskmandsbanke i pejling retvisende
191 [grader] markerer indsejlingen til havnen mod grundene mod [øst]”.
Bogen ”Kommas Havnelods” – som navnlig anvendes af lystsejlere, og som
også Anders Herløv Larsen anvendte – oplyser: ”Anduves dag og nat. Nordre Rønner
Fyr 7 sm WNW og Syrodde Vn 2 sm E for havnen samt en grøn lystønde på
Rusmandsbanke vejleder ved anduvningen, og havnens Vn viser ind til molefyret i
127-192 [grader] … Om dagen … kan styres ind på Østerby Kirke i 125-175 [grader].
… Bundgarn på begge sider af havnen …”
Forklaringer
Anders Herløv Larsen har forklaret, at han, der ved afhøringen var 42 år, har sejlet,
siden han var 12, og at han fik duelighedsbevis som 14-årig.
Han havde været i den svenske skærgård og var sejlet til Østerby lørdag den
21. juli 2001 sammen med sin hustru og to børn på 12 og 14 år.
Søndag omkring kl. 11:30 sejlede de ud af havnen igen for at gå sydover mod
Anholt. Han sejlede først mod nord, og efter at have passeret bundgarnspælene en
halv sømil ude på 5 m vand gik de 80 grader, dvs. næsten øst. Han så ingen grund til
at gå 1½ mil længere mod nord, idet de kun stak 1,6 m, og det derfor var forsvarligt

- 5 -
at ligge inden for 4 meterlinien. Han brugte ekkoloddet som rettesnor for, hvor de befandt
sig. Der var fralandsvind og ingen sø. Pludselig ”dykkede” dybden til 2,5 m, og
han tænkte, at der var noget galt og drejede mod bagbord, men inden de nåede rundt,
ramte Moars Ark en kæmpesten med 6½-7 knob og stod så fast. Familien sad med
ryggen mod skottet, og han selv blev holdt tilbage af styret, så de kom heldigvis ikke
selv noget til ved grundstødningen.
Det var første gang, han havde været på Læsø. Han talte ikke med nogen om
besejlingsforholdene, der var ikke noget, som så mistænkeligt ud. Han brugte også sit
søkort på CD-Rom og Kommas Havnelods. Bogen ”Bag om Søkortet” havde han ikke
set.
Kort- & Matrikelstyrelsen udsendte straks efter grundstødningen en rettelse i
Efterretninger for Søfarende, og der er også sket rettelse på nye kort.
Kim Rulle forklarede, at han i 3 år har været leder af redningsstationen i Østerby,
hvortil han har været knyttet siden 1982. Han var tidligere fisker og er født og opvokset
i Østerby, så han kender havnen og besejlingsforholdene ud og ind.
Østerby Havn anløbes hver sommer af 5-6.000 både, og Østerby og Vesterby
har tilsammen ca. 10.000 anløb pr. sæson. Der er samlet plads til 400 både ad gangen
i havnene. Tidligere var der årligt 10-12 grundstødninger på Engelskmandsrev, men
inden for de seneste 5-7 år er tallet faldet til ca. 3-4 grundstødninger pr. sæson, men
tallet svinger med vejret.
Lystsejlerkortet er et oversigtskort. Bruger man digitale kort, forsvinder mange
detaljer således ved målestok 1:200.000. Fra anduvningsbøjen og ind ville han selv i
almindelighed benytte et mere detaljeret kort, der dog ikke fandtes for så vidt angår
Læsø. Han har ikke kunnet se Østerby Kirke i 30 år, så anvisningen i Kommas Havnelods
er ikke rigtig. Der er en rende igennem syd for Engelskmandsbanke, men med
en båd med så stor dybgang som Moars Ark ville han ikke selv tage denne rute, idet
der er flere store sten. Der er flere steder, man kan ramme øst for Læsø. Kender man
ikke stedet godt, må man bruge bøjeafmærkningerne. De er flyttet lidt længere ud i
forhold til tidligere for at undgå de mange strandinger, og fiskeskippere sejler altid
ud til den røde bøje, før de går mod øst.

- 6 -
Statskartograf Hanne Berg forklarede, at hun har arbejdet med søkort siden 1962.
Linierne i kort nr. 101 er sikkerhedskurver. De skulle have været trukket dér, hvor
dybderne var. Kortet tones med forskellige farver i dybderne 0-6 m og 6-10 m. Der
findes et opmålingskort, som danner grundlaget for kort nr. 101, og som kurverne på
søkortet er trukket ud fra. Kurverne er baseret på lodskud, men tegnes ud fra erfaring.
Der er foretaget specielle afsøgninger i visse områder, f.eks. hvor der er et R på kortet.
Når der er angivet et tal, er målskel i diagonalen af talangivelsen.
Kortet bygger på opmålinger fra 1880-1890’erne. Oplysninger om havbund er
medtaget også af hensyn til søfarten, så den kan holde sig på afstand af stenede områder.
Der er ikke angivet nogen specifik udstrækning af tegnet R for klippe, der sættes
mellem kurver for at angive, at området er stenet.
Det er svært at få oplysninger om havbunden. Sådanne oplysninger har også
betydning for stenfiskere og for ankringsmulighederne. Information opsamlet ved
lodskud giver præcis oplysning vedrørende det sted på bunden, som loddet har ramt.
Da Kort- & Matrikelstyrelsen gik over til digitale kort, ændredes angivelserne
af sten til de internationale betegnelser. Man kan ikke vide, hvor mange sten der er,
når der står R, idet R angiver en bundart og ikke en enkelt sten.
Den analoge 1992-udgave af kort nr. 101 angiver en bund med mindstedybde
på 0,9 m. Oplysningen om de 0,9 m er gået tabt i digitaliseringsprocessen. Man ændrede
kortet til det internationale format, men lystsejlerne klagede over, at der manglede
information om 2 og 4 m kurverne. Derfor ændrede man kortets udformning, og
det var i den forbindelse, at man ”missede” oplysningen om de 0,9 m og om det stenede
område.
Der er efter ulykken i denne sag kommet et kort over Læsø med en større målestok.
Endvidere har man efter indberetningen om ulykken udsendt oplysning om
disse dybder i Farvandsefterretninger og på Tekst-tv, ligesom man har offentliggjort
oplysningen i Søkortrettelserne, hvor man efterfølgende også har ændret farveangivelserne.
Med den viden, som Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på
det kort 101, som Anders Herløv Larsen havde købt, være trukket et andet sted.
Prisen for de nye søkort i målestok 1:75.000 er 133 kr., og dette svarer formentlig
nogenlunde til prisen for det kort nr. 101, som Anders Herløv Larsen havde
købt og anvendte ved ulykken.

- 7 -
”Det levende søkort” på CD-rom kan ikke leve op til nøjagtigheden af GPS og
DGPS, og man advarer derfor imod at bruge det til navigation.
”Den Danske Havnelods” er en publikation fra Kort- & Matrikelstyrelsen, der
giver en tekstmæssig beskrivelse i forhold til et kort, og som supplerer kortets informationer.
Parternes synspunkter
Alkas advokat har gjort gældende, at grundstødningen skete, fordi det kort, som Anders
Herløv Larsen havde købt, og som var udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen, var
behæftet med en fejl, en defekt, idet det på sejlruten angav en dybde på mellem 2 og
4 m, uagtet at Kort- & Matrikelstyrelsen vidste, at der her fandtes en grund med en
mindste dybde på kun 0,9 m, og at bunden var stenet.
Anders Herløv Larsen har ikke udvist egen skyld, men tværtimod vist godt sømandskab
ved at sejle ad denne rute ikke blot i tillid til søkortets udvisende, men tillige
under benyttelse af elektroniske hjælpemidler, der viste, at han holdt sig op ad 4
m kurven på kortet. Han havde ingen mulighed for at undgå grundstødningen, idet
grunden kom meget pludseligt. Havde grunden på de 0,9 m og stenene været medtaget
på søkortet, ville Anders Herløv Larsen som fuldbefaren lystsejler have valgt en
anden sejlrute, hvor der ikke var nogen risiko for grundstødning. Skaden er såvel
kausal som adækvat.
Kort- & Matrikelstyrelsens ansvar følger i første række af § 6 i lov nr. 371 af 6.
juli 1989 om produktansvar med senere ændringer, idet skaden er forårsaget ved en
defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af styrelsen.
Søkortet er en løsøregenstand og dermed et produkt, jf. produktansvarslovens §
3. Sagen drejer sig ikke om Anders Herløv Larsens eftergørelse eller anden uretmæssig
brug af de informationer og tegninger, som Kort- & Matrikelstyrelsen måtte have
ophavsret til, men derimod om hans brug af disse informationer og tegninger netop
til det formål, lystsejlads, hvortil Kort- & Matrikelstyrelsen har bragt produktet i omsætning.
Spørgsmålet om de immaterielle rettigheder til disse oplysninger, tegninger
mv. er derfor irrelevant for sagen.

- 8 -
Søkortet må anses for at have en defekt, fordi det ikke frembød den sikkerhed,
som Anders Herløv Larsen som lystsejler og bruger af kortet med rette kunne forvente,
jf. produktansvarslovens § 5.
Der er ingen grund til at forelægge spørgsmålet om, hvorvidt produktansvarsdirektivets
artikel 2 skal fortolkes således, at udtrykket produkt også omfatter søkort og
de heri indeholdte oplysninger, for EF-Domstolen. Direktivets § 2 definerer som
produkt enhver løsøregenstand, og direktivet indeholder ikke nogen særlig undtagelse
for søkort eller andre produkter, der indeholder, anvender eller udbreder oplysninger,
uanset om disse er ophavsretligt eller i øvrigt immaterialretligt beskyttede. Europa-Kommissionen
har da også den 15. november 1988 som svar på skriftlig forespørgsel
nr. 706/88, tilkendegivet, at direktivet efter dens opfattelse også gælder for
edb-programmer, jf. EF-Tidende 1989 C 114/42. Det er således antaget, at ophavsretligt
og andre immaterialretligt beskyttede værker ikke i sig selv er undtaget fra produktansvarsreglernes
anvendelsesområde.
Kort- & Matrikelstyrelsen er producent og derfor ansvarlig, uanset om dens arbejdsopgaver
også udføres i almenvellets interesse, og uanset om styrelsen har overskud
på sin virksomhed, eller dette ikke er tilfældet. Afgørende er alene, at produktet
er solgt mod betaling, idet produktet da er solgt som led i erhvervsmæssig virksomhed.
At en virksomhed, endog en statslig virksomhed med eneret til fremstilling af et
produkt som her søkort, ikke er i stand til at drive sin forretning på en forretningsmæssigt
sund måde, skal da ikke komme de forbrugere, der køber dens produkter, til
skade.
Kort- & Matrikelstyrelsen er endvidere ansvarlig for skaden efter dansk rets
almindelige regler, som gælder jævnsides med produktansvarslovens regler, jf. lovens
§ 13, og beløbsgrænsen for tingsskade i produktansvarslovens § 8 finder derfor
ikke anvendelse i denne sag. Kort & Matrikelstyrelsen har således pådraget sig erstatningsansvar
efter dansk rets almindelige regler ved at ”misse” overførelsen af de
omtalte oplysninger i forbindelse med omlægningen fra analoge til digitale kort og
ved ikke at trække kurverne rigtigt.
Kort- & Matrikelstyrelsens advokat har anført, at der ikke er årsagssammenhæng.
Den manglende markering af grunden på 0,9 meters dybde og det stenede område

- 9 -
har ikke bevirket grundstødningen, som skete mindst 800 meter øst for den grund,
der ved digitaliseringen ikke kom med på søkortet.
Anders Herløv Larsen har udvist egen skyld. Han burde slet ikke have valgt
den pågældende sejlrute øst om Læsø, hvor der efter Kim Rulles forklaring ofte er
havarier. Han burde i stedet have valgt den sejlrute, som er angivet i ”Den Danske
Havnelods”, og som er sikker.
Det er kun selve det fysiske søkort, der kan anses for et produkt i forhold til
produktansvarsloven og produktansvarsdirektivet, derimod ikke de informationer,
som fremgår af søkortet, og som ikke kan betegnes som løsøre. Begrebet produkt
omfatter fysiske genstande, men ikke immaterielle ydelser. Et søkort er et litterært
værk, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 2, og undergivet stedsevarende ophavsret for
Kort- & Matrikelstyrelsen. Der er ikke grund til at forelægge dette fortolkningsspørgsmål
for EF-Domstolen.
Søkortet led ikke af nogen defekt, jf. produktansvarslovens § 5. Søkortets angivelser
er ikke en garanti for bund- og dybdeforhold, og dette fremgår da også af
Kort- & Matrikelstyrelsens publikationer, herunder bogen ”Bag om Søkortet”.
Hertil kommer, at produktet ikke er bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed,
og der er derfor ikke grundlag for at pålægge Kort- & Matrikelstyrelsen ansvar
som producent, jf. produktansvarslovens § 7, stk. 1, nr. 2. Efter lov nr. 749 af 7.
december 1988 har Kort- og Matrikelstyrelsen eneret til fremstilling af søkort. Denne
eneret er ikke et udtryk for en beskyttelse af Kort- og Matrikelstyrelsen, men derimod
en beskyttelse af søsikkerheden, idet udførelsen af opgaver med opmåling,
udarbejdelse og produktion af søkort i Danmark er en offentlig og tabsgivende opgave.
Der er heller ikke grundlag for at pålægge Kort- & Matrikelstyrelsen ansvar efter
dansk rets almindelige regler.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Angivelserne i ”Den Danske Havnelods” retter sig navnlig til erhvervsfartøjer, der
typisk stikker dybere end lystsejlere, og det kan efter omstændighederne være fuldt
forsvarligt for lystsejlere at vælge en anden rute til og fra en havn end den, som angives
i ”Den Danske Havnelods”.

- 10 -
Det søkort nr. 101 fra 1998, som Anders Herløv Larsen havde købt, efter det
oplyste for 133 kr., og som han anvendte ved navigeringen, var udgivet af Kort- &
Matrikelstyrelsen med særligt henblik på lystsejlere.
Et søkort er et produkt, jf. produktansvarslovens § 3 og produktansvarsdirektivets
artikel 2. At Kort- & Matrikelstyrelsen har ophavsret til søkort og derfor kan
forbyde andre at eftergøre dem, kan ikke fritage Kort- & Matrikelstyrelsen for ansvar
for de kort, som styrelsen selv bringer i omsætning mod betaling. Styrelser, som sælger
deres produkter til forbrugere mod betaling, må anses for at bringe disse produkter
i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, jfr. produktansvarslovens § 4, stk. 1,
og § 7, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med produktansvarsdirektivets artikel 3 og 7, nr. 3.
Det er således uden betydning, om styrelsens indtægter dækker udgifterne, eller om
der er en offentlig interesse knyttet til varetagelsen af styrelsens opgaver.
EF-Domstolen har fastslået, at produktansvarsdirektivet finder anvendelse også
i tilfælde, hvor et defekt produkt indgår som en del af en tjenesteydelse, og at det
forhold, at et produkt er fremstillet med henblik på en konkret medicinsk ydelse, således
at patienten ikke yder direkte vederlag herfor, idet ydelsen finansieres over
skatten, ikke kan bevirke, at fremstillingen af produkterne mister sin erhvervsmæssige
karakter, jf. dom af 10. maj 2001 i sag C-203/99, Veedfald (Saml. I s. 3569).
Retten finder ikke, at forståelsen af de nævnte bestemmelser i produktansvarsdirektivet
frembyder fortolkningstvivl, som kan begrunde forelæggelse for EF-
Domstolen i medfør af EF-Traktatens artikel 234.
Efter indholdet af søkort nr. 101 fra 1998 var det efter rettens opfattelse forsvarligt
af Anders Herløv Larsen at vælge den sejlrute, som han valgte at sejle ad.
Søkortets dybdekurver angav en dybde på denne rute på mellem 2 og 4 meter, og
Anders Herløv Larsen benyttede desuden ved sin navigering elektroniske hjælpemidler,
som viste, at han holdt sig op ad 4 m kurven. Der er derfor ikke udvist egen
skyld.
Baggrunden for, at grunden på 0,9 m og det stenede område ikke var med på
søkort nr. 101 fra 1998, var efter statskartograf Hanne Bergs forklaring, at man ved
digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde ”misset” disse oplysninger.
Med den viden, Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på det kort nr.
101, som Anders Herløv Larsen havde købt, efter statskartograf Hanne Bergs forklaring
være trukket et andet sted. Det lægges til grund, at dette søkort havde en defekt,

- 11 -
jf. produktansvarslovens 5, idet det ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne
forventes.
Havde grunden på 0,9 m og det stenede område, som var angivet i det analoge
kort fra 1992, været angivet i det digitale kort fra 1998, som Anders Herløv Larsen
havde købt og anvendte, ville det derimod ikke have været tilrådeligt at sejle Moars
Ark ad denne rute. Skaden har derfor årsagssammenhæng med det defekte produkt,
ligesom der foreligger adækvans.
Kort- & Matrikelstyrelsen skal herefter på objektivt grundlag erstatte skaden,
idet den er forårsaget af en defekt ved det søkort nr. 101 fra 1998, som Kort- & Matrikelstyrelsen
havde produceret, jf. produktansvarslovens § 6. Der er enighed mellem
parterne om den talmæssige opgørelse af skaden.
Der skal efter produktansvarslovens § 8, stk. 1, fradrages et beløb på 4.000 kr.
Efter produktansvarslovens § 13 begrænser loven imidlertid ikke skadelidtes
adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt.
Uanset at det i overensstemmelse med statskartograf Hanne Bergs forklaring lægges
til grund, at man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde
”misset” oplysningerne om grunden på 0,9 m og det stenede område, og at kurverne,
med den viden, som Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde være trukket et andet
sted, findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at Kort- & Matrikelstyrelsen, der udgiver
søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver, herved har handlet så
uagtsomt, at der er grundlag for at pålægge denne styrelse erstatningsansvar efter
dansk rets almindelige regler og således uden fradrag af det nævnte beløb på 4.000
kr. ved tingsskade.
T H I K E N D E S F O R R E T
Kort- og Matrikelstyrelsen skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse til Alka
Forsikring A/S betale 229.191,70 kr. med procesrente fra den 2. januar 2003 samt
sagens omkostninger med 40.000 kr.
Niels Leth Nielsen Michael B. Elmer Jørn Hansen

- 12 -
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes
P.j.v. Sø- og Handelsretten, den