D O M: - Kort

- 5 -
at ligge inden for 4 meterlinien. Han brugte ekkoloddet som rettesnor for, hvor de befandt
sig. Der var fralandsvind og ingen sø. Pludselig ”dykkede” dybden til 2,5 m, og
han tænkte, at der var noget galt og drejede mod bagbord, men inden de nåede rundt,
ramte Moars Ark en kæmpesten med 6½-7 knob og stod så fast. Familien sad med
ryggen mod skottet, og han selv blev holdt tilbage af styret, så de kom heldigvis ikke
selv noget til ved grundstødningen.
Det var første gang, han havde været på Læsø. Han talte ikke med nogen om
besejlingsforholdene, der var ikke noget, som så mistænkeligt ud. Han brugte også sit
søkort på CD-Rom og Kommas Havnelods. Bogen ”Bag om Søkortet” havde han ikke
set.
Kort- & Matrikelstyrelsen udsendte straks efter grundstødningen en rettelse i
Efterretninger for Søfarende, og der er også sket rettelse på nye kort.
Kim Rulle forklarede, at han i 3 år har været leder af redningsstationen i Østerby,
hvortil han har været knyttet siden 1982. Han var tidligere fisker og er født og opvokset
i Østerby, så han kender havnen og besejlingsforholdene ud og ind.
Østerby Havn anløbes hver sommer af 5-6.000 både, og Østerby og Vesterby
har tilsammen ca. 10.000 anløb pr. sæson. Der er samlet plads til 400 både ad gangen
i havnene. Tidligere var der årligt 10-12 grundstødninger på Engelskmandsrev, men
inden for de seneste 5-7 år er tallet faldet til ca. 3-4 grundstødninger pr. sæson, men
tallet svinger med vejret.
Lystsejlerkortet er et oversigtskort. Bruger man digitale kort, forsvinder mange
detaljer således ved målestok 1:200.000. Fra anduvningsbøjen og ind ville han selv i
almindelighed benytte et mere detaljeret kort, der dog ikke fandtes for så vidt angår
Læsø. Han har ikke kunnet se Østerby Kirke i 30 år, så anvisningen i Kommas Havnelods
er ikke rigtig. Der er en rende igennem syd for Engelskmandsbanke, men med
en båd med så stor dybgang som Moars Ark ville han ikke selv tage denne rute, idet
der er flere store sten. Der er flere steder, man kan ramme øst for Læsø. Kender man
ikke stedet godt, må man bruge bøjeafmærkningerne. De er flyttet lidt længere ud i
forhold til tidligere for at undgå de mange strandinger, og fiskeskippere sejler altid
ud til den røde bøje, før de går mod øst.