Avis 2_Niras.pdf - Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense

More documents

Recommendations

Info

JOUMANA ABDELILAH DEIF MED OG UDEN TØRKLÆDE Der er ansat 20 forskellige nationaliteter på Micro Matic i udkanten af Odense. To af dem er Joumana Abdelilah Deif og Mouri Khodaida Kasso. De kommer begge fra Irak. De adskiller sig dog lidt fra hinanden. Joumana er fra Bagdad i Irak, taler arabisk og bærer hovedtørklæde, mens Mouri er kurder fra det nordlige Irak, taler kurdisk og har det lange mørke hår slået løst ud over det blå arbejdstøj. Både Joumana og Mouri er blevet ansat på Micro Matic fra januar 2007. De har været i Danmark siden henholdsvis 1998 og 1999, og det er første gang, de får et ordinært, fast job. Ansættelserne er kommet i stand efter en tre ugers praktikperiode. »Jeg var bekymret, da jeg startede i praktikken, om jeg nu også ville blive ansat. Jeg var bange for, at jeg efter flere måneder alligevel ikke kunne blive her. Men chefen kom og sagde, at jeg arbejdede godt og at han gerne ville ansætte mig. Det er vist første gang, en udlænding er blevet ansat efter så kort tid. Jeg er meget glad«, fortæller Joumana, der er 39 år, gift og har to børn. Mouri deler Joumanas glæde over at være kommet i job. Den 41-årige kvinde er gift og har fire børn. I den tid, hun har været i Danmark, har hun gået på sprogskole og efterfølgende været i aktiveringsforløb. Hun har været i flere praktikker, blandt andet i en børnehave og på et hotel, uden det har skaffet hende job. Joumana og Mouris praktikker er formidlet af en jobkonsulent fra Odense Kommune. »Vi bruger Odense Kommune eller fagforeningen til at rekruttere ny arbejdskraft, og det samarbejde fungerer rigtigt godt. Vi har valgt kun at samarbejde om praktikker på den måde, da vi synes, det er nemmest for os. Derfor tager vi også sjældent folk i praktik, hvis de kommer direkte ind fra gaden«, fortæller Edwin Christoffersen, der er en af Micro Matics fem tillidsrepræsentanter. Micro Matic producerer overvejende enkeltdele til fadølsanlæg. Normalt er der 370 ansatte i produktionen, men da Micro Matic er en ordreproducerende virksomhed, kan der i højsæsonen være flere. Virksomheden har formuleret i sin personalepolitik, at sammensætningen af medarbejderne skal afspejle det omliggende samfund. »I Odense er der otte procent af borgerne, der har anden oprindelse end dansk - her i huset er der ansat 11 procent. Vi giver folk en chance, så de kan vise, at de vil og har lyst. Derefter bliver de ansat på en tidsbegrænset kontrakt, men hvis kemien passer og de passer deres arbejde, kommer de ind på lige vilkår med de andre ansatte«, forklarer Edwin Christoffersen. Faste makkerpar Joumana arbejder i fitting-området, hvor hun sidder ved en drejebænk. Det er planen, at hun i fremtiden skal uddannes til også at kunne tic-svejse og operere en svejsekabine. Mouri arbejder med stansning, hvor hun sætter metalemner i forskellige maskiner. For begges vedkommende har arbejdstiden været 30 timer om ugen i starten, men den er nu sat op til 37 timer, så de arbejder på lige fod med kollegerne. »For at give personen i praktikken en god start, tilknytter vi altid en mentor, der arbejder side om side med personen. Mentoren er således oftest en kollega. Det fungerer rigtigt godt«, fortæller Edwin. Micro Matic producerer overvejende enkeltdele til fadølsanlæg. 6 »Jeg var bekymret, da jeg startede i praktikken, om jeg nu også ville blive ansat. Jeg var bange for, at jeg efter flere måneder alligevel ikke kunne blive her. Men chefen kom og sagde, at jeg arbejdede godt og at han gerne ville ansætte mig. Det er vist første gang, en udlænding er blevet ansat efter så kort tid. Jeg er meget glad«. Joumana Abdelilah Deif. MICRO MATIC. WWW.MICRO-MATIC.COM Mentorerne får at vide, hvis der er problemstillinger i forhold til praktikanterne, men de øvrige medarbejdere bliver bare orienteret om, at der starter en ny person i praktik. Medarbejderne er generelt med på, at de skal hjælpe hinanden, hvor der er behov for det. Mette Jensen er mentor for Mouri, og Jette Lehrmann er mentor for Joumana. De to danske kolleger synes ikke, at det er svært at bistå de to irakiske kvinder, da de begge er meget villige og engagerede i de nye arbejdsopgaver. Mentorernes rolle er at tage godt imod nye medarbejdere og vise dem til rette med arbejdet og så i øvrigt vise, hvor de finder garderobe og kantine. Dansk er nøglen For at blive ansat skal en medarbejder kunne læse og forstå dansk, så der ikke er vanskeligheder ved at forstå sikkerhedsregler. Virksomheden tilbyder derfor alt efter behov en række kurser i regning og dansk. Selvom begge kvinder har gået på sprogskole, driller det danske sprog stadigvæk lidt. Det er noget, mentorerne er meget opmærksomme på. »Vi har besluttet kun at snakke dansk i vores afdeling. Vi fortæller udlændinge, at de ikke må tale deres modersmål indbyrdes, da det er ubehageligt for andre ikke at vide, hvad der bliver snakket om. Det er nemt at håndhæve, når vi forklarer, hvorfor det er vigtigt. Det skaber færre konflikter indbyrdes, og det er nemmere at blive accepteret«, siger Mette Jensen. Joumana er selv meget opmærksom på, at hun gerne vil forbedre sit danske sprog: »Efter jeg er blevet ansat, er jeg blevet selvstændig og får ikke længere penge fra kommunen. Jeg arbejder også sammen med andre, som jeg taler dansk sammen med, så jeg også lærer at tale dansk bedre. Når jeg er hjemme, taler jeg kun arabisk og er kun sammen med arabiske veninder. Tidligere når jeg var i sprogskole og i praktik, lærte jeg mange ord, men glemte dem igen. Nu lærer jeg nye ord og bliver bedre til dansk, fordi jeg nu snakker dansk hele tiden«. Hvis Mouri ikke forstår, hvad der bliver snakket om, så tager hun fat i Mette for at få hjælp. Hun er ikke bange for at spørge til råds, og det har gjort det let for Mouri at indgå i medarbejdergruppen. Forandring på flere planer Allerede fra første færd kan de to mentorer mærke, at de nye praktikanter virkelig gerne vil have praktikken til at lykkes.
MOURI KHODAIDA KASSO »Med Mouri har det bare været godt lige fra starten. Hun har en god form for humor, og vi har det faktisk temmelig sjov sammen. Hun er bare faldet ind sammen med alle andre, og det er rart«, fortæller Mette. Jette husker også tilbage: »Joumana var lærenem og pligtopfyldende. Hvis hun ikke forstod det, der blev snakket om, eller det, vi bad hende om, så kom hun til mig. Havde hun problemer med at udtrykke præcist, hvad hun ønskede at sige, så omformulerede hun det bare, så vi forstod hende. Og så gjorde hun det bare godt, når hun fik stillet en opgave. Hun var motiveret til at komme i gang. Man kunne mærke, at hun håbede, det ville lykkes for hende at få et job her«. Ud over at være blevet selvforsørgende har ansættelsen hos Micro Matic medført forandringer på flere planer. »Jeg er meget mere glad, efter jeg er blevet ansat. Det er dårligt kun at sidde derhjemme og tænke på, hvad der sker i hjemlandet. Jeg fik selv ondt i kroppen og tænkte mest på familien i Irak og så nyheder på arabiske tv-kanaler. Tidligere så jeg hele tiden tv, og jeg havde ondt i kroppen og hovedet, og på et tidspunkt var jeg sygemeldt. Efter jeg har fået et job, tænder jeg stort set ikke tv´et«, fortæller Mouri med en afklaret mine. Forebyggelse og tilbud Micro Matic har en ambition om at være en meget social og rummelig virksomhed. Via de seneste lokale lønforhandlinger er der indført en health care-ordning, da det manuelle arbejde kan give nedslidninger hos medarbejderne. Health care-ordningen indebærer blandt andet, at medarbejderne gratis kan modtage massage, zoneterapi og fysioterapi. De skal kun selv stille tid til rådighed. Edwin Christoffersen forklarer videre: »Vi forsøger målrettet at forebygge nedslidning af medarbejderne. F.eks. har vi indført rotationsordninger for at tage hensyn til den enkelte medarbejder, så vedkommende ikke laver de samme bevægelser for lang tid ad gangen. Vi har også en seniorpolitik, der beskriver, at når folk er 50-55 år, kan de komme ned i arbejdstid. Ved at flytte lidt rundt på dem kan der tages hensyn«. For tiden kører der også projektet ”High Five“, hvor fire personer med en kriminel fortid får en chance for at komme tilbage på ret spor. Tillidsrepræsentanten har i de 10 år, han har været ansat på Micro Matic, oplevet, at der er blevet indført flere og nyere maskiner, hvilket har kunnet aflæses positivt på statistikken for sygemeldinger. I perioden er der af samme grund blevet færre ansatte, men til gengæld er det lettere at skåne medarbejderne. Rygepolitik, alkoholpolitik, en stor motionsklub, en kunstforening, en danseklub og den årlige julefrokost er andre tiltag, virksomheden iværksætter for at gøre Micro Matic til en god arbejdsplads. »For at vise, at det ikke kun er tom snak, har vi oprettet et skåneteam, der har været her i mange år. Der er til stadighed fire til seks medarbejdere, der ikke kan arbejde fuldt ud, f.eks. efter en operation. Den lille enhed laver montage eller pakning, og der er ingen målsætninger for, hvor mange opgaver der klares«, fortæller Edwin. Odense Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Micro Matic om at omskole nedslidte medarbejdere. Odense Kommune påtager sig dette ansvar, mens Micro Matic så til gengæld Jette Lehrmann fungerer som mentor for Joumana Abdelilah Deif både omkring det arbejdsmæssige og det sproglige. 7 »Jeg er meget mere glad, efter jeg er blevet ansat. Det er dårligt kun at sidde derhjemme og tænke på, hvad der sker i hjemlandet. Jeg fik selv ondt i kroppen og tænkte mest på familien i Irak og så nyheder på arabiske tv-kanaler. Tidligere så jeg hele tiden tv, og jeg havde ondt i kroppen og hovedet, og på et tidspunkt var jeg sygemeldt. Efter jeg har fået et job, tænder jeg stort set ikke tv´et«. Mouri Khodaida Kasso. åbner dørene for, at personer uden for arbejdsstyrken kan komme i praktik på virksomheden og derigennem bevæge sig i retning af selvforsørgelse. Stort udbytte På årsbasis tager Micro Matic 15-20 personer i praktik i produktionen med forskellige arbejdsopgaver. Længden af praktikkerne varierer typisk fra en til seks måneder. Omkring halvdelen bliver efterfølgende tilbudt job på virksomheden. Både for virksomheden og for medarbejderne er der muligheder for at få et udbytte, hvis dørene bliver åbnet for personer uden for arbejdsstyrken. Det er uanset, om de er danske eller af anden etnisk oprindelse. »Jeg kan varmt anbefale andre virksomheder at gå ind i det her. Der kommer gode kolleger og god arbejdskraft ud af det. Hvis der i starten er sproglige udfordringer, så kommer det hen ad vejen. Alle bliver jo på sigt en del af den samlede styrke og bliver gode, loyale medarbejdere«, afrunder Edwin. På medarbejderniveau bliver det også oplevet som en fordel, at der løbende kommer nye medarbejdere. Jette Lehrmann forklarer: »Når der starter udlændinge her i afdelingen, så er et jo spændende for os andre. Vi snakker jo sammen og fortæller om, hvordan vi hver især lever og hvor vi kommer fra. På den måde lærer vi andre kulturer at kende. I starten tænke vi på, om det ville skabe problemer, at Joumana bærer tørklæde. Men lynhurtigt så vi hende kun som den smilende og imødekommende person, hun er, og lagde stort set ikke mærke til tørklædet«.
Page 1 and 2: DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED -ER DIN
Page 3 and 4: SAMMEN KAN VI LØSE UDFORDRINGEN Hv
Page 5: Frank Jensen og Jan Sørensen aftal
Page 9 and 10: Claus Christiansen kigger på mens
Page 11 and 12: »Som virksomhedsleder kan man selv

Avis 2_Niras.pdf - Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?