PROSAbladet april

De færreste ved, at langt det meste trafik over internettet går gennem
et lille metalskab i Lyngby. I skabet står et krydsfelt, der er
danskernes genvej til den danske del af internet – en genvej, der
speeder hastigheden voldsomt. PROSAbladet fik lov til at kigge indenfor
i det topsikrede skab – det danske krydsfelt.
AF CLAUS THORHAUGE,
CLAUS@THORHAUGE.DK
Det er forbudt at fotografere, til gengæld
holder videokameraer øje med os.
Adgang til det store lokale er strengt
kontrolleret med godkendelsesprocedurer
og adgangskort. Sikkerheden er
i top – og svarer kort sagt til ethvert
andet datacenter. Men der er ikke noget
særligt at se.
Der høres en jævn summen fra køleanlægget
og fornemmes en kølig træk
gennem rummet, der giver en tør luft.
På gulvet er der blå linoleumsfirkanter
– et sted er en af gulvpladerne løftet,
så vi kan se ned til kablerne nedenunder.
Det er også herfra, den kølige luft
kommer. Væggene er anonymt hvide,
og betonen ses tydeligt på de solide
spær i loftet. I rummet står kun et par
20
rækker med kedelige grå og hvide stålskabe.
Sådan nogle to meter høje kasser,
der kunne skjule et gammeldags
oliefyr eller et amerikansk køleskab.
Men datakommunikationschef Ole
Kjærgaard skridter målbevidst ned gennem
rækkerne – skabene er slet ikke
Dix’en, som i virkeligheden er det, vi
er kommet for at se.
Nej, vi skal ned bagest i lokalet for at
finde Dix’en (Danish Internet Exchange
Point) – det danske krydsfelt. Det
sted, hvor de forskellige danske internernetudbydere
samler hver deres netværk,
så en forespørgsel fra en kunde i
det ene selskab ikke skal til udlandet –
og tilbage igen – for at nå frem til en
hjemmeside hos et andet dansk selskab.
Ikke større end
en opvaskemaskine
Her består selve Dix’en af to rækker med
i alt fem af de grå stålskabe med låger,
så det grangiveligt ligner almindelige
bagagebokse, som de findes på enhver
større banegård. På boksene står der
kendte internetudbydere som Orange,
Cybercity, Tiscali og så videre.
– Nu er antallet af udbydere faldet
lidt igen – efter it-boblen bristede –
men trafikmængden er den samme.
Støt stigende, forklarer datakommunikationschef
Ole Kjærgaard fra Uni-C.
Det er nemlig statens officielle netudbyder,
Uni-C, der blandt andet drifter
folkeskolernes og universiteternes netværk,
der lægger lokaler til Dix’en. Alli-
PROSAbladet nr. 4 2003