Pædagogisk platform - Buskelundskolen

A. Et menneske- og dannelsessyn med konsekvenser for
hvordan undervisnings-, opdragelses- og omsorgsopgaven kan forstås og gribes an
Det er et grundsyn, at barnet fødes ind i verden med sit anlæg til at blive sig selv.
Det er også et grundsyn, at der bag det vi kan, gør og viser er psykologiske processer der rummer det vi
er og det vi har for med det vi gør.
Fra fødslen retter barnet sig af natur mod sin omverden (udadgående og spejlende aspekt), og det rettes
af sin omverden (idealiserende aspekt).
Barnet danner sig i forlængelse af sine anlagte muligheder og forholder sig til sin omverdens
betingelser og muligheder.
Det er vores natur at ”kymre” (Heidegger 1927) os om det der sker og skal ske. Mennesket er indlejret i
tid og vores tidligere erfaringer er bestemmende for vores aktuelle tilstedeværelse i nuet og for vores
forventninger til fremtiden: Vi er os selv i vores fortidsbestemte fremadrettede nutidighed.
Tidligere erfaringer kan f.eks. være successer, skuffelser og svigt.
Den aktuelle tilstedeværelse kan være kendetegnet ved vores selvværdsfølelse, selvforståelse,
handlestrategier og vores åbenhed og lukkethed.
Forventninger til fremtiden viser sig som håb, glæde, mod, frygt, modstand, mismod, interesser og
ønsker.
Det er også vores natur, at vi vil "forvikle" os med vores omverdens betydningsfulde andre/andet i en
modtagende åbenhed.
I skolen er det en fordring at lærere og pædagoger er sådanne betydningsfulde andre for hvert enkelt
barn og for udvikling af meningsgivende fællesskaber.
Menneskesynet bestemmer den pædagogisk opgaves krav, muligheder og begrænsninger:
“Den første retningslinje for holdningsdannelse, så vidt vi har indflydelse på denne, må bestå i dette at
påvirke børn på en sådan måde, at den naturgivne verdensåbenhed og verdensoptagethed bevares og
udvikles.” (Pahuus)
2