Evalueringsrapport for skoleåret 2005-2006

Uddannelsesrådet i Århus Amt 

Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge 

Indhold Side 

1 Baggrund for Projektet 2 

2 Organisering af Projektet 3 

3 Fælles mål 4 

4 Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret 2005 - 2006 5 

5 Konklusioner og erfaringer fra skoleåret 2005-2006 6 

6 Følgegruppens fremadrettede anbefalinger 7 

7 De deltagende skolers rapporter med bilag 

EUD, Aarhus tekniske Skole 

EUD, Århus Købmandsskole, Sønderhøj 

Social- og Sundhedsskolen i Århus 

HHX, Århus Købmandsskole, Vejlby 

HHX, Århus Købmandsskole, Viby 

HTX, Aarhus tekniske Skole, alle afdelinger 

Aarhus Katedralskole 

Langkær Gymnasium og HF 

Viby Amtsgymnasium og HF 

Marselisborg Gymnasium (kommer ikke) 

Risskov Amtsgymnasium (kommer ikke) 

Århus Statsgymnasium (kommer ikke) 

8 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for 

Undervisning 

9 Fælles materiale til skoleåret 2006-2007 48 

10 Bilag til Rapporten: 

1. Program for evalueringskonferencen 21.03.06 

2. Kommissorium for Følgegruppen 

Rapportgruppen under følgegruppen 

Anders Harboe Andersen, Hanne Lisbeth Nielsen, Bodil Thomsen, Tine Ørum Secher, Annette Düring 

Bodil Hahn Petersen, Sine Dalsgaard, Annette Kirketerp Nørgaard, Ruth Jensen 

8 

8 

14 

16 

17 

22 

27 

37 

43 

45 

46 

47 

49 

50 

52

Læsning hos unge på ungdomsuddannelserne 

2005-2006 

1. Baggrund for projektet 

Projektet blev iværksat som forsøg under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret 2003-2004 

med fokus på de unges læsefærdigheder og har nu afsluttet sit tredje forsøgsår. Antallet af 

institutioner, der er med i projektet er øget, så stort set alle ungdomsuddannelser i Århus-området er 

med i større eller mindre grad. 

Baggrunden for projektet skal søges i de danske og internationale undersøgelser, der har påpeget, at 

både danske børn, unge og også voksne synes at være dårligere læsere end tilsvarende grupper i de 

lande vi normalt sammenligner os med. 

En tidligere, lokal Århus-undersøgelse i folkeskolen viste, at de dygtige læsere tilsyneladende var 

blevet middel, hvilket betød, at det generelle niveau var dalet. Det smittede naturligvis af op ad i 

systemet til ungdomsuddannelserne, hvor det viste sig, at overraskende mange elever, også på de 

gymnasiale uddannelser, læste langsomt og usikkert. 

Denne viden inspirerede til samarbejdet om læseprojektet, som er gennemført på 

ungdomsuddannelserne i Århus-området i perioden 2003-2006. 

Med hensyn til folkeskoleområdet har Århus Byråd besluttet at læseprøve elever på 3. klassetrin og 

8. klassetrin hvert andet år. Prøven på 8. klassetrin blev gennemført for første gang i september 

2004. Prøven omfatter opgaver i punktlæsning, intensiv læsning af ældre avistekst, vurdering af 

elevernes læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst samt spørgsmål om elevernes 

læsevaner. Det bliver spændende at se, om der kan spores en øget effekt hos de unge fra 9. klasse, 

som begynder en ungdomsuddannelse i august 2006, og som var de første, der blev læsetestet i 8. 

klasse. 

Måske kan vi allerede i indeværende skoleår begynde at mærke effekten af det fokuserede 

læsearbejde i folkeskolen, da der har vist sig en tendens til, at en større procentdel af eleverne i 

testgrupperne læser hurtigere end for tre år siden og med en god læseforståelse. Det vil sige vi har 

flere elever, der nu starter en ungdomsuddannelse med en normal læsehastighed. Og færre i gruppen 

med langsomme læsere. Vi ser også at eleverne stadig gør store fremskridt i læsehastighed og 

læsesikkerhed i forbindelse med læseprojekternes kurser på skolerne, så vi får flere hurtige læsere 

og flere gode normale læsere. 

Den fælles ambition synes således at være på vej til at lykkes mht at højne læsesikkerheden hos de 

normalt-læsende elever, som er langsomme og usikre læsere, men som ikke har dyslektiske 

problemer. 

Det vil sige elever med ordblindeproblemer og andre indlæringsvanskeligheder ikke er målgruppe 

for dette projekt. De skal stadig vurderes individuelt og tilbydes særlig hjælp via læsepædagogerne. 

2

2. Organisering af projektet 

Uddannelsesrådet nedsatte i foråret 2004 en permanent Følgegruppe bestående af repræsentanter fra 

alle ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommunale Skolevæsen og 

Århus Amt. Følgegruppen har til opgave at organisere, inspirere og evaluere projektet en gang om 

året. Den fungerer som ekspertgruppe både for de deltagende skoler og for Uddannelsesrådet. 

Følgeruppen arbejder inden for rammerne af et kommissorium vedtaget i Uddannelsesrådet for 

Århus-området. (Se bilag 2) 

Følgegruppen tildeltes følgende opgaver: 

• Følge og evaluere pilotprojektet ”Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne” med 

bl. a. fælles læsetests og opfølgning. 

• Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og 

på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. 

• Skabe større bevidsthed og forståelse for ”læsekultur”, læsning og læseformer hos både 

elever og lærere. 

• Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe 

velunderbyggede og informerede beslutninger på området. 

• Være ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året 

• Følgegruppen holder mindst to møder om året. 

Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. 

Succéskriterier: 

• At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. 

• At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. 

• At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, 

Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for undervisning. 

• At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen 

fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. 

Medlemmer af Følgegruppen: 

Institution Medlemmer 

Aarhus tekniske Skole Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX 

Århus Købmandsskole Bodil Thomsen, HG; Tine Ørum Secher, HHX 

Alment Gymnasium Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF; Sine 

Dalsgaard, Aarhus Katedralskole 

SOSU, Århus Hanne Nielsen 

Århus Kommunes Bibl. Anne Mulvad 

Pæd-Psyk Rådgivning Lis Sehested (orienteres om arbejdet) 

Århus Amt Ruth Jensen 

Århus Kommune Lone Abildgaard (deltager efter aftale) 

3

Følgegruppen fremlægger i april 2006 for Uddannelsesrådet følgende resultat af deres arbejde i 

skoleåret 2005-2006: 

• Rapport om Læseprojektet i ungdomsuddannelserne i skoleåret 2005-06, som er en 

fælles evalueringsrapport med resultatter og konklusioner på årets arbejde og anbefalinger 

til Uddannelsesrådet om det fremtidige arbejde. 

Følgegruppen udsender i juni 2006 følgende til gennemførelse i skoleåret 2006-2007: 

• Et fælles testmateriale til brug på erhvervsuddannelserne og social- og 

sundhedsuddannelserne. 

• Et fælles testmateriale til brug på de gymnasiale uddannelser. 

• En vejledende gennemførelsesplan for skoleåret 2006-2007. 

• Forslag til initiativer i samarbejde med andre interessenter som f. eks. Århus Kommunes 

Biblioteker. 

3. Fælles mål 

Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne om fælles læsetests, fælles opfølgningsstrategier har 

følgende formål: 



• Skabe større bevidsthed om sprogets strukturer og regler, herunder grammatik. 

• Motivere eleverne til at gøre læsning og gode læsefærdigheder til deres eget projekt, så de 

oplever både gevinsten ved og nødvendigheden af at være sikre læsere. 

• Forbedre elevernes læsefærdigheder, så de bliver hurtigere og sikrere læsere med en bedre 

forståelse. 

• Motivere elever og faglærere til at arbejde bevidst med faglige læsningsstrategier. 

• Blive bedre til at tydeliggøre krav og forventninger til læse- og formuleringsfærdigheder på 

det pågældende niveau. 

Vi tester for at blive klogere på, hvad vi gør bagefter med ALLE elever. Det vil sige, der er mere 

fokus på opfølgningen end på selve testen. 

Vi tester for at kunne lægge en hensigtsmæssig strategi. 

Vigtige indsatsområder er: 

o hurtiglæsning og forståelse 

o ordforståelse 

o forforståelse 

o faglig læsning 

4

4. Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret 2005 - 2006 

Rammerne for gennemførelse af projektet i indeværende skoleår 2005-2006 er baseret på følgende 

indstilling fra følgegruppen, vedtaget af Uddannelsesrådet i Århus-området i April 2005. 

• Læseprojektet fortsat har forsøgsstatus i skoleåret 2005-06, og der arbejdes i perioden på at 

gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes 

tilbud til de nye elever, tilpasset uddannelserne og de nye reformer. 

• Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger forventes at deltage fra skoleåret 2005-2006. 

• Det fælles testmateriale opdateres og revideres løbende. 

• Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, 

herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. 

• Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. 

• Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og 

videreføres. 

• Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og 

læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. 

• Samarbejdet med andre instanser bl. a. Amtscentret for Undervisning og Århus Kommunes 

Biblioteker fortsættes og udvikles. 

• Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. 

Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens 

arbejde med evaluering, konference og kurser. 

Til overvejelse: 

Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer 

og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 

5

5. Konklusioner og erfaringer fra skoleåret 2005 – 2006 

Rapporterne fra de enkelte forløb i pilotprojektet viser både fælles erfaringer og fælles konklusioner 

såvel som de individuelle erfaringer og konklusioner, som kan læses i rapporterne. 

De væsentligste fælles erfaringer og konklusioner er: 

• Trods stigningen i antallet af elever med normal læsesikkerhed, viser testene, at alle 

deltagende skoler stadig har mange langsomme læsere (mellem 1/4 – 2/3). Flest på 

erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og færrest på de gymnasiale 

uddannelser. 

• Opfølgning, undervisning og træning virker og giver meget positive fremskridt i 

læsehastighed og sikkerhed. 

• Opfølgningen på testene vurderes at påvirke gennemførelseschancen positivt, men er ikke 

dokumenteret. 

• Læseprojektet skal integreres i den daglige undervisning og gennemføres i et samarbejde 

mellem faglærerne og vejlederne. Dette er allerede ved at ske på nogle skoler, hvor læsetests 

og læsekurser er en integreret del af introduktionsforløbet og grundforløbet. 

• Vidensdeling og efteruddannelse i faglig læsning af de deltagende lærere og vejledere er 

vigtig. 

• Alle elever er testet og undervist i hurtiglæsning og læsestrategier og en del lærere og elever 

er undervist i faglig læsning. 

• De opnåede færdigheder skal vedligeholdes i hele forløbet for at have langtidseffekt. 

• Målsætningen med at få alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger til at deltage fra 

skoleåret 2005-2006 er det ikke lykkedes at opfylde. Alle erhvervsskoleafdelinger og sosu er 

efterhånden kommet med; derimod kniber det med at få de sidste almene gymnasier med (se 

senere i rapporten). 

• Målsætningen om at udvikle et bredere samarbejde med bl. a. Amtscentret for Undervisning 

og Århus Kommunes Biblioteker har ikke kunnet opfyldes. Den primære årsag har været 

opstart og gennemførelse af de nye gymnasiereformer i alle de gymnasiale uddannelser, som 

har krævet mange ressourcer på skolerne. 

• Målsætningen om at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og 

læseopmærksomhed fra 5-6. klasse har kun været indirekte og uformelt opfyldt via 

rapporten og dialogen i forskellige fora. Der har ikke været tæt eller systematisk kontakt 

med Århus Skolevæsen, da deres repræsentant i Følgegruppen kun deltager i møderne efter 

aftale, men holdes fuldt orienteret via dagsordener og referater. 

6

6. Følgegruppens fremadrettede anbefalinger baseret 

på fælles erfaringer og konklusioner: 

På baggrund af erfaringerne fra arbejdet med læseprojekterne i skoleåret 2005-06 anbefaler 

Følgegruppen, at 

• Læseprojektet forsættes i skoleåret 2006-07, og at der stadig arbejdes på at gøre 

læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud 

til de nye elever. 

• Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra skoleåret 2006- 

2007. 

• Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. 

• Der fortsat sættes fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, 

herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. 

• Der fortsat arbejdes med evaluering og vidensspredning. 

• Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og 

videreføres. 

• Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og 

læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. 

• Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og 

udvikles. 

• Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. 

• Følgegruppen konstituerer sig med ny indkalder og sekretær ved Århus Amts udtræden af 

gruppen. 

• Det overvejes at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i 

præsentationskurser. 

Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens 

arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. 

Til overvejelse: 

Følgegruppen genfremsætter følgende overvejelse: 

Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer 

og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 

7

7. De deltagende skolers rapporter med bilag 

Aarhus tekniske Skole, 

Erhvervsuddannelserne (eud), 

Anders Harbo Andersen 

Evalueringsrapport for skoleåret 2005-06 

Læsevejledning] 

Unge og voksne på erhvervsuddannelser (EUD) hedder ”elever”, mens unge og voksne på 

Forberedende voksenundervisning (FVU) hedder ”deltagere”. 

Læse- og skrivekrav i erhvervsuddannelserne 

Langt de fleste job forudsætter i dag gode læsefærdigheder, og der er en tendens til et stigende krav 

til ansattes læsefærdigheder især inde for højteknologiske brancher. Voksne uden eksamen og 

uddannelse er således i stor risiko for at blive sat uden for arbejdsmarkedet, og dermed er de i risiko 

for at blive marginaliserede i informationssamfundet. Erhvervsskolernes tilbud er målrettede denne 

gruppe. 

Erhvervsskolen stiller store krav til elevernes 

danskfærdigheder 

Reformer på erhvervsuddannelsesområdet siden begyndelsen af 1990’erne, har været mangfoldige 

og de går til stadighed i retning af, at der stilles større og større krav til elevernes læse-, skrive og 

regnefærdigheder. Mængden af læsestof er øget, og der er et stigende krav til skriftlighed. Der skal 

skrives procesrapporter, udfærdiges portofolie og flere fag afsluttes med skriftlige prøver/eksamen. 

Eksamenskrav i flere fag og ændrede svendeprøvevilkår giver nye betingelser for at kunne 

gennemføre en faglært uddannelse. Som eksempel kan nævnes, at den skriftlige del af 

svendeprøven tidligere var en multiple choice test, nu er det en skriftlig prøve, hvor spørgsmålene 

skal læses, forstås og besvares skriftligt – præcist og tydeligt. 

Flere unge og voksne påbegynder i dag i forhold til tidligere en faglig uddannelse. Det kan godt 

lade sig gøre at gennemføre en faglært uddannelse på trods af utilstrækkelige danskkundskaber. 

Unge og voksne der ikke har de nødvendige læse- og skrivekundskaber, kan bl.a. deltage i læse- og 

8

skriveundervisning på teknisk skole og/eller de kan benytte computer med oplæsnings- og 

skrivestøtteprogrammer. 

Et stigende antal indvandrere og efterkommere ønsker at tage en faglig uddannelse, men mange har 

ikke de nødvendige skolekundskaber og har ofte ikke gennemført alle klassetrin i folkeskolen. 

På erhvervsskolerne følger eleverne selv aktivt deres vej gennem uddannelsen via den elektroniske 

elevplan. Med elevplan følger samtidig krav om selvstændighed kombineret med gode færdigheder 

i at læse, skrive og bruge IT. Som følge af disse uddannelsesmæssige krav startede Aarhus tekniske 

Skole (AtS) for næsten ti år siden en række initiativer. 

Projekt om udvikling af en læsevejlederfunktion på Aarhus 

tekniske Skole (AtS) 

I perioden 1996 – 1997 udviklede vi på AtS en læsevejlederfunktion med visitering, vejledning og 

udbud af læse- og skriveundervisning. De centrale elementer har været daglige træffetid til en 

læsevejleder, udvikling at screeningsmateriale, læse- og skriveundervisning efter behov i 

tilknytning til de forskellige indgange på EUD og større tilgængelighed til IT baserede hjælpe- og 

støttemidler. 

Projekt om ”Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne 

2003-2004”. 

Projektet er iværksat under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret 2003-2004 som et 

initiativ, der fokuserer på de unges læsefærdigheder. Projektrapporten kan downloades på 

www.aaa.dk. 

Projektet har bl.a. resulteret i en aftale om, at alle der starter en ungdomsuddannelse i Århus, dvs 

AtS, Århus Købmandsskole og SOSU bliver screenet med materiale, der er udviklet på AtS. 

Screeningsmaterialet er blevet digitaliseret, således at testen også kan udføres på computer. 

Målgruppen for projektet er alle ungdomsuddannelser og derfor er gymnasieområdet også med. Her 

foregår arbejdet lidt anderledes med større fokus på at øge læsehastigheden og forbedre 

læsestrategier. 

Projektet kører videre på den måde, at repræsentanter fra uddannelsesstederne arbejder i en 

følgegruppe, der evaluerer indsatsen for evt. at tage nye initiativer. Der afholdes en årlig 

evaluerings- og kursusdag med fokus på aktuelle og relevante områder inden for projektets 

beskrivelse af indsatsområdet. 

Specialpædagogisk støtte (SP) 

Uddannelse til alle uanset handicap er grundlaget for loven om SP-støtte. Unge og voksne med 

læse- og skrivevanskeligheder samt ordblinde hører med til denne gruppe og de kan derfor 

kompenseres og hjælpes. Denne hjælp og støtte er individuelt betinget og gives derfor kun efter en 

nøjere vurdering og afklaring. 

9

I dag formuleres SP-støtte som: 

”Specialpædagogisk støtte er de aktiviteter, hvormed dine fremtidige lærere og erhvervsskolen 

tilrettelægger den almindelige undervisning, så dine forudsætninger for at tage en uddannelse også 

imødekommes. Støtten har til formål, at en elev inden for rammerne af undervisningen forstår og 

selvstændigt kan arbejde med uddannelsens indhold - på skole, i praktik og under hjemmearbejde.” 

(SUstyrelsen, SPS-enheden Kontaktperson: Knud Møller telefon 33 26 86 13) 

AtS fik Årets Læseinitiativpris 2004 for at give ”læsesvage elever, som forlader folkeskolen, den 

nødvendige støtte til at gennemføre en praktisk og teoretisk faglig uddannelse”. Læs mere: 

http://www.laeseinitiativ.u-net.dk 

Forberedende Voksenundervisning (FVU) på teknisk skole 

Siden sommeren 2001 har Aarhus tekniske Skole kunnet udbyde FVU som tilbud til egne elever i 

forlængelse af den obligatoriske undervisning på teknisk skole, til medarbejdere på virksomheder 

(virksomhedstilrettet undervisning) og til andre som opfylder kravene for at følge FVU (alle der er 

fyldt 18 år). 

Undervisningsmiljøet 

For at undervisningen på læse-, skrive- og regneværkstederne skal nytte noget, er det vigtigt, at 

deltagerne føler sig trygge og tilfredse med at komme der. Det er også vigtigt, at læreren er 

engageret i dette særlige arbejdsfelt, og det skal helst være den samme lærer, deltagerne møder fra 

gang til gang. Mange deltagere vil gerne følge kurserne flere gange om ugen for at få et så stort 

udbytte som muligt. For at fastholde deltagerne i undervisningen er det vigtigt, at det er rart, 

hyggeligt og sjovt at gå på læse-, skrive- og regnekursus eller til FVU. 

For at bringe voksne med læse- og skrivevanskeligheder videre, skal de beskæftige sig med at læse- 

, skrive eller regne i hovedparten undervisningstiden. Og for at det kan blive en succes, er det af stor 

betydning, at det der bliver arbejdet med er ”egne” hverdagstekster. Der skal foregå en løbende 

evalueres i forhold til de mål, der bliver aftalt ved begyndelsen at et forløb. Hvert trin (på FVUlæsning 

er der 4 trin) kan afsluttes med en prøve. 

Ord- og regneværksteder 

Værkstederne har til formål at støtte kortuddannede voksne i at gennemføre en erhvervsrettet 

efteruddannelse. I værkstederne får de voksne et stående tilbud om individuelt tilpasset træning og 

understøttende undervisning i læsning, skrivning, regning og matematik, som knytter sig til deres 

efteruddannelse. Skolen forpligtiger sig til at udbyde ord- og regneværkstederne i 37 timer pr uge. 

Kursisterne tilbydes desuden læse- og skrivekurser som et ekstra tilbud. 

10

[faktaboks] 

AtS har etableret 4 ord- og regneværksteder svarende til en på hver af skolens adresser. Et ord- og 

regneværksted er et undervisningslokale med 7-10 computere, der har særlige undervisnings- og 

støtteprogrammer samt scannere med OCR og scannerpenne. På alle skolens computere, der er 

tilsluttet undervisningsnettet, er der adgang til programmer fra Skoleaftale 1 ved Mikroværkstedet. 

Uddannelse af lærere 

Fra skoleåret 1996/97 har vi på AtS fået uddannet læselærere og læsepædagoger. Og med opstart af 

FVU i 2001 er der yderligere blevet uddannet og efteruddannet lærere til FVU området. Fra den 1.8. 

2005 er det et krav, at undervisere på FVU har en af undervisningsministeriet godkendt uddannelse. 

Uddannelsen foregår på et CVU og er en del af diplomuddannelsen. 

Som det ses af oversigten er der i dag en bred vifte af uddannede lærere på AtS’ uddannelser. 

Uddannelse Eud HTX Under 

uddannelse Timelærere 

FVU-læsning 6 2 3 

Læselærer 4 

FVU-matematik 3 1 1 

FVU-tosprogslærer 1 

FVU-ordblindelærer 1 

Udviklingsarbejder 

Sideløbende med uddannelsen af lærere har vi med projektarbejder på skolen været med til at 

udvikle nye undervisningstilbud og screeningsmateriale. Tre læsevejledere har en tværgående 

funktion med at organisere og udvikle læsevejlederfunktionen og undervisningstilbud på skolen. 

11

Hvem benytter sig af læse- og skrivetilbuddene? 

Der er et stigende antal unge og voksne, som benytter sig af FVU-tilbuddet. De kommer med vidt 

forskellig baggrund, forudsætninger og formål for deltagelse. 

Interne deltagere 

De interne deltagere er primært fagligt interesserede, der ønsker at blive bedre til fagene og ønsker 

at bestå en kompetencegivende uddannelse. Nogle deltager i FVU fordi de gerne vil forbedre sig 

inden for grundforløbet (fx køkken- eller cateruddannelse), andre deltager i FVU inden 

hovedforløbet dvs. mellem skoleopholdene (i praktiktiden). Disse undervisningsforløb planlægges i 

samarbejde mellem deltager, mester og lærer på hovedforløbet. 

FVU hjælper mange deltagere således, at de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse og til 

evt. at fortsætte med en videreuddannelse. 

Eksterne deltagere 

”Spids pennen kampagnen” var rettet mod modne voksne, som ikke har brugt skriftsproget ret 

meget, og som ofte ikke er fortrolig med brug af computere. Deltagerne får genopfrisket stavning 

og skriftlig formulering, og de begynder at læse mere. Deltagerne kommer fra mange forskellige 

faggrupper og aldersklasser – nogle i en alder af op til 60-70 år. Formålet med at deltage er at blive 

bedre til at klare dagligdagen. Nogle bliver interesserede i at videreuddanne sig, og andre ønsker at 

blive bedre til at hjælpe børnene med lektier. Nogle starter på FVU med henblik på at kvalificere sig 

til en bestemt uddannelse, men en del skifter dog uddannelsesønske undervejs i forløbet, som følge 

af råd og vejledning i FVU-forløbet. 

Deltagerne får et bedre selvværd og får styrket deres selvtillid. Det kan være med til at ændre deres 

status således, at de involverer sig mere socialt og i samfundet. 

I dette efterår starter en ny, men tilsvarende kampagne ”Læs for livet”. 

Tosprogede deltagere 

Nogle tosprogede deltagere ønsker at styrke deres danskfaglige kompetencer, således at de bliver 

bedre til at klare en uddannelse og et arbejde. Deres FVU går ofte forud for påbegyndelse af en 

uddannelse. 

De tosprogede deltagere indgår naturligvis i de to ovennævnte grupper samt i gruppen af unge 

under 18 år, men de har ofte forventninger om, at det er et sprogkursus. De ønsker et tæt samarbejde 

med lærerne om afleveringer og prøver. Mange stiller store krav til sig selv og vil aflevere noget 

nær det perfekte. Eksterne tosprogede har ofte et ønske om at følge en danskundervisning, hvor der 

ikke kun er andre tosprogede, De vil gerne være på hold hvor der også er etniske danskere. FVU er 

et godt sted at sætte fokus på ”før-fagsprog”. Alle skal lære et nyt fagsprog ved uddannelsesstart – 

men hvis man ikke kan forstå de ord og billeder, der bruges som forklaring på det nye fagsprog – så 

går det galt.” (se Annette Lauridsen s.4) 

Unge deltagere 

De helt unge under 18 år har ikke altid den store interesse i at følge et læse- og skriveforløb, selv 

om de har et stort behov for det. Afstanden til deres folkeskoleforløb er meget kort, og ofte har de 

12

dårlige oplevelser med deres præstationer her. Det er tit elever fra denne gruppe, der dropper ud af 

uddannelsen eller skifter uddannelse (uddannelsespendlere). 

Skal det lykkes med at motivere elever fra denne gruppe til at arbejde med deres læse-, skrive- og 

regnefærdigheder, så skal kontaktlæreren fra starten af grundforløbet lave aftaler om, at tiden på 

grundforløbet skal udnyttes til dette. Det vil være en stor hjælp for eleven, hvis kontaktlæreren 

sammen med praktikstedet aftaler, at eleven kan fortsætte med at benytte læse-, skrive- og 

regneværkstederne i praktiktiden. 

Når læse-, skrive og regneundervisningen herunder FVU skal lykkes 

Det er vores oplevelse, at mange deltagere får et stort udbytte af at følge undervisningen på FVU 

holdene. Selv om det ikke kan måles direkte, så er vi overbeviste om, at flere har bestået deres 

uddannelse fordi de har fulgt FVU gennem længere tid. Vi mener, at vi med ”Århus modellen” 

giver mange unge og voksne en god og nødvendig ekstra mulighed for at kunne gennemføre en 

faglig uddannelse, blandt andet fordi 

• Der er lagt stor vægt på lærernes grund- og efteruddannelse. 

• Elevernes uddannelsesplaner fra folkeskolen bruges aktivt, når de starter på en teknisk skole 

(af kontaktlærerne). 

• Eleverne screenes i dansk og matematik ved starten af et uddannelsesforløb. (ved 

uddannelsesstart) 

• Elever, der ikke har tilstrækkelige skrive-, læse- og/eller regnefærdigheder, tilbydes 

vejledning og rådgivning ved uddannelsesstart og løbende igennem uddannelsen. 

• Der er undervisningstilbud til alle, som har behov for mere dansk- og 

matematikundervisning. 

• Grundforløbet kan forlænges op til 60 uger, hvilket giver bedre muligheder for at forberede 

eleverne til det videre uddannelsesforløb. 

• Der indgås aftaler med praktikstedet, så eleverne kan følge læse-, skrive- og/eller 

regnekurser i praktiktiden, fx en halv dag om ugen. 

• Der tilbydes kompenserende undervisningsmidler til ordblinde elever med behov fra den 1. 

skoledag i uddannelsen. 

• Der tilbydes en grundig indføring/instruktion i at benytte ordblinderygsækken. 

Litteratur 

Arnbak, E. og Borstrøm, I,: FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og 

skriveundervisningen. Undervisningsministeriet, 2004 

Elsborg, Steen, DPU –Jensen, Ulla Højmark, DPU og Seeberg, Peter SDU: Muligheder for 

mønsterbrud i ungdomsuddannelserne. Arbejdsrapport om social mobilitet og intergenerationel 

uddannelsesmobilitet, Mønsterbryderprojektet 2004-2006, Rapport 1. 

Lauridsen, Annette E.: Hvordan sikrer vi, at alle unge får en erhvervsuddannelse med kvalitet og 

attraktivitet i behold? Artikel skrevet i forbindelse med oplæg i Globaliseringsrådet den 25. august 

2005. 

Mange elever i ungdomsuddannelserne har for dårlige danskfærdigheder. Det viser undersøgelser, 

som handler om etniske minoriteter, men det er formentlig også et generelt problem, som gør sig 

gældende hos etnisk danske elever. Den udbredte diskussion om PISA-undersøgelserne har 

endvidere peget på dette særlige problem. Ungdomsuddannelserne er i en vis forstand sidste chance 

for at gøre noget ved problemet – i de videregående uddannelser er det ikke muligt også at have tid 

til at opdyrke manglende danskfærdigheder. 

13

EUD, Sønderhøj, Viby 

Århus Købmandsskole 

Bodil Thomsen 

Evalueringsrapport 2005-2006 

Også i år har vi brugt testen, der er udviklet af Århus Tekniske Skole. På baggrund af 

testresultaterne formerer vi hg1-klasserne. I august startede vi 9 klasser, hvor eleverne således blev 

placeret efter danskniveau på baggrund af testresultaterne. På denne måde opnår vi en vis 

homogenitet i klasserne, så der ikke er alt for stort niveauspring i den enkelte klasse. Herved er der 

langt større mulighed for, at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og 

der kan opnås en progression i undervisningen. 

På baggrund af testen blev en af klasserne et såkaldt valgfrit (supplerings-/forlænget) forløb, hvor 

der er mulighed for at øge undervisningen med op til 40 uger, hvis eleverne har behov for det. 

Denne klasse med de svage læsere og skrivere kørte forsøgsvis indtil jul. Undervejs viste det sig, at 

langt den største del af eleverne havde et dansk niveau, der svarer til 3. – 5. klasse. Disse elever 

blev ”sendt” til UU-vejledningen, mens resten af klassen kom på skolens afdeling på Bryggervej, 

hvor der er en klasse for svage læsere og skrivere. 

På hg for voksne har der været tradition for at niveaudele eleverne på en anden måde, idet de 

voksne hg’er i starten af deres grundforløb skal skrive en større opgave, som dansklærerne vurderer 

og bruger som baggrund for niveauinddeling. Alle elever får efter denne opgave en individuel 

samtale med dansklæreren, der sammen med eleven vurderer den enkeltes skriftlige problemer. Ved 

denne samtale opfordres de elever, der har behov for det at følge fvu. Vi har pt. 5 voksenklasser, og 

det er primært elever fra disse 5 klasser, der er deltagere i vores fvu-forløb. 

Vi har én fvu-klasse, der undervises en gang om ugen efter skoletid. Foruden elever fra 

voksenklasserne er der 3 deltagere, der er detailhandelselever og følger fvu’en, fordi de har behov 

for ekstra dansk for at blive bedre til at klare læsning og skrivning på arbejdspladsen, og fordi de 

har behov for ekstra dansk for at kunne gennemføre deres fagprøve. Desuden er der på fvu-forløbet 

én ungdomselev. Eleverne i ungdomsklasserne kan også følge fvu, men de er indtil videre ikke 

særligt motiverede for dette tilbud, bl.a. fordi fvu’en er placeret efter den ordinære skoletid, hvor 

rigtig mange ungdomselever har erhvervsarbejde. I stedet har elever fra ungdomsklasserne 

mulighed for lektiehjælp i forhold til de fag på grundforløbet, hvor de især oplever problemer. 

Lektiehjælpen foregår en gang om ugen og tilrettelægges efter deltagernes behov. Det har her vist 

sig, at ungdomselevernes store problem er faget erhvervsøkonomi, så lektiehjælpen har primært 

fungeret som en afhjælpning af dette fag. 

Af yderligere tiltag har skolen lige oprettet en jobsøgningscafé, hvor eleverne kan få hjælp til at 

skrive ansøgninger, få afklaret ønsker, blive klædt på til jobsamtalen m.v. Dette tiltag er helt nyt, så 

fremtiden vil vise, om det er et tilbud, eleverne vil benytte sig af og have gavn af. Her er det jo ikke 

læse- skriveproblemer, der er i fokus, men det er et tilbud for de elever, der har svært ved at 

formulere sig, så også disse kan komme bedre i gang med deres jobsøgning 

14

Fremtiden 

Med de øgede gærdehøjdekrav, hvor der inden for de forskellige merkantile områder stilles større 

krav til elevernes faglige niveau (bl.a. skal eleverne have bestået dansk på c-niveau, hvis de skal 

have en elevplads inden for kontorområdet), er der ingen tvivl om, at elevernes danskfaglige 

færdigheder vil være i fokus. Der skal i den merkantile eud arbejdes målrettet på at udvikle 

elevernes danskniveau i alle fag, ikke kun i grundfaget dansk. 

Vi vil i fremtiden i højere grad arbejde med valgfrie forløb, da vi vil få mange unge med meget 

forskellig baggrund og forskelligt niveau, hvor der netop i de valgfrie forløb kan tages 

udgangspunkt i den enkeltes problemer, så undervisningen kan målrettes mod afhjælpning af 

individuelle problemer og fremme af den enkeltes motivation og faglighed. 

På voksenforløbene vil vi i fremtiden inddrage læsetesten som supplement til den skriftlige test, så 

vi i højere grad kan få et indtryk af deltagernes læsehastighed og –færdighed. Alle voksenelever 

starter med et forløb i studieteknik, og her vil vi i fremtiden kunne bruge testens resultater til at 

sætte mere fokus på læsestrategier og læseteknik. 

Vi håber på, at der i fremtiden vil være behov for mere end ét fvu-forløb, så vi kan gøre fvu’en så 

fleksibel som mulig, så flere kan gøre brug af det gode tilbud, fvu’en er. 

15

Social og Sundhedsskolen i Århus 

Hanne Lisbeth Nielsen 

Evalueringsrapport 2005-2006 

Inden uddannelsesstart er alle elever til en samtale med studievejleder. Ved denne samtale tages 

forhold omkring elevernes læsning og skrivning op. Er der problemer på dette område, opfordres 

eleverne til at henvende sig til skolens specialpædagogiske vejledning, for at få afdækket behovet. 

Når hjælpen handler om etablering af og undervisning i brug af forskellige hjælpeværktøjer, er dette 

ofte etableret, før eleverne starter på uddannelsen. 

De elever, som ikke før studiestart har henvendt sig, kan naturligvis gøre det, når som helst i løbet 

af deres uddannelse. 

Dansklærerne starter forløbet med at screene elevernes læse- og skrivefærdigheder, med det formål, 

at indplacere eleverne efter niveau. Denne screening medfører ikke for nuværende ekstra tiltag, men 

i nogle tilfælde kontakter dansklæreren den specialpædagogiske vejleder, hvis der registreres 

særlige problemer. 

Skolen har iværksat en ordning med mulighed for, at alle faglærere kan tilbyde elever, der har 

behov for det, ekstra undervisning en time om ugen. Tiden er skemalagt og klassens lærere er til 

disposition i tidsrummet. Her kan der bl.a. hentes hjælp til skrivning af opgaver i de enkelte fag. 

Tosprogede elever tilbydes i skoleperioderne samtale med sproglærer. Tidligere tilbød skolen 

desuden et særligt undervisningsforløb i skoleperioderne, som bl.a. omfatter udtaleundervisning, 

men erfaringerne er, at eleverne falder fra, når undervisningen ligger i skoleperioderne. I dag ligger 

tilbuddet i praktikperioderne (for hjælpernes vedkommende bliver det 2 x 4 måneder). Her oplever 

vi til gengæld at eleverne kommer hver gang, og profiterer meget af det. 

Skolen har et særligt grundforløb af et års varighed, målrettet tosprogede elever, som skal videre på 

social- og sundhedshjælperuddannelsen. 

På skolen er etableret et åbent læse- og skriveværksted med diverse IT-redskaber, ordbøger og ro til 

at arbejde. I øjeblikket er det ubemandet, med mindre en elev har lavet aftale om hjælp. Vi håber 

det kan videreudvikles til at være bemandet 1 - 2 timer om ugen. 

Fremtid. 

I 2004 blev nogle elever efter screening tilbudt et FVU-forløb. Af forskellige årsager var det ikke en 

succes. Mange elever faldt fra. Vi er nu igen ved at etablere FVU-undervisning, hvor vi tager højde 

for nogle af de årsager, vi ser til det store frafald. F.eks. vil undervisningen nu komme til at ligge i 

praktikperioderne. I første omgang gælder tilbuddet vore hjælperelever, hvor behovet umiddelbart 

er størst. 

Større fokus på faglig læsning, således at der kommer fokus på læsning i alle fag. Enighed om 

terminologi faglærerne imellem og at bevidstheden om læsestrategier højnes. Hertil hører også 

spotkurser for eleverne i faglig læsning. 

16


HHX, Vejlby Centervej 

Tine Ørum Secher 

Evalueringsrapport for skoleåret 2005-2006 

Rapporten indeholder følgende: 

1. Kort forløbsbeskrivelse 

2. Screeningsresultater 

3. Opfølgning 

4. Resultater af opfølgningen 

5. Konklusion 


Forløbet på Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej har fundet sted efter følgende 

model: 

Uge 32-35: Klasserne screenes. Dansklærerne gennemfører screeningen, hvorefter hele årgangen 

rettes af to lærere. 

Uge 37: Alle dansklærere modtager evalueringen af screeningen. 

Uge 36-40: Observationsperiode: Evalueringsmøde for 1. årsklassernes dansklærere, udarbejdelse 

af ”handlingsplaner” for den enkelte klasse i forbindelse med klasse- og teammøder og opfølgning 

på enkelte elever, herunder inddragelse af studievejlederne. 

Uge 41: Elever med læse- og skrivevanskeligheder indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen 

(AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. 

Uge 41: Kursus i faglig læsning. 

Fra uge 43 til 17: Ordskolen tilbyder udvalgte elever specialundervisning. Der har i denne omgang 

været tale om 6 ordblinde elever. 

Grundforløbet: Alle klasser gennemgår et 10 timers læsekursus, hvoraf 6 timer er basal 

læsetræning, mens 4 timer er knyttet til faglig læsning, der varetages af studieretningsfagene. 

Uge 1: Tosprogede elever indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at 

modtage kompenserende undervisning. 

Uge 3-17: Kompenserende undervisning for tosprogede elever. Der er flere forskellige 

undervisningsformer: hold med 7 elever (10 uger á 2 timer) eller hold med 3 elever (3 uger á 2 

timer). 


- Se konkrete resultater på bilag 1. 

17

Udfyldningsopgave: 

- 21,4 % af eleverne staver meget dårligt. 

- Der er en markant forskel på den bedste og den dårligste klasse, nemlig fra 5,3 % til 50 %. 

- Antallet af dårligere stavere er steget fra sidste skoleår med 3,9 %. 

Den individuelle opgave: 

- 21,8 % af eleverne dumper i den grammatiske test. Den største forskel i denne del af screeningen 

er på 38,1 % (1A vs. 1F). 

- I forhold til sidste års screening er der en stigning på antallet af elever, der ikke består den 

grammatiske test. Sidste år dumpede blot 12,46 %. 

Læsehastighed, forståelse, ordforklaring og resumé: 

- Elevernes læsehastighed har forbedret sig markant i forhold til sidste år. Ja, her er tale om en 

fordobling, hvor vi er gået fra en dumpeprocent på 43,43 % til 21,8 %. Læsehastigheden skal dog 

ikke analyseres isoleret, men i sammenhæng med forståelsesopgaverne, og set i denne 

sammenhæng falmer det positive resultat noget. 

- I år dumper 11 elever forståelsestesten, mens alle bestod sidste år. Novellen er relativ let at forstå, 

så det er noget bekymrende, at 11 elever har under 3 rigtige svar ud af 5. 

- Også i ordforklaringsopgaven er der en lille stigning i antal elever, der ikke består, nemlig fra 3 % 

til 4,3 %. 

- I evalueringen af en elevs screening spiller sammenhængen mellem læsehastighed og resumeet en 

vigtig rolle. For at tale om en markant fremgang inden for læsning og skrivning skal der gerne være 

en vis overensstemmelse mellem elevens læsehastighed og elevens evne til at reproducere det læste; 

læsningen skal altså være funktionel. På den baggrund er det bekymrende, at vi i år oplever en 

kraftig stigning i antallet af elever, der ikke får godkendt resumeet. Hvor vi sidste år dumpede 48 

elever ud af 297 (16,16 %), er vi i år oppe på 28,3 %. Mens resultaterne i forståelses- og 

ordforklaringsopgaven ikke har afveget meget klasserne imellem, er der mht. resumeet store 

forskelle. 

Konklusion: 

- Der er i alt en dumpeprocent på 15 %, hvilket svarer til 42 elever ud af 279. 

- Der vil på baggrund af denne screening være behov for at arbejde intenst med læsning og 

skrivning i flere klasser. Særligt skiller 1A og 1D sig ud. Inden for en opgave som resumeet er deres 

ikke-godkendte besvarelser også væsentligt ringere end niveauet i de øvrige klasser. 

- I flere klasser er der ligeledes en overvægt af tosprogede elever blandt de ikke-beståede. Igen er 

1D iøjnefaldende, idet 5 ud af 8 dumpede er tosprogede. 

Overvejelser: 

- Hvorfor er der så markante forskelle på klassernes resultater? 

- Spiller studieretningen en rolle? 

- Er der et mønster med hensyn til valg af 2. fremmedsprog? 

- Klarer de tosprogede sig godt nok? Ud af 42 dumpede elever er 14 tosprogede, hvilket vil sige, at 

de udgør 33,3 % af skolens samlede ikke-beståede. Dette tal skal så sammenholdes med, at vi 

faktisk blot har omkring 10 % tosprogede på hele årgangen. 

18


Vi har i år brugt mange resurser på opfølgningsdelen, idet vi har sat ind på følgende områder: 

klassen, den enkelte elev og efteruddannelse af underviserne. 

- På klasseplan arbejder vi fortsat med ”handlingsplaner”, hvor den enkelte klasses undervisere 

forholder sig til klassens samlede screeningsresultat. Alle klasser har gennemgået et mindst 10 

timers langt læsekursus, hvor de har stiftet bekendtskab med forskellige læseteknikker, og de er 

blevet introduceret til faglig læsning. Det er primært dansklærerne, der har stået for den basale 

læsetræning, mens studieretningsfagene har været ansvarlige for introduktionen til faglig læsning. 

Derudover har alle klasser i grundforløbet arbejdet med bl.a. arbejdsmetoder, hjælpemidler og 

notatteknikker. 

- Skolen har endvidere siden 2003/2004 haft et samarbejde med Ordskolen i Århus (AOF), hvor vi 

forsøgsvis har udvalgt nogle få elever til kompenserende undervisning. Det samarbejde har vi 

fortsat i dette skoleår. Ordskolens krav til deltagerne er markante skrive- og læsevanskeligheder 

(oftest tale om dyslektikere). Efter en visitationssamtale og en test er undervisningen ligesom sidste 

år rettet mod den enkelte elev, hvorfor der er blevet undervist i mange forskellige ”discipliner” som 

f.eks. læseteknikker, ordforråd, stavning og anvendelse af hjælpemidler. Ud over tiltaget rettet mod 

læse- og stavesvage elever har vi også øget vores indsats i forhold til svage tosprogede elever, idet 

de efter grundforløbet ligeledes har modtaget kompenserende undervisning, der også varetages af 

en underviser ved Ordskolen. 

- Studievejledningen har igen i år været aktiv i opfølgningsprocessen. Der er blevet foretaget en del 

evalueringssamtaler, hvor man har diskuteret elevens faglige kunnen og mulighed for at 

gennemføre uddannelsen. 

- Med den nye gymnasiereform har vi vægtet efteruddannelse af vores undervisere højt, hvorfor vi 

har kørt et internt 3 timers kursus i faglig læsning. Ca. 20 undervisere deltog i kurset, hvilket er en 

yderst tilfredsstillende andel af underviserne på første år. Kurset var endvidere rettet primært mod 

andre faggrupper end dansk. 


Vi har ligesom de tidligere år valgt ikke at screene alle klasser yderligere i løbet af året. Det er dels 

en økonomisk beslutning, da vi har valgt at anvende resurserne på området til læsekurser, 

kompenserende undervisning og til efteruddannelse. Efter læsekurset er det endvidere op til den 

enkelte klasses lærere at udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at der fortsat er fokus på såvel det 

studieforberedende, læseteknikker som faglig læsning. 

Vores samarbejde med Ordskolen er stadigt yderst udbytterigt. Det er meget vigtigt for vores 

ordblinde elever, at de modtager kompenserende undervisning. Det kan være svært at måle det 

konkrete udbytte, men der er ingen tvivl om, at den kompenserende undervisning kan være med til 

at fastholde eleven på uddannelsen. Der er endnu ikke foretaget elevevalueringer, men vi forestiller 

os, at elevernes udtalelser ligner sidste års evaluering, nemlig at undervisningen giver eleven bedre 

mulighed for at arbejde videre selv, og at de generelt opfatter det positivt, at tiltaget er rettet mod 

den enkelte elev. 

Den kompenserende undervisning rettet mod de tosprogede er endnu kun i opstartsfasen, hvorfor 

det er svært at konkludere noget. Allerede nu kan vi desværre se et problem i forbindelse med 

elevernes fremmøde, hvilket der kan være flere årsager til. En stor del af de tosprogede er socialt 

svage elever, der har en høj fraværsprocent. De har endvidere svært ved at magte flere lektioner ud 

over den almindelige undervisning. Vi kan også allerede nu konkludere, at det er af stor betydning 

19

for aktiviteten/stabiliteten, at der kommer flere fra samme klasse, da de så føler sig mere forpligtet 

og dermed holder hinanden fast. 

Tilbagemeldingerne på de obligatoriske læsekurser har generelt også været positive. Dansklærerne 

var nok i starten noget tvivlende over for effekten af så kort et kursus, men mange elever har siden 

givet udtryk for, at de fandt det nyttigt. Også Ordskolens orblinde-underviser har kunnet mærke, at 

eleverne har prøvet at arbejde med læsestrategier før. 

Det interne kursus i faglig læsning blev meget positivt modtaget. Der var flere tilbagemeldinger, der 

gik på, at underviserne var glade for at få en større forståelse for de forskellige fags metoder og 

indlæringsformer. Et sådan kursus sætter også fokus på læsning og flytter læse- og 

skrivevanskeligheder fra faget dansk. 

5. Konklusion 

Vores konklusion på dette års forløb afviger stort set ikke fra vores erfaringer fra sidste år. 

Resultaterne viser, at der fortsat er et stort behov for at lave en indsats på området: 

- Skolen skal arbejde på at formalisere og optimere tilbuddet om kompenserende undervisning til 

såvel læse-stavesvage og tosprogede elever. Selv om samarbejdet med Ordskolen generelt fungerer 

godt, vil det på sigt være at foretrække, at der bliver en fast studievejlederfunktion på skolen. Det 

vil give en bedre daglig kontakt mellem læsevejleder, elever og lærere. 

- Det er vigtigt, at man fastholder obligatoriske læsekurser for alle førsteårselever, og at indholdet er 

det samme i alle klasser. 

- Der er igen i år et behov for at fokusere yderligere på ”handlingsplaner” for alle klasser, der 

indeholder overvejelser om arbejdsformer, metoder, studieforberedende elementer osv. Alle 

klassens lærere skal være aktivt deltagende i udarbejdelsen og forpligtet på denne handlingsplan. 

Handlingsplanerne er også en måde at implementere den nye gymnasiereforms krav om ”almen 

sprogforståelse” og ”studieforberedelse”. 

- Fortsat efteruddannelse af skolens undervisere inden for såvel basale læsemetoder og – strategier 

som faglig læsning. 

Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej er generelt positiv over for det 

fællesgymnasiale forsøg, og vi ønsker derfor at screene alle 1. årsklasser det kommende skoleår. 

På vegne af Århus Købmandsskole, Vejlby Centervej 

Tine Ørum Secher 

20

Bilag 1 

HHX, Vejlby Centervej 

Diktat 

Fejl 0-8 Fejl 9-14 Fejl 15-40 

Klasse Score Elevantal 

% Score Elevantal % Score Elevantal % 

1A 

4 28 14,3 10 28 35,7 14 28 50,0 

1B 4 27 14,8 15 27 55,6 8 27 29,6 

1C 10 30 33,3 14 30 46,7 6 30 20,0 

1D 10 28 35,7 14 28 50,0 4 28 14,3 

1E 10 30 33,3 12 30 40,0 8 30 26,7 

1F 7 30 23,3 16 30 53,3 7 30 23,3 

1G 16 28 57,1 10 28 35,7 2 28 7,1 

1H 11 27 40,7 10 27 37,0 6 27 22,2 

1I 13 19 68,4 5 19 26,3 1 19 5,3 

1J 8 29 27,6 18 29 62,1 3 29 10,3 

Sum 

Grammatik 

93 276 33,7 124 276 44,9 59 276 21,4 

Fejl 0-8 Fejl 9-12 Fejl 13-34 



1A 

5 29 17,2 11 29 37,9 13 29 44,8 

1B 15 27 55,6 9 27 33,3 3 27 11,1 

1C 9 30 30,0 16 30 53,3 5 30 16,7 

1D 9 28 32,1 9 28 32,1 10 28 35,7 

1E 9 31 29,0 18 31 58,1 4 31 12,9 

1F 14 30 46,7 14 30 46,7 2 30 6,7 

1G 13 28 46,4 8 28 28,6 7 28 25,0 

1H 16 27 59,3 9 27 33,3 2 27 7,4 

1I 7 21 33,3 9 21 42,9 5 21 23,8 

1J 

9 29 31,0 10 29 34,5 10 29 34,5 

Sum 

Læsehastighed 

106 280 37,9 113 280 40,4 61 280 21,8 

0-199,5 

ord/min. 200-239 ord/min. 240> ord/min. 



1A 11 29 37,9 9 29 31,0 9 29 31,0 

1B 0 27 0,0 5 27 18,5 22 27 81,5 

1C 8 30 26,7 16 30 53,3 6 30 20,0 

1D 13 28 46,4 6 28 21,4 9 28 32,1 

1E 2 31 6,5 14 31 45,2 15 31 48,4 

1F 5 30 16,7 8 30 26,7 17 30 56,7 

1G 4 28 14,3 7 28 25,0 17 28 60,7 

1H 4 27 14,8 7 27 25,9 16 27 59,3 

1I 5 21 23,8 10 21 47,6 6 21 28,6 

1J 9 29 31,0 3 29 10,3 17 29 58,6 

Sum 

Forståelse 

61 280 21,8 85 280 30,4 134 280 47,9 

0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar 


% Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 

1A 0 29 0,0 1 29 3,4 3 29 10,3 3 29 10,3 15 29 51,7 7 29 24,1 

1B 0 27 0,0 0 27 0,0 0 27 0,0 1 27 3,7 17 27 63,0 9 27 33,3 

1C 

0 30 0,0 0 30 0,0 1 30 3,3 5 30 16,7 19 30 63,3 5 30 16,7 

1D 0 27 0,0 0 27 0,0 2 27 7,4 1 27 3,7 16 27 59,3 8 27 29,6 

1E 0 31 0,0 0 31 0,0 0 31 0,0 2 31 6,5 22 31 71,0 7 31 22,6 

1F 0 30 0,0 1 30 3,3 1 30 3,3 1 30 3,3 25 30 83,3 2 30 6,7 

1G 0 28 0,0 1 28 3,6 0 28 0,0 0 28 0,0 21 28 75,0 6 28 21,4 

1H 0 27 0,0 0 27 0,0 0 27 0,0 2 27 7,4 20 27 74,1 5 27 18,5 

1I 0 21 0,0 0 21 0,0 1 21 4,8 0 21 0,0 12 21 57,1 8 21 38,1 

1J 

0 29 0,0 0 29 0,0 0 29 0,0 1 29 3,4 11 29 37,9 17 29 58,6 

Sum 

Ordforklaring 

0 279 0,0 3 279 1,1 8 279 2,9 1 279 0,4 178 279 63,8 74 279 26,5 

0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar 


% Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % Score Elevantal % 

1A 

0 29 0,0 1 29 3,4 0 29 0,0 4 29 13,8 15 29 51,7 9 29 31,0 

1B 0 27 0,0 0 27 0,0 1 27 3,7 2 27 7,4 15 27 55,6 9 27 33,3 

1C 

0 30 0,0 0 30 0,0 2 30 6,7 7 30 23,3 8 30 26,7 13 30 43,3 

1D 0 27 0,0 0 27 0,0 4 27 14,8 6 27 22,2 10 27 37,0 7 27 25,9 

1E 

0 31 0,0 0 31 0,0 0 31 0,0 3 31 9,7 14 31 45,2 14 31 45,2 

1F 

0 30 0,0 0 30 0,0 0 30 0,0 5 30 16,7 12 30 40,0 13 30 43,3 

1G 

0 28 0,0 0 28 0,0 2 28 7,1 1 28 3,6 14 28 50,0 11 28 39,3 

1H 

0 27 0,0 0 27 0,0 0 27 0,0 5 27 18,5 15 27 55,6 7 27 25,9 

1I 0 21 0,0 0 21 0,0 1 21 4,8 3 21 14,3 9 21 42,9 8 21 38,1 

1J 

0 29 0,0 0 29 0,0 1 29 3,4 6 29 20,7 9 29 31,0 13 29 44,8 

Sum 

Resumé 

0 279 0,0 1 279 0,4 11 279 3,9 6 279 2,2 121 279 43,4 104 279 37,3 

Ikke 

godkendt Godkendt 


% Score Elevantal % 

1A 10 29 34,5 19 29 65,5 

1B 7 27 25,9 20 27 74,1 

1C 6 30 20,0 24 30 80,0 

1D 11 27 40,7 16 27 59,3 

1E 12 31 38,7 19 31 61,3 

1F 9 30 30,0 21 30 70,0 

1G 5 28 17,9 23 28 82,1 

1H 11 27 40,7 16 27 59,3 

1I 2 21 9,5 19 21 90,5 

1J 6 29 20,7 23 29 79,3 

Sum 79 279 28,3 200 279 71,7 

21

HHX, Viemosevej 


Anna-lise Witt og Annette Düring, 







5. Konklusion 

Indledning 

Projektet, ”Læseprojekt i Århus”, på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole, Viemosevej har i 

hovedtræk fulgt de udstukne retningslinjer fra følgegruppen. 

Projektet har haft fokus på 1) screening 2) faglig læsning og 3) samarbejde med ”Ordskolen”, AOF 

Århus med henblik på kompenserende undervisning for udvalgte elever. 

Vi arbejder fortsat med at få gjort projektet til et fælles projekt, hvor lærere fra såvel humanistiske 

som økonomiske fag indgår – her tænkes især på den faglige læsning. 

Nedenfor beskrives og evalueres projektets udformning og gennemførelse på Handelsgymnasiet, 

Århus Købmandsskole, Viemosevej. 

1. Forløbsbeskrivelse 

Uge 33/34 

Screening af 7 1. års klasser 

Uge 34/35 - 44 

Læsekurser (hurtiglæsning, grundlæggende læseteknikker og faglig læsning) i 1. års klasserne. 

Uge 41: 

Kursus for lærere fra forskellige fagområder om faglig læsning (Tine Ørum og Eva Boltau. Århus 

Købmandsskole) 

Uge 50 - 1 

22

Samarbejde med Ordskolen, AOF Århus påbegyndes (møde med Jesper Støvring, leder af 

Ordskolen, AOF). 

Udpegning af elever til deltagelse i kompenserende undervisning af læsevejleder fra Ordskolen, 

AOF. 

Visitationssamtaler. 

Uge 3 – 20 

Kompenserende undervisning 2 lektioner om ugen for 6 elever med særlige problemer. 

Uge 13 

Projektkoordinatorernes og Ordskolens læsevejleders midtvejsevaluering af den kompenserende 

undervisning. 

Uge 20 

Projektkoordinatorernes og læsevejlederens afsluttende evaluering af den kompenserende 

undervisning. 

2. Screeningsresultatet (bilag 1) 

185 elever er blevet testet. 

Overordnet betragtet skiller klasse A1 sig ud, idet de inden for næsten alle testområderne har den 

laveste score. I læsehastighedsprøven er der imidlertid ca. 43%, der læser med en hastighed på over 

240 ord i minuttet. Dog viser forståelsestesten, at kun ca. 5% kan svare rigtigt på alle 5 spørgsmål. 

Ligeledes ser det ud som om, at tre af klasserne: C, D og E klarer sig godt. Dog ’overhaler’ Bklassen 

læsehastighed, da ca. 77% fra B1 læser mere end 240 ord i minuttet. 

Billedet er meget broget. Det står dog tydeligt, at A-klassen markant afviger negativt inden for de 

testede områder. Ser man på A-klassen i dag, er det også den klasse, der har haft det største frafald. 

På hele årgangen havde 15% mellem 15 og 40 fejl i udfyldningsprøven/diktat. I den individuelle 

opgave/grammatik havde 12% mellem 13–34 fejl, og ca. 18% har en læsehastighed på under 200 

ord i minuttet. 40% af hele årgangen har 5 korrekte svar i forståelsestesten. Ca. 50% har 5 korrekte 

svar i ordforklaringstesten. 

Den mest interessante afvigelse, hvis man sammenligner med sidste års testresultat, finder man 

inden for læsehastigheden: Sidste år var der 38%, der læste mindre end 200 ord i minuttet! I år – 

som nævnt oven for - er der ’kun’ der18%, der læser mindre end 200 ord. 

Der var i alt 13 elever, der ’dumpede’ inden for 3 af de testede områder og 20 elever, der må 

betragtes som havende meget store problemer inden for de 2 områder. En række af disse har fået 

tilbudt kompenserende undervisning. Det skal dog nævnes, at a) flere elever ikke ønskede tilbuddet 

eller b) at deres faglærere ikke vurderede dem som ’egnede’ til tilbuddet pga. generelt meget 

fravær, manglende forberedelse til timerne etc. 

23

3+4. Opfølgning: Beskrivelse af opfølgningsaktiviteter og resultaterne 

af opfølgningsaktiviteterne 

Screeningen på Handelsgymnasiet, Viemosevej tog udgangspunkt i ”Materiale til de Gymnasiale 

uddannelser 2004 – 2005 og 2005 – 2006” og blev gennemført i 7 1. års klasser. Vi valgte m.a.o. at 

gennemføre følgende områder: Udfyldningsopgave, individuel opgave, læseprøve, forståelsestest, 

ordforklaring og resumé. 

Screeningen foregik i dansktimerne, og testene blev rettet af de respektive dansklærere. 

Vores erfaring er på baggrund af i år og sidste år, at gennemførelse af testene fortsat skal ske i 

dansktimerne, men retningen bliver for uensartet, når den er fordelt på for mange hænder. Dette ses 

især i vurderingen af resuméopgaven (se bilag 1.) Til næste år bliver det således udelukkende 

projektkoordinatorerne (undertegnede), der retter screeningsresultaterne. 

Opfølgningen på screeningsresultaterne er blevet anvendt af 1) dansklærerne i deres videre arbejde 

med eleverne og deres skriftlige arbejde og 2) som udgangspunkt for vurderingen af hvilke elever, 

der havde behov for kompenserende undervisning. 

Læsekurser (hurtiglæsning, grundlæggende læseteknikker og faglig læsning) blev gennemført for 

alle testede klasser/hold. Læsekurserne indgik som en del af det alment studieforberedende område 

– hos os, de såkaldte ’flextimer’. Hurtiglæsningskurserne og de grundlæggende læseteknikker blev 

varetaget af dansklærerne. Den faglige læsning blev delt ud på forskellige faggrupper. 

Læsekurserne blev gennemført efter planen og flere af de involverede lærere melder tilbage om en 

positiv effekt. Dette udleder de på baggrund af gennemførte læsehastighedstest efter 

læsehastighedskurset – fx på ”Globryllup” og ”Vædderen”. Ikke alle har dog gennemført 2. 

læsetest. 

I elevernes samlede evaluering af grundforløbet, der er gennemført af skolen, evaluerer eleverne 

læsekurserne meget forskelligt. Nogle udtrykker, at de er blevet hurtigere læsere, mens andre 

mener, at det har været ”kedeligt” og sågar ”spild af tid”. Men vi har ikke tilstrækkeligt præcise 

målinger på dette punkt. 

Kurset for lærerne i faglig læsning gav en større del af lærerkollegiet indblik i faglig læsning, men 

hvorledes og i hvor høj grad indsigterne er kommet fra kursuslokalet til undervisningslokalet, har vi 

ingen sikre målinger på. Det overordnede indtryk er imidlertid, at der har været for mange andre 

nye opgaver i forbindelse med gymnasiereformen til, at den faglige læsning har haft mulighed for at 

vinde indpas. I flere teams har den faglige læsning dog været indlagt som en del af den almene 

studieforberedelse. 

Samarbejde med Ordskolen påbegyndes (møde med Jesper Støvring, leder af Ordskolen), og på 

baggrund af screeningsresultaterne og dansklærernes indstillinger blev 9 elever udpeget til 

kompenserende undervisning fra en læsevejleder fra Ordskolen. Visitationssamtalerne resulterede i, 

at 6 elever ønsker at modtage tilbuddet. 

Pt. er det for tidligt at vurdere betydningen af den kompenserende undervisning, men 

midtvejsevalueringen med læsevejlederen viser, at elevernes motivation er meget forskellig, og det 

er selvsagt primært de motiverede elever, der får noget ud af undervisningen. 

24

Opfølgningen i øvrigt har ligget i de forskellige team. Gymnasiereformens krav til almen 

studieforberedelse har sat rammerne for en del af opfølgningen, men det har på den anden side 

været vanskeligt at sætte turbo på opfølgningen – de færreste har haft mulighed for at gennemføre 

individuelle samtaler og handlingsplaner eller lignende for den enkelte elev. 

5. Konklusion på forløbet, vurdering af indsatsen og fremtidige behov 

Forløbet har generelt kørt tilfredsstillende, men der kræves fortsat opstramninger – især inden for 

opfølgningsmulighederne. Resultaterne af opfølgningerne er ikke dokumenteret i tilstrækkelig grad, 

idet vi ikke systematisk har gennemført ’terminaltests’ eller fagtests. Dog blev der i flere 1. års 

klasser efter læsekurset gennemført læsehastighedsprøver, hvor flere kunne dokumentere en øget 

læsehastighed. 

Screenings- og læseprojektet er blevet positivt modtaget, idet screeningen klart synliggør de 

sproglige problemers art og omfang helt ned på enkeltelevniveau. Dette kan og bør bruges i 

undervisningen. 

Kurset i faglig læsning havde stor tilslutning og blev positivt modtaget, men vi mangler at få faglig 

læsning integreret i den daglige undervisning. 

Samarbejdet med Ordskolen er vi forsat midt i – så en endelig evaluering af dette sker senere. 

De erfaringer og de tiltag, vi har arbejdet med og arbejder med, er helt i overensstemmelse med de 

forventninger og krav, der er opstillet i rammerne for grundforløbet, hvorfor vi fortsat skal arbejde 

videre med at forbedre screeningen, opfølgningen, læsekurserne og den faglige læsning. 

Rammerne for og indholdet i det videre arbejde med screening, læsekurser, faglig læsning og 

diverse opfølgningsaktiviteter har vi behov for at diskutere med andre, der arbejder med projektet, 

med ledelsen, lærerkollegiet og vores team. 

Anna-lise Witt og Annette Düring, 

Århus Købmandsskole, HHX, Viemosevej 

25

Bilag 1 

HHX, Viemosevej 

Udfyldningsopgave 

0-8 fejl 

9-14 fejl 15-40 fejl 

Klasse Score Klasse % Score 

Klasse % Score Klasse % 

1A 2 21 9,52 10 21 47,62 9 21 42,86 

1B 13 27 48,15 13 27 48,15 1 27 3,70 

1C 13 31 41,94 18 31 58,06 0 31 0,00 

1D 12 30 40,00 15 30 50,00 3 30 10,00 

1E 10 29 34,48 15 29 51,72 4 29 13,79 

1F 12 33 36,36 15 33 45,45 6 33 18,18 

1G 31 14 43.75 11 31 35,48 6 31 19,35 

Individuel opgave 

0-8 fejl 

9-12 fejl 13-34 fejl 



1A 3 21 14,29 11 21 52,38 7 21 33,33 

1B 18 27 66,67 8 27 29,63 1 27 3,70 

1C 29 31 93,55 2 31 6,45 0 31 0,00 

1D 19 30 63,33 7 30 23,33 4 30 13,33 

1E 16 29 55,17 12 29 41,38 1 29 3,45 

1F 17 33 51,52 11 33 33,33 5 33 15,15 

1G 20 32 62,50 7 32 21,88 5 32 15,63 

Læsehastighed 

< 200 ord/min. 200 

ord/min - 239 ord/min 240 ord/min. > 



1A 5 21 23,81 7 21 33,33 9 21 42,86 

1B 3 26 11,54 3 26 11,54 20 26 76,92 

1C 8 31 25,81 6 31 19,35 17 31 54,84 

1D 4 30 13,33 10 30 33,33 16 30 53,33 

1E 7 29 24,14 10 29 34,48 12 29 41,38 

1F 4 30 13,33 8 30 26,67 18 30 60,00 

1G 4 32 12,50 12 32 37,50 16 32 50,00 

Forståelsestest 

0 rigtige svar 

1 rigtigt svar 2 rigtige svar 

3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige sva 


Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse 

1A 0 21 0,00 0 21 0,00 0 21 0,00 5 21 23,81 15 21 71,43 1 21 

1B 0 26 0,00 0 26 0,00 0 26 0,00 1 26 3,85 15 26 57,69 10 26 

1C 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 16 29 55,17 12 29 

1D 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 22 29 75,86 6 29 

1E 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 28 29 

1F 0 30 0,00 1 30 3,33 1 30 3,33 2 30 6,67 18 30 60,00 8 30 

1G 0 32 0,00 0 32 0,00 1 32 3,13 1 32 3,13 13 32 40,63 17 32 

Ordforklaring 

0 rigtige svar 

1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige sva 


Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse 

1A 0 21 0,00 0 21 0,00 1 21 4,76 6 21 28,57 8 21 38,10 6 21 

1B 0 26 0,00 0 26 0,00 1 26 3,85 7 26 26,92 9 26 34,62 9 26 

1C 0 31 0,00 0 31 0,00 0 31 0,00 0 31 0,00 5 31 16,13 26 31 

1D 0 30 0,00 0 30 0,00 0 30 0,00 0 30 0,00 9 30 30,00 21 30 

1E 0 29 0,00 0 29 0,00 2 29 6,90 6 29 20,69 19 29 65,52 2 29 

1F 0 33 0,00 0 33 0,00 1 33 3,03 2 30 6,67 11 30 36,67 16 30 

1G 0 32 0,00 0 32 0,00 0 32 0,00 1 32 3,13 10 32 31,25 21 32 

Resume 

Ikke godkendt 

Ok 


Klasse % 

1A 2 21 9,52 19 21 90,48 

1B 0 26 0,00 26 26 100,00 

1C 0 31 0,00 31 31 100,00 

1D 15 30 50,00 15 30 50,00 

1E 15 29 51,72 14 29 48,28 

1F 4 30 13,33 26 30 86,67 

1G 0 32 0,00 32 32 100,00 

26

HTX, Teknisk Gymnasium 

Bodil Hahn-Pedersen 

Evalueringsrapport for skoleåret 2005-06 




3. Beskrivelse af opfølgning på screeningsresultater. 

4. Konklusion på opfølgning af screeningsresultater 

5. Konklusion 

Bilag: a) Startscreeningsresultater fra uge 32 

b) Slutscreeningsresultater fra uge 37 

1. Kort forløbsbeskrivelse. 

Forløbet på de tre HTX afdelinger har fulgt nogenlunde samme mønster i forbindelse med et 

basislæsekursus, hvor alle tre afdelinger har investeret i Læs bedre – træning, teknik, strategi af 

Annie Mygind og Stig Winding fra Dansklærerforeningen. I forbindelse med den faglige læsning 

har de tre afdelinger forskellige erfaringer, som vil blive beskrevet senere. Jeg vil nedenfor kort 

skitsere forløbet på HTX Viby, som på flere punkter ligner forløbet på de to andre afdelinger. 

1. Uge 32-33: screening af alle 1. årsklasser (3 stk). Dansklærerne foretog screeningen i en 

dobbelttime, hvorefter den enkelte dansklærer rettede testene ud fra de givne 

retteanvisninger og afleverede materialet til læsevejlederne. Herefter har læsevejlederne 

vurderet den enkelte elevs resultater. 

2. Uge 34: Vurdering af screeningsresultaterne. I forbindelse med vurderingen af elever med 

behov for tilbud om ekstra hjælp, så vi (læsevejlederne) dels på deres resultat i test 1 og test 

2 dels læsetesten. Derefter en tilbagemelding til klassens lærere, hvor vi pegede på de 

elever, som efter screeningen var opmærksomheds-krævende. Vi bad klassens lærere være 

opmærksomme på, hvordan disse elever klarede sig i fagene i en observationsperiode indtil 

uge 43, hvor klasserne så ville have været igennem et tværsprogligt grammatikkursus i 

ugerne 40 – 43. 

3. Uge 34-37: læsetræningskursus i de enkelte klasser ud fra Læs Bedre materialet. 

4. Uge 37: Slutscreening: 2. læsetest. Evaluering af læsetræningsforløb på HTX Viby. 

5. Uge 40-43: et differentieret tværsprogligt grammatikforløb i de enkelte klasser i fagene 

dansk og engelsk baseret på Fra ord til sætning ved Lone Milling mfl. 

27

6. Uge 43-51: faglærerne har fokus på faglig læsning i undervisningen og benytter de 

introducerede termer fra læsetræningskurset. Opfordres af læsevejlederne til at udarbejde 

”læsevejledninger til faget”, som benyttes i klasserne. 

7. Uge 43- året ud. Ugentlige træffetider hos afdelingens to læsevejledere er etableret i dette 

skoleår efter følgende principper: 

a. Elever kan selv henvende sig til læsevejlederne. 

b. Studievejlederne kan formidle kontakt til læsevejledning. 

c. Faglærerne kan formidle kontakt til læsevejledning. 

8. Uge 19-20: Evaluering af den ugentlige træffetid hos læsevejlederne, læsetræningskurset, 

faglig læsning samt planlægning af næste skoleår på HTX- Viby 

2. screeningsresultater. 

Startscreening uge 32 

Se konkrete resultater i bilagsdelen, hvor klasserne fordeler sig på de tre afdelinger således: 

- HTX Chr. (1.a, 1. b og 1.c) 

- HTX Århus Midtby (1.n, 1.q og 1.r), 

- HTX Viby (1.x, 1.y og 1.z) 

Startscreeningen i uge 32 viser, at klasserne varierer meget i forhold til sproglig korrekthed i form 

af stavning og grammatik. Enkelte klasser har tydeligvis alvorlige problemer og bør have ekstra 

opmærksomhed. I parentes opgives til sammenligning tallene fra sidste år. Samlet for alle tre 

afdelinger ses det at: 

- ca. 32 % af eleverne staver meget dårligt (15 fejl eller derover ud af 40 mulige) (2004/05 

– 37 %) 

- ca. 26 % af eleverne læser under 200 ord/min.( 2004/05 – 31%) 

Til sammenligning kan det så fremhæves, at samme startscreening viser følgende positive tal: 

- ca. 56 % af eleverne læser mere end 240 ord/min, hvilket er en tilfredsstillende 

læsehastighed. (2004/05 – 52 %) 

- ca. 93 % af eleverne har 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige i forståelsestesten. (2004/05 

– 93 %) 

- ca. 78 % af eleverne har 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige i ordforklaringstesten. 

(2004/05 – 92 %) 

- Ca. 88 % af eleverne har skrevet et acceptabelt referat. (2004/05 – 84 %) 

Grammatiktesten var ikke obligatorisk i år og blev derfor ikke gennemført i alle klasser. På HTX 

Viby har vi valgt at gennemføre grammatiktesten, da det har vist sig at give os en ide om, hvor evt. 

sproglige problemer kan ligge og vi kan således på et tidligt tidspunkt sætte ind med støtte. Det 

viste sig at være relevant i et enkelt tilfælde, som krævede en særlig indsats, som er tidskrævende at 

få sat i værk. Alle klasser gennemfører i løbet af efteråret et differentieret tværsprogligt 

grammatikforløb, som tager fat på de sproglige svagheder, de enkelte elever nu måtte have. 

Slutscreening i uge 37 

Elevantallet afviger fra uge 32, da der har været nogle udmeldelser og elever har været fraværende 

pga. sygdom. En enkelt klasse havde en anden læsetest end den obligatoriske og indgår derfor ikke i 

28

statistikken. I denne fase, som kun omfattede en læsetest og ikke en stave- og grammatiktest, er det 

værd at bemærke følgende: 

- ca. 10 % af eleverne læser under 200 ord/min. (2005 – 18 %) 

- ca. 71 % af eleverne læser mere end 240 ord/min. (2005 – 59 %) 

- ca. 89 % af eleverne har 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige i forståelsestesten (2005 - 

97%) 

- ca. 65 % af eleverne har 4 eller 5 rigtige svar ud af 5 mulige i ordforklarings-testen. (et 

fald fra 78 % - et dårligere resultat end i startscreeningen, hvilket kan skyldes ordvalget. 

Vi så det samme negative resultat ved 2. læsetest sidste år!) (2005 – et fald fra 92 % til 

62 %). 

3. Beskrivelse af opfølgningen af screeningsresultater. 

HTX Viby 

Læsevejledere: Jessie Bundgaard Jensen og Bodil Hahn-Pedersen 

a) Læsetræningskursus. 

Vi valgte i år at afvikle et læsetræningskursus i samtlige 1.årsklasser og benyttede til dette formål 

Læs bedre – træning, teknik, strategi af Annie Mygind og Stig Winding som klassesæt. 

Begrundelsen for at lade samtlige elever få et læsetræningskursus var de gode erfaringer, vi havde 

fra sidste år, hvor vi for første gang lod samtlige 1. årsklasser gennemgå et læsekursus. Tidligere 

har vi kun gennemført læsekurser for elever med en læsehastighed under 170 ord/min, men valgte 

sidste år at lade læsekurset være en del af introduktionsmaterialet til danskfaget. Resultatet af sidste 

års læseundervisning var, at læselysten steg markant i klasserne som helhed og havde en positiv 

langtidseffekt i de enkelte klasser. 

Som forrige år gennemførte dansklærerne læsekurset i de enkelte klasser. Materialet fungerede godt 

og eleverne var meget positive over for kurset, som hurtigt viste sig at have en markant effekt på 

deres læsehastighed og læsemetoder. Tilbagemeldingen fra dansklærerne viste, at eleverne især var 

begejstrede for skimming og hurtiglæsning samt at de fik en større forståelse for forskellige 

læseteknikker. I år valgte vi desuden at inddrage ”langkøring” som læseteknik, hvilket vi af 

tidsmæssige årsager fravalgte sidste år. Eleverne tilkendegav i deres læserapporter, at de fik meget 

ud af netop denne metode og at de var meget overraskede over, at man rent faktisk kunne læse en 

roman på et par timer. En særdeles motiverende opdagelse! 

b) Faglig læsning 

Sidste år gennemførte vi et pilotprojekt omkring faglig læsning for interesserede faglærere, hvor 

lærerne blev introduceret til læseteknik, træning og strategi ud fra Læs bedre. Da en del af 

faglærerne i år var involveret i pilotprojektet sidste år, gentog vi ikke kurset i år, men opfordrede i 

stedet lærerne til at udarbejde ”læsevejledninger til faget” i samarbejde med eleverne. Samtidig blev 

eleverne løbende gjort opmærksom på anvendelsen af de forskellige læseteknikker af dansklærerne 

og opfordret til at spørge ind til disse teknikker i de enkelte fag. Det medførte en fokusering på 

læsestrategier ikke blot i dansk, men også i de øvrige fag. 

c) Læsevejledning. 

Alle 1.årsklasser får et grammatikkursus af sproglærerne i forbindelse med et introduktionskursus, 

men dette er desværre ikke altid nok og eleverne har derfor mulighed for at henvende sig i 

29

læsevejledningen og få individuel hjælp. På HTX Viby har det ikke været nødvendigt at uddele 

elevlicenser til udvidet staveprogrammer, da det hurtigt viste sig, at eleverne har tilstrækkelig hjælp 

i computernes egne stavekontrol. Enkelte elever får ekstra støtte pga. særlige omstændigheder. 

Læsevejlederne på HTX Viby har ugentlige træffetider, hvor eleverne kan henvende sig for at få 

hjælp eller blive henvist til af studievejledere og faglærere. Dette tilbud benyttes af flere elever, især 

1.årselever, men også 2. og 3.års elever henvender sig, hvis de har behov for støtte til 

opgaveskrivning m.m. Det kan dreje sig om skriveblokeringer, som medfører, at de har problemer 

med at komme i gang med en opgave og derfor er kommet bagefter med afleveringer. Andre kan 

have brug for en genopfriskning af basal grammatik og hjælp til at udrydde elementære 

grammatiske fejl, som dansklæreren har peget på. En lille gruppe 2. års elever har bedt om ekstra 

hjælp til læsetræning, da de har behov for en genopfriskning af læsestrategierne for at få sat skub i 

læsehastigheden. 

Vi har på nuværende tidspunkt ikke evalueret årets læsevejledning og har derfor ikke besluttet 

retningslinjerne for næste års læsevejledning. 

HTX Christiansbjerg og HTX Århus Midtby 

Læsevejledere: Doris B. Thrane og Birgitte Leth 

a) Læsetræningskursus. 

Læsetest 1 blev brugt som initialtest til læsetræningskurset, som dansklærerne gennemførte i de 

enkelte klasser fra uge 32 – 36 ud fra Læs bedre – træning, teknik, strategi af Annie Mygind og Stig 

Winding. Læsetest 2 var afsluttende hastighedstest, og blev brugt til evaluering i klasserne og af 

eleverne selv i deres læserapport. På HTX Christiansbjerg havde alle 1. årsklasserne også i år 

langkøringslæsning, nogle som hjemmeopgave og en enkelt klasse på skolen. Selvom det er svært at 

finde lokaler med tilpas ro på skolen, så er langkøring på klassen nok det bedste. Især de uvante 

læsere får en oplevelse, ved at blive ”tvunget” til at koncentrere sig om læsning i så lang tid. 

I år har vi endnu ikke lavet en forårs-læsehastighedstest. Det skyldes nok, at det kniber med 

overskud i disse reformtider. Det er dog stadig væsentligt at minde om læsningen undervejs. 

b) Faglig læsning 

Læsekurset, som dansklærerne står for, indeholder de læseteknikker, som skal bruges i den faglige 

læsning, ligesom danskundervisningen selvfølgelig introducerer til sin egen faglige læsning. De 

øvrige faglærere har fået eksemplarer af Læs bedre – træning, teknik, strategi, og så har det været 

op til den enkelte at tage udgangspunkt i det, som eleverne har lært i de første uger. Vi har ikke 

gjort nogen særlig samlet indsats i år. Men dansklærerne prøver at opdrage deres elever til at bede 

alle deres lærere om at få sat ”læseformål” og prøver på den måde at ”terrorisere” vores kolleger til 

at tage den faglige læsning alvorligt. 

c) Læsevejledning 

På grundlag af elevernes selvevaluering i læserapporten, sammen med stavning og formulering, 

udvælger dansklærerne nogle elever, som kommer til samtale med læsevejlederen. Denne prøver 

sammen med eleven at finde styrker og svagheder og finde frem til evt. støtteforanstaltninger. 

Nogle elever testes (Diavok) for at finde ud af, om der er behov for at søge om hjælpemidler til 

30

dem. I forbindelse med samtalerne samarbejder læsevejleder og studievejleder, så de oplysninger, 

så vi sikrer os, at eleven ikke bliver spurgt om det samme flere gange. Der går rimeligt lang tid 

inden vi når frem til disse samtaler, eftersom læserapporterne først skal afleveres og evalueres af 

dansklæreren. Det har imidlertid den fordel, at dansklæreren allerede kender eleven og ved lidt mere 

om, hvor generende problemerne er. Det kræver imidlertid, at såvel læsevejleder og studievejleder 

som dansklærer er opmærksomme på ordblinde elever og sørger for, at disse hurtigst muligt får de 

nødvendige hjælpemidler. 

Som det fremgår af statistikken er vores elever rimeligt gode læsere, men vi har mange dårlige 

stavere. Et fællestræk, som jeg synes at have konstateret i forbindelse med samtaler med eleverne 

på HTX-Christiansbjerg og på HTX Århus Midtby, er desuden, at de er vældig stærke i 

ordgenkendelse (”Find det ord, der er rigtigt stavet”), men scorer dårligt, så snart man beder dem 

om at ”lydstave” (vrøvleord). Erfaringer fra sidste år har gjort, at vi ikke har startet stave- 

/grammatikhold (fordi det sidste år ikke gav de ønskede resultater og er for svært for eleverne at 

overkomme). Til gengæld har vi uddelt licenser til Iris Ordbank og venter for øjeblikket på en 

afklaring af om det er muligt at udbyde elevlicenser til CD-ord4, som rummer en lige så god og 

mere håndterbar ordbank. Både på Christiansbjerg og på Århus Midtby har eleverne fået 

præsenteret ordbanken (-erne) individuelt eller i små grupper og de syntes, at det virkede som et 

godt værktøj. Vi har dog haft irriterende problemer med at bruge licenserne, og disse er endnu ikke 

afklarede. 

På HTX-Chr. Og HTX Århus Midtby har vi faste træffetider indtil påske (ca.).Vi har gjort en del ud 

af at reklamere for læsevejledningen, både i form af indlæg i personaleavisen henvendt til lærerne 

og ”direct mail” til eleverne. Åbningstiderne bliver desuden ugentligt offentliggjort på det interne 

TV. Alligevel synes vi ikke, vi er blevet brugt nok. 

4. Konklusion på opfølgning af screeningsresultater. 

Læsetræningskurset for samtlige elever på alle tre afdelinger har fungeret godt og 

tilbagemeldingerne fra elever og lærere viser, at vi har fat i noget rigtigt. Eleverne får nogle gode 

redskaber, som de kan arbejde videre med i deres læsning. 

Der fokuseres på faglig læsning i de enkelte fag og lærerne er blevet mere opmærksomme på 

fordelene ved at introducere forskellige læseteknikker i deres fag. Der er stadig meget, som kan 

forbedres og vil forhåbentlig blive det med tiden. Vi skal fortsat arbejde på at udvikle faglig læsning 

og integrere det som en naturlig del af undervisningen i de enkelte fag. Vi bevæger os i den rigtige 

retning, langsomt ganske vist, men taget i betragtning, at vi har mange nye tiltag i forbindelse med 

reformen at forholde os til i øjeblikket, så er det en positiv udvikling. 

5. Konklusion 

Læsevejlederne fungerer stadig som opsamling af læse- og skrivesvage elever, men der er grænser 

for, hvor mange elever man kan håndtere i læsevejledningen og derfor er det nødvendigt, at flere 

lærere træder til og giver deres bidrag til, at eleverne forbedrer deres læsning i alle fag. Læsning er 

ikke blot en danskfaglig problematik, men hører hjemme i samtlige fag og derfor er det væsentligt 

31

at videreudvikle læsetræningen, så eleverne styrkes bedst muligt. På HTX Teknisk Gymnasium er 

der således fortsat interesse for det fællesgymnasiale projekt. 

På vegne af Århus Tekniske Skole 

HTX Teknisk Gymnasium 

Bodil Hahn-Pedersen 

Bilag A: HTX, Screeningsresultater uge 32 

HTX, Diktat, uge 32 2005 

Fejl 0 - 8 Fejl 9 - 14 Fejl 15 - 

Klasse Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 

1A 2 28 7,14 14 28 50,00 11 28 39,29 

1B 3 29 10,34 14 29 48,28 12 29 41,38 

1C 2 29 6,90 15 29 51,72 12 29 41,38 

1.N 5 29 17,24 11 29 37,93 13 29 44,83 

1.Q 7 28 25,00 13 28 46,43 8 28 28,57 

1.R 4 27 14,81 12 27 44,44 8 27 29,63 

1.X 9 30 30,00 13 30 43,33 7 30 23,33 

1.Y 12 30 40,00 11 30 36,67 5 30 16,67 

1.Z 8 29 27,59 12 29 41,38 7 29 24,14 

Sum 52,00 259,00 20,08 115,00 259,00 44,40 83,00 259,00 32,05 

HTX, Læsehastighed, uge 32 2005 

< 200 ord/min. 200 ord/min --> 239 0rd/min 240 ord/min > 


1.A 15 28 53,57 3 28 10,71 9 28 32,14 

1.B 10 29 34,48 3 29 10,34 16 29 55,17 

1.C 11 29 37,93 5 29 17,24 13 29 44,83 

1.N 2 29 6,90 4 29 13,79 21 29 72,41 

1.Q 8 28 28,57 8 28 28,57 12 28 42,86 

1.R 3 27 11,11 6 27 22,22 16 27 59,26 

1.X 4 30 13,33 4 30 13,33 21 30 70,00 

1.Y 7 30 23,33 0 30 0,00 23 30 76,67 

1.Z 8 29 27,59 8 29 27,59 13 29 44,83 

Sum 68,00 259,00 26,25 41,00 259,00 15,83 144,00 259,00 55,60 

32

HTX, Forståelse, uge 32 2005 

0 rigtige svar 1 rigtigt svar 2 rigtige svar 


1.A 0 28 0,00 0 28 0,00 0 28 0,00 

1.B 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

1.C 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

1.N 0 29 0,00 0 29 0,00 2 29 6,90 

1.Q 0 28 0,00 0 28 0,00 0 28 0,00 

1.R 0 27 0,00 1 27 3,70 0 27 0,00 

1.X 0 30 0,00 0 30 0,00 0 30 0,00 

1.Y 0 30 0,00 0 30 0,00 0 30 0,00 

1.Z 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 

Sum 0,00 259,00 0,00 1,00 259,00 0,39 3,00 259,00 1,16 

HTX, Forståelse, uge 32 2005 - fortsat 

3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar 

Score Klasse % Score Klasse % Score Klasse % 

1 28 3,57 21 28 75,00 5 28 17,86 

2 29 6,90 19 29 65,52 8 29 27,59 

0 29 0,00 6 29 20,69 23 29 79,31 

3 29 10,34 10 29 34,48 12 29 41,38 

0 28 0,00 18 28 64,29 10 28 35,71 

0 27 0,00 14 27 51,85 10 27 37,04 

1 30 3,33 18 30 60,00 10 30 33,33 

3 30 10,00 18 30 60,00 11 30 36,67 

0 29 0,00 8 29 27,59 20 29 68,97 

10,00 259,00 3,86 132,00 259,00 50,97 109,00 259,00 42,08 

HTX, Ordforklaring, uge 32 2005 



1.A 0 28 0,00 3 28 10,71 0 28 0,00 

1.B 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

1.C 0 29 0,00 1 29 3,45 4 29 13,79 

1.N 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 

1.Q 1 28 3,57 1 28 3,57 2 28 7,14 

1.R 0 27 0,00 0 27 0,00 0 27 0,00 

1.X 0 30 0,00 0 30 0,00 1 30 3,33 

1.Y 0 30 0,00 1 30 3,33 1 30 3,33 

1.Z 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

Sum 1,00 259,00 0,39 6,00 259,00 2,32 9,00 259,00 3,47 

33

HTX, Ordforklaring, uge 32 2005 - fortsat 



2 28 7,14 14 28 50,00 8 28 28,57 

2 29 6,90 15 29 51,72 8 29 27,59 

11 29 37,93 10 29 34,48 2 29 6,90 

3 29 10,34 14 29 48,28 9 29 31,03 

12 28 42,86 11 28 39,29 1 28 3,57 

1 27 3,70 13 27 48,15 11 27 40,74 

0 30 0,00 8 30 26,67 20 30 66,67 

0 30 0,00 8 30 26,67 20 30 66,67 

1 29 3,45 8 29 27,59 20 29 68,97 

32,00 259,00 12,36 101,00 259,00 39,00 99,00 259,00 38,22 

HTX, Resume, uge 32 2005 

Ikke godkendt Ok 

Klasse Score Klasse % Score Klasse % 

1.A 1 28 3,57 26 28 92,86 

1.B 4 29 13,79 25 29 86,21 

1.C 7 29 24,14 22 29 75,86 

1.N 2 29 6,90 25 29 86,21 

1.Q 4 28 14,29 24 28 85,71 

1.R 3 27 11,11 22 27 81,48 

1.X 0 30 0,00 29 30 96,67 

1.Y 1 30 3,33 29 30 96,67 

1.Z 3 29 10,34 26 29 89,66 

Sum 25,00 259,00 9,65 228,00 259,00 88,03 

Bilag B: HTX, Screeningsresultater uge 37 

Læsehastighed, uge 37 2005 

< 200 ord/min. 200 ord/min --> 239 ord7min 240 ord/min 


1.A 3 28 10,71 3 28 10,71 22 28 78,57 

1.B 5 29 17,24 3 29 10,34 20 29 68,97 1 syg 

1.C 4 25 16,00 5 25 20,00 16 25 64,00 

1.N 3 27 11,11 8 27 29,63 14 27 51,85 2 syge 

1.Q ######## ######## ######## 

1.R 1 25 4,00 1 25 4,00 20 25 80,00 3 syge 

1.X 2 30 6,67 5 30 16,67 21 30 70,00 2 syge 

1.Y 4 29 13,79 1 29 3,45 24 29 82,76 

1.Z 1 29 3,45 4 29 13,79 21 29 72,41 3 syge 

Sum 23,00 222,00 10,36 30,00 222,00 13,51 158,00 222,00 71,17 

34

HTX, Forståelse, uge 37 2005 



1.A 0 28 0,00 1 28 3,57 0 28 0,00 

1.B 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

1.C 0 25 0,00 0 25 0,00 0 25 0,00 

1.N 0 27 0,00 0 27 0,00 0 27 0,00 

1.Q ######## ######## ######## 

1.R 0 25 0,00 0 25 0,00 1 25 4,00 

1.X 0 30 0,00 1 30 3,33 2 30 6,67 

1.Y 0 29 0,00 1 29 3,45 0 29 0,00 

1.Z 0 29 0,00 0 29 0,00 0 29 0,00 

Sum 0,00 222,00 0,00 3,00 222,00 1,35 3,00 222,00 1,35 

HTX, Forståelse, uge 37 2005 - fortsat 



4 28 14,29 12 28 42,86 11 28 39,29 

0 29 0,00 6 29 20,69 22 29 75,86 1 syg 

0 25 0,00 2 25 8,00 23 25 92,00 

1 27 3,70 15 27 55,56 10 27 37,04 1 syg 

######## ######## ######## 

2 25 8,00 2 25 8,00 17 25 68,00 3 syge 

2 30 6,67 4 30 13,33 22 30 73,33 1 syg 

1 29 3,45 5 29 17,24 22 29 75,86 

2 29 6,90 5 29 17,24 20 29 68,97 2 syge 

12,00 222,00 5,41 51,00 222,00 22,97 147,00 222,00 66,22 

HTX, Ordforklaring, uge 37 2005 (fortsættes næste side) 



1.A 1 28 3,57 0 28 0,00 4 28 14,29 

1.B 0 29 0,00 1 29 3,45 5 29 17,24 

1.C 0 25 0,00 2 25 8,00 6 25 24,00 

1.N 1 27 3,70 0 27 0,00 0 27 0,00 

1.Q ######## ######## ######## 

1.R 1 25 4,00 2 25 8,00 1 25 4,00 

1.X 0 30 0,00 1 30 3,33 2 30 6,67 

1.Y 1 29 3,45 0 29 0,00 0 29 0,00 

1.Z 0 29 0,00 0 29 0,00 1 29 3,45 

Sum 4,00 222,00 1,80 6,00 222,00 2,70 19,00 222,00 8,56 

35

HTX, Ordforklaring, uge 37 2005 - fortsat 



5 28 17,86 8 28 28,57 10 28 35,71 

8 29 27,59 9 29 31,03 5 29 17,24 1 syg 

6 25 24,00 4 25 16,00 6 25 24,00 

0 27 0,00 6 27 22,22 17 27 62,96 2 syg 

######## ######## ######## 

3 25 12,00 4 25 16,00 11 25 44,00 3 syge 

2 30 6,67 7 30 23,33 16 30 53,33 

10 29 34,48 9 29 31,03 9 29 31,03 

2 29 6,90 9 29 31,03 15 29 51,72 2 syge 

36,00 222,00 16,22 56,00 222,00 25,23 89,00 222,00 40,09 

HTX, Resume, uge 37 2005 

Ikke godkendt Ok 

Klasse Score Klasse % Score Klasse % 

1.A 5 28 17,86 23 28 82,14 

1.B 5 29 17,24 23 29 79,31 

1.C 3 25 12,00 22 25 88,00 

1.N 2 27 7,41 24 27 88,89 

1.Q ######## ######## 

1.R 3 25 12,00 19 25 76,00 

1.X 2 30 6,67 26 30 86,67 

1.Y 2 29 6,90 27 29 93,10 

1.Z 0 29 0,00 27 29 93,10 

Sum 22,00 222,00 9,91 191,00 222,00 86,04 

36


Sine Dalsgaard Kristensen 




2. Resultater af startscreening 


4. Resultater af slutscreening 

5. Evalueringer 

6. Konklusion 

Bilag: Start- og slutscreeningsresultater 


1. Før sommerferien. En ”læsestrategigruppe” bestående af tre lærere og læsevejlederen 

nedsættes med henblik på at organisere læsekurserne, herunder indsamle og sammenfatte 

screeningsresultater, stå for evalueringen, tage initiativ til efteruddannelsesaktivitet og give 

faglig inspiration. Gruppen repræsenterer fagene dansk, historie, samfundsfag, geografi og 

religion. Den udarbejder et materiale som uddeles til 1.g.-lærere i dansk, historie og 

samfundsfag samt klassernes teamlærere. En underkonference til udveksling af materialer 

og information oprettes i first class-systemet (”Læsestrategier 05”) 

2. Uge 32. Læsestrategigruppen præsenterer materiale og plan for alle 1.g.lærere. 

3. Uge 34-41. Kurset afvikles. Det ligger ud over undervisningen i fagene (7%-timer) og 

varetages af lærerne i dansk, historie og samfundsfag efter indbyrdes aftale. Det betyder 

eksempelvis at det i nogle tilfælde bliver læreren i historie eller samfundsfag der står for den 

ene screening. Kurset er af 10 timers varighed, og der indgår: start- og slutscreening (kun 

læsning), introduktion, øvelser med hurtiglæsning, skimming, overblikslæsning og 

langkøring samt evaluering. Opfølgning på læsekurserne, herunder arbejde med faglig 

læsning, foregår i de enkelte fag. 

4. Uge 48. Inspirationskursus om faglig læsning med Stig Winding, medforfatter til ”Læs 

bedre”. 

5. Foråret 2006. Læsestrategigruppen samler resultater og evalueringer, og efter drøftelser med 

rektor sendes anbefaling vedr. læsekurser til skolens pædagogiske udvalg. 

37

2. Resultater af startscreening. 

• Ca. 14% staver meget dårligt (sidste år var tallet 7%) 

• Ca. 22% læser under 200 ord/min. (Dette tal har varieret over de sidste 10 år. I 1998 var 

det ca. 20% og i 2004 var det ca. 25%.) 

• Ca. 60% af eleverne læser mere end 240 ord/min 

• Ca. 48% besvarer alle 5 forståelsesspørgsmål rigtigt. 

• Ca. 93% laver et ok resumé 


Læsevejleder har præsenteret sig i alle klasser og orienteret om træffetid, kurser mv., herunder 

muligheder for adgang til hjælpemidler og dispensationer for ordblinde. Opfølgning på 

læsekurserne er varetaget af faglærerne, men vi har ikke overblik over omfanget. 

4. Resultater af slutscreening 

• Ca. 5% læser under 200 ord/min 

• Ca. 80% læser mere end 240 ord/min (i flere klasser læser o.2/3 af eleverne mere end 

300 ord/min) 

• Ca. 86% besvarer alle 5 forståelsesspørgsmål rigtigt. 

• Ca. 86% laver et ok resumé. 

5. Evalueringer 

Læsestrategigruppen har udarbejdet evalueringsskemaer til hhv. elever og lærere. Det har været op 

til lærerne at vurdere om de ville bruge skemaet til eleverne. Læsestrategigruppen har bedt lærerne 

svare på følgende spørgsmål: 

1) En sammenfatning af klassens vurdering af kurset 

2) Jeres vurdering af kurset mht. praktisk afvikling 

3) Jeres vurdering af kurset mht. indholdet (fx også antal involverede fag mv.) 

4) Forslag til opfølgning af kurset. 

Både elever og lærere er overvejende positive over for kurset. Eleverne efterlyser især tid til at få 

trænet teknikkerne bedre, og lærerne påpeger ligeledes hvor vigtigt det er at der bliver fulgt op på 

kurset, og at læsekompetencer ses i en større sammenhæng i forhold til faglige og pædagogiske mål 

på skolen. Langkøring bedømmes meget positivt. 

38

På baggrund af screeningsresultaterne og lærernes evalueringer har læsestrategigruppen lavet en 

sammenfatning og en anbefaling til skolens rektor og pædagogisk udvalg. Hovedpunkterne i 

anbefalingen er som følger: Der afholdes fortsat grundkurser i læsestrategier for alle 1.g.klasser, 

varetaget af to lærere (vi foreslår at den ene er læreren i samfundsfag), og der fremstilles et fælles 

materiale til grundkurset. Alle klassens lærere er forpligtet på opfølgning, dvs. at inddrage de basale 

metoder i den faglige læsning. Beskrivelse af læsekompetence bør indgå i studieplanen, og 

evalueringer af læsekurser medtænkes i skolens evalueringspolitik. Vi foreslår at der også det 

kommende skoleår nedsættes en læsestrategigruppe som bl.a. står for afvikling af læsekurserne og 

arrangerer efteruddannelsesaktiviteter, bl.a. for lærere i naturvidenskabelige fag. Endelig er det 

vigtigt med afklaring af ressourcespørgsmålet (timer til undervisning og tid til at rette 

screeningerne). 

6. Konklusion 

Effekten af læsekurserne er tilsyneladende at eleverne kommer til at læse hurtigere mere sikkert, i 

hvert fald hvis man ser på besvarelserne af de konkrete forståelsesspørgsmål. De får endvidere en 

større bevidsthed om deres egen læseproces. 

Som det fremgår af det foregående anbefaler læsestrategigruppen at der fortsat er fokus på 

læsestrategier i undervisningen, og at de ses i forhold til den studiekompetence de unge i stx skal 

udvikle i løbet af uddannelsestiden. Det er vigtigt at der både arbejdes konkret med basale 

læsemetoder, og at metoderne medtænkes i den pædagogiske praksis i den faglige undervisning. 

Bevidstheden om læsning kan endvidere styrkes ved at den medtænkes i skolens evalueringspolitik. 

Det er en stor styrke at en gruppe der repræsenterer en bredere fagrække tager sig af at koordinere 

arbejdet med læsestrategier på alle klassetrin. Også samarbejdet på tværs af ungdomsuddannelserne 

er med til at give vigtig inspiration i arbejdet. 

På vegne af Aarhus Katedralskole 

Sine Dalsgaard Kristensen 

Resultat af diktat i startscreeningen 2005-06 

Diktat 

Fejl 0-8 Fejl 9-14 Fejl 15- 


R 7 27 26 14 27 52 6 27 22 

K 7 25 28 14 25 56 4 25 16 

L 11 24 46 10 24 42 3 25 12 

A 12 27 44 10 27 37 5 27 19 

N 10 27 37 15 27 56 2 27 7 

D 21 28 75 5 28 18 2 28 7 

E 13 26 50 10 26 38 3 26 12 

T 16 27 60 8 27 30 13 27 48 

97 211 46 86 211 41 38 211 13 

39

Bilag. 


Læsetræning - sammenligning 

1. og 2. screening - 2005 

LÆSEHASTIGHED 

240 ord/min 

1. 2. 1. 2. 

33,3 29,2 29,6 58,3 

16,0 8,3 60,0 91,7 

0,0 7,7 87,5 92,3 

29,6 11,1 55,6 88,9 

14,8 #VÆRDI! 33,3 #VÆRDI! 

17,9 12,0 71,4 76,0 

12,5 10,7 66,7 85,7 

7,4 30,0 85,2 60,0 

16,7 14,9 60,8 79,9 

1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar 

1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 

0,0 0,0 3,7 0,0 0,0 12,0 55,6 4,0 40,7 84,0 

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 52,0 11,5 48,0 88,5 

0,0 0,0 4,2 3,8 0,0 3,8 58,3 15,4 37,5 76,9 

0,0 0,0 0,0 3,7 0,0 0,0 66,7 14,8 33,3 81,5 

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 46,4 7,4 53,6 92,6 

0,0 0,0 3,8 0,0 0,0 3,4 61,5 10,3 34,6 86,2 

0,0 0,0 7,4 0,0 3,7 5,0 3,7 0,0 85,2 95,0 

0,0 0,0 2,7 1,3 0,5 3,3 48,9 10,6 47,8 86,1 

1 rigtigt svar 2 rigtige svar 3 rigtige svar 4 rigtige svar 5 rigtige svar 

1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 

0,0 8,0 0,0 16,0 63,0 48,0 33,3 28,0 3,7 0,0 

0,0 0,0 0,0 0,0 28,0 3,8 32,0 46,2 40,0 50,0 

0,0 3,8 0,0 19,2 4,2 26,9 58,3 26,9 37,5 23,1 

0,0 0,0 0,0 3,7 18,5 18,5 37,0 40,7 44,4 37,0 

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14,8 21,4 51,9 78,6 33,3 

0,0 0,0 3,8 0,0 7,7 17,2 50,0 44,8 38,5 37,9 

0,0 0,0 3,7 0,0 7,4 15,0 74,1 25,0 14,8 60,0 

0,0 1,9 1,1 6,3 18,5 20,6 43,5 38,3 37,0 33,9 

Godkendt 

1. 2. Kommentarer til 2. Screening: 

96,3 88,0 15 i parentes er regnet til Godkendt 

100,0 88,5 8 "nogenlunde ok", 5 "noget kortfattet" - alle Godkendt 

87,5 61,5 

96,3 81,5 3 "meget korte" er taget med som Ikke godkendt 

100,0 85,2 

96,2 96,6 13 "rigtig men kort" er regnet til Godkendt 

85,2 95,0 

93,8 85,0 

40


Evaluering af læsekursus - lærerne. 

Klasse: ____ 

1) En sammenfatning af klassens vurdering af kurset: 

2) Jeres vurdering af kurset mht. 

a. den praktiske afvikling: 

b. indhold i kurset (f.eks. antal involverede fag, mv.): 

3) Forslag til opfølgning af kurset: 

Afleveres efter kurset til læsestrategigruppen (AA, MØ, SK og SD), f.eks. i postrum (69) eller her i 

konferencen. 

På gruppens vegne 

Sine (SD) 

41


Evaluering af læsekursus (Elever) 

1) Læseuvaner som du er sluppet af med 

(indre stemme, hovedbevægelser, 

mundbevægelser, læse et ord ad 

gangen, springe tilbage 

i linjen eller på siden): _________________________________ 

2) Din vurdering af udbyttet ved følgende stort nogenlunde ringe 

aktiviteter (sæt kryds) 

- hurtiglæsning med fartkort 

(A-B-C eller 5-5-5-træning): 

- arbejde med overblikslæsning: 

- arbejde med skimming: 

- arbejde med læseformål 

ved nærlæsning af fagtekst: 

- den store læsedag (langkøring): 

3) Helhedsvurdering af kurset (sæt kryds): Jeg læser mere effektivt og bevidst og kan 

bruge forskellige læsestrategier 

i flere fag: 

enig delvist enig uenig 

4) Introduktionen til de forskellige læsestrate- enig delvist enig uenig 

gier har suppleret hinanden fagene imellem 

(sæt kryds): 

5) Noget som du gerne vil arbejde videre med: _______________________________________ 

_______________________________________ 

6) Flere kommentarer (f.eks. hvad kunne gøres 

anderledes): _______________________________________ 

…. fortsæt om muligt på bagsiden → 

42

Langkær Gymnasium og HF 

Birgithe Schönheinz 

Annette Kirketerp Nørgaard 




2. Opfølgning og konklusion 


I august måned 2005 blev læsekurserne koordineret og planlagt. 

Alle førsteklasserne ( 1.g og 1.hf ) blev screenet efter at materialet var præsenteret for de 

involverede lærere. Læsepædagogerne foretog screeningen og rettede efterfølgende testene. 

Testresultaterne blev formidlet videre til lærerne i form af en vejledning i at læse testresultaterne, og 

de svageste elever blev indstillet til læsepædagogstøtte. 

Læsekursus blev afviklet i løbet af oktober og november måned. Læsepædagogerne afholdt 

kurserne i hf – klasserne. Vi valgte at starte med at lave læsekursus for hf-klasserne, da deres forløb 

på skolen er meget kort. Kurset indbefattede en orientering om læsestrategier, kursus i 

læsehastighed, hurtiglæsning, skimning, overblikslæsning, råd om faglig læsning etc. 

I 1.g klasserne blev kurset afviklet af henholdsvis dansklærerne og læsepædagogerne. I det omfang 

tiden tillader det, er det væsentligt at læsepædagogerne medvirker ved kurserne for at gøre 

læsepædagogfunktionen tydelig for de nye elever. 

Klassesæt af egnede bøger til læsetræning blev præsenteret. Intentionen er at inspirere til, at 

læsetræning og værklæsning kan sammenkøres, således at læsekurserne ses som en integreret del af 

den øvrige undervisning. 

2. Opfølgning og konklusion 

Læsekurset viser blandt andet, at eleverne har en ganske klar intuitiv forståelse af deres læsevaner. 

Læsehastigheden afpasses således efter formålet med læsningen: Enten vil de læse hurtigt for at 

komme først i mål, eller de vil sætte læsehastigheden ned for at forstå teksten bedre. 

43

(Tekst: Helle Helle ”Fasaner” bør nok byttes ud med en anden tekst af tilsvarende sværhedsgrad, da 

mange elever har arbejdet med teksten i folkeskolen) 

Testresultaterne viser, at hf-eleverne generelt er markant dårligere stavere og læsere end 

gymnasieeleverne. 

Ud fra testresultaterne, henvendelser fra lærerne og fra elverne selv organiserede vi et lille 

læse/skriveværksted. Værkstedet blev ret fysisk placeret i skolens bibliotek. En gang om ugen var 

der tilbud om at møde op i to timer, hvor begge læsepædagoger var til stede. Værkstedet var 

organiseret som en vekselvirkning mellem individuel støtte og gruppestøtte. 

Efter en del skepsis fra elevernes side tøede de lidt op, og gav udtryk for at overførselsværdien fra 

en elev til en anden var medvirkende positiv faktor. Ligeledes var det tydeligt, at eleverne kunne se 

en fordel i at forbedre deres usikre sprogbehandling bl.a. ved at læse meget og skrive meget. 

Tanken med at placere støtteundervisningen på biblioteket var at gøre mere brug at et lokale fuldt 

udstyret med håndbøger, skønlitteratur og tæt på elevernes arbejdsområde med computere. 

Derudover er det vigtigt at have lidt ”luft” omkring sig til arbejdet, et gruppearbejdsbord og måske 

en overførselsværdi i at biblioteket er forsynet med glasvægge, således at andre måske kunne få 

øjnene op for de aktiviteter, der foregik i læsepædagogregi. 

Bagdelen ved at arbejde bag glasset i biblioteket var måske, at eleverne kunne føle sig lidt udstillet. 

Støtteundervisningen tog udgangspunkt i de tekster som eleverne arbejdede med i de øvrige timer: 

F.eks. var det nærliggende at koordinere et stilesæt i alle tre hf-klasser. 

Det gav en god fornemmelse i gruppen, at alle sad og knoklede med den samme litterære tekst, der 

skulle skrives en stil om. En sidegevinst var faktisk, at eleverne oplevede sig som mere kompetente 

tekstlæsere, når de af gruppen fik umiddelbar respons på deres fortolkning. 

Udover læseværkstedet er der desuden givet støtte til enkeltelever. 

Birgithe Schönheinz 

Annette Kirketerp Nørgaard 

44

Viby Amtsgymnasium og HF 

Torben Heuer 


1. Formål med læsekurset: 

a) at øge læsehastigheden generelt hos alle de nye elever (dvs. både gymnasiet og hf). 

b) at gøre en særlig indsats for svage læsere fra starten af deres gymnasiale uddannelse. 

c) at indhøste en bred erfaring inden indførelsen af en generel ordning i forbindelse med 

reformerne. 

d) at give særligt interesserede lærere mulighed for at få erfaring med at lære eleverne særlige 

læsestrategier også med faglig læsning. 

2. Forløbsbeskrivelse: 

Læsekurset for de nye førsteklasser har i år efter fælles aftale på skolen været overladt til de 

involverede dansklærere - med godt / udbytterigt resultat, lyder tilbagemeldingerne. 

Der har været tildelt 8 lektioner (á 70 minutter) pr klasse. 

Vi har ikke i år igangsat projekter med faglig læsning: Det har været vores klare indtryk, at 

kollegerne har haft mere end nok at se til i forbindelse med gymnasiereformen - og det samme 

gælder i øvrigt også os selv. 

3. Materiale: 

Det materiale, der har dannet basis for kurset, har i høj grad svaret til det materiale, læsevejlederne 

Jørgen Bøge og Torben Heuer udarbejdede i forbindelse med sidste års kursus. 

Dette materiale kunne hentes på den interne konference i grydeklar stand. 

Læsekursusmaterialet var baseret på dels Carsten Elbros bog om Videregående læsning, dels Annie 

Myginds og Stig Windings nyudgivelse LÆS BEDRE (som blev udleveret til faglærerne) , med 

yderligere inddragelse af tekster fra Amtsprojektet og andre steder. Endvidere lånte skolen et helt 

læs forskelligartede bøger fra Amtscentralen. 

Til ”langkøringen” anvendtes i alle klasser romanen Nordkraft, der samtidig indgik som 

værklæsning. 

På vegne af Viby Amtsgymnasium og HF 

Torben Heuer 

45

Århus Statsgymnasium 

Mona Reichert 

Der er ikke udfærdiget rapport fra skoleåret 2005-06 

Marselisborg Gymnasium 

Kirsten de Cros Dich 

Der er ikke udfærdiget rapport fra Marselisborg Gymnasium i år. 

Risskov Amtsgymnasium 

Kirsten Carstensen 

Der er ikke udfærdiget rapport fra Risskov Amtsgymnasium, da de først er ved at komme 

med i arbejdet nu. 

46

8. Samarbejde med andre 

Læsetræning og bibliotekerne 

Ved Anne Mulvad, bibliotekar 

Århus Kommunes Biblioteker 

Arbejdsgruppens kommissorium indeholder punkter om at fremme læsekompetence og læselyst hos 

de unge. Der ønskes forslag til strategier hertil både på skolerne og bibliotekerne. 

I forlængelse heraf inviterede Århus Kommunes Biblioteker i september 2004 til et møde med 

repræsentanter for alle ungdomsuddannelserne for at finde frem til fælles aktiviteter, som kunne 

være med til at styrke læselysten. 

Der havde tidligere på året været afholdt møde internt i Århus Kommunes Biblioteker for at finde 

frem til arrangementer, som kunne afholdes i samarbejde med skolerne. Forslagene favnede bredt. 

Nævnes kan bl.a. forfatterbesøg i klasser eller årgange, oplæsning og booktalk, litteratur som 

stileemne, oprettelse af hjemmeside med anbefalinger af litteratur, samarbejde med forlag, fokus på 

filmatiserede bøger. 

På mødet var der repræsentanter fra fem skoler og fem biblioteker. Ideerne blev godt modtaget, og 

flere nye kom til. Men skønt alle bakkede op om de mange forslag, viste det sig ikke muligt at finde 

deltagere til det videre arbejde. 

Konklusionen blev, at mødet har været med til at give indblik i de to sektorers arbejde med unge og 

læsning, og at det stadig er vigtigt at bruge hinandens kompetencer. 

. 

Amtscenter for Undervisning 

Der er fortsat et ønske i Følgegruppen om at få etableret et tættere samarbejde med Amtscentret om: 

• anskaffelse af egnet litteratur i klassesæt til læsetræning. 

• at undersøge mulighederne for et samarbejde om kurser for deltagerne i læseprojektet. 

47

9. Fælles materiale til skoleåret 2005 – 2006 

Følgegruppen har evalueret materialet, som er anvendt på læseprojekterne på erhvervsskolerne 

og de gymnasiale uddannelser i skoleåret 2005-2006. 

Der blev anvendt to sæt materiale: 

• et fælles sæt på erhvervsskolerne og social- og sundhedsskolen. 

• et fælles sæt på de gymnasiale uddannelser. 

Evaluering 

Erhvervsskolerne og social- og sundhedsskolen: 

• Materialet fungerer tilfredsstillende 

• Materialet kan anvendes uændret i skoleåret 2006-2007 

De gymnasiale uddannelser: 

• Materialet har fungeret tilfredsstillende 

• Materialet revideres med tilføjelse af flere diktatøvelser og nye læsetekster. 

Materialesamlingerne vil blive færdiggjort og udsendt inden sommerferien 2006. 

Materialesamlingen til skoleåret 2006-07 er udsendt 23.06.2006 og kan rekvireres hos 

Ruth Jensen rj@ag.aaa.dk eller rj@langkaer.dk 

48

10. Bilag til Rapporten 

1. Program for Evalueringskonfencen 21.03.2006 

2. Kommissorium for Følgegruppen for 

læsevanskeligheder hos unge 

49

Bilag 1. 

Uddannelsesrådet i Århus-området 

Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge 

Indbydelse til evaluerings- og 

inspirationskonference 

Tirsdag 21. Marts 2006 

kl.12.00-16.00 

-- 

for skoler der deltager i 

læseprojektet i ungdomsuddannelserne 

i skoleåret 2005-2006 og andre interesserede 

Kurset afholdes 

Auditoriet 

HTX, Teknisk Gymnasium Viby 

Hasselager Allé 10 

8260 Viby J 

Se kort, transport m.m. 

50

Program: 

12.00-12.30 Let frokost 

12.30-12.45 Velkomst v. Ruth Jensen 

12.45-13.30 Fremlæggelse af årets resultater v. Følgegruppen 

• EUD 

• Gym. Udd. (præsentation af faglig læsningskurser) 

13.30-15.45 Kognitiv litteraturpædagogik v. Helle Munkholm 

Davidsen, Syddansk Universitet. 

Der findes få pædagogiske metoder, der fokuserer på den 

indholdsmæssige forståelse af tekster. Målet med dette foredrag er at 

introducere til en kognitiv tilgang til læsningen, der kan skabe en øget 

indsigt i, hvad der styrker og hvad der hæmmer forståelsen af teksters 

indhold. (Både skønlitteratur og faglitteratur). 

Kurset vil veksle mellem foredrag og deltagerøvelser 

Der vil være kaffe og kage undervejs. 

15.45 Afrunding v. Ruth Jensen 

Praktiske oplysninger 

Pris: Ingen konferenceafgift. Betales af Århus Amt. 

Transport: Udgifter til kørsel og evt. vikar afholdes af deltagernes egne 

institutioner. 

Tilmelding: Tilmelding via email til Ruth Jensen rj@ag.aaa.dk med angivelse af 

navn, skole og email adr. 

Alle inviterede skoler opfordres til at sende mindst to deltagere. 

Senest Torsdag 16.03.2006 

Med venlig hilsen 

Følgegruppen for Læsevanskeligheder 

v. Ruth Jensen, Århus Amt 

Anders Harboe Andersen, ATS, 

Tine Ørum Secher, ÅKS 

Sine Dalsgaard Kristensen, Aarhus Katedralskole 

Bodil Hahn-Pedersen, ATS 

51

Århus Amt sagsbehandler: Ruth Jensen 

Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen maj 2004 

Uddannelsesrådet i Århus-området 

Kommissorium vedr. Følgegruppe for 

Læsevanskeligheder hos unge 

Opgavebeskrivelse: 

• Følge og evaluere pilotprojektet ”Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne” med 

bl. a. fælles læsetests og opfølgning. 

• Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og 

på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. 



• Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe 

velunderbyggede og informerede beslutninger på området. 

• Ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året 

• Følgegruppen holder mindst to møder om året. 

Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. 

Succéskriterier: 

At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. 

At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. 

At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, 

Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for undervisning. 

At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen 

fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. 

Medlemmer af Følgegruppen: 

Institution Medlemmer 

Aarhus tekniske Skole Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn-Pedersen, HTX 

Århus Købmandsskole Bodil Thomsen, HG; Tine Ørum Secher, HHX 

Alment Gymnasium Annette Kirleterp Nørgaard, Langkær Gym +HF 

Sine Dalsgaard, Aarhus Katedralskole. 

SOSU, Århus Hanne Nielsen 

Århus Kommunes Biblioteker Anne Mulvad 

Pæd-Psyk Rådgivning Lis Sehested 

Århus Amt Ruth Jensen 

Århus Kommune Lone Abildgaard 

52

Evalueringsrapport for skoleåret 2005-2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?