9 Mormor ligger i et værelse på Esbjerg Hospital ... - mediamovers.dk

More documents

Recommendations

Info

mands ryg. »Du kan ikke blive ved at tærske ham på den måde, Johannes.« »Han er min søn, og jeg tærsker ham så ofte, jeg finder behov derfor.« Han vendte sig om og tog viskestykket. Han tørrede sit ansigt og fik samtidig øje på Karen, der stod bag Annemarie med hænderne knugede i hendes kjole. Han gjorde tegn til hende med pegefingeren, at hun skulle komme hen til ham. Hun blev stående bag Annemarie, men da han satte sig og tappede to gange i bordpladen, måtte hun stille sig hen foran ham. Han rakte hånden frem og strøg bagsiden blødt over Karens våde kind. Hun var elleve år. Han tog hende om livet og satte hende på sit knæ. »Du kan gå ud i køkkenet nu,« sagde han til sin kone, men hun blev stående. Han begyndte, at ae Karens lår og sagde med en blid stemme: »Du kan jo nok forstå, at jeg ikke gør det, fordi jeg finder det morsomt. Mads skal have tærsk, fordi hans karakter er svag. Man hamrer også på stål, for at det skal hærdes. Det er vigtigt, at et menneske er stædigt og udholdende. Man skal lade Gud vide, at man ikke giver sig. Så får man det, man beder Ham om. Ikke ved at være slap som en gulvklud.« Karen begyndte igen at græde lydløst. Hendes stærke, retfærdige far klemte hende lidt på låret. »Forstår du?« Hun nikkede: »Ja, far.« Jeg har set hans smil på et fotografi fra et fotostudie i Esbjerg. Her smiler han venligt, ja, sympatisk. Jeg forestiller mig, han smilede på en anden måde med min mor på knæet, krumt og grumt. Men det er nok forkert. Nogle timer senere lå Karen i sin seng. Pæren var gået på hendes værelse. Min mormor Annemarie kom ind med en stage i sin venstre hånd. Stearinlyset blafrede og sendte dansende skygger 14
op ad hendes ansigt og gav hende et fremmed udtryk, som var hun indianer. »Har du bedt din aftenbøn.« Det havde Karen. »Lad mig se dine foldede hænder over dynen.« Annemarie blev stående. Der var stille mellem dem. »Vil du sige noget, Karen?« »Ja,« sagde min mor. »Der er noget, jeg ikke forstår.« Hun var elleve år og intelligent, men hun gjorde sin stemme barnlig og naiv. »Hvis Gud elsker os højere end doktor Stahl, hvorfor er det så os, der spiser sild og dem, der får kager om søndagen og har kagegafler og alting af rigtigt sølv?« Det var måske en provokation, måske ikke. Annemarie svarede roligt: »Arh, så meget sølv har de nok heller ikke?« »Men de har slet ikke plet. Det sagde Poul i klassen.« »Man kan ikke forvente andet end løgn fra staklens mund,« sagde Annemarie, men uden hårdhed. »Men han turde nok kun sige det, som det var, for Søren kommer derovre, og han er en af vores.« »Ja. Ja, ja da.« »Men når de nu tror på en forkert Gud, mor, hvorfor bliver de så ikke straffet?« »De bliver straffet senere. De går glip af det evige liv.« »Kommer de ikke med?« »Nej. Og Gud giver os mad hver dag. Gør han ikke?« »Jo.« »Er du ikke taknemmelig for det?« Karen så op i loftet. »Jo, mor. Jeg er taknemmelig.« Annemarie smilede og skulle til at sige godnat, men Karen sagde: »Men hvorfor belønner Gud dem, der tror på en forkert Gud? Han kunne da lige så godt give os kager og sølvgafler. Kunne Han ikke?« »Jo, men det gør Han på en måde også. Vi er mere lykkelige end de.« 15
Page 1 and 2: 2006 1 Mormor ligger i et værelse
Page 3: I GUDS PLAN
Page 8 and 9: »Er vi?« »Ja.« »Også Mads?«
Page 10: kvidrer i ribsbuskene nede i skelle

9 Mormor ligger i et værelse på Esbjerg Hospital ... - mediamovers.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?