Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer

Udredning om flammehæmmere og biocider i isoleringsmaterialer 75
V:\HBJ\FRA-SOJ\FLAMME.DOC
hos kontroldyr). I denne undersøgelse blev NOAEL for udviklingstoksicitet
fastlagt til 21,8 mg bor /kg lgv. og LOAEL for effekter på moderdyrene og udviklingen
var 43,5 mg bor/kg lgv. /ECETOC/.
I et forsøg med Swiss albino CD-1 mus fik grupper på 30 hunner indgivet borsyre
i doser svarende til gennemsnitlige daglige doser på 0, 43, 79 og 175 mg
bor/kg lgv (0, 248, 452 og 1003 mg borsyre/kg lgv) dag 0-17 i drægtighedsperioden.
Hos moderdyrene var der effekter på legemsvægt og organvægte. På det
højeste dosisniveau var der nedsat tilvækst samt forhøjet relativ nyrevægt og
øget relativ foderindtagelse. Der var mindre skader på nyrerne på alle dosisniveauer.
På det højeste dosisniveau var der øget postimplantations tab ligesom
fostervægten var 33% lavere end hos kontroldyrene - på det mellemste dosisniveau
var fostervægten nedsat 11%. Ved 175 mg bor/kg lgv var der signifikant
øget forekomst af misdannelser fortrinsvis i form af skeletmisdannelser, herunder
for kort ribben nr. 8. I denne undersøgelse blev NOAEL for udviklingsskader
fastsat til 43 mg bor/kg lgv /ECETOC/.
I undersøgelser med rotter fik grupper med 30 Sprague-Dawley hunrotter borsyre
i foderet i hele drægtighedsperioden, dag 0-20, i gennemsnitlige daglige
doser svarende til 0; 13,7; 28 og 58 mg bor/kg lgv. Herudover fik en gruppe
indgivet 94 mg bor/kg lgv på dag 6-15 i perioden. Der var effekter hos moderdyrene
ved 28, 58 og 94 mg bor/kg lgv. i form af øget relativ lever- og nyrevægt
og nedsat tilvækst på de 2 højeste dosisniveauer. Der var øget forekomst
af resorptioner (36%, 4% hos kontroldyr) og fosterdød ved 94 mg bor/kg lgv.
Gennemsnitsfostervægten pr. kuld var nedsat hos alle eksponerede dyr. Procenten
af misdannede fostre pr. kuld var forhøjet ved doser 28 mg bor/kg lgv,
specielt i form af skeletmisdannelser. Herudover var der skader på øjnene og
centralnervesystemet. 13,7 mg bor/kg lgv var LOAEL i denne undersøgelse for
udviklingsskader, og NOAEL for effekter hos moderdyr /IPCS/.
I forsøg på at fastsætte en NOAEL for udviklingsskader og undersøge om afkommet
indhenter det prænatale vægttab, fik grupper med ca. 30 Sprague-
Dawley (CD) hunrotter indgivet borsyre gennem foderet i gennemsnitlige daglige
doser svarende til 0; 3,3; 6,3; 9,6; 13,3 og 25,0 mg bor/kg lgv. Fase 1 dyr
blev aflivet på dag 20. Fase 2 dyr blev eksponeret for tilsvarende mængder bor
(0; 3,2; 6,5; 9,7; 12, 9 og 25,3 mg bor/kg lgv), men fødte deres unger på dag 21
og blev herefter aflivet. Der var kun ganske svage effekter hos moderdyrene i
form af vægtændringer.
Hos fase 1 dyr var der effekter på udviklingen hos afkommet ved doser på 13,3
mg bor/kg lgv og derover. Nedsat gennemsnitlig fostervægt pr. kuld og skeletmisdannelser,
herunder for kort ribben nr. 8, var mest udtalt på højeste dosiniveau.
Hos fase 2 dyr var der ikke nedsat fostervægt, hvilket tyder på, at afkommet
indhenter vægttabet allerede første dag efter fødslen. På højeste dosiniveau
var der en øget forekomst af for kort ribben nr. 8. NOAEL for prænatal
og postnatal toksicitet blev fastlagt til henholdsvis 9,6 og 12,9 mg bor/kg lgv,
mens LOAEL var henholdsvis 13,3 og 25,3 mg bor/kg lgv. /ECETOC//IPCS/
Ud fra de gennemgåede undersøgelser er rotten mest følsom overfor bor. Der
blev set udviklingsskader hos rotten ved dosisniveauer, der ikke medførte ef-