Rusmappe matematik 08 - Institut for Matematiske Fag ...

V e l k o m m e n T i l
M a t e m a t i k s t u d i e t !
ϕ
ανxν
αν
≤
ανϕ(xν)
αν
M a t e m a t i s k
R u s m a p p e 2 0 0 8

Indhold
1 Velkommen 5
2 Den første uge 5
2.1 Første dag – en millimeterinstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
2.2 Anden dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.3 Rusturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
2.4 Russere om introforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
3 Verdens vigtigste sang 10
4 Matematikstudiet 11
4.1 Studiets indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
4.2 Studiets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
4.2.1 ECTS-point . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
4.2.2 Blokstruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
4.2.3 Undervisning og eksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
4.2.4 Dit kassogram; de mange muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
4.2.5 Fagpakker – muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
4.2.6 Fagbeskrivelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
5 Studiemiljø 19
5.1 Fysiske rammer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
5.2 Kommunikation på universitetet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
5.2.1 Den officielle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
5.2.2 Den uofficielle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
5.3 Storesøsterordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
5.4 Rusaktiviteter efter rusturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.1 Rusfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.2 Studiestartsfestival . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.3 Frebar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.4 Hyggespisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.5 Oslohegnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
5.4.6 Revyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.4.7 Rusjulefrokost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.4.8 Fællesmatematisk julefrokost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.4.9 Skitur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.4.10 Follow up-tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
5.4.11 Pubcrawl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.4.12 1. maj i Fælledparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.4.13 Gallafest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.4.14 Seminarer og kollokvier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.5 Foreningslivet på matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.5.1 Caféen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5.5.2 ZFC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
5.5.3 USG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
1

5.6 Dig og studiemiljøet på matematik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
5.7 Hvorledes man kombinerer sit nye liv med sit gamle . . . . . . . . . . . . . . . . 27
6 En sang af uvurderlig kvalitet 28
7 Studenterpolitik 29
8 Boligforhold 30
8.1 Kollegier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
8.2 Hjemmesider, der yderligere kan hjælpe i boligsøgningen . . . . . . . . . . . . . 31
9 Vejlederbeskrivelser 32
10 Endnu en sang af uvurderlig kvalitet 39
11 Pirater 40
11.1 Husk udklædning! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
11.2 Baggrundsviden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
11.3 Pirat ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
12 Encyklopædi 42
13 Kort 47
13.1 Kort over Universitetsparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
13.2 Kort over HCØ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
14 Kalender 49
2

1 Velkommen
Velkommen til matematikstudiet ved Københavns Universitet!
Denne rusmappe er en guide til dit nye liv som studerende og skal sammen med rusvejlederne
tjene som din primære kilde til information. Rusmappen indeholder hovedsagelig
information, som bliver relevant her i starten, men beskriver også tilværelsen som studerende
sidenhen. Lad dig ikke afskrække af informationsmængden! Alting vil, under introdagene
samt på og efter rusturen, blive sagt mange gange (på pædagogiske måder) af rusvejlederne,
studievejledningen og alle andre matematikpersonligheder, der kan komme til det.
Hav rusmappen på dig under introforløbet (for eksempel er den belejlig, når vi skal afsynge
kanoniske hymner).
På bagsiden finder du en kalender med de vigtigste datoer på matematikstudiet i den
kommende tid.
God fornøjelse og go’ rustur!
2 Den første uge
2.1 Første dag – en millimeterinstruktion
Mandag morgen den 18. august står du tidligt op og begiver dig afsted til morgenmad hos den
rusvejleder, der er angivet på den morgenmadsinvitation, der lå i samme konvolut som denne
rusmappe. Kl. 7 30 møder du mellem 10 og 15 af dine nye medstuderende samt 2-3 rusvejledere.
Både disse og resten af dine vejledere vil være mere end parate til at svare på eventuelle
spørgsmål, du måtte have. Skyd endelig løs! Det er det, vi er der for. Det er vigtigt, at du
kommer til tiden, da programmet for introdagene er meget presset. Til morgenmaden vil du,
såfremt du har indbetalt pengene til rusturen, modtage en kvittering for betalingen. Denne
kvittering er et farvet stykke papir, der fortæller dig, hvor du skal hen på rustur. Pas godt
på denne kvittering! Dette papir er nemlig din adgangsbillet til bussen, der skal fragte dig
til rushytten.
Velvidende, at du om ganske kort tid stifter bekendtskab med alle de ting, vi har prøvet
at beskrive i nærværende mappe, og at du næste dag skal på en kanonfed rustur, sidder du nu
og gufler morgenmad og snakker med dine nye medstuderende.
Kl. 9 00 har dit morgenmadshold bevæget sig over på instituttet, hvor der indtil kl. 10 vil
være præsentation af rusvejlederne, samt generel velkomst til studiet ved studie- og institutlederne.
Matematikerne har i introdagene tiltusket sig et lokale, der hedder Auditorium 4 1 .
Heri bliver fælles beskeder givet, og man kan lægge sine ting. Bliver du væk, eller er du bare
generelt forvirret, er der altid mindst een vejleder udstationeret i dette lokale. Endvidere vil
vi sørge for at hænge et stort og brutalt matematikbanner op, så vi er til at finde.
Nåede du ikke at betale for rusturen til morgenmaden, kan du i ovennævnte lokale finde
en rusvejleder, der med et saligt smil vil modtage dine penge.
I løbet af introdagene vil der blive afholdt introforelæsninger i de fag, du skal have i
første blok 2 . Desuden er et såkaldt DatIntro-kursus, som giver dig en kort introduktion til
computersystemet på matematik. Der vil forekomme pauser samt perioder, hvor du ikke skal
til introforelæsninger; i sådanne perioder deltager du i de aktiviteter, der annonceres af dine
rusvejledere, bl.a. rundvisning på HCØ og omegn, eller instudering af matematikersange.
1 Se kortet i afsnit 13.2.
2 Se nærmere om fagene på side 16.
4

Det officielle program slutter kl. 15 00 , men vi vil alligevel anbefale dig at blive hængende
endnu et stykke tid. Dine rusvejledere har nemlig noget i ærmet — det bliver rigtig hyggeligt!
Vær opmærksom på at dette „noget“ let kan blive så hyggeligt, at det varer til ud på aftenen
(natten?!), så det er en god ide at have pakket til rusturen allerede om søndagen! Mad har vi
tænkt på.
På skemaform ser din første dag således ud:
7 30 - 9 00 Morgenmad og transport til universitetet.
9 00 - 9 30 Ankomst og præsentation af rusvejlederne.
9 30 - 10 00 Prodekanen m.fl. byder velkommen.
10 15 - 11 00 Introduktionsforelæsning i SaSt1 ved Inge Henningsen og Michael Sørensen
11 15 - 12 00 Rundvisning på HCØ.
12 00 - 13 15 Frokostpause.
13 15 - 15 00 DatIntro.
15 00 - ? Rusvejlederne hiver noget op af ærmet...
2.2 Anden dag
I dag får du lov at sove lidt længere, thi du skal først møde i vores lokale kl. 8 30 . Programmet
for anden dag ses nedenfor.
8 30 Ankomst i Auditorium 4.
8 45 - 10 00 Oplæg om hvad man kan bruge matematik til.
10 15 - 11 15 Introforelæsning i MatIntro.
11 30 - 11 45 Oplæg fra studievejledningen.
11 45 - 12 45 Frokost.
13 00 Afsted på rustur
Husk, at der kan forekomme mindre ændringer, hvorfor du kun bør opfatte programmet
som vejledende.
2.3 Rusturen
Ordet „rus“ [rus] bruges om førsteårsstuderende ved universitetet. Det antages at være opstået
som en afledning af det latinske ord depositurus [depositu’rus], futurum participium af deponere
[depo’nere], som betyder at aflægge eller sætte fra sig. De nyoptagne studerende, ofte
kommende fra landet, modtog fra de ældre tilråbet „rus,“ idet de i symbolsk forstand skulle
aflægge deres bondske og dyriske horn og dermed indtræde i de ædle, akademiske rækker.
Det lignende ord rus [ru’s] er betegnelsen for en tilstand af opstemthed, ofte i forbindelse
med indtagelse af alkohol. I det sammensatte ord rustur har medierne og universitetets højere
instanser i de seneste par år, og især i forbindelse med de naturvidenskabelige fag, undladt at
skelne mellem de to betydninger af rus. Det skal i forbindelse hermed nævnes, at hash og andre
forbudte stoffer under ingen omstændigheder tolereres på rusturen og er hjemsendelsesgrund!
Lad os med det samme gøre det klart, at på vores rustur er der plads til alle, uanset om
man drikker øl eller ej! Rusturen er den del af universitetets introduktionsarrangement, hvor
de nye studerende (russerne) drager afsted til en hytte for at lære hinanden bedre at kende og
for grundigt at blive introduceret til deres nye liv på universitetet.
Vi rusvejledere anbefaler varmt, at du tager med på rustur! Vi er faktisk så vilde med
5

egrebet rustur, at vi har besluttet gladeligt at spendere hele august måned på planlægningen
af din rustur, i håb om at du må få en ligeså positiv oplevelse, som vi selv havde i sin tid.
Det lyder måske lidt overdrevet med al den bavl om en sølle hyttetur, men det kan ikke
siges nok gange, at rusturen er meget vigtig for dit videre forløb på studiet! Rusturens primære
formål er at give de nyoptagne en chance for at lære deres kommende medstuderende bedre at
kende. Husk på, at man på universitetet ikke bliver delt op i overskuelige klasser, som man er
vant til fra lavere undervisningsinstanser. Man kan sagtens risikere at sidde 400–500 mennesker
til en forelæsning, og så er det mildt sagt rart at kunne genkende nogle hoveder. Samtidig er
det berigende at tale med andre, hvis hjerte også banker for matematikken. Problemet med
matematik er jo, at det er så abstrakt og verdensfjernt, at det er svært at dele med andre end
sine medstuderende. Få „almindelige“ venner eller familie kan forstå de problemer, man går
og tumler med, og derfor er det vigtigt at kunne diskutere den slags med ligesindede. Sådanne
ligesindede kan du møde på rusturen.
Rusturen bliver den fælles referenceramme, du og dine medstuderende vil have resten af
jeres studietid. Blandt matematikstuderende på selv de højeste årgange hører man ind imellem
sætninger, der begynder med „Kan du huske dengang på rusturen, hvor...“. De, der har været
på rustur sammen, vil altid kunne dele dette fællesskab; det giver noget at snakke om.
Lad det være sagt med det samme, at H.C. Ørsted Instituttet er et stort sted! Klasseværelser
og auditorier ligger på stribe, og tusindvis af studerende myldrer rundt mellem hinanden
som rundtossede myrer i en ødelagt tue. Samtidig er det ingen hemmelighed, at bygningerne
ikke er verdens mest hyggelige og indbydende; det er som om, arkitekten har været bekendt
med den studerendes frygt for sol, frisk luft og grønne træer, for han har overvejende tænkt i
auditorier uden vinduer, skumle fængselsgange og retlinede betonflader. Når de fysiske rammer
nu ikke kan give den fornødne trygge atmosfære, som er en vigtig del af et vellykket studium,
er det op til de studerende selv at skabe rammerne. Studiemiljøet skabes af de studerende og
ikke af bygningen. Så snart du lærer nogle at kende, vil hele dit billede af HCØ være anderledes.
Blot det at kunne nikke en hilsen og veksle et par ord med en medstuderende gør, at hele
ens fokus ændres: de grå betonflader bliver baggrund, og blikket slås ikke længere ned mod
fliserne, men søger nu efter et kendt ansigt og en lille hyggelig sludder ved kantinens borde.
Matematikstudiets rustur løber i år fra tirsdag den 19. august til lørdag den 23. august.
Alle russere er på samme rustur. På rusturen vil der være en masse sjove aktiviteter, samt nogle
oplæg fra vejlederne om f.eks. universitetets opbygning og det sociale liv på HCØ. Derudover
er der selvfølgelig også noget ikke-skemalagt tid, hvor man kan lære sine medstuderende at
kende i sit eget tempo.
Det er en tradition, at rusturen hvert år har et tema. Således også i år, hvor temaet er
Pirater, hvilket forøvigt står i det brev, du modtog sammen med denne rusmappe. Temaet
kan du læse mere om i afsnit 11, side 40.
6

2.4 Russere om introforløbet
Lasse Svendsen Galsgaard
Da jeg i sin tid søgte om en plads på matematikstudiet var der ingen slinger i valsen - der var
jo lang tid til. Nervøsiteten over at skulle starte på et nyt kapitel i mit liv meldte sig først ca.
en uge før jeg første gang skulle møde mine nye studiekammerater. Men den nervøsitet skal
jo også nærmest være der - det fortalte jeg i hvert fald mig selv. Jeg mødte op til morgenmad
hos et par af vejlederne med en del sommerfugle i maven, men de fløj roligt af sted, da jeg
fik hilst på de første nye medstuderende, det var rart med nogle man kunne snakke med den
første dag. Efter morgenmaden tog vi i samlet flok til HCØ, hvor vi igennem dagen fik hilst
på alle vores rusvejledere, og flere nye medstuderende, samt modtog en del information.
Dagen efter det første møde skulle vi af sted på rustur - en tur jeg på forhånd havde hørt
skulle være rigtig fed. Dog gjorde tanken om at jeg efter kun en dag skulle af sted på rustur
med helt nye mennesker, at nogle af sommerfuglene fra dagen forinden vendte tilbage; disse
fløj dog med ekspresfart af sted i takt med, at minutterne på dag 2 fløj af sted. Under rusturen
blev der afholdt flere forskellige arrangementer planlagt af rusvejlederne, som var med til at
ryste os alle sammen.
Rusturen er virkelig en tur som jeg vil anbefale at I tager med på, for det er simpelthen
en fed og mindeværdig tur, og det er en rigtig god måde at starte studiet på, og ydermere gør
vejlederne deres allerbedste for at ryste alle godt sammen, og det er de gode til! Jeg har på
intet tidspunkt fortrudt, at jeg tog med på rustur, selvom jeg var lidt nervøs; den tur skabte
en masse minder, som altid vil hænge ved.
Vel hjemvendt fra rusturen nogle dage senere begyndte det daglige liv på Matematik, nu
med et godt kendskab til mange af mine nye medstuderende, hvilket gjorde starten på studiet
mere afslappet for mig, og for de andre. Det daglige liv på Matematik er alt andet end kedeligt
- der er et vælg af sociale arrangementer såsom fredagsbar på Cafeen? og meget meget andet!
Her lærer man også de ældre årgange at kende, og frygt ej: matematikere er meget flinke
mennesker, og man føler sig godt tilpas og velkommen lige fra starten af.
Ditte Kith Thomsen
Hele sommeren havde jeg set frem til at skulle starte på mit nye studie matematik, men
alligevel var det med nervøsitet, at jeg mødte op til morgenmad hos en rusvejleder den første
dag. Det viste sig dog straks, at der ikke var noget at være nervøs for. Rusvejlederne gjorde
virkelig deres ypperste for, at man kom til at føle sig godt tilpas og straks lærte sine nye
medrusser at kende. De første par dage gik med at blive bekendt med de nye omgivelser og
få lidt relevante informationer angående studiet, inden vi tirsdag eftermiddag tog af sted på
rusturen.
Jeg havde trods betænkeligheder meldt mig til rusturen. Jeg var lidt utryg ved tanken
om at skulle tilbringe fire dage sammen med folk, jeg slet ikke kendte, og så tilmed uden
mulighed for at komme i kontakt med omverdenen, fordi de havde tænkt sig at inddrage ure
og mobiltelefoner. Rusturen viste sig dog at være den bedste start, man kunne forestille sig.
Det blev ikke fire dage tilbragt i selskab med folk, jeg ikke kendte. Jeg havde jo været sammen
med mine medrusser de første par dage på HCØ, og når nu der ikke var mulighed for at skrive
til vennerne, så lærte man hurtigt sine medrusser at kende. Jeg lærte sågar min bedste ven at
kende på min rustur. Og selvom vi sikkert sagtens havde kunne underholde os selv samtlige
fire dage, så havde rusvejlederne en hel del planlagt både for at gøre os lidt mere bekendt med
7

det studie, vi mindre end en uge senere skulle begynde på, og for at hjælpe os med at lære
hinanden at kende i tilfælde af, vi skulle have lidt svært ved det på egen hånd.
Rusturen var en uforlignelig oplevelse og en rar ting at mindes, når man begynder på
hverdagen med lektier og forelæsninger. Og trods alle mine bekymringer, så var det virkelig
det hele værd. Så selv om man måske ikke er helt tryg ved det, kan det kun anbefales at tage
med på rusturen. Matematik er sjovt, men det er sjovere, hvis man har nogle gode venner på
studiet at dele det med.
8

3 Verdens vigtigste sang
Den kanoniske matematikersang
– mel.: Bamses fødselsdag
– tekst: Esben „Med Hår“ Bistrup Halvorsen og Rasmus „Rus“ Resen Amossen,
April 2000
Som mat’matikstuderende, så er jeg svær at narre.
Når andre kalder mig for nørd, så må jeg bare svare:
„Hip hurra for algebra,
Euler, Gauss og Galois
og for rum med en kompakt deformationsretrakt.“
En dag jeg sa’ til kæresten „nu vil jeg dyrke grupper.“
Hun kiggede forbavset op, „det ikke super duper!“
„Jamen det er ej med dig,
gutterne de er på vej.“
„Får du ikke nok af mig?!“ – så rejste hun sin vej.
Nu var jeg blevet singleton og sagde til min moder:
„Jeg er disjunkt med kæresten som Peking med Nyboder.
Inklusionen er nu vendt,
jeg er blevet transcendent.“
„Er du trans, din klamme tøs?!“ – så blev jeg arveløs.
Da arven nu var faldet bort, jeg måtte til at spare.
Jeg talte med min vicevært og kunne ham forklare:
„Pengemængden er kompakt,
jeg vil ha’ en ny kontrakt!“
„Fint med mig, den kommer her: Du bor her ikke mer’!“
Nu var jeg efterhånden ved at få lidt hovedpine.
Jeg tog til hospitalet og fik hjælp af en blondine.
„Hovedsmerten går for vidt,
den sku’ deles op i snit!“
„Hvidt og snit, og så nå’et, ik’?“ – der røg mit overblik.
Jeg har nu få’t det hvide snit og boligen er røget,
men selvom både arv og kær’ste fløj, er jeg fornøjet!
Hip hurra for algebra,
Euler, Gauss og Galois
og for rum med en kompakt deformationsretrakt.
9

4 Matematikstudiet
Har man ikke tidligere forsøgt sig på en videregående uddannelse, forestiller man sig måske,
at universitetet blot er en forlængelse af gymnasiet. Det er det ikke – på dit nye studium er
alting i langt højere grad overladt til dig selv: Det er dit eget ansvar at følge med i timerne
og læse derhjemme. Da der kun er få deciderede „lektier“ 3 , kan man nemt komme bagud og i
værste fald ikke bestå eksamen. Du kan finde info om matematikstudiet på www.science.ku.
dk/uddannelser/bachelor/matematik/. Men lad os tage en lille introduktion:
4.1 Studiets indhold
Så hvad handler matematik om – hvad er det, som du rent
faktisk skal i gang med?
Læser man på www.nat.ku.dk står der: „I matematikuddannelsen
spiller indsigt og forståelse af matematikkens begrebsverden
og tankegang en hovedrolle, mens beregninger
indtager en beskeden plads. De begreber og problemer, der
arbejdes med i matematikken, har ofte deres udspring i andre
fag. Den matematiske behandling er kendetegnet ved en skarp
præcisering af forudsætninger og en streng logisk opbygning.
Samtidig spiller intuition og fornemmelse en afgørende rolle.“
Fortvivl ikke, hvis dette ikke kastede den ønskede mængde
lys over sagen! Det er svært at forklare universitetsmatematikken
til den, der endnu ikke selv har prøvet kræfter med den.
Nedenfor under kursusbeskrivelserne vil du muligvis kunne
danne dig et overblik, men egentlig ved man jo ikke, hvad
„Indre-produktrum af dimension 2“ og „stabilisatorgrupper“ er, før man har modtaget undervisning
om det.
4.2 Studiets opbygning
Matematikstudiet er grundlæggende opbygget af en 3-årig bachelordel med 1 års indbygget
valgfrihed (se side 13) samt en 2-årig kandidatdel.
På bachelordelen vil du møde redskabsfag, introducerende fag og stifte bekendtskab med
en række grundlæggende matematiske discipliner. Der vil endvidere, f.eks. i bachelorprojektet,
der skrives på 2. eller 3. år, være mulighed for specialisering indenfor et/flere fagområde(r).
Ønsker du specialisering indenfor statistik, bedes du gøre opmærksom på det i forbindelse
med campusdagene. Studieleder Ernst Hansen vil så kyndigt vejlede dig i hvordan du bedst
tilrettelægger din bacheloruddannelse.
Kandidatdelen indeholder få obligatoriske dele og er dermed mere åben for personlig tilpasning
efter interesser. Den munder ud i udformningen af et speciale, der forsvares ved et
mundtligt specialeforsvar.
3 Der vil dog det første år være en række obligatoriske afleveringsopgaver – dette vil du få mere at vide om,
når tid er.
10

4.2.1 ECTS-point
Bacheloruddannelsen fylder 180 ECTS-point, heraf 15 benyttet til bachelorprojektet. Kandidatdelen
fylder 120 ECTS-point, heraf mindst 30 benyttet til specialet. Men hvad er ECTSpoint?
ECTS står for European Credit Transfer System, og ECTS-point er en standardiseret
enhed til udmåling af arbejdsbelastning af kurser ved europæiske universiteter. Et normeret
årsværk er fastsat til 60 ECTS-point.
Pointene opnås ved at bestå kurser, og hvert kursus (projektopgaver undtaget) giver 7,5
ECTS-point.
4.2.2 Blokstruktur
Studieåret er opdelt i fire blokke af hver 9 uger. Før hver blok er der en vejledningsuge.
I en blok følger du typisk to sideløbende undervisningsforløb (kurser). En blok giver et
udbytte på 15 ECTS-points. Hvert kursus har type (skemagruppe) A, B eller C; typen fastlægger
undervisningstidspunkter for kurset. Man kan altså ikke i samme blok følge 2 type
X-kurser, hvor X ∈ {A,B,C}, medmindre man kan undvære undervisningen i det ene kursus.
Til gengæld er der garanti for, at to kurser af forskellig type ikke lapper over. Skemagruppernes
placering på ugedagene fremgår af nedenstående skema:
Som det fremgår af skemaet, består hver skemagruppe af en hel dag og en halv dag. Som
eksempel kan nævnes de 2 fag, du skal have i blok 1, nemlig MatIntro og SaSt 1, som tilhører
skemagruppe A henholdvis C. I blok 1 har du altså skemafri tirsdag og fredag. Man skal dog
ikke regne med at kunne holde fri disse dage, der ofte vil skulle bruges på forberedelse og
opgaver.
I vejledningsugerne er der forskellige typer af arrangementer, for eksempel orientering om
praktikmuligheder, udlandsophold, bachelorprojekt og valg af kandidatuddannelse. Vejledningsugerne
kan også bruges til faglige arrangementer som for eksempel gæsteforelæsninger,
ekskursioner, virksomhedsbesøg, studenterpolitiske møder med mere. Som studerende kan du
benytte dig af disse tilbud, men du kan også være med til at lave arrangementer, som, du
synes, er vigtige og spændende. Endelig kan du som de fleste vælge at holde fri, hvilket kan
være tiltrængt efter en intensiv bloks undervisning.
4.2.3 Undervisning og eksamen
På bacheloruddannelsen anvendes primært tre undervisningsformer:
• Forelæsninger foregår i auditorier, hvor én underviser gennemgår nyt stof. Der er i høj
grad tale om envejskommunikation, fordi der ofte er 100-200 studerende i auditoriet.
• Regneøvelser bruges til gennemgang af stof og regning/gennemgang af teoretiske opgaver.
Dette fungerer meget som den undervisning, man kender fra gymnasiet med 15–30
studerende og en underviser i et mindre lokale.
11

• Computerøvelser hvor teorien kan afprøves ved hjælp af computerprogrammer. Dette
ses mest i starten af studiet.
Man skal ikke forvente, at der i undervisningen bliver brugt tid på repetition. Når et emne er
gennemgået ved forelæsningen, og der er regnet et eksempel eller to, anses stoffet for forstået.
Det er grunden til, at der kræves meget tid afsat til hjemligt arbejde.
Kurser bestås ved en eksamen. Eksamen kan være én eller en kombination af flere af
følgende former:
• Skriftlig eksamen er oftest på 3 eller 4 timer og kan være både med og uden hjælpemidler.
Typisk opgaver i stil med de i øvelserne regnede og mere eller mindre abstrakte
bevisførelses-spørgsmål.
• Mundtlig eksamen kan være med eller uden forberedelsestid. Typisk bevisførelse og
test af forståelse af stoffet – hvad er relevant, hvor bruges hvilke dele af teorien.
• Løbende evaluering kan for eksempel være aktiv undervisningsdeltagelse, løbende
opgaveaflevering/rapporter eller projektforløb med eller uden mundtligt forsvar.
4.2.4 Dit kassogram; de mange muligheder
Bacheloruddannelsen i matematik består af tre elementer: Det obligatoriske fællesforløb for
matematiske fag (45 ECTS-point), en obligatorisk suppleringsfagpakke i matematik (75 ECTSpoint)
og et valgfrit forløb (60 ECTS-point). Det valgfrie forløb skal indeholder mindst 30
ECTS-point udenfor matematik. Dette kan dog godt være statistik.
Det obligatoriske fællesforløb består af kurserne:
• Matematik Intro (MatIntro) (7 1
2 ECTS-point)
• Analyse 1 (An1) (7 1
2 ECTS-point)
• Lineær algebra (LinAlg) (7 1
2 ECTS-point)
• Sandsynlighedsregning og statistik 1 (SaSt1) (7 1
2 ECTS-point)
• Sandsynlighedsregning og statistik 2 (SaSt2) (7 1
2 ECTS-point)
• Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat) (7 1
2 ECTS-point)
Den obligatoriske suppleringsfagpakke i matematik består af kurserne
• Algebra 1 (Alg1) (7 1
2 ECTS-point)
• Bachelorprojekt i matematik (Bprojmat) (15 ECTS-point)
• Introduktion til Diskret matematik (Dis1) (7 1
2 ECTS-point)
• Matematisk metode (MatM) (7 1
2 ECTS-point)
• Geometri 1 (Geom1) (7 1
2 ECTS-point)
• Valgfrie matematik og statistik – fagelementer (30 ECTS-point).
Kursernes rækkefølge kan illustreres ved hjælp af et kassogram, som illustrerer det obligatoriske
studieforløb. Kassogrammet skal læses nedefra og størrelsen af de enkelte kasser svarer til
kursets omfang. Kasser markeret med en * (Valgfrit 1) er aldeles ufastlagte og til din disposition.
Kasser markeret med ** (Valgfrit 2) er valgfrie kurser indenfor matematiske og statistiske
fagelementer. Hvilke kurser, der hører herunder, uddybes nedenfor.
12

Bemærk, at det er muligt, om end ikke specielt tilrådeligt, at tage kurser på andre tidspunkter
/ i en anden rækkefølge end de i kassogrammet specificerede. Snak med studievejledningen
eller studielederen, hvis du tænker på at gøre dette.
4.2.5 Fagpakker – muligheder
På matematik kan du vælge at specialisere dig inden for en bestemt retning, fx. matematiske
kerneområder såsom analyse, algebra og geometri samt topologi, numerisk analyse, matematikkens
grundlag, sandsynlighedsregning mm., eller i metadiscipliner som matematikkens
historie og didaktik samt væsentlige anvendelser af matematik. Der er også mulighed for, at
du specialiserer dig i de lidt bredere retninger gymnasie-, fysik-, erhvervs-, datalogiretningen.
Til hver specialisering hører en fagpakke, som skal tages som del af det valgfri år og/eller de
matematik/statistik-bundne 30 ECTS-point. Fagpakkerne fylder ikke lige meget.
Det er ikke påkrævet, at du vælger en fagpakke for at opnå en bachelorgrad i matematik.
Fagpakkerne er altså blot forslag til mulige studieforløb. Der er mange matematikere der ikke
følger en fagpakke.
Nedenfor er de forskellige fagpakker kort beskrevet. For en præcis oversigt over hvilke
kurser der er indeholdt i fagpakkerne henvises til studiehåndbogen eller studievejledningen.
13

• Gymnasiefagpakken – 30 ECTS-point.
Gymnasieretningen lægger specielt vægt på den type viden og kompetencer, som kræves
for at kunne undervise på gymnasialt niveau, fx. historiske aspekter og didaktik.
Gymnasiefagpakken kan erstatte de valgfrie 30 ECTS-points i suppleringsfagpakken i
matematik. Didaktiske og historiske kurser tæller altså som deciderede matematikkurser.
• Fysikfagpakken – 90 ECTS-point.
Fysikretningen giver en introduktion til både matematik og fysik samt til det tætte
samspil mellem de to fag. Den kan sigte mod en undervisningsstilling i gymnasiet, men
også mod en erhvervs- eller forskerkarriere inden for matematisk fysik eller lignende. Der
opnås sidefag i fysik, men ikke undervisningskompetence i fysik. For at få undervisningskompetence
skal man tage nogle supplerende fysikkurser på kandidatdelen.
Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik
samt de 60 ECTS-point i det valgfrie forløb for matematik.
• Erhvervsfagpakken – 45 ECTS-point.
Erhvervsretningen lægger specielt vægt på den type viden og kompetencer som kræves
af en bachelor i matematik, der stiler mod ansættelse i erhvervslivet, enten efter endt
bacheloruddannelse eller efter endt kandidatuddannelse og evt. Ph.D., indenfor teoretisk
og numerisk analyse, statistik og sandsynlighedsregning og datalogi.
Denne fagpakke kan udgøre de valgfri 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik
samt 15 ECTS-point af det valgfrie forløb for matematik.
• Datalogifagpakken – 60 ECTS-point.
Datalogiretningen giver indsigt i centrale aspekter af datalogi i et omfang, der tillader
den studerende at bruge sin matematiske viden til at løse matematiktunge datalogiske
problemer; emnerne omfatter fx. algoritmik, programmering (herunder funktions- og
det imperative paradigme), grafteori og kryptografi. En sådan kompetence kan bruges
både i erhvervslivet og i videregående studier af dette synergifelt af stor og voksende
betydning. Retningen indeholder matematikrelaterede datalogikurser, men ikke nok til
at opnå sidefag i datalogi.
Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik
samt 30 ECTS-point af det valgfrie forløb for matematik.
• Teorifagpakken – i alt 45-52 1
2 ECTS-point.
Teoriretningen henvender sig til de studerende, der ønsker at fordybe sig i mindst to
af matematikkens kerneområder. En sådan fordybelse kan fx være ønskværdig, hvis den
studerende planlægger et videre kandidatstudium i matematik. Obligatoriske kurser omfatter
videregående analyse samt mål- og integralteori, desuden andre kurser, der vælges
blandt såkaldte kursusgrupper (relaterede emner falder i samme kursusgruppe).
Denne fagpakke kan udgøre de valgfrie 30 ECTS-point i suppleringsfagpakken i matematik.
De resterende ECTS-point tilhører det valgfrie forløb for matematik.
• Filosofifagpakken (i alt 90 ECTS-point) Filosofiretningen lægger særlig vægt på studiet
af de filosofiske spørgsmål, der let kan opstå i matematik. Formålet er, at den
14

studerende opnår forståelse af matematikkens placering i den teoretiske beskrivelse af
verden og fagpakken sigter således mod karierer inden for både formidling og grundlagsforskning.
Der opnås et 60 ECTS-point tilvalg i filosofi.
4.2.6 Fagbeskrivelser
Følgende er korte beskrivelser af kurserne på blok 1 og 2. Mere uddybende information findes
i lektionskataloget på http://www.sis.ku.dk/nat
MatIntro. Kursets formål er overordnet at lære de studerende at følge og gengive beviser
samt at løse opgaver med og uden brug af computerprogrammet Maple. Det faglige indhold
består af:
1. Tal- og punktfølger.
2. Kontinuerte funktioner af 1 variabel.
3. Differentiabilitet af funktioner af 1 variabel.
4. Kontinuitet for funktioner af flere variable, topologi på R n .
5. Differentiabilitet af reelle funktioner af flere variable.
6. Ekstremumsundersøgelser for reelle funktioner af flere variable, Lagranges metode.
7. Taylors formel.
8. Plan- og rumintegraler.
9. Løsning af simple differentialligninger og numeriske integration.
SaSt1. Kurset giver en introduktion til sandsynlighedsregning og statistik med vægt på
fordelinger på endelige mængder. Det faglige indhold består af:
1. Sandsynlighedsregningens grundlag.
2. Betinget fordeling og uafhængighed.
3. Stokastiske variable.
4. Middelværdi og varians.
5. Fordelinger på endelige mængder.
6. Statistiske modeller.
7. Beskrivende statistik.
8. Statistisk analyse af antalstabeller.
9. Logistisk regression.
LinAlg. Kurset omhandler komplekse tal og den komplekse eksponentialfunktion og følgende
aspekter af lineær algebra:
1. Gauss-elimination, matrixregning, determinant, diagonalisering.
2. Vektorrum, lineære afbildninger, matricer for lineære afbildninger.
Desuden behandles følgende analyseemner baseret på lineær algebra:
15

1. Lineære differentialligninger, det karakteristiske polynomium.
2. Differentiation af vektorfunktioner, Jacobimatricen.
MatM. Formålet med kurset er at lære de studerende at:
1. Analysere et stykke matematik inklusive beviserne.
2. Selv lave beviser for sætninger i stil med dem, der optræder i MatIntro, LinAlg og MatM.
3. Kommunikere om et matematisk emne, ikke bare om indholdet, men også om hvorfor et
resultat eller en teori er interessant, overraskende, etc.
4. Begynde at stille spørgsmål om matematikkens væsen og grundlag (f.eks tallenes opbygning).
Dette foregår gennem følgende emner:
1. Logik og slutninger. Sandhedstavler. Mængder. Aksiomatiske strukturer (muligvis eksemplificeret
ved Euklidisk geometri).
2. De naturlige tal, specielt principperne om induktion og rekursion.
3. De hele og de rationale tal. Vigtigheden af ækvivalensklasser.
4. Konstruktion af de reelle tal ved Cauchy-følger. Egenskaber ved de reelle tal: Fuldstændighed,
supremum, etc.
5. Videregående refleksion over emner som behandles på MatIntro: Supremum, træning i
epsilon-delta beviser, etc.
16

5 Studiemiljø
Tidligere i denne rusmappe har du læst en ordentlig smøre om vigtigheden af at tage med
på rustur. Rusturen kan på mange måder betragtes som en introduktion til studiemiljøet på
matematik.
De fleste, der starter på matematik, bliver positivt overraskede over den åbenhed, hvormed
de mødes af andre matematikstuderende. På tidligere uddannelsestrin vænnes man til et hierarkisk
socialt miljø, der ikke altid er lige behageligt. Dette vante hierarki eksisterer ganske
enkelt ikke på matematik; ingen føler sig bedre eller ringere end andre. Dygtigere muligvis,
men aldrig bedre.
Det eneste, der kræves af den studerende for at blive en del af dette glimrende sociale
miljø på matematikstudiet, er, at man ofrer en vis mængde tid på sagen. Kravet forstærkes af,
at man ikke længere deler klasselokale med de samme 25 mennesker 30 timer om ugen, men
snarere bliver kastet rundt i forskellige grupper i hvert eneste fag.
En god måde at komme ordentlig med i det sociale liv på HCØ er ganske enkelt at afse tid
til at blive hængende i kantinen efter undervisningen og snakke med sine medstuderende om
den forløbne dag. Desuden kan man deltage aktivt i de arrangementer, der nu måtte være på
instituttet og måske endda selv arrangere ting med sine medstuderende ind imellem. Endelig
kunne man jo melde sig ind i en af de foreninger, som matematik er tilknyttet (se evt. 5.5).
5.1 Fysiske rammer
Når nu studieåret begynder, vil man opdage, at man tilbringer en betragtelig mængde af sin
tid, på HCØ (Hans Christian Ørsted instituttet). HCØ er en af mange bygninger i Universitetsparken.
Bag i denne rusmappe på siderne 47 og 48 finder kort over Universitesparken og
HCØ. På kortet over Universitetsparken er indtegnet de forskellige busser, der stopper nær ved
HCØ. På kortet over HCØ er matematikkantinen indtegnet, fordi den er et godt udgangspunkt
for at finde rundt. Det er her, man finder alle de andre matematikere, her, man sidder
og spiser frokost og diskuterer dagens oplevelser, og det er her, man afholder søstersessions.
Der vil i det hele taget ikke gå lang tid, før man har helt styr på, hvor kantinen befinder sig.
Fra kantinen er der ikke langt til S01, som er et lokale matematikerne deler med e-sciencefolkene.
Det er bl.a. udstyret med et køkken med køleskab og mikrobølgeovn m.m. S01 er
stedet, hvor man søger tilflugt, hvis man synes, der er for mange mennesker i kantinen. For
at få adgang til S01, skal man have aktiveret sit studiekort. (Spørg en vejleder!) Det er også
her i E-bygningens stueetage, man finder et af de to terminalrum på IMF. Disse er alle
udstyret med computere med netadgang, så man kan læse e-mails, surfe og se på de vigtige
hjemmesider beskrevet nedenfor. Det andet terminalrum finde i A111 på svalegangen/1.sal (se
kort bagerst i mappen). Der er desuden trådløst net på hele HCØ, som kan benyttes hvis man
har egen bærbar computer.
På E-bygningens 1.sal findes biblioteket, der i sandhed indeholder mange særdeles interessante
bøger, tidsskrifter og artikler. Forståelsen af disse skriverier forudsætter dog matematisk
kunnen omkring kandidatniveau, og biblioteket bliver for de fleste matematikeres
vedkommende, derfor anvendt som læsesal. Hertil er det da også ganske fortrinligt, omend det
kræver tilladelse at få adgang. Denne tilladelse kan fås på inspektørkontoret (se kort). Når nu
man har læst i sine tunge bøger, er blevet klog, har slæbt sine bøger hjem og er blevet træt i
armene, opdager man at der rundt omkring på HCØ står opstillet skabe. En ægte delmængde
af disse skabe er tilgængelige for de førsteårsstuderende, der først får sat en hængelås på. Pas
18

dog på med at opbevare værdifulde ting i skabene i omklædningsrummene, da disse kan brydes
op med en lillefinger. Før alt dette kan foregå, skal man dog skaffe e relevante bøger. Dette
sker i Universitetsbogladen, som er en boghandel, der specielt indkøber bøger, der benyttes
i undervisningen på det Naturvidenskabelige Fakultet. De holder priserne nogenlunde nede -
man får i hvert fald 10% studenterrabat på bøgerne ved fremvisning af studiekort. Universitetsbogladen
ligger i biocenteret (tæt ved HCØ). Adressen er Ole Maaløes vej 5, 2200 Kbh N.
De har også en hjemmeside, www.universitetsbogladen.dk.
5.2 Kommunikation på universitetet
5.2.1 Den officielle
Den officielle studiestartshjemmeside for nye matematikere er
http://www.science.ku.dk/matematik/bachelor/studiestart
Her kan du finde masser af vigtige informationer om studiestarten og bl.a. tilmelde dig til
rusturen. Tilmelding skal ske senest 15. august.
Forelæsere bruger som regel emails og hjemmesider til at informere om deres kurser. Matematiks
officielle hjemmeside findes på
http://www.math.ku.dk
Herfra er der links til bl.a. kursushjemmesider og lektionskataloget. En anden vigtig adresse
er
http://punkt.ku.dk
som udtales punkt k u. Her finder man bl.a. selvbetjeningen, som er uhyre vigtig, da det
er her man melder sig til eksamen — det finder du ud af tids nok. Desuden kan man se sine
eksamensresultater, læse officielle nyheder fra universitetet etc. Endelig er der
http://sis.ku.dk
hvor man kan se kursusbeskrivelser, finde kursushjemmesider o.l.
Eksamenstider og -karakterer for de forskellige kurser bliver slået op på den officielle
opslagstavle, der hænger overfor biblioteket, til højre for indgangen (man kan dog som oftest
også finde disse informationer på kursernes hjemmeside). Går man i stedet til venstre, forbi
indgangen til biblioteket og til højre for enden af gangen, kommer man til sekretariatet. Det
er her, man som oftest skal gå hen, hvis man har et “formelt” ærinde. Det er også her, man
køber kopikort til kopimaskinen foran auditorium 5.
Ved hjælp af sit studiekort kan man komme ind på HCØ døgnet rundt - også i weekenden.
På hverdage behøver man ikke studiekort for at komme ind på HCØ i dagtimerne. Hvis man
vil reservere lokaler, specielt reservere lokaler til eksamenslæsning, og hvis man er heldig,
få tabte nøgler tilbage, sker dette på Inspektørkontoret. Har man tabt større ting, såsom
tasker og jakker, skal man henvende sig i betjentstuen, der ligger på den anden side af HCØs
hovedindgang. Det er her, pedellerne holder til.
19

5.2.2 Den uofficielle
De syndige, der hverken læser emails, kigger på opslagstavler eller sørger for at orientere sig
på anden vis, får ofte deres vitale kalenderinformationer fra tilfældig snak i kantinen. “Kan
det virkelig passe?” spørger de, “det er jo i morgen!”. Så peger man på den opslagstavle,
der hænger i matematikkantinen og tydeligt informerer om de fleste uformelle arrangementer
på studiet. Kommer man aldrig i kantinen, vil de fleste relevante oplysninger være at finde
på elektronisk form. Man traver simpelthen ned i terminalrummet, åbner en browser og går
ind på MUH (de Matematikstuderendes Uofficielle Hjemmeside). Her finder man, foruden
en kalender med de vigtige begivenheder, en database over samtlige matematikstuderende
og en masse muntert stof, heriblandt en sladderspalte, en spørgekasse og en samling af både
matematiske og konventionelle spøgefuldheder. Siden findes på
http://www.math.ku.dk/muh
og er bestemt et (talrige!) besøg værd.
Ud over at holde øje med opslagstavlerne og MUH, skal man jævnligt tjekke sin email.
Udover den officielle emailadresse du har fået fra KU (som ender på @mX.stud.ku.dk), får du
også en netkonto med tilhørende emailadresse på matematiks netværk (disse adresser ender
på @math.ku.dk). Når man er logget på sin netkonto, kan man læse og sende emails, og
herfra bliver man ofte, af sine medstuderende, oplyst om interessante begivenheder. (Er du
led og ked af 1 mia. forskellige, mere eller mindre kryptiske emailadresser, er såvel videresendelse
som aliaser muligt.) Efter rusturen vil der blive oprettet en mailingliste med adressen
matrustur08@math.ku.dk. Mails sendt til denne adresse bliver udsendt til alle nystartede
matematikstuderende, samt rusvejlederne. Listen er ganske effektiv til at indkalde til diverse
sociale arrangementer, men det forudsætter naturligvis at folk læser deres mail.
5.3 Storesøsterordningen
For at få de nye studerende til at falde hurtigere til, har matematik de sidste mange år gjort
brug af et antal storesøstre, og med stor succes. Denne ordning er for alle på matematik, russer
såvel som ældre studerende. Meningen er at skabe sociale bånd mellem årgangene. Storesøstrene
er frivillige, ældre matematikstuderende, der alle har kapret sig en ugedag, hvor de sætter
sig i kantinen og stiller sig til rådighed for deres søskende (bl.a. dig). Ellers er storesøsterordningen
en mulighed for at hygge sig med sine medstuderende. Udvikler storesøsterordningen
sig, som den plejer, vil der ikke gå mange minutter, før der er stablet kageordninger på benene,
og ej heller mange søstersessions, før kageordningerne har udviklet sig til regulære kageorgier.
Matematikere er nemlig generelt ustyrligt glade for kage(r). Sidst, men ikke mindst, må vi
ikke glemme alle de mange aktiviteter, søsterordningen er kendt for at kaste sig ud i. Vi nævner
i flæng; middage, faste madordninger, biografture, skovture, spilleaftener, julefrokoster og
videoaftener.
Det kan varmt anbefales at melde sig til søsterordningen, og stod det til storesøstrene, skulle
deltagelse være en lov. I modsætning til langt de fleste andre arrangementer på matematik
består søsterholdene nemlig af mindre grupper, hvilket gør det en del lettere at lære sine
medsøstre/medstuderende at kende.
Søsterordningen bliver introduceret en af de første dage i blok 1, hvor de kommende storesøstre
bliver præsenteret, og det bliver annonceret, hvem der holder søstersessions hvornår.
20

5.4 Rusaktiviteter efter rusturen
Når rusturen er slut, vil der være mange sociale aktiviteter, og nogle af dem er det op til jer i
samarbejde med et par af jeres rusvejledere at få arrangeret. Nogle af arrangementerne vil kun
være for russer og vejledere fra matematik, mens andre vil være for alle på matematik. Det er
en enestående chance for selv at være med til at præge det sociale liv på studiet, så hvis du
skulle være interesseret i at være medarrangør på et af følgende arrangementer, så snak med
en af vejlederne eller skriv dig på plakaten, som bliver hængt op på rusturen.
Datoer for alle nedenstående aktiviteter er blevet fastlagt af planlægningsmæssige årsager.
Du kan se dem i kalenderen på side 49, hvor alle vigtige datoer er indskrevet – overfør dem til
din kalender allerede i dag, så du ikke misser et eneste af arrangementerne.
5.4.1 Rusfest
Rusfesten er en fest for russerne (tadaa!), og er derfor en helt perfekt mulighed for at lære
dem, du ikke lige fik snakket med på rusturen, at kende. Eller, hvis du af en eller anden årsag
ikke var på rustur, for at møde nogle medstuderende. Festen er et must for enhver rus med
hang til spas og løjer!
5.4.2 Studiestartsfestival
For anden gang afholdes i år en såkaldt studiestartsfestival (af en dags varighed). Det er
arrangeret af fakultetet og løber af stablen fredag den 12. september. Det er et arrangement
for hele naturvidenskab, og bliver formentlig ret stort med livebands der spiller på scener opsat
i universitetsparken. Helt sikkert et arrangement man bør komme til!
5.4.3 Frebar
Alle rushold på HCØ har mulighed for at vise, hvad de duer til, når det kommer til at feste.
Rusholdene fra HCØ skal nemlig melde sig til at holde frebar (se under Caféen? næste side).
Det vil sige, at rusholdet skal finde på et tema, pynte op, være udklædte, stå i bar osv. en
given fredag. Der er stor ære og en meget god præmie til det rushold, der holder efterårets
bedste frebar.
5.4.4 Hyggespisning
I den første blok, dvs. de første par måneder, sker der en masse nyt og spændende. Til hyggespisning
får man muligheden at få en uformel snak og spise sammen med nogle af sine
medstuderende, samt at udveksle erfaringer om studiestarten eller hvad man ellers har lyst
til. Det er da også en oplagt mulighed for at stille spørgsmål til sine vejledere, hvis man skulle
gå rundt med sådanne! Hyggespisning foregår på de samme hold og samme sted som til morgenmaden
på jeres allerførste dag, og med de samme vejledere. Det er tanken, at alle der har
lyst, mødes på Caféen? efter spisningen. Hyggespisningen er 6. oktober.
5.4.5 Oslohegnet
Oslohegnet er en tradition, der startede for fem år siden. Turen, der strækker sig over en
hel weekend, finder sted en gang i starten af blok 2. Ud over det lystige natteliv ombord på
DFDS’s flagskib, vil turen også give rig mulighed for at se Oslo mens færgen ligger til kaj. Da
21

færgen både har diskotek, pool, biograf og ikke mindst toldfri, plejer det at være en kanon
sjov tur og en fremragende mulighed for at lære omkring 25 medstuderende på alle årgange
(bedre) at kende.
5.4.6 Revyer
Flere af de naturvidenskabelige fag har en revy - og for en række år siden blev det besluttet,
at selvfølgelig skal matematik også have det. I revyen bliver der gjort grin med forelæserne,
og man får lov til at fyre ’matematik-jokes’ af samt udfolde sin nørdehumor. I revyen bliver
der sunget, danset og spillet musik, så der er brug for masser af mennesker, der har lyst til at
lægge et stykke arbejde i revyen, hvad enten de kan synge, skrive tekster eller styre lys/lyd.
Sidste år blev Matematik revyen rykket fra blok 4 til blok 2. Dette betyder at vi allerede
har store dele af manuskriptet til revyen på plads, men vi er selvfølgelig altid klar til at tage
imod originale idéer eller sjove sange. Det er en stor oplevelse at deltage i revyen, ligemeget
om man skriver tekster eller er på scenen, og hvis det har fået din interesse, så afholdes der et
informationsmøde kort tid efter studiestart, hvor du kan få mere at vide herom. Revyen ligger
i år den 22. november, altså i starten af 2. blok.
5.4.7 Rusjulefrokost
Ud over matematikernes samlede julefrokost vil der også være en rus-julefrokost, og her er
det op til arrangørerne (fortrinsvis russer), hvordan det skal foregå. Som der er tradition for,
bliver denne julefrokost afholdt en tirsdag. Det kan være alt fra en helt traditionel julefrokost
til et beach-party, eller hvad I nu finder på...
5.4.8 Fællesmatematisk julefrokost
Hvert år bliver der på matematik afholdt en julefrokost for alle, der har tilknytning til matematisk
afdeling, det bliver altså en kæmpe-fest, hvor man har mulighed for at få sig en lille
uformel snak (eller sving-om) med ældre studerende eller forelæsere. Det foregår sædvanligvis
sådan, at alle medbringer en ret til julefrokostbordet.
5.4.9 Skitur
Sidste år fik matematik sin helt egen fantastiske skitur, som var en bragende succes! Vi var i
Les Deux Alpes for 3000 kr pr næse, men i år satser vi på at finde et hyggeligt sted i Østrig
til nogenlunde samme pris. Nybegynderne hygger sig sammen på skiskolen, mens de mere
garvede racer rundt andre steder i terrænet - kort sagt alle kan være med! Når mørket falder
på, samles vi til hygge, afterski, pubcrawl og andre spas og løjer! En tur for alle, der har lyst
til at fjolle rundt på bakkerne og i byen - ta’ med! Skituren ligger i uge 5 (vejledningsuge 3).
5.4.10 Follow up-tur
Follow up-turen er en hyttetur for russer og vejledere, som ligger 13.-15. marts 2009. Det er
en rigtig hyggelig tur, som bringer mange minder frem fra rusturen og ikke mindst skaber nye
mindeværdige øjeblikke.
22

5.4.11 Pubcrawl
Som navnet antyder, er en pubcrawl en tur rundt på Københavns måske lidt skumlere steder.
Vi starter på Nørrebro og arbejder os langsomt, men sikkert, ind mod centrum. Det plejer
at blive en rigtig god tur, og her er der en ekstra bonus for arrangørerne. De får nemlig
ikke blot en, men hele to ture, idet ruten selvfølgelig skal afprøves, før med-russerne sendes
afsted. Da tidligere ture har været meget succesrige, er det ikke ualmindeligt, at nogle ældre
matematikere snyder sig med undervejs. Et superfedt arrangement.
5.4.12 1. maj i Fælledparken
ZFC afholder traditionen tro den årlige ølkroketturnering i Fælledparken 1. maj 2009, hvor
man naturligvis også kan lave andre lege eller (forhåbentlig) bare slappe af i solen. Inden
afgang til Fælledparken er fælles morgenmadsspisning på HCØ.
5.4.13 Gallafest
Årets smukkeste fest! Gallafesten, der foregår i sydenden af vandrehallen, er for alle matematikere
- fra den spæde rus til den kløgtige professor. Der vil være lækker 3-retters menu,
masser af sjov og selvfølgelig adskillige omgange Les Lanciers. Så stryg skjorten, find kjolen
frem og kom glad! Vi søger nu arrangører, så hvis du vil være med til at planlægge gallafesten
2009, så snak med en af dine vejledere. Gallafesten kommer sandsynligvis til at ligge i blok 3.
5.4.14 Seminarer og kollokvier
Med jævne mellemrum arrangeres seminarer, hvor enten ansatte eller gæsteforelæsere over
et par timer fortæller om et mere avanceret emne. Typisk relaterer dette til deres forskning.
Et studenterkollokvium er på samme måde et fagligt forum, hvor ældre studerende fortæller
om emner, der interesserer dem. Den faglige tilgængelighed af kollokvierne svinger meget.
Kollokvier og seminarer bliver slået op på opslagstavlerne i E-bygningen.
5.5 Foreningslivet på matematik
5.5.1 Caféen?
Sidste år åbnede den nye "Caféen?"på August Krogh-instituttet, hvor den har nummer 13A.
Dette er café/bar/diskotek/festlokale for alle de studerende på HCØ. Her har man altså rig
mulighed for at møde ældre matematikstuderende og studerende fra fysik, kemi osv., ligesom
der næsten altid vil være en rusvejleder eller to at finde! Caféen? har åbent mandag-onsdag kl.
12-18, torsdag kl. 12-22 og fredag kl. 12-03. På hverdage kan Caféen? benyttes som lektiecafé
eller man kan hyggesnakke over en øl eller sodavand. Historien er en anden om fredagen, hvor
de studerende efter sidste forelæsning i flok myldrer over på Caféen? for at feste. Om fredagen
afholdes noget så opfindsomt som frebar, hvor et af de mange rushold på HCØ sørger for
oppyntning og lignende ud fra et selvvalgt tema. De rushold, der arrangerer frebar, detager i
konkurrencen om bedste frebar, hvor der som nævnt er gode præmier at vinde. Selvom Caféen?
er et lille (men snart lidt større) sted i forhold til antallet af studerende på HCØ, er den uhyre
velbesøgt. Hvorfor bruge hundredevis af kroner på at gå i byen, når man kan nøjes med at
betale 8 kr. for en øl og 7 kr. for en sodavand på Caféen?? Selvom man – til tider – står som
sild i en tønde (eller måske netop derfor), er Caféen? det oplagte sted at lære andre studerende
23

på HCØ at kende. Oven i hatten er Caféen? udstyret med bordfodboldspil, dart, terninger og
lignende.
Ud over de obligatoriske frebarer er der en del andre arrangementer på Caféen?, såsom
bordfodboldturneringer, vinsmagninger og (tema)videoaftener. Desuden kan man for et overskueligt
beløb leje Caféen? til privat brug.
Caféen? har selvfølgelig en hjemmeside:
5.5.2 ZFC
http://www.cafeen.org
ZFC er matematikernes sportsklub, der startede med blot at være et fodboldhold, der deltog i
Caféen? Cup (HCØs interne turnering, hvor man spiller mod hold fra MatØk, StatAct, Fysik
osv.). Siden er der blevet udvidet med andre sportsgrene som indendørs fodbold, basketball og
volleyball, ligesom ZFC også har deres egne cheerleaders. Om disse hold fortsætter, afhænger af
interessen, og der vil selvfølgelig også være mulighed for helt andre sportsgrene, hvis interessen
er stor nok! Der er sågar en årlig ølkroketturnering den første maj for dem, der har lyst til
den slags.
ZFC er altid på udkig efter nye spillere – uanset niveau. Det koster 40 kr. for en hel sæson
(fire blokke) at være medlem, lige meget, hvor mange af aktiviteterne du vælger at være med
til, så det er jo lige til at overkomme. Til gengæld sørger klubben for træningsovertrækstrøjer
(til fodbold), bolde, net (til volleyball) og baner.
Et medlemsskab af ZFC giver desuden ret til at deltage i holdets fantastiske heppekor (til
Caféen? Cup) samt at være med til den legendariske julefrokost (der findes mange eksempler
på folk, der har meldt sig ind i ZFC bare for at være med til julefrokosten).
Blandt rusvejlederne er der en enkelt ZFC-fodboldspiller samt en masse stemningsskabende
deltagere på sidelinjen.
5.5.3 USG
Universitetets Studenter-Gymnastik er en idrætsforening specielt for studerende, hvor man
kan komme til at dyrke sin yndlingssport til en overkommelig pris. Man kan vælge mellem
mange forskellige niveauer, så der er helt sikkert et hold, der passer til alle – også hvis man
selv vil bestemme og gå på et hold uden træner. Sæsonen går fra september til april, men der
er også mulighed for at træne noget af sommerferien, hvis man har lyst til det. Den eneste
ulempe ved USG er, at foreningen er meget populær, så det kan være svært at komme ind
på lige det hold, man gerne vil. Hvis man har lidt tålmodighed, er det dog det hele værd.
Bl.a. på rusturen vil man kunne se et program over aktiviteterne i USG. Også USG har en
hjemmeside:
http://www.usg.dk
5.6 Dig og studiemiljøet på matematik
Der er god tradition for, at der sker en masse på matematik, og at vi er drøn-sociale. I
dette ligger, foruden at mangfoldigheden af „aktiviteter“ er stor, at vores arrangementer ikke
er møntet på specielle årgange eller på andre grupperinger af matematikere. Som det også
står skrevet andetsteds i denne mappe, er en matematiker en matematiker. Vi har altså ikke
24

samme skel, som man mange steder finder mellem f.eks. 1.g og 3.g i gymnasiet. Vores fag,
matematikken, er selvfølgelig superinteressant. Det er der vist ingen på matematik, der er
uenige om, men det helt unikke ved vores studium er den ivrighed, der er efter at deltage i
sociale arrangementer. Men...disse bliver ikke holdt, medmindre der er nogen til at arrangere
dem. Og det gør bestemt ikke noget, at man ikke har læst matematik i flere år, tværtimod.
Lad os betragte et praktisk eksempel for at bevise (dvs. sandsynliggøre), at det slet ikke er så
svært at lave et arrangement. Vi vil arrangere en spilleaften, hvor matematikerne kan komme
og dyrke deres spillelidenskab (som mange matematikere sjovt nok har). Dette gør vi således:
1. Find en dato.
2. Hæng en seddel op i matematikernes kantine og send en reklametekst til , så det kan
blive annonceret på vores kanoniske hjemmeside.
3. Når dagen oprinder kan du evt. købe en kasse øl og nogle sodavand og stille et glas frem,
som folk kan smide penge i.
4. Sådan – du er nu en folkehelt på dit studium.
25

5.7 Hvorledes man kombinerer sit nye liv med sit gamle
Når man starter på universitetet, sker der nogle kolossale ændringer i ens dagligdag. Da man
ofte ligeledes flytter hjemmefra ved studiestart, har man ikke mange faste holdepunkter. Et sådan
holdepunkt kan gamle venner og en kæreste godt være. Men pga. de mange omvæltninger,
det faglige pres samt de mange sociale aktiviteter, kan det være svært at nå det hele. Derfor
er der nogle, der oplever, at gamle venskaber glider ud i sandet, eller at forholdet til kæresten
lige pludselig ikke går så godt længere. Dette er en meget naturlig del af det at begynde et
“nyt liv”, og det kan måske både være godt og skidt.
Det er dog slet ikke umuligt at kombinere sit nye liv med sit gamle, det kræver blot
en indsats. Tag din kæreste/dine venner med til nogle fester eller middage. Lad dem møde
ansigterne bag de navne, der fylder så meget i din hverdag. Matematikere er heldigvis nogle
meget åbne personer, så dine nærmeste skal nok hurtigt føle sig velkomne!
26

6 En sang af uvurderlig kvalitet
En matematiker fra HCØ
– mel.: Jeg er en papegøje fra Amerika
– tekst: Kennie Nybo Mortensen, Jens Gustav Jensen, Kennet Andersen, Christian C. Harhoff
og Povl Aage.
Jeg er en matematiker fra HCØ
Jeg var en tur i byen, det var dejligt.
Der mødte jeg en pige, hun var rigtig sød
men hør nu her hvordan det blev forfejlet.
Hun spurgte mig, åh falderi og faldera
„Hva’ laver du, når du ikke er på bar?“
Da svared’ jeg, åh falderi og faldera
„Jeg skriver mit speciale i C*–algebra.“
„Hvor int’ressant med stjerner, er du astrolog?
Hva’ sker der næste måned—jeg er tvilling?
Det rimer fint, for jeg er nemlig pædagog.“
–Her brød jeg ind, fortalte om min stilling.
Og sagde så, åh falderi og faldera,
„Du misforstod mig“ (for jeg var jo rar),
Jeg fortsatte, åh falderi og faldera,
„Det drejer sig om operatoralgebra.“
„Aha, hva’ si’r du, algebrator–opera,
Så må du være noget ved musikken.
Men stjerner og musik, hvad er nu det? Forklar!“
Da måtte jeg docere mat’matikken.
27
Så sagde jeg, åh falderi og faldera,
„Tag B(H), så er vi næsten klar,
hvor H det er, åh falderi og faldera
et Banachrum med prikprodukt halvanden–linear.“
„BH’en af i Bjarnes rum—og Bjarne hvem?
Er Bjarne en af dine sjofle venner?
Nej, jeg må hel’re se at vende snuden hjem,
ta’r ikke hjem til en jeg ikke kender.“
Så råbte hun, åh falderi og faldera
„Er du tenor, eller er jeg blot til nar?“
Da tænkte jeg, åh falderi og faldera
Hvis det skal bli’ til noget, må beskeden være klar!
Så sagde jeg (og det var løgn): „Jeg synger bas
i komponisten Eulers sidste stykke.“
Hun smilte sødt: „Det’ ærlig snak, ej mere gas!
Tag med mig hjem, der vil du gøre lykke!“
Moralen er, åh falderi og faldera:
Hvis du skal score, når du er på bar,
så tal ej sandt, åh falderi og faldera
fortæl hend’ bare, at du spiller el-guitar.

7 Studenterpolitik
Som studerende har man faktisk en del at skulle have sagt, det er blot at gennemskue, hvordan
det foregår. På KU findes Forenede Studenteråd, FSR, der er en organisation af studenterpolitisk
aktive studerende. De fleste fag (herunder matematik) har en lokal afdeling af FSR,
fagrådet, der jævnligt holder åbne møder for alle studerende. Det første oplagte skridt på vejen
til indflydelse er således at møde op til fagrådsmøderne, der bliver annonceret på opslagstavlerne
i kantinen og udenfor biblioteket.
Hvad kan da fagrådet? Jo, universitetet er opdelt i seks fakulteter, der hver er opdelt i en
række institutter (f.eks. Institut for Matematiske Fag) 4 . På institutterne findes uddannelser,
og hver uddannelse er tilknyttet et studienævn, der nedsættes af dekanen. I dette studienævn
sidder lige dele lærere og studerende, og disse studerende sidder typisk i ... fagrådet.
Da studienævnet tilrettelægger undervisning og bestemmer pensum for kurserne, kan man
altså få indflydelse på disse emner ved at ytre sig til fagrådsmøderne. Det er således også til
studienævnet, man skal henvende sig, hvis man skal have godkendt sit bifag, vil klage over
undervisning eller pensum eller skal søge dispensation til at gå til eksamen for 4. gang.
Det er også muligt at få indflydelse på højere niveau. Over instituttet står et fakultet (over
Institut for Matematik står Det Naturvidenskabelige Fakultet), og fakultetets økonomi mm.
styres af Akademisk råd, der nedsættes af rektor eller dekanen, som automatisk er formand.
Akademisk råd huser både studerende og ansatte ved universitetet.
Overordnet styres selve universitetet af en bestyrelse, der er ansvarlig for at fordele universitetes
bevillinger mellem fakulteterne.
4 HCØ er dog ikke et institut i denne forstand.
28

8 Boligforhold
I forbindelse med studiestarten vil mange have brug for at flytte til en bolig i eller tæt på
København, så her står lidt om nogle forskellige muligheder for at få fat på sådan en.
En lang række kollegier og ungdomsboliger tilbydes gennem Centralindstillingsudvalget
(CIU). De kan søges på
www.ungdomsboliger.dk samt www.findbolig.nu.
Ventetiderne på disse boliger kan være lange, men det afhænger selvfølgelig meget af den
enkelte boligs beliggenhed og faciliteter. På mange af kollegierne er ventetiden dog ikke så
lang. Der tilbydes særlig hjælp til studerende i akut bolignød, dvs. fx studerende med uforholdsmæssigt
langt til studiet, men hvis man benytter sig af denne hjælp er man ikke selv
med til at bestemme hvor man kommer til at bo.
Ungdomsinformationen formidler privat udlejning af boliger til unge:
8.1 Kollegier
www.ui.dk.
Rigtig mange studerende har meget stor glæde af at bo på kollegium. På kollegier deler man
som oftest køkken med en del andre af kollegiets beboere. De andre beboere er (for det meste)
selv unge mennesker der studerer, så på kollegiet vil man ikke kunne undgå at gøre en masse
nye bekendtskaber med folk man er på bølgelængde med. På ethvert kollegium med respekt
for sig selv vil der desuden blive holdt gode fester med jævne mellemrum, så det gør kollegier
yderligere attraktive hvad det sociale angår. Også hvad det faglige angår kan kollegielivet have
en gavnlig effekt (medmindre festerne og kollegiehyggen i øvrigt stjæler for meget af den tid
der ellers var brugt på studierne, selvfølgelig), idet man ved at tale med folk fra alle mulige
andre studieretninger undgår at blive en "fagidiot".
Ud over CIU findes Foreningen Kollegiernes Kontor i København, der rummer en hel del
kollegier:
www.kollegierneskontor.dk/kkik.htm.
Nogle af de bedste kollegier i København kan ikke ansøges vha. de allerede nævnte hjemmesider.
De har deres egne ansøgningsskemaer, og værelserne tildeles ofte til dem der på
baggrund af en motiveret ansøgning i særlig høj grad har vist at de vil egne sig godt til at
bo på kollegiet, dvs. de personer der ser ud til at ville opføre sig ordentligt og bidrage til at
kollegiet har et godt miljø. Hvis du vil vide mere om et af kollegierne vil det måske være en
fordel at tale med en der bor eller har boet der – spørg dine rusvejledere, de kender sikkert en
nuværende eller tidligere beboer.
• www.egmont-kol.dk: Egmont H. Petersens Kollegium, Nørre Allé 75, 2100 København
Ø. I daglig tale bare kaldet Egmont. Et kollegium med rigtig meget gang i det sociale
liv. Her deler man toilet og bad med én anden beboer. Det er vist ikke så svært at få et
værelse her. Egmont ligger i 5 minutters gåafstand fra HCØ.
• www.rhk.dk: Rigshospitalets Kollegium, Jagtvej 120, 2200 København N. Et kollegium
med store, lyse værelser, alle med fransk altan. Der afholdes mange fester og andre
sociale arrangementer. Desværre er der som regel rigtig mange ansøgere, så man skal
29

helst lave en meget kreativ ansøgning, eller bo som fremlejer i en periode så man kan
få et helt køkkens anbefaling på at man fortjener at få et værelse. Kollegiet ligger i 5
minutters gåafstand fra HCØ.
• www.haandvaerkerkollegiet.dk: Håndværkerkollegiet, Bispebjerg Parkalle 22, 2400
København NV. Et godt kollegium hvorpå det er nemt at få et værelse. Kollegiet ligger i
10 minutters cykleafstand fra HCØ. For tiden bor der mange (≥ 5) matematikstuderende
på Håndværkerkollegiet.
• www.omk.dk: Otto Mønsteds Kollegium, Rektorparken 1, 2450 København SV. Et godt
kollegium hvorpå det er nemt at få et værelse. Kollegiet ligger i et kvarters cykleafstand
fra HCØ.
• kvinderegensen.dk/: Kvinderegensen, Amager Boulevard 101, 2300 København S. Et
lidt gammeldags og hyggeligt kollegium. Trods navnet bor her ca. lige dele hanner og
hunner. Her bor udelukkende studerende fra KU, og alle sådanne der ønsker det kan
komme på venteliste og få tilbudt et værelse når der bliver et ledigt. Kollegiet ligger i
ca. 25 minutters cykleafstand fra HCØ.
• www.studentergaarden.dk: Studentergården, Tagensvej 15, 2200 København N. Et lidt
gammeldags og meget hyggeligt kollegium med mange stolte traditioner. Her skal man
have optjent 60 ECTS-point (dvs. hvad der svarer til ét års normerede studier) for at
komme i betragtning. Kollegiet ligger i 5 minutters gåafstand fra HCØ.
• www.noko.dk: Nordisk Kollegium, Strandboulevarden 32, 2100 København Ø. Ligesom
for Studentergårdens vedkommende skal man have 60 ECTS-point for at komme i betragtning
her. Kollegiet ligger i 10 minutters cykleafstand fra HCØ.
Københavns Universitet råder også over nogle gamle og meget hyggelige kollegier i Centrum.
For at komme i betragtning til disse skal man have optjent 120 ECTS-point (altså
bestået hvad der svarer til 2 års normerede studier). Man kan læse om dem, og finde flere
boliglinks, her:
www.studier.ku.dk/studieliv/bolig.
8.2 Hjemmesider, der yderligere kan hjælpe i boligsøgningen
Søgemaskiner, hvor man ofte skal betale for at få adgang til boligsøgning:
• www.boligportal.dk
• www.boligannoncer.dk
• www.lejebolig.net
30

9 Vejlederbeskrivelser
Rune Ramsdal Ernstsen
Arrgh, Splitte mine bramsejl.
Jeg er konkurrencepiraten blandt de andre kaptajner og skuder.
(Vejledere og vejlederinder). Efter et år med matematik, bordfodbold
og rigtig bold er piratgenet efterhånden kommet frem i mig, nu efter
mit 21. år på de 7 have. Selv om det er mit første år som vejleder føler
jeg mig virklelig klar til at lede jer på rette kurs.
Jeg er selv oprindeligt fra Jylland og har det sidste års tid haft min
bestalling her i Staden. Men nok om mig, for det er din rustur og dig
der har valgt matematik, og hvis der er noget du er i tvivl om kan du
jo altid spørge. Glæder mig til at møde dig og lære dig at kende på Rusturen.
Kaptajn Rune
Thomas ”NB” Nicolaj Barnholdt
Ohøj mat-russer.... Kaptajn søger kaptajn! Ingen kan være så streng,
men samtidig kærlig, som mig. Jeg er den friskeste kaptajn på de
syv have. Det er mig der er nusseren, som lurer bag din ryg! For jeg
er... Darkwing... NB. Jeg er ordenskaptajnen over dem alle. Jeg bader
mindst én gang dagligt og rulller mit vasketøj. Også på Roskilde. Det
gælder om at stjæle penge og tøj før de forstår hvor lusket jeg er. Jeg
danser vildere end den vildeste sørøver, og mine moves imponerer helt
fra England til Skotland. Jeg har det vildeste boyband, og viser mig altid hvor det sker. VIP
NB in da house.
Ulrik Brian Gaardsted
Ohøj Matroser! Jeg er Kaptajn Ulrik, og efter at have sejlet de 7 have
tynde smider jeg anker den 18. August for at rekruttere nogle folk. Som
erfaren sejler er det blandt andre mig, der skal hjælpe jer igang med
jeres nye erhverv, og det er jeg sikker på, kommer til at blive rigtig
fedt. Vi hæver anker den 19, og jeg glæder mig som en purung pirat!
Skynd jer at melde jer til turen - vi har brug for så mange hænder som
muligt! HEY HO, og en halv flaske rom!
31

Thilde Marie Rigbolt
Heii ho små søstjerner. For jeg TEX’er, TEX’er, TEX’er, TEX’er, TEX’er,
TEX’er. Jeg har den blødeste hud og det varmeste kram. Jeg har min
havn i Tårnby, men mit hjerte er viet til statistik. Jeg sejler min egen
sø, i hvert fald på Caféen? - en gæstehavn I kommer til at lære at kende.
Og mine fine dæk og flotte sejl har imponeret den dygtiste kaptajn på
Caféen?. Thilde og skøn er det samme, kun med isomorfi til forskel.
Jeg elsker hunde - døde eller levende... Men jeg kan ikke lide mennesker. Med mindre de
vil dissekeres - for det er min opgave har på sørøverskibet... Jeg har en vild og uhyggelig
pirathund, som altid er med på de syv have.
Anne Jul
Ohøj π-rater! Jeg er en lille skude, og ret sjov i øvrigt. Jeg sejler på alle
de syv have, men for tiden lægger jeg til ved Nørrebro. Jeg er den sjove
lille spidsmus, som altid gnasker frokost i mikrobølgeovnen, for jeg elsker
rester. Jeg elsker at nappe, det kan være hårdt at læse matematik,
det der med at holde sig vågen er en mission for mig. Men π-rater er jo
alligevel kun vågne når der er penge i det, og matematikforelæsning er
ingen grund til at holde sig vågen. Jeg sejler tit til Caféen? og kommer som regel hjem igen!
Min far, han er altid lige rundt om hjøret når man mindst venter det, som engelske skibe en
skyfri sommermorgen. Tøj som lærker, pragt man mærker, hyttemoser, under øjet poser, på
benene hoser, HURRA!
Amalie Høgenhaven
Ohøj matrosser! Jeg er den lille glade papemalaie, jeg kom til HCØ
og det var dejligt. Jeg mødtes med de andre og var rigtig spændt, og
nu er det mig der sætter sejlet. Jeg kaster med armene når jeg danser
og indtager hele dansegulvet. Jeg kommer i havn og lægger an. Jeg er
den klogeste, skønneste og smukkeste skude. Og når der lugter af guld,
er jeg klar til dyst! Jeg er den omvandrende lektiehjælpsmaskine, kig
efter mig i los kantine. Rap som en torsk, fin som en fisk, hest med seletøj, gulerod og pisk.
How I just looove purple...! Jeg er helt utroligt studenteraktiv, selvom ingen rigtig ved det.
Og jeg er gode venner med de store, vigtige pirater, du ved, dem med kæmpetær.
Karen Bakke Haga
Ohøj landkrabber! Jeg er en lille norsk skude, der lagde anker på HCØ.
Jeg lide at lære dansk, og Danmark godt. Mig lide. HCØ very nice
holiday! Jeg ryster røvere med min smittende latter og mine dejlige
glædesudbrud. Jeg griner mere end loven tillader. Desuden er definitionen
på apropos, at man siger ni ting om hvidt tøj! Og jeg flasher
gamasher og kaffe x 10 9 baby. Hvis man staver det med m bliver det
Maren. Hakke Bakke skovbryn, skønt syn. Dejlig, sejllig, herlig, vejrlig,
kraftsyn. Jeg er alt for lækker på snowboard, i badetøj og generalt bare
altid!
32

Morten ”TB” Hornbech
Nej det står ikke for tuberkulose! Og nej heller ikke tannembaum, tossebarn
eller torskeben! Mit navn er TB, det står på min dåbsattest,
mine forældre kalder mig det, det skal stå på min grav, det er det,
jeg hedder! Hvorfor har jeg så fået sådan et interessant og fabelagtigt
navn, der til forveksling umiskendeligt ligner en forkortelse for noget
andet? Forklaringen er enkel.
Min forældre var meget ubeslutsomme af natur. Da de ikke kunne
blive enige om et navn til mig, fandt de den rimelige løsning at mit
navn skulle bestå af to bogstaver og de måtte vælge et hver. Min mor
valgte ”T” fordi hun godt kunne lide den smukke trane, og min far valgte ”B” fordi bagning
nu engang var et herligt tidsfordriv. De var enige om at jeg ikke skulle hedde BT og derfor
blev mit navn altså TB.
Alt sammen meget interessant. Nitten år senere startede jeg på matematikstudiet og her
har jeg så tøffet rundt i fire år og er faldet ganske godt til.
Til tider lærer man nemlig om ting, der er næsten ligeså utrolige som mine ubeslutsomme
forældre, og der skal efterhånden mere end traner og bagning til for at imponere undertegnede.
Jeg er i år rusvejleder for fjerde gang, men glæder mig ikke desto mindre ganske enormt
til at møde alle jer nye studerende.
Hjertelig velkommen på matematik, og jeg håber vi ses på rusturen!
Søren Knudby
Giv agt! Om kort tid sætter vi sejl, og du skal begive dig ud på en rejse,
som vil byde på mange forhindringer. Heldigvis er jeg der sammen med
mine andre kaptajner og sødygtige skuder til at hjælpe dig gennem de
første af forhindringerne.
Jeg er opvokset på Vestegnen, nærmere bestemt Albertslund. Efter
gymnasiet besluttede jeg mig for at starte på matematikstudiet, og jeg
har ikke fortrudt det. For (2 + √ 2)(2 − √ 2) år siden stod jeg selv på
kajen og ventede spændt på at lægge fra og opleve den nye verden, som
det jo er at starte på et nyt studium. Nu kan jeg berette, at det ikke
er så farefuldt som først frygtet. Det er derimod et herligt studium fyldt med socialt liv og
faglig udfordring. Et studium, som jeg glæder mig til at vise dig godt til rette på.
Og lige et godt råd til at slutte af med: Tag med på rusturen - du vil uden tvivl blive glad
for det.
Velkommen til matematikstudiet.
Elsa Maria Danielsen
”Skvat, splat, tjuhaj, lalulagtat” - dejlige ord! Hold dig til dem!
Jeg er den skøre, herlige, skruptossede skude Maria, med 23 vintre
bag mig. Jeg kommer fra det kolde nord - der hvor selv sørøverskibene
vender (aka. Færøerne) - men har i det sidste været lidt ude for at
udforske de syv have, især ved det Caribiske Hav, hvor mine årer godt
kan li’ at være. Og det sker skam, at jeg engang imellem hejser sejlene
og smutter en tur derhen.
33

I den sidste vinter har jeg for det meste ligget i kaj ved det dejlige
HCØ, hvor der er fyldt med pragtfulde π-rater, sløve skippere, kloge
kaptajner og andre søde skuder. Hvis jeg mangler lidt guld, ja så tar
jeg et smut over til Caféen? og plyndrer dem for al deres guld og andre herlige skatte. Ohiv
ohøj, nu synes jeg, det er på tide, at jeg med højt humør og split i sejlene deler min sociale,
samt faglige viden om det herlige HCØ til jer nye matroser.
Velkommen til sørøvernes magiske, mangfoldige, multifunktionelle, mærkelige, meningsfulde,
matematiske verden :)
Christina Slaatorn
Splitte mine bramsejl! Så er timeglasset udrindet og en spændende
rejse er i farvandet. Kursen er sat mod de 2π verdenshave, hvor guld,
eventyr...og masser af vand venter. Ingen tid at spilde, grib straks
kompasset og papegøjen, og forlad landlivets kedsommelige dødvande.
Og frygt ej, landkrabber, udover mig selv er en hel flåde af piratbemandede
skibe udsendt til at sejle jer gennem det første hårde år
af jeres nye liv. Selv er jeg måske nok den yngste skude i vejleder-flåden, men tag ikke fejl
af de nymalede bjælker, det nysatte sejl og den nysmadrede flaske. Bag de skinnende koøjer
er jeg en sjaskuhyggelig, helt igennem knoglesplintrende og toptunet piratskude. Og som en
maritim udgave af Cruella de Vil efterlader jeg oversvømmende mængder af skræk og rædsel i
mit kølvand (...og måske en anelse latter, som med hendes ikke helt vellykkede hårfarvning).
Glæder mig til vi tager på sørøvertogt, og sammen skal ud og kølhale humanister, lade
fysikere gå planken ud, og sprede frygt og respekt både til vands og til lands.
Vi ses landkrabber
René Aakær Jensen
Ohøj matroser! Kaptajn René her. Her er 11 facts om mig:
Jeg har haft 0 algebra-kurser
Jeg har gået 1 år på Københavns Universitet
Jeg har gået på 2 forskellige studieretninger (matematik og statistik)
Jeg bor på 3. sal
Jeg har boet på 4 forskellige adresser i mit liv
Jeg har 5 bøger om sandsynlighedsregning og statistik
Jeg er den 6. ældste vejleder
Jeg vil sejle på De 7 Verdenhave, inden jeg dør
Jeg har bestået 8 kurser på mit første år på Uni, med et gennemsnit
på 8 (estimeret)
Jeg har (forhåbentlig) været sammen med Rie i 9 måneder om onsdagen på Rusturen
Jeg er den 10. vejleder, hvis vejlederne nummereres efter alfabetisk lektiokografisk orden
34

Bo ”Maling” Christensen
Ohøj Landkrabber!
Jaaaar er født ind i den gyldne levestil, at være en pirat. Dog har
jeg aldrig været helt fortrolig med andre pirater, og sandheden er at jeg
kun er ombord på dette skib, fordi det er min planke man har lånt, og
jeg så den gerne komme hjem i godt behold. Derfor, hvis I får lyst til
at gå på min planke, har I bare at smide skoene først! Gennem mine år
på skuden, har jeg lært alle piraternes gode og dårlige sider at kende,
så har I problemer med at skabe kontakt til dem, kom da glad til mig.
Jeg skal glædeligt hjælpe for en gylden mønt eller to, yaar!
Velkommen på skuden, hvor mit træben er jeres.
Rie Camilla Jensen
Ohøj I gæve matroser!
Mit navn er Rie. Jeg er Kaptajn Renés "skude"og har sejlet på De
Syv Verdenshave. Som ung matros har jeg dog mest sejlet i Herlev og Bagsværd, hvor jeg er
født og opvokset.
Jeg har været vikar og lidt ude og se verden et år. Jeg ville egentlig
have været folkeskolelærrer, men kursen blev lagt om og jeg startede
på matematik, hvor jeg har fundet mange skatte i form af dejlige og
sjove mennesker samt indblik i matematikkens vidunderlige verden:-)
og ikke mindst slik i kantinen!
Nu har jeg så lagt til kaj på Østerbro for at være tættere på HCØ
og selvfølgelig vores dejlige Cafeen?, hvor der sker en masse sjov og spas.
Men lige nu glæder jeg mig til at møde dig og høre om dine pirattogter på De Syv Verdenshave.
Mikkel ”Lego-Mikkel” Abrahamsen
Ohøj, min spæde rus! Nu tror du nok at du skal høre en historie fra de
varme lande, fortalt af en gammel hærdet sømandsmatematikerpapegøje,
som ønsker at imponere og frem for alt at vise sin store indsigt
i menneskelig skik, kultur og sprog samt naturligvis en ekvilibristisk
matematisk og piratlig kunnen, men det skal du ikke. Jeg kunne nemlig
aldrig finde på at sige noget der ikke var rigtigt, eller udelukkende
at fortælle noget for at sætte mig selv i et bedre og mere fornemt lys.
I stedet vil jeg underholde med en lille anekdote om hvordan min egen tid forløb da jeg kom
med på den matematiske skude som en ganske ung papegøje. Min ejer var en berømt matematikpiratprofessor,
som for længst er død. Med sine sindrige elementære beviser for alskins
sætninger i algebra og talteori torpederede han med lethed de fleste andre skibe og røvede deres
skatte, og jeg var hensat i en gennemgribende ærefrygt og respekt for hans kunst. Frem for
alt var jeg begejstret over at være lige netop hans papegøjelærling udi såvel det matematiske
som det søfaglige, og den vidunderlige tværfaglighed der opstår i foreningen af disse prægtige
felter. Det gav mig også en vældig respekt på skuden, for kun ganske få andre af piraterne var
så brilliante som han, og at tage så ung en fugl til sig var en stor sjældenhed og var tegn på
at professoren måtte sande at fjerkræet havde særlige evner.
35

Således beherskede jeg da også hurtigt en masse kneb, og fik med min skærebrænderagtige
papegøjestemme forvandlet et isbjerg, der var i vejen for skudens kurs, lavet om til en lille
røgelsespind - antændt og vuggende i havet på et lille sødygtigt buddistisk tempelskib, som
siden var vor skudes trofaste maskot. Jeg benyttede mig at optælling af elementer af særligt
udvalgte ordener i store symmetrigrupper afspejlet i havet og isbjergets interaktion med dette,
blandet med en sand sømands gode fornuft for vejrforhold og vandets smeltevarme. Røgelsespinden
brænder stadig, og den skal du nok få at se ved lejlighed. Nå, men det var slutningen
på min lille underholdende historie. Hvis du synes den er åndssvag kan du jo bare forsøge at
glemme at du har læst den. Jeg glæder mig til at høre hvad du er for en, og om du har nogle
spænde små historier at fortælle, og at høre disse hvis du har!
Kristian Knudsen Olesen
Der var engang, hvor en stor og stolt konge, med mange penge og
ting der skinner, seljlede rundt på søen. Han var den største af konger,
og han havde ordentlig meget respekt. Men det var dengang for jeg
kølhalede ham i sidste uge, og tog alle hans lækre ting. Det er mig
der er den Snedigste af piraterne på de 8 have (jeg er nemlig også den
skrappeste i Kongens Have). Mit navn er Kristian og jeg er altid den
tidligeste på skibet, hvilket betyder jeg kan starte på rom’en før de andre. Jeg er ham du skal
komme til hvis du skal have fikset noget på dit skib eller hvis du mangler reservedele. Der er
nemlig ikke de ting jeg ikke kan fikse, eller de reservedele jeg ikke ligger inde med. jeg er en
frygtet Kaptajn og hvis du hører nogle ude i byen sige ”De har fundet ud af, at alle afbildnigner
er isomorfier mellem Kristian og Clint Eastwood” så er det mig de taler om, også kendt som
Kristian med den flotte hår pragt.
Signe Rydberg
Ohøj, Kaperkaptajn Signe ved roret. Ældste pirat og blodigeste bandit
i Biscayen. Man kan sige, at min slægt har været i branchen længe.
Allerede min tiptip oldefar Martin Jorge Guise var statsansat sørøver
og admiral for den peruvianske flåde. I 1828 belejrede han, med 5 skibe,
havnebyen Guayaquil i Gran Colombia. Her anvendte han samme
fremgangsmåde, som Lord Nelson gjorde brug af, da han bombede København.
Men bedst som min tiptip-oldefar stod der på agterdækket
og nød synet af brandhærgningerne, løb en kanonkugle af med hans hoved. Besætningen lagde
hans dekapiterede rester i en tønde rom, så varmen og den naturlige dekomposition ikke ville
gå ham i kødet. Sidenhen fragtedes han til Callao, hvor han fik en nationalhelts begravelse.
Jeg vil gøre mit for, at det vil gå knapt så dramatisk for sig og at vi alle vender tilbage
med hovedet i nogenlunde behold, når vi nu snart skal til at indtage Port Arthur. Og skulle
dækket synes at gynge en anelse mere end godt er, kan I altid finde støtte ved mit vejrbidte,
men stadig søstærke træben... arrr.. af det fineste årgangstræ... Så, landkrabber, letmatroser,
bundvandsrotter og kahytsjomfruer! Kridt pipen, grib om groggen og lad skæget stå, så ses vi
på de skrå brædder.
36

10 Endnu en sang af uvurderlig kvalitet
– mel.: ?
Der sad ti kæmper i gildeshallen
og lytted muntre til skjæmt og skjalden.
Et mægtigt højreb på bålet drejed,
de åd og drak, navnlig drak for meget.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Og deres kvinder sad surt i krog’ne,
med kast af kødben man holdt dem vågne,
for der var højreb, og der var højreb,
og deres høvding åd med en møggreb.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Man slog på skjolde og skjalden harpen,
han sang og skjæmted’ og var forvarpen,
det var det jordiske skjønne Valhal,
men pluds’lig blev deres høvding halvgal.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Han skreg: „Nu springer jeg over ilden!“
til megen moro det blev straks kilden.
Han sprang med kraft, men blev forfjumsen,
til alles skræk gik der ild i numsen.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Da de fik slukket de fæle gnister,
var høvding Hagbart ble’et olm og bister,
han dræbte trende mænd med sin kølle,
for Hagbart var noget af en bølle.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Fru Hildur endte i sulekarret,
og gamle Gorm fik sin isse arret,
da skreg Stig Styrvolt, hvis kind var furet:
„Nu vil vi storme til jomfruburet!“
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Did gik da jagten med slag og slingren,
Niels Nisseøl faldt og brækked’ fing’ren,
med sprut og spytten som styrtesøer
de styrted’ løs på de vakre møer.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Så kom da natten, og månen lyste,
i kæmpers favntag hver jomfru gyste,
og smækkys gjalded’ og kjortler revned
og ingen bid af nogen mø blev levnet.
Og de bar stadig øl ind. HUH!
Da morg’nen gryed’ lå alle udstrakt,
og ingen skåler blev læng’re udbragt,
men da de vågned’—og det var silde—
syn’s alle, det var et herligt gilde.
For de bær’ stadig øl ind. HUH!
38

11 Pirater
Før i tiden var pirater nogle helvedes karle, der løb fulde rundt på skibe. Det er de stadig. Og i
år er pirater netop temaet på din rustur. Vi tager dig med ud på en rejse på de 7 verdenshave.
Et sted hvor alt kan ske. Stedet hvor mænd bliver til mus og omvendt. Men før vi tager afsted,
skal du have noget information om den verden du træder ind i.
11.1 Husk udklædning!
På rusturen skal du være klædt ud i overensstemmelse med temaet. Men hvordan er jeg det?
– Jo, nu skal du høre. Efter som temaet er faldet på Pirater, er det jo faktisk ganske nemt,
såfrem du altså allerede har klap for øjet og træben. Hvis ikke dette er tilfældet, så vær ikke
bange. En udklædning kan være meget simpel samtidig med, at den overgår alle andre. Det
handler åltså i bund og grund om at finde din udklædningsniche. Der skal ofte meget lidt til.
En sørøverhat eller en sabel som man kan hugge sine fjender ned med, vil selvfølgelig være
praktisk. Ligeledes vil mange andre accessories. En god udklædning er altså ikke nødvendigvis
kun et flot kostume, men i høj grad også det lir, der følger med.
Hvis du ikke lige ligger inde med en udklædning, der passer ind i temaet, eller bare ikke
kan finde på noget så fortvivl ej. I introdagene, inden rusturen, vil der være frokostpauser,
hvor man muligvis godt kan få tid til at tage et smut i Fest og Farver, der ligger på Jagtvej.
Måske kan du sammen med dine nye medstuderende finde inspiration til et kostume og få det
kreeret. Man skulle tro, det var løgn, men introdagene er de to dage på året, hvor mirakler
finder vej til HCØ’s gange. Alle os vejledere vil selvfølgelig være ved din side og komme med
gode, og sikkert også dårlige, ideer, så du kan få den sejeste udklædning!
Men skal jeg så gå rundt og ligne en skægabe, der ikke har været i bad i 6 måneder, all day
long? – Selvfølgelig ikke, og du behøver heller ikke at luske rundt og agere Long John Silver,
hver gang du møder nogen. En ting er dog helt sikkert, det er super ærgerligt at ikke at have
en udklædning. Bevares man er måske ikke helt så lækker, som man plejer. Det er vi andre til
gengæld overhovedet heller ikke. Derfor er det hele turen værd at have en udklædning parat
i tasken, så man med lynets hast kan hive i sit Sørøver-kostume, hvis nogle prøver at kølhale
din sidemand.
11.2 Baggrundsviden
Som de fleste nok ved har der ikke været rigtige sørøvere, med klap og træben, i over 200
år. Dette er dog forkert. Som kun Darwin kunne have forudset det, har sørøvere, pirater og
hele deres modstykke af kaptajner og soldater udviklet en utrolig evne til at sejle ubemærket
rundt. Disse ædle (og mindre ædle) personer sejler derfor stadig alle rundt i vores farvande,
hvor de gør som det passer dem. Der er ikke mange der er klar over dette fænomen, og da det
er kommet til vores opmærsomhed, at alt dette foregår, mener vi, det er vores job at tage jer
med på en tur ud i denne verden for at finde ud af hvad der egentlig kan gøres for at stoppe
dem. For at være klar på dette eventyr, er der nogle forberedelser man kan gøre sig. Hvis fx
er blevet lidt rusten i sin fægtekunst, er det nu man skal gøre noget ved det. Hvis ikke man
er så søstærk, er det nu man skal løbe ud og fylde badekaret, hvor man kan tilbringe resten
af dagene op til rusturen, så man er klar til den hårde sejlas. Det bliver en hård og barsk tur,
men alligevel en tur I aldrig vil glemme.
39

11.3 Pirat ordliste
Ohøj = Hej
Kaptajn/skipper = Vejleder
Matros = Rus
Splitte mine bramsej = Wouw, fuck
Kabussen = Køkkenet, kantinen
Styrbord/bagbord = Højre/venstre
De Syv Have = Hele verden
Lasten = Baggagen
Proviant = Mad
Kaste anker = Slå sig ned, gøre holdt
Gå planken ud = Smut, dø
Alle mand på dæk = Op og spis morgenmad, op på dupperne
40

12 Encyklopædi
Akademiske kvarter, det Det obligatoriske kvarters forsinkelse fra det angivne tidspunkt.
Algebraisk Et tal er algebraisk, hvis det er rod i et ikke-trivielt heltalspolynomium.
August Krogh Instituttet Her er matematikere en sjældenhed. Desværre, for det er her
biologerne holder til.
Banachrum Et fuldstændigt, normeret vektorrum.
Biocenter Er nu, langt om længe, blevet et fancy center for diverse ting, som har bio som
præfix...Indeholder også vigtige ting som Naturfagsbogladen og M-bar. Desuden har de
en yderst velfungerende kantine.
Blok Populært ord for en bunke papirer hæftet sammen på den ene eller anden måde. Tillige
en undervisningsperiode på 9 uger.
Buzzword Et ord, der er oppe i tiden, om ord, der er oppe i tiden. Fx ny studiestruktur, for
slet ikke at tale om paralipse.
C*-algebra En C ∗ –algebra er en Banachalgebra A sammen med en afbildning ∗: a ↦→ a ∗ af
A ind i sig selv, således at ∗ er en involution, der opfylder, at a ∗ a = a 2 for alle
a ∈ A, men det lærer du om på overbygningen.
Caféen? Er navnet på den naturvidenskabelige frebar. De sidste tre år har dette været et
skur opsat på en parkeringsplads i Universitetsparken, men fra i år har Caféen? fået
lokaler på August Krogh Instituttet.
Caféen? Cup De naturvidenskabeliges interne fodboldturnering. Turneringen varer et semester
(også kendt som to blokke, eller et halvt år). Matematik har i mange år domineret
turneringen og er altid blandt favoritterne til at vinde igen. Kampene ligger typisk fredag
eftermiddag.
Cykelkælder Et fint (men hemmeligt) sted at efterlade sin cykel. Ligger i den nordlige ende
af HCØ (under Kemi-bygningen).
Deformationsretrakt (Også kaldet stærk deformationsretrakt). Et delrum A af et topologisk
rum X, således at identiteten på X er homotop relativt til A med en kontinuert udvidelse
r = H(·,1): X → A af identiteten på A.
DIKU Datalogisk Institut Københavns Universitet. Et sted, hvor der engang er set en pige.
DTU Danmarks Tekniske Universitet ligger i Lyngby og er nutidens pendant til middelalderens
munkeklostre.
Dilans Et velkendt pizzaria, som du hurtigt vil lære at elske og ære fredag aften! Dets placering
tæt på HCØ har gennem tiden gjort at Matematikstuderende nærmest har sørget
for stedets videre overlevelse.
Dyrestalden Matematikernes rum til opbevaring af rustursmaterialer.
E-bygningen Matematikernes bygning på HCØ.
41

E-Science Ukendt force, der har indtaget kælderetagen i E-bygningen.
Ebba Se: Ølbong.
ECTS-point European Credit Transfer System. Den nationale og internationale standardiserede
måde at udregne kursernes arbejdsbelastning. 60 ECTS-point = 1 årsværk.
Encyklopædi [ænsyklopæ’di] el. [angsyklo’pædi] Fancy ord for opslagsværk/ leksikon. Du
finder et fremragende eksemplar lige for næsen af dig.
ETCS-point En hyppigt forekommende fejlskrivning af ECTS.
Euler Leonhard Euler (1707–1783). Den vel nok mest produktive matematiker gennem tiderne,
også i de sidste tolv år af sit liv, hvor han var næsten blind.
Faggruppe En klynge af mindst så mange studerende, at samtale er et alternativ til monolog.
Fagråd Et forum for den almindelige matematiker, der har diskussionsværdige sager eller blot
er med i endnu en kageordning. Her får studienævnsrepræsentanterne vejret stemningen
hos den almindelige studerende.
FF Fine Festival. Forbeholdt de allermest suttede og fordrukne. Udenfor frebar–sammenhænge
ses øllen mest hos bumser på bænken foran Netto.
Frebar Den ultimative (og eneste!) måde at bruge sin tid på fredag aften og nat. Det foregår
på Caféen?. Er indiskutabelt den bedste og mest effektive måde at opbygge og udbygge
sit sociale netværk på og stresse af efter en hård uge. Kan stærkt anbefales!
FSR Forenede Studenter Råd er en apolitisk sammenslutning af studenterpolitisk aktive studerende.
FSR er at betragte som en fagforening for de studerende. Indmeldelse sker ved
indbetaling af girokort.
Førsteårsprøven Førsteårsprøven er todelt. Første del kræver at du inden for et år går til
seks eksamener. Anden del år ud på at du skal have bestået 6 eksamener inden for 2 år.
Bemærk at det ikke behøver at være de samme 6. Hvis man ikke består førsteårsprøven
bliver man smidt ud af universitetet, men I skal ikke bekymre jer; Det ses sjældent at
folk har svært ved at klare dette.
Galois Evariste Galois (1811–1832). Fransk matematiker med et kort og tumultagtigt liv.
Grundlagde Galoisteorien, som man lærer om i Algebra 3, før han som 20-årig døde
i en duel over en kvinde. Det med duellen og kvinden er ikke helt sikkert, men i alle
henseender en god historie.
Gauss Carl Friederich Gauss (1777–1855). Muligvis alletiders mest geniale matematiker. Der
er mange historier om Gauss tidlige tegn på genialitet. Her er en: En dag kom lille Gauss
for sent i skole, og matematiktimen var næsten forbi, da han trådte ind i lokalet. Han
nåede faktisk kun at nedskrive de seks opgaver, som læreren havde skrevet op på tavlen,
før det ringede ud. Dagen efter gik Gauss grådkvalt op til læreren og undskyldte meget,
for det var kun lykkedes ham at løse fire af de seks opgaver, der var blevet stillet. Dertil
faldt læreren bagover i stolen, for det var slet ikke hjemmeopgaver, han havde skrevet
op, det var uløste problemer! Der er nok ingen, der skal håbe på at blive som Gauss.
42

Gruppe En gruppe er en mængde udstyret med en associativ komposition, mængden skal
indeholde et neutralt element, og der skal til ethvert element i mængden findes en invers,
ligeledes i mængden. Dette lærer du om i Dis1.
GT En bredt anerkendt betegnelse for Tuborgs Gyldne Damer – eller generel topologi.
1 1
2
linear En afbildning der er lineær i den ene variabel og konjugeret linear i den anden.
HCØ Mundtlig og skriftlig forkortelse for H.C. Ørsted instituttet, som er afbildet andetsteds
i dette skrift.
100 minutter Herlig leg, som enhver dreven matematisk øldrikker ikke kan komme udenom.
Sandsynligheden for at gennemføre er måske ikke så stor, til gengæld bliver man fuld i
forsøget.
Hæver Se: Tragt
IMF Institut for Matematiske Fag holder til i E-bygningen. Instituttet omfatter alle TAP’ere
og VIP’ere tilknyttet statistik, matematik og operationsanalyse (matematikdelen af matøk.
studiet). Ernst Hansen er studieleder. Erik Kjær Pedersen er institutleder.
Instruktor En ældre studerende eller færdiguddannet person, der varetager undervisning på
klasseniveau.
Jensens ulighed Berømt ulighed om konvekse funktioner. Mere specifikt lyder den
ανxν ανϕ(xν)
ϕ ≤ .
αν αν
Jensens ulighed tjener desuden som logo for Institut for Matematiske Fag, IMF.
Kantinen Kantinen tilbyder de studerende at købe mad. Maden er af diskutabel kvalitet, men
tilgengæld dyr. Man kan alternativt bevæge sig over i DIKUs kantine, der er væsentlig
billigere, eller gå på Dilans. Se desuden under Kroghs Køkken.
Kassogram Oversigtsskema over studieforløb.
Kompakt Et topologisk rum siges at være kompakt, hvis enhver åben overdækning af rummet
kan udtyndes til en endelig overdækning.
Kranen Drukspillet man som ølglad rus ikke kan undgå. Det er opfundet af matematikere.
Reglerne svarer til Meyer, men meldingerne og andre detaljer ved spillet læres kun ved at
deltage (en del gange...), da det er strengt forbudt og strafbart at afsløre meldingerne.
Et meget populært spil både på rusturen og frebar.
KU Københavns Universitet.
KUA En betegnelse for en nedrivningsklar bygning på Amager. Her holder humanisterne til.
MUH De Matematikstuderendes Uofficielle Hjemmeside. http://www.math.ku.dk/muh
Naturfagsbogladen Et sted hvor bogkøb er på sin plads.
43

Oasen Pizza- og shawarmasted med god chili. Har den egenskab, at den ligger tættere på
HCØ og serverer bedre og billigere mad end Dilans.
Operatoralgebra En operator er blot et andet navn for en lineær afbildning af vektorrum,
men navnet benyttes især når afbildning går fra vektorrummet ind i sig selv.
Oslohegnet Super-hyggelig tur til Oslo med Oslobåden. Foregår engang i efteråret.
Paralipse Den talefigur, at man siger, at man vil forbigå noget, som man derved får nævnt.
Penge Det vi allesammen har alt for lidt af. Husk derfor at søge om SU.
Rusvejleder I år er der 15 styks; alle fundet på et hvervemøde afholdt i foråret.
S01 Matematikernes rum, der officielt hedder 04.0.02, og som vi nu desværre er blevet nød
til at dele med E-Science. Her kan man sidde lidt mere intimt end i kantinen og snakke
om, hvad end man måtte have på hjerte. I rummet befinder sig, foruden borde og stole,
en tavle, vask, kogegrej og et køleskab. Der er desværre ikke just overflod af plakater på
væggene, så hvis du ligger inde med en enkelt eller to: Tag dem med!
Semester Undervisningsperiode på ca. et halvt år. Et skoleår på KU har traditionelt været
delt op i et efterårssemester og et forårssemester. Disse er nu blevet afløst af blokke,
således at hvert semester nu udfyldes af to blokke.
Singleton En mængde siges at være en singletonmængde, hvis den består af netop et element.
SIP–Koo Studie–Introduktions–Program–Koordinering. Nogle meget engagerede studerende
udgør dette fælles koordineringsudvalg for ruskurserne på hele naturvidenskab.
Shawarmabæltet Del af Nørrebrogade. Her ligger sharwarmajoints’ne tæt som de rationale
tal gør det i de reelle. Prisen for en stor shawarma (også kaldet dürum) svinger fra 20
til 30 kroner; billigst før Nørrebros Runddel og dyrest ud mod Frederikssundsvej.
Studenterhuset En café/bar midt i byen, hvor man som studerende kan få ret stor rabat på
kaffe, øl osv., hvis man bliver medlem for et overkommeligt og hurtigt indtjent beløb. Er
man træt af for meget fagnørderi, er det et godt sted at møde studerende fra andre fakulteter.
Desuden lægger Studenterhuset hus til utallige temaaftener, live–band–optrædener
og andre arrangementer.
Studenterpolitik Alment engagement fra de studerendes side. De studerendes nødvendige
middel til at få indflydelse i hverdagen på universitetet.
TAP Teknisk Administrativt Personale er en samlet betegnelse for de ansatte, der forestår
rengøring og opretholdelse af ro og orden. Ydermere er sekretærer og andre kontormus
også TAP’ere.
Transcendent Et tal siges at være transcendent, hvis det ikke er algebraisk.
Tragt Se: Ebba
42 Svaret på livet, universet og alt det der.
12 Den eneste karakter der duer, hvis man har Ph.D-planer.
44

Vandrehallen HCØ’s centralnerve. Herfra er der døre til de fleste rum.
VIP Mængden af undervisere kaldes VIdenskabeligt Personale.
Whist Det kanoniske kantinespil på HCØ. Rygterne vil vide, at der findes personer, som kun
kommer på HCØ, for at spille whist. Denne påstand mangler dog stadig et stringent
bevis.
Ølbong Se: Hæver
Årsværk Den mængde arbejde det antages, at man som fuldtidsstuderende kan overkomme
i løbet af et studieår. Man har i europæiske kredse vedtaget at opdele et årsværk i
standardenheder, kaldet ECTS-point, således at man ved et års fuldtidsstudier bør kunne
bestå kurser af en størrelse svarende til 60 af disse point.
45

13 Kort
13.1 Kort over Universitetsparken
46

13.2 Kort over HCØ
47

14 Kalender
Mandag d. 18/8 Første dag på instituttet.
Tirsdag d. 19/8 Anden dag på instituttet. Afsted på rustur kl ca 13.
Lørdag d. 23/8 Hjem fra rustur. Caféen? holder åbent.
Mandag d. 25/8 Officiel blokstart.
Fredag d. 29/8 Årets første og største frebar.
Lørdag d. 30/8 Rusfest.
Tirsdag d. 2/9 Immatrikulation.
Fredag d. 12/9 Studiestartsfestival.
Fredag i efteråret Matematik holder rusfrebar.
Mandag d. 6/10 Hyggespisning.
1. weekend efter blok 1 Oslohegnet
Lørdag d. 22/11 Matematikrevy.
Tirsdag d. 9/12 Rusjulefrokost.
December Fællesmatematisk julefrokost
Uge 5 (vejledningsuge 3) i 2009 Skitur.
Fredag d. 13/3 til d. 15/3 2009 Follow-up rustur.
Fredag foråret 2009 Pubcrawl.
Fredag d. 1/5 Morgenmad + ølkroketturnering i Fælledparken.
Lørdag i foråret Gallafest.
48