Læs Byggeriet som PDF - Dansk Byggeri

10. årgang nr 2 maj 2012 

Fokus på 

renovering 

magasin for byggeri, anlæg og industri 

2 Lag på lag i jomfruklostret 

2 København og Stockholm omdanner 

industrihavne til boligområder 

2 Ny Nørreport - en arbejdsplads i 

2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition bevægelse 2 Arbejdsmiljø 

1

EG WEBTID 

DEn ElEKTronIsKE 

uGE-/DaGsEDDEl 

Optimér dine time- og materialeregistreringer 

ude på pladsen 

Kender du det med, at alle ugesedler og materialelister 

skal udfyldes, samles sammen og sendes ind på kontoret? 

Det skal de ikke længere! 

Med EG Webtid kan du dagligt registrere timer, ma terialer 

og maskiner på elektroniske sager/arbejdskort og 

derved afskaffe de manuelle papirgange med ugesedler 

og dagsedler. Derved opnår du både tidsmæssige besparelser 

og reducerer fejlmulighederne. 

Gå ind på www.eg.dk/webtid og læs om, hvorfor murermester 

Thomas Hans har valgt EG Webtid. 

EG Byg & Installation www.eg.dk/byg 

Hvorfor elektroniske uge-/dagsedler? 

slip for uge-/dagsedler i papirform 

slip for indtastning af uge-/dagsedler 

Hurtig indtastning via smartphone/browser 

Hurtig godkendelse af uge-/dagsedler 

Hurtigere registrering og fakturering 

Bedre overblik over timer 

arkiv over ugesedler pr. medarbejder 

reduktion af fejl 

Korrekt grundlag for fakturering 

Korrekt grundlag for lønudbetaling 

Forbedret likviditet

6 

lEdER 

5 Folkemødet på Bornholm 

Lars Storr-Hansen 

AKTUElT 

6 dansk Byggeris Årsdag 

Reportage fra Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde og temamøder 

om byggerhvervets bidrag til et CO2-neutralt Danmark 

10 ny formand lægger op til dialog og fornyelse 

Interview med Dansk Byggeris nye formand, Niels Peter Pretzmann 

BRAnchEn i FoKUS 

11 Udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft 

Dansk Byggeri har været med en delegation fra EU på 

byggepladsbesøg 

13 lag på lag i jomfruklostret 

Realdania Byg står bag en omfattende restaurering af den knap 

500 år gamle bygning, der i mange år husede Odense Adelige 

Jomfrukloster 

16 Skandinaviske hovedstæder i høj kurs 

Befolkningstallet i både København og Stockholm stiger, og de er 

begge igang med at omdanne tidligere industrihavne til boligområder 

18 ny nørreport - en arbejdsplads i bevægelse 

Ombygningen af Nørreport er et større logistisk puslespil, hvor man 

løser udfordringen med rullende arbejdsplatforme i form af godstogsvogne 

23 Få naturen ind i erhvervsområderne 

KoRT og godT 

25 nyt fra bygge- og anlægsbranchen 

10. årgang nr 2 maj 2012 

Fokus på 

renovering 

magasin for byggeri, anlæg og industri 

2 Lag på lag i jomfruklostret 

2 København og Stockholm omdanner 

industrihavne til boligområder 

2 Ny Nørreport - en arbejdsplads i 

2 Regnbue over Aarhus 2 Fornyelse og tradition bevægelse 2 Arbejdsmiljø 

1 

Maj 2012 

FAgligT 

16 

28 cE-mærkning: Kan du stole på din byggevare? 

29 Registrering af timer og materialer direkte i systemet 

letter arbejdet og giver overblik 

30 Finansiering gennem vækstkapital på 

hjemmemarkedet 

30 Flere muligheder for at få alternativ finansiering 

31 lederens dilemma 

31 hurtig udvikling kræver uddannelse 

32 Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt 

33 Markedsfør dig med BYg gARAnTi 

34 Bliv betonmager med Facebook 

36 Skal byggeriets aftaledokumenter revideres? 

SERVicESToF 

37 Paragraffer 

39 nyt fra Kursus&Udvikling 

41 Produktnyheder 

43 Kalender og navne 

indKøBSnYT 

45 nyt om dansk Byggeris rabataftaler 

indhold 

Redaktion Inger Petersen Thalund (ansvarshavende) Martin K.I. Christensen (redaktør), Mie Tascher Andersen, Joan Jensen, 

Mogens Hjelm, Mette Skovgaard Petersen, Anette Sørensen 

design salomet-Lucky group. layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for 6.500 virksomheder inden for 

byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, email redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, 

Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 56 50 10 37, email jkh@danskbyggeri.dk 

oplag 9.300, 4 gange årligt. Tryk Quicky Tryk A/S, Mose Allé 17, 2610 Rødovre. iSSn 0906-1037. Elektronisk iSSn 1901-8207. 

Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op 

til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at 

forkorte i redaktionelt materiale. 

Forsidefoto: Nørreport renoveres om natten, fotograf: Joan Jensen 

3

Magnetiske vægoverflader 

Glatte maG netiske væGGe med sY steXX active m22 

systexx@vitrulan.com i www.systexx.com 

SySTexx by Vitrulan er et varemærke af Vitrulan Textile Glass 

i integrerede vægfunktionalitet, uden synlige rammer 

i Hurtig og nem anvendelse 

i koster mindre end alternative løsninger for 

magnetiske vægge 

i Fleksibel størrelse og mange anvendelsesmuligheder 

i den ideelle løsning til udannelsesinstitutioner, kontorer, 

mødelokaler eller lægepraksiser m.m. 

Fås også: sYsteXX active m39, 

det magnetisk aktive glasvæv 

med en meget fin væve struktur. 

‹ 

www.systexx.com 

vitrulan textile Glass GmbH i Bernecker Str. 8 i 95509 Marktschorgast i Tyskland 

T +49 (0) 9227 77 0 i F +49 (0) 9227 77 700 i www.vitrulan.com i Medlem af Vitrulan groupen 

AZ__Active_M22__DK_lay_3.indd 1 10.04.12 16:46

LARS STORR-HANSEN, adm. direktør, 

Dansk Byggeri, foto RICKY JOHN MOLLOY 

leder 

“Vi glæder 

os til i år at 

være vært for 

debatter om 

ungdomsuddannelser 

og klima- og 

energi" 

- Lars Storr-Hansen 

Folkemødet på Bornholm 

. Dansk Byggeri deltager også i 2012 i Folkemødet på Bornholm. Vi var med, da 

det sidste år lykkedes en håndfuld ildsjæle - anført af Bertel Haarder og Bornholm 

borgmester Winni Grosbøll - at samle det politiske establishment og organisations- 

Danmark efter svensk forbillede. 

Folkemødet er nemlig inspireret af den svenske Almedalsveckan, som har været en 

tradition siden Oluf Palme holdt et improviseret debatmøde med en konservativ 

politiker fra ladet af en lastbil ved Almedalen på Gotland i 1968. I dag er ugen en institution 

i den svenske samfundsdebat og tiltrækker omkring 800 arrangører, samme 

antal journalister og 11.000 registrerede deltagere samt tilhørere til de mange arrangementer. 

Helt så mange var vi ikke sidste år i Allinge, men det blev et meget vellykket arrangement, 

og meget tyder på, at vi også har fået skabt en tradition, der vil bidrage som en 

fornyer og en livgivende kilde til en sund, tværgående politiske debat. 

Konceptet er, at der i løbet af fire dage vil blive holdt et stort antal debatter, seminarer, 

taler, kulturelle arrangementer og workshopper. Deltagerne er fortrinsvis politikere, 

medier og organisationer, som sætter hinanden stævne under uhøjtidelige former 

langt væk fra magtens korridorer. I år vil langt over 200 arrangører være med. 

Som byggeerhvervets største og mest indflydelsesrige organisation er det naturligt, 

at Dansk Byggeri bruger Folkemødet til at give byggeerhvervet stemme gennem deltagelse 

i den almindelige samfundsdebat. Men vi er også på Folkemødet for at sætte 

fokus på bygge- og anlægsbranchens rolle og betydning i det danske samfund. 

Det særlige ved Folkemødet er naturligvis den store opbakning fra alle mulige interessegrupper 

og særpolitiske grupperinger, der bruger lejligheden til at vise flag. I 

byggeriet er vi også vant til at vise flag, men det sker ofte i veldefinerede målgrupper 

– uanset om vi taler byggeriets produktivitet eller arbejdsmiljø. 

På Folkemødet derimod er også byggeriets dagordener smidt i en smeltedigel for ideudveksling 

og meningsbrydning, og vi glæder os til i år at være vært for debatter om 

ungdomsuddannelser og klima- og energi, men så sandelig også til at tage del i de 

mange andre debatter om politik og samfund, der foregår under åben himmel fire 

dage i juni på Bornholm. 

Folkemødet løber af stabelen 14.-17. juni i Allinge på Bornholm 2 

www.danskbyggeri.dk 

www.folkemødet.dk 

5

Et år med 

politiske aftryk 

Dansk Byggeri har i det forløbne år været i stand til at få store dele af sin politik 

igennem. Det har igen været et år præget af økonomisk krise, selvom flere nøgletal i 

øjeblikket er mere positive. Derfor er det afgørende med fortsat lave omkostninger og 

fair forhold når det gælder konkurrencen med udenlandske virksomheder. Det var budskabet 

i Halldór P. Ragnarssons beretning på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde 

Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. Dansk Byggeris formand Halldór P. Ragnarsson 

slog i sin beretning positive takter 

an og konstaterede, at 2011 blev året, hvor 

aktiviteten i den danske bygge- og anlægsbranche 

så småt vendte efter, at bunden var 

nået året før. Men til gengæld var stigningen 

ikke stærk nok til at lægge afgørende afstand 

til lavpunktet i 2010. Der var stadig stort pres 

på virksomhedernes likviditet i 2011, og der 

var stadig mange konkurser. 

Han fremhævede, at vi kan se frem til en 

lidt mere positiv udvikling i år. 

- Det går rigtig godt for anlægsbranchen, 

og i resten af byggebranchen er flere nøgletal 

mere positive end før. Omsætningen er 

stigende, og lønsummen vokser. Men da der 

ikke er tale om et opsving, som er båret af 

konjunkturerne, må det forventes, at udviklingen 

i 2013 igen vil vende i negativ retning. 

Politiske aftryk 

Den økonomiske situation er med til at sætte 

rammerne for Dansk Byggeris arbejde for at 

sikre branchens virksomheder gode vilkår. Et 

arbejde, der foregår både på Christiansborg, 

på lokalt plan og i den offentlige debat. 

Og i det forløbne år har Dansk Byggeri 

blandt andet sat fingeraftryk på BoligJobordningen, 

kommunale affaldsgebyrer, 

initiativer, der skal sikre fair konkurrence, 

betalingsringen omkring Hovedstaden samt 

øget aktivitet i branchen. 

Men Halldór P. Ragnarsson konstaterede, 

at vi ikke er kommet nærmere en løsning af 

byggeriets måske allerstørste problem - adgangen 

til kredit. 

- Vi arbejder på at skabe alternative fi- 

6 

nansieringsmuligheder fx gennem vækstfonden 

og via erhvervsobligationer, men der er 

desværre ingen nemme løsninger. Og der er 

heller ikke udsigt til, at bankerne får mulighed 

for at slække på kreditpolitikken i en overskuelig 

fremtid. 

Moderate omkostningsstigninger 

Halldór Ragnarsson understregede, at moderate 

stigninger i omkostninger er et helt centralt element 

for at sikre en positiv udvikling i branchen. 

- Derfor er det godt, at den nye to-årige 

overenskomst er ansvarlig. Det er en aftale, 

Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- 

Hansen fremlagde Dansk Byggeris årsrapport 

på repræsentantskabsmødet 

som forbedrer branchens konkurrenceevne. 

Han beklagede, at det ikke viste sig muligt 

at finde en løsning, der gav mere fleksibilitet, 

en udbygning af beskyttelsen mod 

brud på overenskomster og én samlet byggepladsoverenskomst. 

- De sidste to år har branchen haft stor 

gavn af de 48-timersmøder, der blev indført 

ved sidste fornyelse af overenskomsterne. Til 

dato er der gennemført over 150 møder, som 

alle har ført til, at problemerne er blevet løst. 

Derfor havde vi også gerne set, at ordningen 

blev udbygget. Men det blev afvist af 3F, 

sagde Halldór Ragnarsson. 

globaliseringen på hjemmemarkedet 

Halldór P. Ragnarsson slog fast, at bygge- og 

anlægsbranchen oplever globaliseringen på 

hjemmemarkedet. 

- Det er blevet helt normalt med vandrende 

arbejdskraft. Der er udenlandske 

medarbejdere og udenlandske virksomheder 

på både offentlige og private opgaver. Og 

de udenlandske aktører er lige så forskellige 

som de danske. Der er alt fra enkeltmandsfirmaer 

til store internationale virksomheder. 

Men forholdene skal være fair. Det betyder, 

at udenlandske virksomheder, der 

arbejder i Danmark, skal følge den danske 

lovgivning. De skal bygge efter det danske 

bygningsreglement. De skal overholde danske 

standarder med hensyn til arbejdsmiljøet. 

Og så skal de selvfølgelig overholde de 

danske regler for skat og moms. 

- Derfor er vi tilfredse med de tiltag, der 

blev taget i finansloven for 2012 for at styrke 

RUT. Og vi ser positivt på de takter, vi har hørt

Ragnár P. Ragnarsson fremhævede frivillige partnerskaber frem for sociale klausuler som en løsning på udfordringen med at skaffe praktikpladser. 

han havde valgt at gå af som formand efter tre år på posten men blev valgt til bestyrelsen. ny formand er niels Peter Pretzmann 

fra regeringen om, at SKAT skal have bedre 

muligheder for at tjekke forholdene på villavejene, 

pointerede Halldór P. Ragnarsson. 

Partnerskaber i stedet for sociale klausuler 

Der er stigende efterspørgsel på praktikpladser. 

Og Dansk Byggeri har ifølge Halldór P. 

Ragnarsson tre svar på disse udfordringer: 

- Det første er en bedre indsats for at få 

virksomhederne til at oprette praktikpladser. 

Det næste er flere aftaler om partnerskaber, og 

endelig er der bug for en styrket skolepraktik. 

Svaret er ikke sociale klausuler, der kræver alt for 

meget papirarbejde og som ikke virker i praksis. 

- Som alternativ indgik vi sidste år aftaler 

om partnerskaber med Boligselskabernes 

Landsforening, Metroselskabet og med tre 

kommuner, sagde Halldór P. Ragnarsson og 

fremhævede, at der i 2012 allerede er indgået 

aftaler med en række kommuner og er i 

dialog med flere kommuner om frivillige og 

fleksible aftaler om partnerskaber. 2 

direktør Jette Rohde 

direktør Jacob Skovborg Knudsen 

nYE i BESTYRElSEn 

På Dansk Byggeris repræsentant- 

skabsmøde var der kampvalg til bestyrelsen. 

To nye blev valgt ind. Det 

drejer sig om direktør Jette Rohde, 

Sten & Grus Prøvestenen A/S i København, 

som er den første kvinde i 

Dansk Byggeris bestyrelse nogensinde, 

og direktør Jacob Skovborg Knudsen, 

Mogens Knudsen A/S i Langeskov. 

Som næstformand har bestyrelsen 

valgt tømrermester Martin Skou 

Heidemann, Skou Gruppen A/S i Hørsholm. 

Se hele Dansk Byggeris nye bestyrelse 

på side 43. 

7

Klima og energi til debat 

Med tre tema-arrangementer og besøg af to ministre var agendaen for Dansk Byggeris 

årsdag 2012 sat. Og både miljøminister Ida Auken og klima-, energi- og bygningsminister 

Martin Lidegaard var klar til dialog med branchen Af JOAN JENSEN, moh@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. Klima og energi var omdrejningspunkterne 

for Dansk Byggeris årsdag, hvor branchens 

interessenter var inviteret til networking og 

inspiration. 

Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr- 

Hansen fremlagde organisationens nye 

energi- og klimapolitik. Han fremhævede tre 

store udfordringer for byggebranchen: 

2 Energioptimerede bygninger 

2 Klimatilpasning 

2 Et bæredygtigt byggeerhverv 

Blandt andet understregede Lars Storr-Hansen, 

at 75 % af den danske bygningsbestand 

er fra før 1979, hvilket betyder, at huse fra før 

1979 er bygget uden energikrav. 

- Der er derfor et stort energirenoveringspotentiale. 

Når mange af de gamle bygninger 

alligevel renoveres, er det oplagt også at energieffektivisere, 

pointerede Lars Storr-Hansen. 

Branchen tør 

Bygge- og anlægsbranchen er klar til at arbejde 

for, at klima og energi i højere grad 

arbejdes ind i de politiske beslutninger. 

Martin Manthorpe fremhævede i sit 

visionære indlæg, at vi skal se mindre 

på pris og tænke med helhedsorienteret. 

og blandt andet materialeproducenterne 

skal tages med på 

råd på et meget tidligere tidspunkt 

. Spørger man en af byggeriets 

store kunder, så er bæredygtighed 

ikke et bussword, men noget vi 

skal tage seriøst. Afdelingschef 

8 

Vi tør – men tør politikerne? Det spørgsmål 

stillede Lars Storr-Hansen og tilføjede: 

- Staten havde et mål om, at 10 % af det 

samlede energiforbrug i offentlige bygninger 

skulle komme fra vedvarende energikilder allerede 

i 2010. De nåede kun 3 %. Og også kommunerne 

halter langt efter deres mål om at 

gennemføre energieftersyn af deres bygninger. 

Det er langt fra et mål, hvor det er uhyre vigtigt 

at vi alle løfter i flok, sagde Lars Storr-Hansen. 

lydhør minister 

Klima-, energi- og bygningsminister Martin 

Lidegaard fremlagde regeringens visioner for, 

hvordan Danmark kan blive CO2-neutralt i 

2050. Han annoncerede, at det næste område, 

han vil tage fat på, nu Energiforliget er på 

plads, er bygningsbestanden, der skal energirenoveres. 

Og han var i den forbindelse meget 

lydhør over for de input, der kom fra salen i 

forhold til byggebranchens bidrag til løsningen. 

- Jeg vil gerne invitere til dialog, sagde 

Martin Lidegaard, og det var en invitation 

som Lars Storr-Hansen understregede, at 

branchen var klar til at tage imod. 2 

Byggeriet kiggede indad 

Christian Hartmann, ATP Ejendomme, 

er sikker på, at deres kunder, 

som ofte er større virksomheder, i 

stigende grad vil indregne og efterspørge 

bæredygtighed. 

- Det betyder for os, at der 

er penge i det, og at vi i høj grad 

taler om bæredygtighed i vores 

prospekter. Desværre har vi en 

lejelovgivning, som ikke er fulgt 

med, og det kan være vanskeligt 

at kapitalisere bæredygtighed 

i beregning af nettohuslejen, 

sagde Christian Hartmann, som 

sendte en appel til politikerne 

om at se på erhvervslejeloven. 

lavthængende frugter først 

En anden appel kom fra forskeren, 

der advarede mod for meget 

systemtænkning. 

- Vi er nødt til at se på de 

enkelte bygninger, før vi tager 

fat. Vi kan plukke de lavthængende 

frugter, og vi kan pakke 

meget byggeri ind i isolering, 

men vi kan ikke gøre det på samme 

måde overalt, men må tage 

hensyn til bygningen karakter og 

arkitektur, fastslog afdelingschef 

Søren Aggerholm, SBi. 

Road-map til målet 

En tredje indgang til byggeriets 

eget bidrag til at forbedre energiregnskabet 

kom fra direktør 

Tommy Bisgaard, Kalk- og Teglværksforeningen, 

som efterlyste 

en officiel road-map til at nå de 

ambitiøse mål. 

- Vi må i dag erkende, at 

byggevareområdet har bevæget 

En lydhør klima-, energi- og bygningsminister 

Martin lidegaard inviterede til dialog med 

branchen om at finde løsninger for at sikre et 

co2-neutralt danmark i 2050 

Vi skal spare på den fossile energi og byggeriet skal hjælpe til. det gælder ikke bare i de 

færdige huse, men også når de bygges og materialerne produceres. Men hvordan? det 

emne blev taget op på temamødet om "Byggeriets co2-aftryk – Kan vi skabe en bæredygtig 

fremtid" Af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

sig meget langsomt i de sidste 

20 år. Vi får derfor meget travlt 

i de næste fem år, hvis vi som 

producenter skal formå at levere 

de produkter, som skal til for at 

opfylde de mål, der sættes. 

Og direktør Martin Manthorpe 

fra NCC gav herefter et bud på, 

hvad en sådan road-map blandt 

andet skal indeholde: 

- Det er sagt før, men vi kommer 

ikke i mål, hvis vi ikke også 

italesætter en radikal anderledes 

udbudspolitik. Vi skal se mindre på 

pris og tænke mere helhedsorienteret. 

Der er behov for tidlig inddragelse, 

og der er ingen tvivl om, 

at det fx også vil være nyttigt at 

tage materialeproducenterne med 

på råd, når en opgave tilrettelægges 

og udbydes, sagde han. 2

Vi skal sammen finde 

kreative løsninger 

Under temaet "Et klimasikkert danmark", var alle 

paneldeltagere enige om, at det er en fælles opgave 

at finde de kreative og rigtige klimaløsninger. Massiv 

regn, voldsomme storme og højere temperaturer 

med afledte tørkeperioder er den klimacocktail, der 

venter os i de kommende år 

Af INGER PETERSEN THALUND, ipt@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. Miljøminister Ida Auken hæftede sig derfor 

ved, at der er enorme værdier at hente, hvis 

vi kan gøre vejrfænomener, som eksempelvis 

monsterregn til en resurse i stedet for et problem. 

Det kan vi, hvis vi tænker kreativt og udnytter 

alle kompetencer. Til det formål har ministeren 

nedsat et nationalt dialogforum, der 

debatterer fremsynede tekniske løsninger på 

de kommende års massive klimaudfordringer. 

Henrik Styrup, formand for Dansk Anlægsentreprenører, 

indskød dog, at Dansk 

Byggeri ikke var inviteret med i det forum. 

Ministeren var meget interesseret i, at Dansk 

Byggeri deltager i debatten: 

Byggeriets bidrag til de ambitiøse mål 

Vores bygninger skal ifølge regeringen være omlagt til vedvarende energi i 2035. På temamødet "Vejen til en grønnere 

bygningsbestand" diskuterede man, hvordan byggeriet skal bidrage til at nå det ambitiøse mål 

Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. Både DTU Byg, Det Økologiske 

Råd, Elforsk og Dansk Byggeri gav 

deres bud på, hvordan bygningsbestanden, 

der i dag udgør 40 % 

af Danmarks samlede energiforbrug, 

om blot 23 år skal være forsynet 

med vedvarende energi. 

Der var enighed om, at det 

er svært for boligejerne på egen 

hånd at afgøre, hvad der er den 

rigtige energiløsning for dem, og 

ikke mindst, hvordan de får mest 

for pengene. Der findes et bredt 

udvalg af fornuftige løsninger, 

men de er langt fra i tilstrækkelig 

grad i spil ude på villavejene. 

langsigtede planer 

Svend Svendsen, professor ved 

DTU Byg, understregede, at der 

skal etableres langsigtede energieffektiviseringsplaner 

for alle 

bygninger, så bygningsbestanden 

ikke ender som fremtidens helt 

store energisynder. 

Derudover var der forskellige 

bud på, hvordan markedet for 

Miljøminister ida Auken hæftede sig ved, at der er enorme værdier at hente, hvis vi kan 

gøre vejrfænomener, som eksempelvis monsterregn, til en resurse i stedet for et problem 

- For I er dem, der allerede nu mærker 

efterspørgslen om klimasikre tilpasninger af 

bygninger fra alle landets borgere, sagde hun. 

hvor skal pengene komme fra? 

Martin Damm, formand for KL's teknik- og 

miljøudvalg var optaget af, hvor pengene til 

de kommunale klimaeffektiviseringer skal 

komme fra, og at man ikke får for meget af 

det han kaldte grøn bureaukrati. 

Ida Auken fastslog, at vi skal finde mid- 

effektivisering kommer op i fart. 

Jørn Borup Jensen, forskningskoordinator 

hos Elforsk slog fast at 

der skal skabes bedre økonomisk 

incitament blandt boligejerne, 

før de får mere blod på tanden i 

forhold til energieffektivisering. 

Bedre rådgivning 

Boligejerne skal have bedre adgang 

til individuel uvildig rådgivning, 

og informationen om støtteordninger 

og finansieringsmuligheder 

skal gøres mere tilgængelig, 

end den er i dag. Torben Liborius, 

erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, 

beklagede i den forbindelse 

lukningen af Go’ Energi. 

- Det er vigtigt at boligejerne i 

højere grad ser energieffektiviseringer 

som fornuftige langsigtede 

økonomiske investeringer, der 

godt kan betale sig trods lange tilbagebetalingstider, 

sagde han. 

Solceller skal ligestilles 

Solceller optog en del af debat- 

ten, her var Søren Dyck-Madsen, 

klima- og energimedarbejder ved 

Det Økologiske Råd, særligt opmærksom 

på, at det skattemæssigt 

burde gøres lige så rentabelt 

at opsætte bygningsintegrerede 

som påsatte solceller. 

lerne andre steder end på finansloven. Vi 

skal finde pengene gennem fonde og EUmidler, 

ikke gennem takstsystemet alene, 

sagde hun. 

Afslutningsvis slog ministeren fast, at 

også de offentlige udbydere har en vigtig 

rolle at spille i forhold til udbud: 

- Vi skal i de offentlige udbud blive bedre 

til at tænke i andet end pris – det bør vægtes 

højere at tænke kreativt i forhold ti klima, 

miljø og sociale tilpasninger. 2 

Desuden så han gerne, at 

nettomåleordningen blev udvidet 

til at inkludere erhvervslivet, 

samt at kW grænsen for solcelleanlæg 

hæves så også større anlæg 

kan blive omfattet. 2 

Søren dyck-Madsen, klima- og energimedarbejder ved det økologiske Råd, 

mener at det skattemæssigt bør gøres lige så rentabelt at opsætte bygningsintegrerede 

som påsatte solceller 

9

Ny formand lægger op 

til dialog og fornyelse 

Niels Peter Pretzmann, senior advisor for Outline Vinduer-Inwido Denmark A/S, er ny 

formand for Dansk Byggeri. Han lægger vægt på dialog i organisationen, og det er hans 

mål at sikre, at alle medlemmer bliver hørt og får deres interesser varetaget 

Af JOAN JENSEN, joj@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

niels Peter Pretzmann mener, at bestyrelsen skal tage fremtidsbrillerne på og kigge på, 

hvad man fremover kan gøre bedre for medlemmerne 

10 

nYT FoRMAndSKAB 

Niels Peter Pretzmann 

blev valgt til formand 

på repræsentantskabet 

og Martin Skou 

Heidemann blev efterfølgende 

valgt af 

bestyrelsen til næstformand. 

Se hele bestyrelsen 

på side 43. 

. Det var den tidligere bestyrelse, som opfordrede Niels Peter 

Pretzmann til at stille op til formandsposten, og han ser 

det som sin måde at give lidt tilbage til byggeriet på: 

- Jeg har jo været tilknyttet bestyrelsesarbejde i organisationen 

i 20 år, så jeg ser det lidt som min chance og 

mulighed for at give lidt tilbage til branchen. Jeg har bedre 

tid til arbejdet end andre, da jeg ikke er daglig leder for en 

virksomhed, siger Niels Peter Pretzmann. 

Bred erfaring 

Det er en mand med 20 års bestyrelsesarbejde i byggebranchen 

i bagagen, som har overtaget formandsstafetten i 

Dansk Byggeri. 54-årige Niels Peter Pretzmann var medlem 

af bestyrelsen for Industrisektionen fra 1992 til 2012, mange 

af årene som næstformand og som formand 2008-2011. Han 

var primus motor i opstarten af Branchefællesskabet Danske 

Byggematerialer og bestyrelsesformand 2011-12. Og uden for 

organisationen har han været medlem af Farsø Erhvervsråd 

2005-12. 

Niels Peter Pretzmann er udlært bygningssnedker, og 

har de sidste 30 år været selvstændig erhvervsdrivende. 

Fra 1983-1989 som selvstændig tømrermester med virksomheden 

Granly Tømrer & Snedkerforretning A/S, og fra 

1989-2005 som direktør og indehaver af Storke Vinduer A/S. 

Sidstnævnte blev i 2005 afhændet til den svenske Inwido AB 

koncern, hvor han indtil 2010 sad som koncern- og landechef 

for Inwido Denmark. Siden 2010 har han fungeret som 

senior advisor for direktionen i selskabet. 

Alle interesser skal varetages 

Det ligger den nye formand meget på sinde at sørge for, at 

alle medlemmers interesser bliver varetaget. Uanset virksomhedens 

størrelse. Og han mener, at der ligger en stor 

opgave i at få alle synspunkter med, da organisationen er 

inddelt i mange sektioner og brancher. 

Og uden at gå i detaljer mener Niels Peter Pretzmann, at 

bestyrelsen i Dansk Byggeri skal begynde at kigge fremad: 

- Jeg synes, at man i bestyrelsen skal tage fremtidsbrillerne 

på og kigge på, hvad man fremover kan gøre bedre for 

medlemmerne, siger Niels Peter Pretzmann. 

Holdningsbaseret ledelse optager den nordjyske forretningsmand 

meget. Han har ikke noget specifikt arbejdsmantra, 

men han mener, at man kommer langt med flid og det at 

bygge sit arbejde på gode og sunde værdier. 

- Desuden skal man være reel i sit arbejde og altid behandle 

andre mennesker, som man gerne selv vil behandles, 

slutter Niels Peter Pretzmann. 2 

www.danskbyggeri.dk

den nye sportshal ved gl. hellerup gymnasium er "gemt væk" under jordoverfladen. det var et forslag fra arkitekten Bjarke ingels (der i øvrigt er gammel student 

fra gymnasiet) for at udnytte pladsen optimalt. Til venstre i billedet anes de besøgende politikere fra EU's 27 medlemslande og de fem kandidatlande. Alle iført til 

lejligheden indkøbte orange sikkerhedshjelme 

Udfordringerne med 

udenlandsk arbejdskraft 

Byggepladsen ved Gl. Hellerup gymnasiums miljøhal var for et par timer skueplads for 

europæiske politikere og embedsmænd. De aflagde byggepladsen et besøg som en del af en 

EU-konference om vækst, udenlandsk arbejdskraft og EU-lovgivning arrangeret af Folketinget 

Af JOAN JENSEN, joj@danskbyggeri.dk, foto JOAN JENSEN og RICKY JOHN MOLLOY 

. En solrig mandag i april blev mere end 

100 europæiske politikere og embedsmænd 

transporteret i hvide busser fra Christiansborgs 

konferencelokaler til den friske eftermiddagsluft 

ved Gl. Hellerup gymnasium. Anledningen 

var, at de her havde muligheden for at se 

en dansk byggeplads i aktion– C G Jensens arbejde 

med at bygge en underjordisk sportshal 

i tilknytning til det over hundrede år gamle 

gymnasium i Hellerup. C G Jensen bruger dog 

ikke selv udenlandske underentreprenører. 

Konkurrencen skal være fair 

Efter rundvisningen på byggepladsen var der 

oplæg ved aktører, der hver især repræsenterede 

virksomhederne, lønmodtagerne og 

arbejdsgiverne. Christian Levinsen, der er 

Area Manager for særlige projekter hos C G 

Jensen, lagde ud med en indrømmelse: 

- Vi kan ikke overleve på dansk arbejdskraft 

alene. Men jeg håber, at alle EU-lande 

med tiden når samme niveau hvad angår løn, 

arbejdstid, pensioner og forsikring af medarbejdere. 

Fra virksomhedernes side efterspørger 

vi ganske enkelt fair konkurrence, lød 

ønsket til de europæiske politikere i salen. 

Efter den opfordring kom Gunde Odgaard 

fra BAT-kartellet på banen. Han understregede, 

at udfordringen ikke er den udenlandske 

arbejdskraft som sådan, men de økonomiske 

strukturer i de virksomheder, der udnytter arbejderne. 

Desuden talte BAT-kartellets sekretariatschef 

de nyuddannede byggearbejderes sag: 

- I Danmark har vi et stort problem med 

de unge, vi uddanner i branchen. For vi har 

kun arbejde til halvdelen af dem – resten ser 

vi finde arbejde i andre sektorer. Og hvis vi 

ikke kan uddanne, fordi alt arbejdet går til 

udenlandske firmaer, der ikke uddanner - ja 

så mister vi faglærte færdigheder. Vi skal gøre 

mere for at holde fast i de unge, slog Gunde 

Odgaard fast. 

48 timers møder virker 

Dansk Byggeris direktør Peter Stenholm samlede 

op på dagens tema ved at præsentere 

udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft 

set gennem arbejdsgiverens briller. 

Han fremhævede successen med 48-timers 

møder, som blev introduceret efter overenskomstforhandlingerne 

i 2010: 

- Hvis der er problemer med eksempelvis 

udenlandsk arbejdskraft på en dansk byggeplads, 

har vi haft stor succes med 48-timersmøderne. 

Det er en effektiv måde at få 

klaret problemerne på - let, hurtigt og ubureaukratisk. 

Det mener både vi og fagbevægelsen. 

Siden 2010 har vi afholdt omkring 160 

af sådanne møder på byggepladser landet 

over, sagde Peter Stenholm og understregede 

direktør i dansk Byggeri Peter Stenholm understreger, 

at udenlandske virksomheder skal 

konkurrere med danske firmaer på fair vilkår 

i samme åndedrag, at den udenlandske arbejdskraft 

naturligvis skal være velkommen i 

Danmark: 

- Men det skal være under samme fair 

vilkår, som den danske håndværker arbejder 

under. Den udenlandske virksomhed skal 

være tilknyttet dansk overenskomst, og alle 

skal overholde de lovgivningsmæssige krav. 

Samtidig vil jeg dog slå et slag for, at det 

skal være mindre kompliceret for den udenlandske 

arbejdsgiver at få et overblik over de 

danske regler på arbejdsmarkedet, sluttede 

Peter Stenholm. 2 

11

Optimèr dine investeringer! 

« 

-”Ud over at kunne udnytte logistikken optimalt, så varetager vi køresikkerheden 

for vores chauffører “. 

Adm. Dir. Finn Langtved, Smart Logistik. 

Kunde og bruger af FleetGuard 

FleetGuard fra Guard Systems er et positionssystem som giver dig tilgang til 

alle dine køretøjer på samme tid, via et web baseret grænseoverfl ade. Fleet- 

Guard er markedets mest komplette og prisgunstige fl ådestyringssystemer. 

Hos Guard Systems har du ingen bindingstid og fri support 24/7. 

Om Guard Systems 

Guard Systems ASA er en ledende europæisk leverandør af tjenester for søg/ 

genfi nding, fl ådestyring, elekronisk kørebog og positionering af mobile objekter. 

Guard Systems opererer idag i 10 land. Foruden Danmark, er selskabet etablert 

i Norge, Sverige, Finland, Letland, Estland, Litauen, Tyskland, Belgien og 

Polen. 

Guard Systems Danmark A/S, telefon: 39 62 00 45, www.guardsystems.dk 

FleetGuard 

by Guard Systems 

Din rådgiver i 

byggebranchen 

Fra ide til afkast – gennem projekter, drift og transaktioner. 

Vores branchegruppe for ejendom og entreprise har tilknyttet 

ca. 140 professionals i Danmark og mere end 5.000 på verdensplan. 

For et uforpligtigende møde kontakt 

Kenneth Hofman 

kennethhofman@kpmg.dk 

25 29 30 22 

kpmg.dk 

Meget gode rabatter til 

medlemmer, se: 

www.danskbyggeri/rabat 

11017

Lag på lag i jomfruklostret 

det er en meget kompleks opgave at restaurere odense Adelige Jomfrukloster. der er mange historiske lag i bygningen, 

hvor de ældste er mere end 500 år gamle. og der er bygget til og bygget om gang på gang for at tilpasse huset til 

de forskellige tiders behov Tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto ROBERTO FORTUNA 

. Det var den ugifte adelsdame Karen Brahe, 

der i 1716 omdannede bygningen til en stiftelse 

for otte ugifte adelsfrøkener. Den øverste 

etage var oprindeligt to store rum, der 

blev delt op for at indrette lejligheder til de 

adelige beboere. Og frem til 1972, hvor den 

de mange ombygninger gennem de sidste 400 år er tydelige i facaden 

sidste frøken flyttede ud, er der malet et nyt 

lag maling eller sat et nyt tapet op oven på 

de gamle, hver gang en ny flyttede ind. 

- Vi fik et team af danske og norske 

konservatorer til at afdække og registrere 

de forskellige lag og dokumentere, hvordan 

rummene har set ud i de forskellige perioder. 

Herefter har vi skullet tage stilling til, hvad 

der skulle restaureres for at kunne vises frem, 

Fortsætter side 14 

hVEM VAR KAREn BRAhE? 

Karen Brahe var kendt som en fremsynet 

godsadministrator og grundlægger 

af Odense Adelige Jomfrukloster. Hun 

samlede sin tids største bogsamlinger 

på dansk, tysk, islandsk og nederlandsk. 

Samlingen blev grundlagt, da 

hun arvede 1.100 bøger fra sin mors 

faster Anne Gøye. Karen Brahe satte 

5 % af sine indtægter af til nye indkøb, 

så samlingen nåede op på 3.600 

trykte titler og 1.100 håndskrifter. 

Bogsamlingen har national betydning, 

fordi det er den eneste danske adelige 

bogsamling fra 1600-1700 tallet, der er 

bevaret næsten intakt. 

www.karenbrahe.dk 

Væggene har mange historiske lag med dekorationsbemalinger fra 1700 og 1800-tallet på både vægge og træværk, lag af historiske tapeter, 

overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som fx pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve 

13

og hvad der skulle bevares for eftertiden, 

siger arkitekt Frants Frandsen, der er Realdania 

Bygs projektleder på istandsættelsen. 

- På første sal har vi valgt farvesætningen 

fra Karen Brahes tid og frem, som giver et 

meget spraglet udtryk, men samtidig på en 

meget god måde viser bygningens historiske 

udvikling, når man går fra rum til rum. 

lejer med klausuler 

- Den øverste etage er en hel labyrint. Men vi 

har ikke fjernet senere tilføjede skillevægge for 

at føre bygningen tilbage til en bestemt tidslomme. 

Herved er rummene heller ikke gjort 

14 

Fortsat fra side 13 

Sidebygningen blev rettet op og skal bruges til foredragssal 

Før projektet gik i gang, blev der foretaget en grundig registrering af bygningen. 

det blev samlet i en 600 sider lang rapport, og i hvert rum ligger en liste 

med en oversigt over, hvad tømrerne, snedkeren, mureren eller maleren skal 

lave i de enkelte rum 

større og dermed mere anvendelige til de fremtidige 

kontorformål, fortæller Frants Frandsen. 

Realdania Byg har indgået en aftale med 

Syddansk Universitet, der overtager lejemålet 

på bygningen i september 2013 og vil indrette 

og bruge lokalerne til et internationalt H.C. 

Andersen-forskningscenter. 

Derfor vil der bliver installeret centralvarme 

og moderne it-udstyr, men under hensyntagen 

til den fredede bygnings arkitektoniske 

og kulturhistoriske værdier. Installationer udføres 

derfor så vidt muligt trådløst og vil ellers 

blive ført i panelerne langs væggene, under 

gulvet eller loftet. Desuden vil lejekontrakten 

indeholde bestemmelser om, at der ikke må 

hænges ting op på væggene i de historiske interiører. 

Til gengæld bliver der kun ét toilet på 

første sal – i den ende, hvor det var muligt at 

oprette en ny føringsvej til faldstamme. 

Flere etaper 

- Vi begyndte i 2007 med at sætte sidebygningen 

fra 1700-tallet i stand. Den er i bindingsværk 

og var ved at vælte. Derfor skulle 

der støbes et nyt fundament, men det kunne 

vi ikke umiddelbart få lov til, da grunden er 

fredet som fortidsminde. Området er nemlig 

noget af det ældste, der findes i Odense, fortæller 

Frants Frandsen. 

- Til sidst fik vi dog lov til at grave ned og 

lægge et lag sand ovenpå resterne af fundamentet 

fra det middelalderbyggeri, der ligger op til 

tre meter under jorden og så støbe fundamentet 

oven på. Metoden var skånsom for den mid- 

Et rum på øverste etage har fine arkademotiver malet i limfarver direkte på træ. 

her skal der tages stilling til, hvor meget de skal restaureres og hvordan 

BYgningEnS hiSToRiE 

De ældste dele af den nuværende bygning stammer tilbage fra 

1504, hvor biskop Jens Andersen Beldenak byggede sin bispegård 

i udkanten af byen. Efter Reformationen blev ejendommen en del 

af kronens gods, og den havde forskellige ejere indtil Jørgen Brahe 

købte den i 1630. Hans barnebarn Karen Brahe stiftede 1716 jomfruklostret, 

som fungerede frem til 1972, hvor Odense Kommune 

overtog den. Realdania købte den i 2004 og brugte perioden frem 

til 2007 til at få gennemført en grundig registrering af de mange 

lag i bygningen og udarbejde en plan for istandsættelsen. 

hÅndVæRKERE 

Fra Dansk Byggeri har Mørk & Skov Hansen A/S jord, kloak, 

beton og murerentreprisen, mens S. Guldfeldt Nielsen A/S har 

tømrer og snedkerentreprisen. 

www. msh.dk 

www.guldfeldt.dk

delalderlige ruin, og man vil altid kunne komme 

ned til det oprindelige, uberørte lag igen. 

Næste skridt var at skifte det ødelagte 

bindingsværk ud og rette bygningen op, så 

den ikke længere var i fare for at vælte. Og 

nu er der indrettet foredragssal og toiletter 

med niveaufri adgang til blandt andet et 

handicaptoilet. 

- Vi har ikke kunnet gøre hele bygningen 

fuldt tilgængelig, dels af fredningshensyn 

og dels på grund af de mange forskellige niveauforskelle 

på gulve i stueetagen og første sal, 

siger Frants Frandsen 

Bygningsspor fra middelalderen 

I kælderen under hovedhuset stødte man på et 

middelaldergulv, da gulvet skulle lægges om. 

Pejsen i Karen Brahes bibliotek blev sat hårdhændet i stand for omkring 

100 år siden. den bliver bevaret som del af husets historie 

- Her vi kunne se, at der var gjort plads 

til hvælvingerne i den del af bygningen, der 

stammer fra 1504, og vi fandt en brønd fra 

1200-tallet, siger Frants Frandsen og fortæller, 

at der indrettes kantine, anretterkøkken 

og lagerfaciliteter i kælderen. 

Den udvendige facade er også blevet sat i 

stand. Huset er udvidet og bygget om mange 

gange. 

- Vi fandt ti forskellige typer mørtel og 

mange forskellige slags murstensformater. 

Der, hvor det var nødvendigt, blev mørtlen 

skiftet ud, vinduerne blev repareret og malet 

med linoliefarver og ruderne sat i, der hvor 

de oprindeligt havde siddet. Skorstenspiberne 

blev vi nødt til at mure op helt på ny – her har 

vi brugt munkesten som på de gamle piber. 

lAg i TidEn AFdæKKES 

- Vi støder hele tiden 

på nye uventede lag, 

som der skal tages stilling 

til, hvad vi gør med. 

Også restaureringer fra 

1900-tallet, som med nutidens 

øjne er udført ret 

brutalt. Men de er jo også 

en del af husets historie, 

så vi laver dem ikke om, 

siger projektleder Frants 

Frandsen, Realdania Byg. 

Samme team 

I øjeblikket er håndværkerne ved at sætte de 

to øverste etager i hovedhuset i stand, så de 

er klar til, at konservatorerne kan rykke ind 

og gå i gang med restaureringen af de forskellige 

lag, som vi har bestemt skal bevares. 

Realdania Byg har udvalgt håndværkerne 

gennem en indbudt licitation, hvor man udvalgte 

en række lokale virksomheder med referencerne 

i orden, og de billigste blev valgt. 

- Vi har været så heldige, at det stort set 

var de samme virksomheder, der har været 

med i alle etaperne. Det har stor betydning 

for samarbejdet og det endelige resultat, at de 

har interesse for opgaven, kan deres håndværk 

og kender både hinanden og opgavens karakter 

som helhed, slutter Frants Frandsen. 2 

de gamle tapeter var beskadiget af, at man under en undersøgelse af huset i 

1970'erne havde bundet dem op. de fleste blev taget ned og lagt i kælderen, 

hvor de venter på at blive sendt til konservatoren. i et enkelt rum er tapeterne så 

følsomme, at de er blevet hængende og skal reddes på stedet 

de ældste kælderhvælvinger går tilbage til 1504 

15

Skandinaviske hovedstæder 

København og Stockholm står over for samme udfordringer – voksende indbyggertal og behov fo 

beboere. Derfor har begge byer taget hul på storstilede projekter, der skal omdanne gamle havne 

boligområder. I København drejer det sig om Nordre Frihavn og i Stockholm om forskellige havne 

Norra Djurgårdsstaden Tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, Illustrationer NORDHAVNEN.DK, STOCKHOLM.SE 

København 

. Københavns indbyggertal vil vokse med 18 % frem til 2025. Det vil 

sige 100.000 nye københavnere, og det kræver, at der bygges nye boliger. 

Et af de steder, hvor det sker, er i Nordhaven, hvor de gamle industriarealer 

afløses af en ny bæredygtig bydel. Første etape får navnet 

Århusgadekvarteret - og bindes på den måde sammen med Østerbro. 

Over de næste 10-15 år skal der opføres 350.000 etagemeter 

blandet bolig og erhverv, og Nordhavnen skal samlet huse 40.000 

beboere og 40.000 arbejdspladser. 

To tredjedele - eller ca. 20.000 kvadratmeter – af den eksisterende 

bebyggelse omkring Århusgade vil blive bevaret. Den vil blive 

omdannet til boliger eller kontorer blandt andet ved, at der bygges 

nye dele til de gamle konstruktioner. Og sammen med de nye bygninger 

vil det give den nye bydel et meget varieret udtryk. 

Partnerskab skal sikre grøn bydel 

Nordhavn skal være en grøn og energirigtig bydel, og derfor har Energi-, 

Klima- og Bygningsministeriet sat sig i spidsen for et partnerskab omkring 

energiforsyning og energiforbrug. Tanken er at bruge bydelen til 

at skabe modeller for energiløsninger, der også kan bruges i andre byer 

– både inden for og uden for landets grænser. De øvrige deltagere er 

Københavns Kommune, Udviklingsselskabet By & Havn og DONG Energy. 

Der er også planer om at etablere en metrolinje til Nordhavnen 

som led i etableringen af den københavnske metrocityring, og det er 

besluttet at sætte gang i de forberedende arbejder med en afgrening 

til Nordhavn - herunder miljøundersøgelser. Det skal danne baggrund 

for en beslutning om Nordhavnslinjen senere. 2 

www.nordhavnen.dk 

16 

noRdhAVnEn i TAl 

2 Nordhavnen er en helt ny og bæredygtig bydel, som udvikles på de 

nuværende havnearealer 

2 Lokalplanen for Århusgadekvarteret giver mulighed for udvikling af 

350.000 etagemeter blandet bolig og erhverv, der kan huse 7.000 

arbejdspladser og 2.500 beboere 

2 Udviklingen af kvarteret tager udgangspunkt i områdets historie som 

industrihavn samt i den unikke beliggenhed ved vandet. Derfor skal 

den nye arkitektur integreres med historiske bygninger og siloer 

2 Frem mod 2050 vil Nordhavnen kunne udvikles til at kunne huse 

40.000 beboere og 40.000 arbejdspladser. 

nY BYdEl i KøBEnhAVn - cARlSBERgBYEn 

det fremtidige Århusgadekvarter i nordhavnen 

Et konsortium bestående af Realdania, Carlsberg, PFA Pension, PenSam 

og Topdanmark har netop købt Carlsbergområdet mellem Vesterbro og 

Valby for cirka 2,5 mia. kr. Visionen bag Carlsbergbyen er at skabe et 

nyt, levende bykvarter med et intenst byliv med en blanding af boliger, 

erhverv, handel, kultur og fritid. Den nye bydel forventes at omfatte 

cirka 567.000 kvadratmeter etageareal, fordelt på 45 % boliger, 45 % 

erhverv og butikker samt 10 pct. til kultur, idræt, institutioner og lignende. 

Dette kvarter vil føje sig til andre nye københavnske bydele i 

København som Ørestad, Islandsbrygge, Sluseholmen og Havneholmen.

i høj kurs 

r at skaffe boliger til de nye 

områder til miljørigtige 

arealer, der får fællesnavnet 

Bydel ved havnen i Stockholm 

. Også i Stockholm er man ved at omdanne 

den gamle handels- og frihavn til boligområde 

for at efterkomme det stigende behov for 

boliger i byen, der allerede har rundet to millioner 

indbyggere og fortsat vokser kraftigt. 

Frem til 2030 skal hele området, der får fæl- 

ncc's byggeri i hjortshagen i Stockholm 

lesnavnet Norre Djurgårdsstaden – Stockholm 

Royal Seaport, udbygges med 10.000 nye boliger 

og 30.000 arbejdspladser. Den nye bydel bindes 

sammen med eksisterende kvarterer, og der 

etableres blandt andet en sporvognslinje dertil. 

Første etape er området omkring det 

STocKholM 

delområder: Hjorthagen, Värtahamnen, Frihamnen 

og Loudden. Udviklingen af 

Loudden ligger sidst i planeringen 

nye boliger: 10.000. De fleste vil ligge langs Husarviken 

i Hjorthagen og på Loudden 

nye arbejdspladser: 

30.000 (600.000 kvadratmeter) 

Færdigt: Hele området omkring 2025 

Størrelse: 236 hektar 

investeringer: I Hjorthagen investerer Stockholm 

by cirka 5 milliarder SEK – heraf 

omkring 500 mio. til rensing af jorden 

i området. Infrastruktur, transport 

og byrum udgør også en stor 

del af investeringerne 

den nye stockholmske bydel som den vil se ud om nogle år 

35 

gamle gasværk i bydelen Hjortshagen. Gasværket 

blev nedlagt sidste år, og de første 

beboere flytter til september ind i de boliger, 

som NCC er ved at opføre. 

Da der er tale om et gammelt gasværksområde, 

og der i øvrigt har ligget andre 

former for industri, bliver jorden fjernet og 

erstattet med ny jord. 

co2-neutralt område 

Husene i det nye boligområde opføres som 

passiv- og aktivhuse og skal alene bruge vedvarende 

energi. Der satses blandt andet på solog 

vindenergi, et intelligent elnet og en række 

andre tiltag, der skal sikre, at bydelen bliver 

CO2-neutral og fri for fossile brændstoffer. 

Og for at skabe en levende bydel, vil der 

blive opført flere børneinstitutioner og skoler, 

og der er også tænkt over de kulturelle 

tilbud. Den gamle gasbeholder skal efter planen 

udnyttes som kunstnerisk scene, et af de 

andre gamle huse på gasværksgrunden skal 

være sporvejsmuseeum og der er en konkurrence 

i gang, som skal komme med ideer til, 

hvad de øvrige bygninger kan bruges til. 2 

www.stockholm.se/ 

norradjurgardsstaden 

17

Ny Nørreport 

– en arbejdsplads i bevægelse 

Ombygningen af Nørreport Station er et større, logistisk puslespil. Man har nemlig valgt 

at holde stationen åben samtidig med ombygningen. Dog spærrer man for et S-togsspor 

om natten, så håndværkere kan arbejde i tunnelen. Metode og middel: Rullende 

arbejdsplatforme i form af godstogvogne læsset med materiel og mandskab 

Tekst og foto JOAN JENSEN, joje@danskbyggeri.dk 

ombygningen af nørreport Station er opdelt i fire etaper. i anden etape, som løber frem til 

midt i 2013, er en stor del af pladsen spærret af til byggeplads, og trafikken omdirigeres. i 

anden etape skal gamle bygninger på stationen også rives ned og nye skal opføres 

18

FAKTA oM nøRREPoRT STATion 

2 Nørreport Station blev åbnet i 1918 som en del af Boulevardbanen 

(strækning mellem Hovedbanegården og 

Østerport Station), og siden 1934 har S-togene kørt til og 

fra stationen. 

2 Nørreport Station er i dag trafikknudepunkt for både 

Metro, S-tog, regional- og fjerntog. 

2 Ombygningen af stationen startede i oktober 2011 og 

forventes færdigt i 2014. Arbejdet er opdelt i fire etaper, 

og har en samlet entreprisesum på ca. 400 mio. kr. 

2 Projekt Ny Nørreport er et samarbejde mellem DSB, Københavns 

Kommune og Banedanmark. 

www.nynoerreport.dk 

Alle arbejdsfolk på projekt ny nørreport har gennemgået 

et arbejdsmiljøkursus specielt designet 

til netop arbejdet med ombygningen af stationen. 

Som bevis får alle et klistermærke, der skal 

sættes på hjelmen 

. I dagslys er Nørreport Station et hektisk bistade for de 

250.000 mennesker, der dagligt færdes på og omkring stationen. 

Om aftenen spærres et af sporene i tunnelen, så 

håndværkere kan gøre deres indtog. I nattens mulm og mørke 

forvandles tunnellerne under jorden nemlig til en arbejdsplads 

for omkring 30 betonarbejdere, elektrikere, nedrivere, 

tømrere og andre håndværkere. Maskiner og værktøj til arbejdet 

transporteres ind på godsvogne ad banenettet som en 

rullende arbejdsplads. Og når en ny dag gryer, kører godsvognene 

ud igen, og stationen gøres morgen-mylder-klar. 

En logistisk hjernevrider 

Pålæsningen af godsvognene foregår på en logistikbanegård 

på Ingerslevsgade bag ved Hovedbanegården, hvor de 8-10 

godsvogne parkeres om dagen. Det er dyrt og tungt materiel, 

og pålæsningen kan være en logistisk hjernevrider, der skal 

tænkes grundigt igennem hver dag: 

- Vi skal sørge for at læsse det materiel og de lifte på 

vognene, så det passer i den rækkefølge, det skal bruges 

inde i tunnelen på stationen. Vi kan jo ikke bare rykke rundt 

på vognene, når vi først er kommet derind, siger Thomas 

Hamann fra Pihl-Aarsleff Nørreport, der er ansvarlig for sikkerheden 

i forbindelse med arbejdet på banen. 

Omkring klokken halv otte om aftenen køres de læssede 

godsvogne ind mod Nørreport Station. Derinde møder 

håndværkerne og står klar til at rigge arbejdspladsen op, 

når toget ankommer. En arbejdsnat varer typisk til kl. 04.00, 

hvor alt rigges fuldstændigt ned, så man ikke kan se spor efter 

arbejdet. Spærretiden for S-togs-linjen slutter lidt i fem, 

hvorfor alt skal være ryddet til morgentrafikken. 

- Præmissen for projektet har været, at man skal kunne 

komme til og fra Nørreport Station på den ene eller anden 

måde, mens ombygningen pågår. Der er jo trods alt 250.000 

interessenter – nemlig brugerne af stationen – at tage højde 

for. Det er ikke ligesom at bygge Storebæltsbroen, hvor der 

ikke var passagerer at tage hensyn til, siger Henrik Vincentsen, 

Banedanmarks byggeleder på projektet. 

Arbejdet i tunnellerne på Nørreport Station består i at 

fjerne dårlig beton, der kan være op til 100 år gammel, fra 

de tværgående bjælker over tunnellerne. Betonarbejderne 

fjerner den gamle slidte beton, udstøber nyt og laver nye 

fuger. Forud for betonarbejdet skal bjælkerne afrenses, og 

man har også revet de hvide fliser ned, der før var sat op på 

væggene langs tunnelen. I alt er der 28.000 kvadratmeter 

beton, der på den ene eller anden måde skal renoveres. Al 

arbejdet i tunnelen forventes at stå på frem til afslutningen 

på projektet i 2014. 2 

Se mere side 20 

19

- Sikkerheden er meget vigtig, når man arbejder 

på banen, og alle vægter den heldigvis også 

rigtig højt, fortæller Thomas hamann, der er 

ansvarlig for entreprenørens banesikkerhed i 

forbindelse med projekt ny nørreport 

den rullende arbejdsplads i form af godsvogne, der er læsset med lifte, betonblandemaskine og andet materiel til brug for arbejdet inde i tunnelen på nørreport Station 

20 

Pålæsningen af godsvognene er nøje planlagt. det er vigtigt, at materiellet bliver læsset på 

vognene i den rækkefølge, der skal arbejdes med det inde i tunnelen, for det kan ikke flyttes, 

når det først er kørt ind

En betonarbejder gør sig klar til at hæve liften og begynde 

arbejdet med at renovere betonkonstruktioner i loftet 

En betonbjælke i tunnelen er under reparation. To betonarbejdere gør sig klar til 

at arbejde med betonstøbeformene, der er lavet i træ 

Formand for betonarbejderne, lars christensen, 

har ansvaret for omkring 15 mand. Arbejdet starter 

omkring kl. 19.30 og slutter kl. 04.00. - Jeg 

har før arbejdet med banebyggeri, men aldrig fra 

togvogne som arbejdsplatforme. Man skal vænne 

sig til det, men det fungerer rigtig godt, siger 

lars christensen 

21

Få naturen ind i erhvervsområderne 

Erhvervsområder i Danmark fremstår ofte som naturmæssige ørkener. De store arealer 

mellem og omkring byggerierne består af asfalt eller bar mark. Det er kun små ting, der 

skal til for at puste liv i områderne Af PEDER AGGER og PETER STAHLSCHMIDT 

Porten til byen. Typisk indfaldsvej gennem erhvervsområde 

til middelstor by. Reservearealer 

til udvidelse af veje og erhverv henligger indtil 

videre forblæste og uden beplantning 

. I de fleste erhvervsområder i og omkring 

de danske byer synes enhver tanke om natur 

at være totalt fraværende. Det er synd, 

for selv med en lille indsats kan der opnås 

positive resultater ikke kun for den trængte 

natur, men også for arbejdsmiljøet, virksomhedens 

image, og byens øvrige beboere. Det 

kaldes "Business and Biodiversity". 

I modsætning til boligområderne stilles 

grønt område med varieret plejeniveau. i zonen 

langs bygningerne er plejeniveauet højt (græsplæne) 

og træartsvalget havemæssigt. i billedets 

forgrund er plejeniveauet derimod lavt (vildtvoksende 

urter) og træartsvalget skovmæssigt. det 

samlede miljø bliver oplevelsesrigt 

22 

Peder Agger er pensioneret professor 

i miljøplanlægning og Peter Stahlschmidt 

er pensioneret lektor ved Skov og 

Landskab, Københavns Universitet. De er 

begge medlemmer af Planfagligt Udvalg 

i Danmarks Naturfredningsforening 

den gamle industri var naturafhængig. For de første industrier i danmark var den lokale natur, blandt 

andet som energikilde en forudsætning for deres eksistens. Samtidig havde fabriksejerne typisk de samme 

idealer om indholdsrige og smukke omgivelser som godsejerne 

der normalt ingen krav til bymæssige kvaliteter 

eller anvendelse af arealerne mellem 

bygningerne i erhvervsområderne. Det er altså 

op til virksomhederne selv at udnytte disse 

arealer, når grunden er købt og bygninger 

og andre faciliteter er bestemt og etableret. 

Og selvom det kan være vanskeligt at finde 

overskuddet til det, er det umagen værd at 

tænke naturen ind i erhvervsområdet. 

Attraktive naturomgivelser kan nemlig 

have en positiv indvirkning på virksomheden. 

Det bliver særligt tydeligt, hver gang en 

koncern får lokaliseret sit domicil ved skov, 

sø eller strand. Her er argumentet, at det har 

betydning for virksomhedens image og evne 

til at tiltrække arbejdskraft, at domicilet er 

placeret i et smukt landskab. 

Bestem naturens funktion 

Udgangspunktet er dog et andet, når der skal 

bygges på en flad, bar mark. Her skal der tages 

stilling til, hvad det er for funktioner, man 

vil lægge vægt på. Det kan være alt fra en lille 

solkrog, hvor personalet kan spise frokost, til 

alleer og vilde blomsterenge, som inspirerer 

både medarbejdere og nabolaget til en gåtur. 

Ud fra sådanne overvejelser bestemmes 

"møblementet" på arealet. Skal man vælge 

plejede plæner, hække, busketter eller i stedet 

krat, små lunde og levende hegn som i 

landbrugslandskabet? 

Man skal tage stilling til, om naturpræget 

skal gennemsyre alle arealerne, eller om 

man skal nøjes med et "vildt hjørne", hvor 

naturen kan få lov at udvikle sig lidt mere 

på egne præmisser. Når det gælder natur, er 

det en god tommelfingerregel som det første 

at overveje, om det der eksisterer på arealet 

på nogen mulig måde kan bevares, før man 

begynder at lave noget nyt. 

Det er naturligvis afgørende, at virksomheden 

har handlefrihed til at inddrage de 

grønne områder til byggeri og andre anlæg, 

når som helst den finder behov for det. Motivationen 

til at skabe miljømæssig kvalitet 

på arealer, der er tænkt som en mulighed for 

senere udvidelse af virksomheden vil forsvinde, 

hvis der er risiko for at naturtilstanden 

kræves bevaret. 

Gevinsten ved at få naturen ind i erhvervsområder 

er ikke kun forbeholdt virksomheden. 

Det gavner også biodiversiteten. 

Et indslag af "natur" kan være afgørende for 

om fluesnapperen, pindsvinet, kodriveren 

eller andre lignende overraskelser en dag 

indfinder sig. Man kan også vælge at åbne 

naturområderne for offentligheden, og på 

den måde vil virksomhederne kunne signalere 

åbenhed og samtidig skabe en fortrolighed 

med deres eksistens og beliggenhed. 2

Medlemsrabat hos Statoil 

- det betaler sig! 

Statoil leverer i dag en bred vifte af energi- 

løsninger til danske virksomheder og vi leverer 

faktisk i dag mere end 20% af Danmarks 

olieforbrug. Vi erkender vores ansvar og derfor 

arbejder vi også målrettet for at beskytte 

miljøet, øge sikkerheden og samtidig være 

den bedste leverandør af energi produkter til 

din virksomhed. 

www.statoil.dk 

Som medlem af Dansk Byggeri får du rabat 

hos Statoil - ikke kun på benzin og diesel på 

servicestationerne, men også på fyringsolie, 

smøreolie, kemiprodukter, elektricitet samt 

adgang til vores mange serviceydelser. 

Udnyt dine medlemsfordele, læs mere om 

aftalen på www.danskbyggeri.dk/statoil eller 

ring på 72 16 00 01 - det betaler sig! 

23

Det kræver sin mand at holde 

styr på tiden i en byggesag 

Hvis medarbejderne arbejder på fl ere 

projekter og for fl ere ledere, kan I tilmed 

slippe for besværet med at sende dagssedler 

rundt til godkendelse. 

Den elektroniske dagsseddel ryger automatisk 

til godkendelse hos rette leder - inden den 

kommer til økonomisystemet - hvor den i 

øvrigt også kommer automatisk ind - helt 

uden tastearbejde! 

Systemet kører på både pc, Mac og helt 

almindelige mobiltelefoner. Det kræver ikke 

Smartphones. 

Lyder det for godt? Ring på tlf. 20 33 14 28, 

hør mere og få en gratis demo. 

BYGGERIETS ADVOKATER 

Entrepriseret 

Udbudssager 

Erstatnings og forsikringssager 

Arbejdsmiljøsager 

Lejeret 

Køb og salg fast ejendom 

Skatte-og selskabret 

Inkasso 

Nu kan det klares af en enkelt mand 

- EasyTimes populære system til 

tidsregistrering over mobiltelefonen er blevet 

udvidet med “sjakvis” registrering, 

så én person kan registrere for fl ere. 

Priseksempel: Ved op til 10 medarbejdere er opstartsudgiften 

1.900,- kr. Herefter betaler man kun for antal 

brugere: 62,- kr. pr. mand pr. md. Indhent pris på din 

Mobile & Web Solutions 

virksomhedsstørrelse. Priser er excl. moms og integration 

til økonomisystem. www.EasyTime.com 

Hasløv 

Stæhr 

Advokater 

70 20 19 13 

Kontaktperson: Advokat Michael Stæhr (H) • mail:mst@hsalaw.dk • mobil 29 25 31 16 

www.hsalaw.dk • tlf. 70 20 19 13 • fax 70 20 19 14 • Nørre Voldgade 16 • 1358 København K 

HSAlaw-blad2012-vers4.indd 1 12-10-2011 15:01:48

KoRT og godT 

VidEncEnTER FoR EnERgiBESPAR- 

ElSER i BYgningER FoRlængES 

Regeringen har netop bevilliget 20 

millioner kroner til Videncenter for 

energibesparelser i bygninger på 

Teknologisk Institut, så arbejdet 

med at hjælpe og rådgive håndværkere, 

virksomheder og andre 

professionelle fra byggebranchen 

om energibesparende renoveringer 

kan fortsættes de næste fire 

år. - Hele branchen bakker op om 

det arbejde, som Videncentret har 

opbygget gennem de tre år, det har 

eksisteret. Det gælder fx udviklingen 

af energivejlederuddannelsen, 

de mange andre uddannelsestiltag, 

de mange energiløsninger 

og værktøjer og arbejdet med at 

aktivere energimærkningsordningen, 

siger direktør i Dansk Byggeri, 

Michael H. Nielsen. 

direktør Michael h. nielsen 

ny Tysklandsvejledning 

Kronprins, klimapriser og en klar succes 

Årets TUNBYG var en succes med næsten 27.000 besøgende og 270 stande. Kronprins Frederik uddelte 

byggeriets tre klimapriser, og Messecenter C i Fredericia summede af håndværk, innovation og liv i de 

fire dage, messen strakte sig over Af JOAN JENSEN, joj@danskbyggeri.dk og JAN HESSELBERG, jkh@danskbyggeri, foto JOAN JENSEN 

. Standene på årets TUNBYG var 

booket flere måneder i forvejen, 

og mange firmaer var på venteliste 

til en stand. Det vidner om 

en populær og succesfuld messe, 

der er i høj kurs blandt fagfolk. I 

alt besøgte 26.688 håndværkere, 

entreprenører, ingeniører og andre 

branchefolk messen. 

- Der har været travlhed på 

standene lige fra første dag. Vi 

har aldrig før set så mange høje 

og flotte stande, og det vidner 

om, at udstillerne bakker op om 

messen og vores fokus på klima, 

energi og miljø, og det er vi meget 

glade for, siger Palle Thomsen, 

adm. direktør for TUN – Trælasthandlerunionen, 

der arrangerer 

byggevaremessen. 

Vedligeholder kontakter 

TUN BYG var også denne gang en 

god messe for trappefirmaet WOOD 

STEP A/S – som deltog på messen 

for 11. gang og for tredje gang med 

to stande over for hinanden i hal 

A. I år var fokus på minimalistiske 

trapper i spændende træsorter og 

med værn i stål og glas. 

- Formålet med at deltage er at 

skaffe kontakter til nye kunder, men 

lige så vigtigt er det for os at vedligeholde 

kontakten til vore gamle 

kunder. Og efter snart 25 år i branchen 

har vi heldigvis et stort netværk 

af gode kunder, der kigger forbi, 

siger adm. direktør Peter Ravn. 

På Dansk Byggeris stand var EG 

Der er gode muligheder for danske byggevirksomheder i Tyskland, og det behøver ikke være 

så svært, især ikke hvis hjemmearbejdet er gjort ordentligt Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk 

. Tyskland har 

trods krisen et 

stabilt arbejdsmarked 

og gode 

konjunkturudsigter 

- også i 

byggeriet. Sidste 

år blev der for 

eksempel udstedtbyggetilladelser 

til 

nybyggeri og 

ombygning 

af 228.400 

boliger, det er næsten 22 

% flere byggetilladelser end i 2010. Også erhvervsbyggeriet 

forventes at fortsætte de gode takter, 

og omsætningen forventes at stige med 2,3 %. 

Men ikke alle danske virksomheder har dog 

lært af de grumme erfaringer fra halvfemserne. 

- Desværre møder jeg stadig den holdning 

blandt virksomhederne, at man bare kan tage over 

og arbejde i Tyskland uden at have sat sig ind i, 

om der gælder nogle anderledes regler, siger Anita 

Kurowska Larsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri. 

Tysklandsvejledning 

- en eksportvejledning til danske bygge-, entreprenør- og anlægsvirksomheder 

Ingo Schulze 

RECHTSANWALT 

Tysklandsvejledning Tysklandsvejledning maj maj 2012 2012 ©2012, ©2012, Dansk Dansk Byggeri, Byggeri, Nielsen Nielsen • • Wiebe Wiebe & & Partner, Partner, Rechtsanwalt Rechtsanwalt Ingo Ingo Schulze Schulze 1 

Det Det er er forbudt forbudt helt helt eller eller delvist delvist at at mangfoldiggøre mangfoldiggøre indholdet indholdet i i denne denne publikation publikation uden uden tilladelse tilladelse fra fra Dansk Dansk Byggeri, Byggeri, Nielsen Nielsen • • Wiebe Wiebe & & Partner Partner og og Rechtsanwalt Rechtsanwalt Ingo Ingo Schulze Schulze 

Et par typiske fejl er: 

2 Vi er en dansk virksomhed, derfor behøver 

vi ikke registrere os nogen steder i Tyskland 

2 Vores kunde er dansk, så det er dansk moms, 

der gælder 

2 Vi laver aftaler på entreprisen, som vi plejer 

– kunden skal nok betale, for det gør de 

jo i Danmark 

Næste problem er, at virksomhederne viger i 

vantro, når de bliver præsenteret for det ganske 

omfattende regelsæt, de skal overholde og kan 

udbryde: "Det kan da ikke være rigtig, at vi skal 

alt det her! Er vi ikke medlem af EU?". 

- Det er svært at overskue de mange regler 

og administrative procedurer. Det søger vi at afhjælpe 

ved at gøre Tysklandsvejledningen endnu 

mere lavpraktisk. Blandt andet introducerer 

vi nu en tjekliste i form af en tidslinje, der viser, 

hvad man skal huske, inden man går i gang, 

under byggeriet og efter projektets afslutning. 

Tysklandsvejledningen er gratis for medlemmer 

i Dansk Byggeri, mens prisen for ikke-medlemmer 

er 2.500 kr. plus moms. 

Vejledningen kan bestilles på danskbyggeri. 

dk/servicebutik. 2 

A/S, Byggeriets forsikringsservice 

A/S, Pension Danmark og Pension 

for Selvstændige også repræsenteret, 

og her var der også god 

kontakt med både nuværende og 

potentielle medlemmer. 

TUNBYG vender tilbage i foråret 

2014, 2 

www.tunbyg.dk 

BYg din FREMTid 

Dansk Byggeri og 3F vil med Projekt Byg 

Fremtiden gøre det nemmere at finde information 

og viden om bygge- og anlægsbranchens 

uddannelser. På bygfremtiden.dk 

kan de unge læse om de enkelte uddannelser, 

tage en test og se videoer med elever, 

der fortæller om deres hverdag som håndværker. 

Hjemmesiden henvender sig til unge 

i alderen 14-19 år, og derfor er indholdet 

så enkelt, overskueligt og underholdende 

som muligt. Der er samtidig oprettet en 

Facebook-side, der skal skabe opmærksomhed 

om erhvervsuddannelserne i bygge- og 

anlægsbranchen. 

www.bygfremtiden.dk 

www.facebook.com/bygfremtiden 

25

KoRT og godT 

- Mange virksomheder i byggebranchen 

oplever hårde tider, og det sætter 

pres på overskuddet til at rekruttere 

medarbejdere, som kræver noget 

særligt eller til at tage ordentligt hånd 

om arbejdsmiljøet og sygefraværet. 

Men med det nye samarbejde, som 

Dansk Byggeri har indgået med med 

Virksomhedsnetværk for socialt ansvar 

og videnscenteret CABI, får vores 

medlemmer direkte og gratis adgang 

til hjælp, siger Louise Pihl, afdelingschef 

i Dansk Byggeri. Fremover vil 

Dansk Byggeri kunne svare sine medlemmer 

på spørgsmål med hjælp fra Vinsas og CABI's 

26 

Energieffektivitet på nordbygg 

Energieffektivitet og energibesparelser var nøgleordene for den største nordeuropæiske byggemesse, Nordbygg, der fandt sted i 

Stockholm i slutningen af marts Tekst og foto MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk 

. Fokus både blandt udstillerne 

og på seminarerne var energieffektivitet 

og energibesparelser. Det 

gjalt virksomhedernes produkter, 

systemer og løsninger, og det gjalt 

den nye viden, der blev præsenteret 

på seminarene. 

Messen havde 56.745 besøgende, 

som kunne se nyheder fra omkring 

900 udstillere fra mere end 

30 lande, og var dermed fortsat 

Nordens største messe. Der var en 

fællesstand for de baltiske lande 

med mere end 30 udstillere. 

Det var ikke kun virksomheder, 

der udstillede. Stockholms bystyre 

havde et hjørne af messen, hvor 

man præsenterede den ny bæredygtige 

bydel Norra Djurgårdsstaden 

(Se artiklen side 17). En række 

af de virksomheder, der er med til 

at opføre bydelen fremviste også 

deres nyeste innovative tiltag. Herunder 

blandt andet NCC. 

Den svenske energistyrelse hav- 

Forhandlere af værktøj udstillede deres nyheder på nordbygg 

de opstillet en demonstrationslejlighed, 

hvor man kunne se alle de 

mange muligheder for energibesparende 

tiltag, der er i en etagebolig. 

Ligeledes var 10 organi- 

dAnSKE ViRKSoMhEdER i BYggEBRAnchEn SATSER PÅ SociAl AnSVARlighEd 

VæR SMART UdEn FART 

SMART UDEN FART! er en ny kampagne, 

som giver virksomheder og 

ansatte et overblik over nogle af de 

muligheder, der findes for at skabe 

en bedre trafikforståelse, så vi kan 

undgå trafikdrab og tilskadekomster. 

Som bonus vil vi kunne spare på 

virksomhedens brændstof- og forsikringsomkostninger 

samt minimere 

CO2-udslippet. Kampagnen henvender 

sig til alle virksomheder med erhvervskøretøjer 

på gaden og er rettet 

både mod håndværkerne, byggelederne, 

det administrative personale 

og virksomhedernes ledelse. 

netværksgrupper, arrangementer, rådgivning, 

hjemmesider, nyhedsbreve med mere. 

www.cabiweb.dk 

2 Trafiksikkerheden 

. En stor del af trafikuheldene 

kan undgås ved at ændre 

holdninger, kunnen og ad 

færd blandt dem, der ofte 

færdes på landevejen. 

. En væsentlig forudsætning 

for, at vi bliver bedre billister, 

er kunnen – altså hvor dygtige 

vi er bag rattet, når det 

gælder. Gennem uddannelse 

kan vi forbedre vores evner, 

vi kan lære at køre klogt og 

forstå betydningen for os selv, 

køretøjet og miljøet. 

sationer, myndigheder og andre 

aktører gået sammen i afsnittet 

"Smart Energy Renovation", hvor 

de delte ud af deres erfaring inden 

for energirenovering. 

2 Udbytte af SMART UdEn FART! 

Ved at ændre indstillingen og forbedre 

de evner vil har, vil der være 

umiddelbar belønning at hente: 

. Uddannelse i køreteknik vil 

kunne nedsætte antallet af 

skader med helt op til 18- 

20 % 

. Uddannelse i energirigtig 

kørsel vil kunne nedsætte 

brændstofforbruget mellem 

15-25 % 

2 Sådan kommer man i gang 

Man henvender sig til et af uddannelsescentrene 

i TUC.DK, der 

kører uddannelserne over hele 

De første udstillere har allerede 

booket sig ind på Nordbygg 

2014, der finder sted i dagene 

1.-4. april. 2 

www.nordbygg.se 

UndER hJElMEnE – gRATiS ARBEJdSMilJøAViS 

Så er et nyt nummer af arbejdsmiljøavisen Under Hjelmene 

parat til at skabe debat og dialog i skurvognene. 

Ved hjælp af mange billeder og mindre tekst bringer 

avisen konkrete historier om arbejdsmiljø og sikkerhed 

ude fra byggepladser og virksomheder. Ud over at avisen 

er sendt med dette nummer af Byggeriet, kan man 

bestille så mange, man har brug for via Dansk Byggeris 

Servicebutik, så den frit kan fordeles i skurerne. Det er 

gratis, men man skal dog selv betale portoen. Ønsker 

man at modtage Under Hjelmene direkte næste gang 

det udkommer kan man ringe til Arbejdsmiljøafdelingen 

i Dansk Byggeri på 72 16 00 00. I så fald er portoen 

gratis. 

www.danskbyggeri.dk/arbejdsmiljø 

www.servicebutik.danskbyggeri.dk 

landet – blandt andet i København, 

Næstved, Skjern, Vejen, 

Skjern, Aalborg og Aarhus. 2 

www.tuc.dk

Den største 

nyhed er nok, 

at alt er ved 

det gamle 

Den første nyhed er, at Byggeriets forsikringsservice har skiftet ejer og samarbejder nu 

med Gjensidige Forsikring. 

Den største nyhed er derimod, at det for alle vores forsikringstagere bliver ”business as 

usual”. Byggeriets forsikringsservice vil nemlig fortsat 100 % være byggebranchens forsikringsselskab 

og et selvstændigt forsikringskoncept med eget råderum. Det er også de samme 

unikke forsikringsprodukter, og du bliver betjent af det samme kompetente personale. 

Tilknytningen til Dansk Byggeri fortsætter selvfølgelig fremover, så derfor vil vi fortsat 

kunne tilgodese medlemmernes interesse og afdække byggebranchens behov samt 

udvikle skræddersyede forsikringsløsninger. 

Få en gennemgang af dine forsikringer, så du er sikker på, at du og din virksomhed altid 

har den rigtige dækning. Ring på telefon 70 26 16 60 eller send en mail til info@bygfs.dk 

Fordi vi kender din hverdag 

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K 

Postadresse: Postboks 2238 · 1019 København K 

Tlf.: 70 26 16 60 · fax: 70 26 16 65 · www.bygfs.dk

CE- mærkning 

Kan du stole på din byggevare? 

Kan betonfliser holde til at blive kørt på? lever trægulve op til kravene om afgivelse 

af sundhedsskadelige stoffer? håndværkere og forbrugere skal kunne 

stole på, at de byggevarer de køber, lever op til krav om sundhed og sikkerhed. 

derfor sætter Energistyrelsen fokus på cE-mærket på byggevarer i en ny kampagne, 

så håndværkere og forbrugere ved, hvad de skal se efter, når de køber 

byggevarer Af CAMILLA LAUDRUP, redaktionen@danskbyggeri.dk 

. "Se efter CE-mærket. Så er din byggevare 

testet." Det er hovedbudskabet i Energistyrelsens 

nye oplysningskampagne målrettet mindre 

håndværksvirksomheder, de professionelle 

byggeafdelinger i almene boligorganisationer 

og gør-det-selv-folk. 

Med kampagnen vil Energistyrelsen udbrede 

et vigtigt budskab på en letforståelig måde: 

Man skal se sig for, når man køber byggevarer. 

Går man efter CE-mærket, så er varen testet i 

forhold til krav til blandt andet sikkerhed og 

sundhed. Trægulve, fugtmembraner, isolering, 

gipsplader, søm og skruer − de fleste almindelige 

byggevarer skal CE-mærkes. 

Disse byggevarer må ikke sælges eller videresælges 

i Danmark eller EU uden CE-mærke. 

Der skal CE-mærke på byggevarer, som er 

dækket af en gældende harmoniseret europæisk 

standard. Efterhånden er det kun meget få 

byggevarer, som ikke skal CE-mærkes. 

Betonteknolog bliver tv-stjerne 

- CE-mærket betyder egentlig: Her er der overholdt 

nogle krav til et produkt i forhold til ydeevne. 

Det betyder, at et produkt kan et eller 

andet, fortæller Dorthe Mathiesen, centerchef 

for Betoncentret på Teknologisk Institut. Og nu 

også tv-stjerne. 

For hun har nemlig en af hovedrollerne i 

Energistyrelsens nye OBS-film om CE-mærkning 

af byggevarer. Filmen viser, hvordan fagfolk 

blandt andet hos Teknologisk Institut tester, 

at byggevarer holder til det, de skal kunne 

holde til. 

- Filmen viser, at der faktisk er fagfolk bag 

CE-mærket. Der er både mennesker, der er 

blevet enige om, at det her er de krav, vi skal 

28 

stille til vores produkter. Og så er der en masse 

mennesker, som tester byggematerialerne, 

siger Dorthe Mathiesen og fortsætter: 

- Jeg håber, at Energistyrelsens kampagne 

om CE-mærkning af byggevarer kan være 

med til at minde byggeriets parter om, at det 

er vigtigt, at de ser efter CE-mærket. Så er der 

styr på sikkerhed og sundhed. 

det er hårdt for byggevarer at bo i 

danmark 

De fleste byggevarer skal være CE-mærkede. 

CE-mærket er producentens eller forhandlerens 

løfte om, at der er styr på byggevarens 

egenskaber i forhold til sundhed og sikkerhed. 

- Belægningssten i beton skal for eksempel 

være testet for, om de kan holde til den danske 

vinter, hvor temperaturen ligger og svinger op 

og ned omkring frysepunktet samtidig med, at 

der bliver saltet. Det er jo vigtigt, at byggevaren 

kan tåle at blive brugt, og de hårde danske 

vintre kan ødelægge belægningsstenene. Derfor 

er det vigtigt at bruge nogle produkter, som 

kan klare mosten, fortæller Dorthe Mathiesen. 

- På en måde er jeg måske lidt af en CEnørd. 

For jeg synes jo, det er spændende, at 

der ligger en standard til grund for CE-mærket. 

Det interessante er, at kravene i en standard 

faktisk bunder i viden, som er kommet 

ud af mange års forskning og udvikling, understreger 

hun. 

Energistyrelsen er netop gået i luften med 

en oplysningskampagne, som med slogankonkurrence 

og duftbrikker til varevognen viser 

håndværkere og forbrugere, hvad de skal 

se efter, når de køber byggevarer. 2 

www.byggevareinfo.dk 

dorthe Mathiesen, centerchef for Betoncentret på 

Teknologisk institut. hun har en af hovedrollerne 

i Energistyrelsens nye oBS-film om cE-mærkning 

af byggevarer 

"cE dig FoR" og Vind EM-BillETTER 

Find på et slogan om CE-mærket på byggevarer 

og vind EM-billetter. Det sjoveste, 

mest kreative eller bedste slogan belønnes 

med en EM-rejse til Ukraine til landskampen 

Danmark-Tyskland. Bedste CE-slogan vinder 

også to officielle landsholdstrøjer med autograf 

fra en landsholdsspiller. 

cE SlogAn-KonKURREncE 

- SÅdAn gøR dU 

2 Find på et slogan hvor ’CE’-indgår 

Fx "CE dig for, når du køber byggevarer!" 

2 Klik ind på www. byggevareinfo.dk

Eg Byg og 

installation 

Af SILLE SCHIRMER 

sille.schirmer@eg.dk 

Ansætte ekstra hjælp på kontoret eller 

lade medarbejderne selv registrere 

timer og materialer direkte i systemet? 

det var den beslutning, Murermestrene 

Thomas hans A/S skulle træffe 

. Løsningen blev EG Webtid, og i dag er de 

vante pukler af time- og materialeregistrering 

væk. Alle medarbejdere registrerer selv løbende 

timer og materialeforbrug direkte via mobilen 

eller computeren. 

Mærkbare tidsbesparelser 

Med over 40 håndværkere i sving er der nok at 

se til på kontoret, hvor Dorte Refstrup står for 

opgaver som løn, bogholderi og fakturering. 

Derfor er det også en stor lettelse, at hun med 

EG Webtid i gennemsnit sparer ½ dag om ugen. 

- Jeg kan i langt højere grad følge op og 

være en hjælp for vores medarbejdere, når de 

"Det var enten 

EG Webtid eller 

flere arme og 

ben på kontoret. 

Vi valgte EG 

Webtid" 

- Dorte Refstrup, regnskabsansvarlig, 

Murermestrene 

Thomas Hans A/S 

. En tidsmæssig besparelse på ca. 1 

dag om ugen er en realitet nu, hvor 

håndværkerne registrerer timer og 

materialer direkte i systemet. Det er 

slut med tidskrævende dobbeltarbejde, 

hvor håndskrevne timesedler efterfølgende 

skulle indtastes manuelt. 

- Før var jeg stort set altid bagud. 

Direkte registrering 

af tiMer og Materialer 

letter arbejDet 

En dag sparet hver uge med Eg Webtid 

Slut med krøllede, håndskrevne ugesedler og ekstra kørsel til kontoret sidst på dagen. Medarbejderne hos 

Murermestrene Thomas hans A/S kan i dag registrere timer og materialer ude på pladsen via mobilen 

har spørgsmål omkring det administrative, fortæller 

Dorte Refstrup. 

direkte via mobilen 

Multiservicemedarbejder Brian Rasmussen oplever, 

at alle medarbejdere ser indførelsen af 

EG Webtid som en fordel. Selv registrerer han 

sine timer på computeren derhjemme. 

Han gætter på, at han sparer ca. ½ time om 

ugen på registreringer. De medarbejdere, der har 

mobiler med internet, klarer ofte registreringen 

direkte på mobilen i frokostpausen og kommer 

på den måde endnu lettere omkring det. 

Tid til at overkomme det daglige arbejde og afvikling af ferie i bogholderiet uden besvær er blandt de helt konkrete 

fordele Maskinsnedkeriet Phønix ApS har oplevet med indførelsen af Eg Webtid Af SILLE SCHIRMER, sille.schirmer@eg.dk 

Nu er jeg på forkant, og der er styr 

på tingene, fortæller Lone Jacobsen, 

bogholder. 

god modtagelse 

Også håndværkerne har taget godt 

imod løsningen, som betyder, at 

de nu kan lave deres timesedler 

og indsende dem i én og samme 

handling. Selv skeptikerne er overbeviste 

og omtaler overrasket men 

begejstret løsningen som "meget 

nem at bruge". 

om Phønix ApS 

Maskinsnedkeriet Phønix ApS blev 

om Murermestrene Thomas hans A/S 

Murermestrene Thomas Hans A/S blev en realitet 

ved en fusion i 2011. Med ca. 40 erfarne 

og kvalitetsbevidste murersvende er der kapacitet 

til at sætte flere kræfter ind på den samme 

opgave og få den afsluttet hurtigere. Virksomheden 

udfører både store og små opgaver 

– fra boligforeninger og industrihaller til 

badeværelser og reparationer – og har flere 

kompetente specialister inden for alle former 

for murerarbejde, flisearbejde samt kloak- og 

støbearbejde. 2 

www.thomas-hans.dk 

grundlagt i 1915. Gennem de sidste 

år har virksomheden udviklet 

sig på det teknologiske område 

og fremstår i dag som en moderne 

byggevirksomhed. Ca. 30 af 

virksomhedens ansatte er håndværkere 

og registrerer i dag timer 

direkte via EG Webtid. 2 

29

Finansiering gennem vækst- 

kapital på hjemmemarkedet 

Kreditklemmen rammer alle led i forretningskæderne, for selvom den ikke rammer lige 

direkte, vil nogle kunder og leverandører med stor sikkerhed være ramt 

Af TORBEN LIBORIUS, tli@danskbyggeri.dk 

. Staten har afsat fem mia. kr. til Vækstfonden 

til SMV-virksomheder. Og der er udsigt til, at 

der er realiteter bag arbejdet med at etablere 

erhvervsobligationer som ny finansieringskanal 

for mellemstore virksomheder, der i dag 

ikke har den mulighed. Det er gode initiativer. 

Til gengæld er det problematisk, at regeringen 

vil begrænse virksomhedernes mulighed 

for at fremføre underskud fra år til år. 

Begrundelsen er, at man vil ramme udenlandske 

koncerner, der spekulerer i at have 

underskud i Danmark. Men det vil også ramme 

bredt og dybt blandt almindelige danske, 

skattebetalende virksomheder. 

Dansk Byggeri har opnået, at det første forslag 

er blevet ændret - bundgrænsen for fuld 

fremførsel hæves fra 1 til 7,5 mio. kr. - så man- 

. Virksomheder – store som små 

– mærker krisen på forskellig vis. 

Blandt andet er det blevet sværere 

at få adgang til finansiering 

og kreditter. En ellers sund forretning 

kan blive virkelig presset 

og i værste fald blive tvunget til 

lukning, hvis der ikke er adgang 

til kapital, når banken lukker 

kassen i. 

Det gør, at mange virksomheder 

må kigge efter alternative 

løsninger. 

30 

ge mindre virksomheder ikke længere rammes. 

Men mange virksomheder med mange ansatte 

vil fortsat blive ramt. 

Navnlig konjunkturfølsomme brancher som 

byggeri og anlæg vil blive ramt ekstra hårdt, 

men alle brancher og sektorer vil blive ramt. 

Forslaget vil koste arbejdspladser og ramme investeringer 

- netop de investeringer, som ellers 

skal støttes gennem Vækstfonden. 2 

www.vf.dk 

FÅ EKSTERnE Til AT STillE SiKRing oVER FoR BAnKEn 

2 Regeringen og forligspartierne har vedtaget en udviklingspakke, der skal understøtte væksten 

både ude og hjemme. Pakken indeholder 15 milliarder ekstra til Eksportlåneordningen. 

Desuden har Eksportkreditfonden (EKF) fået mulighed for at yde ekstra eksportgarantier, 

som kan understøtte eksportordrer for mindst 20 milliarder i de kommende år. 

2 Vækstkaution har fået styrket sin låneramme med over en halv milliard, som kan kanaliseres 

til en garanti på bankernes udlån til smv’er. Vækstfonden kan desuden stille op til 50 % 

af det samlede lånebehov. Lånene kan bruges til ejerskifte og vækst. 

www.ekf.dk, og www.vf.dk 

Flere muligheder for at få 

alternativ finansiering 

Kreditklemme – Finansieringsproblem – likviditetsmangel. Trange tider kræver 

alternative løsninger Af HENRIETTE THUEN, htu@danskbyggeri.dk 

hjælp kunden med at finde 

alternativ kapital 

Et af alternativerne er den Nordiske 

Investeringsbank, NIB. Den er 

et fælles, internationalt finansieringsinstitut 

for de fem nordiske 

og tre baltiske lande. Banken 

fremmer bæredygtig udvikling 

i medlemslandene gennem at 

tilbyde langfristet finansiering til 

projekter, der styrker konkurrencedygtigheden 

og fremmer miljøet 

i Danmark og udlandet. 

NIB udlåner penge via de 

lokale banker til små og mellemstore 

virksomheder, finansierer 

offentlig-privat partnerskab 

(OPP), samt projekter iværksat af 

regeringer og lokale myndigheder 

samt statslige selskaber. 

Som noget nyt finansierer NIB 

certificerede Green Buildings for 

at fremme miljøvenligt byggeri. 

I december 2011 oprettede 

NIB en ny Refinancing Facility på 

EUR 500 millioner, hvor op til tre 

år gamle projekter kan refinansieres. 

Under lånefaciliteten kan 

NIB også tilbyde låneløbetid ned 

til tre år. 

Ca. 80 % af NIBs udlån går 

til medlemslandene. Uden for 

medlemskredsen fokuserer NIB 

på Østersøområdet og vækstmarkeder 

som Brasilien, Kina, Indien, 

Vietnam og Sydafrika. 2 

www.nib.int

Lederens dilemma – balancen mellem 

daglig drift og langsigtet forretningsudvikling 

hos lund & Staun A/S har adm. direktør Michael 

Rebild lund indført ugentlige møder, hvor ledergruppen 

tænker stategi og fremtid 

. Ledere i mindre og mellemstore virksomheder 

i byggebranchen bruger langt den største del af 

deres tid på projekter og daglig drift, mens den 

langsigtede udvikling får en temmelig stedmoderlig 

behandling. Det viste en undersøgelse, 

som Quo Vadis gennemførte i 2010, og det blev 

bekræftet af en undersøgelse fra DI sidste år. 

- Virksomhedslederne peger i undersøgelserne 

på manglede tid og manglende værktøjer, 

viden og sparringspartnere i arbejdet med 

forretningsudvikling. Og de mangler interesse 

for ledelse og forretningsudvikling, fordi de er 

fagfolk, som interesserer sig for deres fag, og i 

. Inwido i Farsø, der er en del af 

Nordeuropas største koncern inden 

for fremstilling af udvendige vinduer 

og døre. Her har udviklingschef 

Henrik Søgaard Pedersen ansvaret 

for udvikling og innovation 

for fem brands fordelt på fire danske 

produktionssteder: 

- I dag kan man med rette sige, 

at en dør ikke bare er en dør, og at 

et vindue ikke bare er et vindue. 

Produkterne tager kvantespring i 

disse år med hensyn til materialesammensætning 

og optimering 

af energibesparende egenskaber, 

forklarer han. 

Teori og praksis forenes 

Inwido løser udfordringen ved at 

satse massivt på uddannelse, og 

Henrik Søgaard Pedersen læser i 

øjeblikket en af Danmarks mest 

Alle ledere fristes til at håndtere de problemer, der er lige foran dem først, fordi de føles vigtigst. 

desværre udsætter de dermed virksomheden for en risiko. Mens lederen arbejder med her og 

nu-problemer, så overses fremtidige muligheder og signaler om fremtidige problemer 

Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN 

mindre grad for ledelse og forretningsudvikling, 

siger Jesper Salling Nielsen, Indehaver af 

konsulentfirmaet Quo Vadis. 

Han peger derfor på, at det vigtigt, at lederen 

gør sig klart, hvad hans eller hendes styrker og 

interesser er. Samtidig skal lederen erkende, hvad 

der er de mindre stærke sider, og organisere virksomheden, 

så de sider bliver dækket på anden vis, 

fx via medarbejderne eller eksterne konsulenter. 

- Helt konkret skal lederen sikre, at der er 

kompetencerne i virksomheden til at sørge for 

en struktureret og kontinuert langsigtet udvikling, 

der sikre virksomhedens overlevelse. 

Og har lederen ikke en vis portion interesse og 

indsigt i ledelse og forretningsudvikling bør 

man hellige sig det faglige og projekterne. 

lund & Staun A/S gør det 

Allerede i 2003, da Lund & Staun rundede 

10 mand, trak de to ejere sig fra den daglige 

opgaveløsning for at koncentrere sig om ledelsen 

og udviklingen af virksomheden. 

De opdagede nemlig, at det ikke nyttede, 

at de stod ude på en byggeplads og skiftede 

vinduer, hvis der så var tre svende, der gik i 

Hurtig udvikling kræver uddannelse 

i byggematerialeindustrien er de stigende krav til produkternes evne til at spare energi blandt udfordringerne. 

hos inwido løser man udfordringen ved at øge uddannelsesniveauet Af HELLE K. JESPERSEN 

krævende uddannelser: Master in 

Management of Technology, MMT 

på Aalborg Universitet. Uddannelsen 

varer to år og koster mere 

end 300.000 kr. at gennemføre. 

Til gengæld kan niveauet ikke 

blive højere: 

- En MMT er ikke bare teori og 

et pensum, der kan få de fleste til 

at opgive på forhånd. Det er en forandringsproces, 

der gør dig i stand 

til at forene teori og praksis, og som 

både personligt og professionelt får 

dig til at tænke forandring og innovation 

24 timer i døgnet, siger 

Henrik Søgaard Pedersen 

Åbner øjne 

Henrik Søgaard Pedersen har godt 

et år tilbage af uddannelsen, men 

kan allerede nu bruge sin viden i 

praksis. Han har blandt andet fået 

øjnene op for en lang række udviklingsmuligheder 

inspireret af 

andre brancher, som allerede har 

været igennem den udvikling og 

forandring, som byggematerialebranchen 

står midt i: 

- Store dele af vores branche har 

brugt ganske mange år på at gå fra 

snedkervirksomhed til gradvis industrialisering. 

Denne udvikling har 

været båret af håndværkermaskiner, 

men egentlig industriproduktion med 

robotter og fuldautomatiserede processer 

er aldrig blevet implementeret. 

Det vil vi se i langt højere grad 

fremover, hvor vi både skal have fokus 

på konstant at udvikle og optimere 

produkterne, men samtidig ikke 

kan få mere for dem end hidtil. Så 

skal omkostningerne ned, og det kan 

kun ske med smartere processer og 

øget produktivitet. Den opgave fø- 

stå et andet sted på grund af mangel på materialer 

og instruktion. 

- I Lund og Staun har vi i dag ca. 70 mand 

og har løbende arbejdet med at uddelegere de 

daglige opgaver i virksomheden, så vi ledere 

kan koncentrere os om udviklingen af virksomheden 

siger adm. direktør Michael Lund. 

For ham er ledelse et fag i sig selv, som 

man skal tage sig tid til. 

- Vi har blandt andet indført, at lederne 

mødes halvanden time hver tirsdag for at snakke 

om virksomhedens udvikling - fx investeringer, 

muligheder i markedet, hvilke typer opgaver skal 

vi sig ja og nej til og så videre. Vi drøfter ikke 

daglig drift eller projekter på de møder, men har 

det lange lys på, fortæller Michael Lund. 

I Lund & Staun er man ligeledes meget 

bevidste om konstant at søge ny viden om 

ledelse og forretningsudvikling. 

- Det gøre vi blandt andet ved at deltage 

i relevante netværk og uddanne os fx på 

Dansk Byggeris lederuddannelser, fortæller 

Michael Lund. 2 

www.qvadis.dk 

www.lundogstavn.dk 

Udviklingschef hos inwido, henrik 

Søgaard Pedersen, er i gang med en 

Master in Management of Technology 

på Aalborg Universitet 

ler jeg mig i stigende grad klar til at 

påtage mig, slutter han. 2 

www.mmt.aau.dk 

31

Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt 

hvad gør man for at undgå regningen for at blive nødt til at rive et nyt hus ned til fundamentet på grund af mangelfuld 

radonsikring? 

Af JESPER KIRKESKOV, jek@sbi.dk, illustrationer 

BO AMSTRUP VESTERGAARD og LISE LOTTE BECK 

RAUNKJÆR 

. Bygningsreglement 2010 kræver, 

at radonindholdet i nye bygninger 

højst er 100 Bq/kubikmeter. 

Særligt i områder med meget 

32 

radon i jorden kan dette give udfordringer. 

Hvis bygningen er opført 

efter BR10 og ikke overholder 

grænseværdien, kan bygningsejeren 

kræve erstatning fra leverandøren. 

Det kan blive dyrt for den 

af projektets parter, som har haft 

Trykudligning vha. passivt sug, hvor aftræksrøret føres fra det kapillar- 

brydende lag i terrændækket til over tag. (illustration fra SBi-anvisning 233) 

Tætning mod jord med membran klæbet til betonplade. Membranen føres hen 

over og klæbes eventuelt til fundamentets overside. 

(illustration fra SBi-anvisning 233) 

læS MERE 

2 SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling 

2 SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger 

ansvaret for radonsikring. 

- Hvis luften i et nyt hus indeholder 

mere radon end 100 Bq/ 

kubikmeter, lever huset ikke op til 

bygningsreglementets krav og bør 

derfor ikke tages i brug. I yderste 

konsekvens - og hvis leverandøren 

ikke har været forudseende nok til 

at etablere foranstaltninger, som 

kan reducere radonniveauet - så er 

der ikke meget andet at gøre end 

at rive huset ned til fundamentet 

og begynde forfra, siger seniorforsker 

Torben Valdbjørn Rasmussen 

fra Statens Byggeforskningsinstitut 

(SBi) ved Aalborg Universitet. 

Byggeriets største dræber 

Radon er en naturligt forekommende, 

usynlig, lugtfri og radioaktiv gas, 

som kan give lungekræft. Sundhedsstyrelsen 

vurderer, at radon 

kræver 300 dødsfald årligt, hvilket 

gør gassen til byggeriets suverænt 

største dræber, langt større end fx 

dødsbrande, skimmelsvampe og 

andre dårligdomme. 

Bygger man på jord med et højt 

radonindhold, skal man være ekstra 

opmærksom på at forhindre jordluft 

i at trænge ind i bygningen. 

- SBi anbefaler, at man ved opførelse 

af nye bygninger arbejder 

efter en tredelt strategi, som består 

af tætning mod jord i kombination 

med mulighed for trykudligning 

og ventilation, siger Torben 

Valdbjørn Rasmussen. 

Tætning mod jord 

Det har stået i Bygningsreglementet 

lige siden 1995, at enhver bygning 

skal opføres, så den er tæt mod 

jord. Men med BR10's grænseværdi 

for radon har man – for første gang 

– fået et målbart krav med hensyn 

til radonindtrængning. 

Tætheden opnås i nye bygninger 

ved at etablere en membran, som 

slutter lufttæt til randen af fundamentet, 

såvel som ved alle gennemføringer 

af installationer. Der findes 

en række produkter, der i teorien 

lever op til tæthedskravene. Hvis 

ikke man opnår tæthed hele vejen 

langs fundamentet og ved alle 

gennemføringer, kan radon trænge 

gennem de mindste sprækker, og 

man risikerer da, at grænseværdien 

bliver overskredet. 

Trykudligning 

For det tilfælde at der, på trods af 

en lufttæt membran, viser sig at 

være for meget radon i bygningen, 

bør man have forberedt en 

trykudligning mellem gulvkonstruktionens 

under- og overside. 

Det sker ved et særligt suglag 

under bygningen, typisk i det kapillarbrydende 

lag. 

Anvendes trykfast isolering som 

kapillarbrydende lag, skal suglaget 

etableres i den nederste del eller 

under den trykfaste isolering. Trykudligningen 

kan etableres som en 

forberedt foranstaltning, der først 

tages i brug, hvis grænseværdien 

for radon viser sig ikke at kunne 

overholdes. 

Ventilation 

Ventilation af en bygning med udeluft 

vil nedsætte indholdet af radon, 

og ventilationsraten bør under 

alle omstændigheder overholde 

kravene i BR10 (i boliger typisk 

svarende til et luftskifte på minimum 

½ gang pr. time). 

Øget ventilation, fx med mekanisk 

udsugning, kan dog øge undertrykket 

i bygningen, og dermed 

kan der faktisk blive suget mere radon 

ind i bygningen. Det bedste er 

derfor balanceret mekanisk ventilation 

med både indblæsning og 

udsugning. 2 

www.sbi.dk/radon 

www.radonguiden.dk 

KURSUS 

Radonsikring af nye og eksisterende 

bygninger, 7. juni kl. 

9 til 16 på Hotel Eremitage i 

Lyngby. 

www.sbi.dk/kurser 

FoKUS PÅ RAdon 

I næste nummer af Byggeriet 

vil der være en artikel om, 

hvordan man forebygger radonindtrængning 

i eksisterende 

bygninger.

Markedsfør 

dig med 

Byg Garanti 

Også denne sommer vil Byg Garanti være at finde 

både på tv, radio, i aviser og på online medier. 

Medlemsvirksomheder kan følge op på 

kampagnen ved selv at bruge materiale til deres 

markedsføring Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk 

. I 2011 afviklede Dansk Byggeri sin hidtil 

mest synlige kampagne for Byg Garanti. 

Kampagnen har været så stor en succes, at 

76 % af de personer, som kender til Byg Garanti, 

nu foretrækker håndværkere, som er 

dækket af Byg Garanti. 

Nu gentager Dansk Byggeri succesen for 

at opnå et endnu bedre kendskab til Byg Garanti 

blandt boligejerne. Det betyder, at Byg 

Garantis reklamefilm igen i år vil køre over 

skærmen på TV2 og TV2 Charlie, første gang 

sidst i april og igen til efteråret. I samme 

periode vil der køre radiospot i lokalradioer 

over hele landet samt annoncer i aviser, 

dagblade og online medier. 

- Vi vil med kampagnen gerne fortælle 

endnu flere boligejere, hvor vigtigt det er at 

vælge en håndværker, der er omfattet af Byg 

Garanti, når de fx skal bygge om eller bygge 

til. Forbrugerne bliver bombarderet med informationer 

og indtryk hver eneste dag. Derfor 

gentager vi kampagnen, så boligejerne 

bliver mindet om Byg Garanti, inden de skal 

i gang med sommerens byggeprojekter, siger 

Inger Petersen Thalund, kommunikationschef 

i Dansk Byggeri. 

Som noget nyt er der i denne kampagnerunde 

også indlagt radioreklamer: 

- For at nå målgruppen og komme igennem 

med budskabet, skal vi være bredt til 

stede i medierne. Derfor har vi i år valgt at 

udbygge kampagnen med landsdækkende 

radioreklamer for at nå endnu bedre ud til 

målgruppen og opnå en større synergieffekt, 

fordi de forskellige medier supplerer hinanden, 

siger Inger Petersen Thalund. 

Støt kampagnen 

Når kampagnen går i luften, vil der være 

ekstra opmærksomhed på Byg Garanti. Dansk 

Byggeri opfordrer derfor medlemsvirksomheder 

med boligejere i kundekartoteket til at 

støtte kampagnen ved fx at sætte Byg Garanti 

streamers på deres biler og benytte logoet på 

hjemmesiden, tøj, brevpapir og lignende for 

at opnå størst mulig effekt af kampagnen. 

Det hele vil være tilgængeligt for Dansk 

Byggeris medlemmer via "Værktøjskassen" 

på byggaranti.dk 2 

Byg garantis reklamefilm kører igen i år over skærmen på TV2 og 

TV2 charlie. Som noget nyt suppleres der i år med radioreklamer 

BYG GARANTI DÆKKER 

SJUSK, FJEL OG MNGLER 

OP TIL 100.000 KR. 

Her skrives virksomHedens overskrift 

Her skrives virksomhedens tekst og evt. logo sammen 

med Byg Garantis logo (som evt. gerne må gøres 

mindre). 

Med skabeloner fra Værktøjskassen er det muligt 

at lave sine egne Byg garanti annoncer 

Byg garanti dækker 

sjus k, fjel og mngler 

op til 100.000 kr. 

i dansk Byggeris Servicebutik kan man bestille 

streamers med Byg garanti logo eller med kampagnesloganet 

til firmabilen 

33

Bliv betonmager 

med Facebook 

hvordan planlægger man en spændende undervisning 

på betonmageruddannelsen? og hvordan får man gode 

betonmagere samtidig? det satte AMU nordjylland sig 

for at finde ud af, og svaret var virtuel undervisning 

Af MIE TASCHNER ANDERSEN, mta@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY 

. På en almindelig dag på betonmageruddannelsen 

på AMU Nordjylland hører man ikke 

kun brummen fra blande- og bukkemaskiner, 

men også summen fra computere. Her bruger 

de både Facebook, Googles formularer og dokumenter 

og billeder i undervisningen. Det har 

været så stor en succes, at andre håndværksuddannelser 

også vil begynde at bruge virtuelle 

redskaber i deres undervisning. 

- Idéen udspringer fra, at vi ville gøre uddannelsen 

mere interessant og samtidig tilbyde 

en undervisning, der var tilgængelig for alle, 

siger Torben Dybdal Jensen, der er faglærer på 

AMU Nordjylland. 

Facebook som redskab 

På et hold er kursisterne mellem 18-49 år og 

nogle har meget og andre har lidt erfaring 

med computere. Derfor var især Facebook et 

godt værktøj. 

- Privat er jeg faktisk ikke pjattet med Facebook, 

men det er et godt redskab. Det er gratis, 

og alle kursisterne kender det i større eller 

34 

På AMU nordjylland bruger man Facebook som en effektiv måde 

at sikre, at kursisterne bliver involveret i undervisningen 

mindre grad. Derfor skal vi ikke bruge lang tid 

på at præsentere et helt nyt og fremmed program, 

forklarer Torben Dybdal Jensen. 

På hjemmesiden har holdet en lukket og 

hemmelig gruppe, hvor kun læreren og kursisterne 

er medlemmer, og her kan de alle lægge 

dokumenter, billeder, videoer og links op. 

På den måde har den nye virtuelle undervisningsform 

skabt et rum, hvor kursisterne ved, 

hvor de hurtigt kan finde information. 

Med den nye undervisningsform har AMU 

Nordjylland skabt et trygt miljø for kursisterne, 

hvor de føler sig hjemme, og hvor de kan finde 

viden, også når de er hjemme på fabrikken. 

- Alle har jo en smartphone nu om dage. 

Med den i lommen kan de nu stå i fabrikshallen 

og gå på internettet og finde for eksempel 

de nye tolerancer og måleregler og hurtigt 

fortsætte arbejdet, siger Torben Dybdal Jensen. 

Men selvom det har været let for kursisterne 

at tage imod den nye undervisningsform, 

så udfordrer det underviseren. For når kursisterne 

kan spørge hele internettet til råds un- 

2 Virksomhedsnetværket SmartCityDk har givet midler 

til Center for Betonuddannelse til den nye undervisningsform 

2 På betonmageruddannelsen er kursisterne skiftevis er 

på skole og på fabrik 

2 AMU Nordjylland stiller computer til rådighed for eleverne 

2 AMU Nordjylland har sat krav til sig selv om kun at bruge programmer, der er gratis 

både for skole og kursister 

der undervisningen, bliver man hurtigt rettet 

som underviser, hvis man siger noget forkert. 

- Men det er kun godt, at vi undervisere 

bliver udfordret og tvunget til at være med på 

det nyeste nye, siger Torben Dybdal Jensen, 

der med et smil i mundvigen siger, at han er 

blevet nødt til at erkende, at underviseren ikke 

altid har ret. 

Mere faglig stolthed 

K 

ursisterne har kun givet positive tilbagemeldinger 

på den virtuelle undervisning. Selvom 

der var overraskelse over, at selv en mere 

praktisk uddannelse også godt kan bruge internettet 

som redskab. 

- Men det bedste er, at vores kursister får 

mere faglig stolthed. Nu kan de tage et billede 

af deres arbejde på skolen og sende det hjem til 

deres mester. Og når de er på fabrikken, kan de 

på samme måde lægge billeder op og få feedback 

fra deres hold. Det er samtidig med til at 

give et godt sammenhold på kurset, også når de 

ikke er på skole, siger Torben Dybdal Jensen, der 

understreger, at den lukkede gruppe ikke bruges 

til at dele private billeder fra fredagens fest 

eller til smådrilleri af andre kursister. 

- Hvis det sker, så er de,t jeg bruger min 

administratorrettigheder og sletter det, der 

ikke skal være der, siger Torben Dybdal Jensen 

og fortsætter 

- Den eneste ulempe har været fortrolighedsproblematikken, 

fordi det, der først er lagt 

på Facebook ejes af Facebook. Men det forbehold 

er der for alle, der har en profil på hjemmesiden. 

Alt i alt er Facebook og hele vores 

virtuelle undervisning godtog brugbar, slutter

Man skal ikke lade sig nøje. 

Energi-0 byggeri skal også 

være rationelt byggeri. 

” 

rockShell vægsystemet giver en række fordele. Modulopbygningen 

sikrer, at vi får en hurtig og rationel byggeproces, så vi allerede efter få dage 

kan montere taget og opnå et tørt byggeri. da vi bygger i vinterperioden er 

det desuden en stor fordel, at rockShell består af uorganiske materialer. 

det minimerer risikoen for skimmelsvamp i konstruktionerne. og så giver 

den slanke vægkonstruktion mange netto kvadratmeter bolig. 

Martin Hastedt, tømrermester 

Bruger RockShell til 0-energi byggeriet ” 

Parkbohusene i Taastrup 

www.rockshell.dk 

Vil DU nøjes med nødrationer? 

Det er let at sige, man altid skal sikre sig økonomisk til livet efter arbejdslivet. Det er sværere 

at få det gjort. Derfor tilbyder PFS særlige pensionstilbud, skræddersyet æddersyet til selvstændige. 

Velfærdspakken fra PFS fi ndes i forskellige udgaver. Udviklet 

sammen med bl.a. Dansk Byggeri og andre organisationer for 

selvstændige. Du kan vælge netop den ordning, der passer dig 

bedst. Udover pensionsopsparing får du også sundhedssikring 

og andre forsikringer, der sikrer dig, hvis du bliver ude af stand 

til at passe dit arbejde i kortere eller længere tid. 

Men du skal selv tjene pengene, mens du kan. 

Så hjælper vi til med resten. 

( Tjen penge, mens du kan ) 

pfs@pfs.dk - www.pfs.dk - Telefon 33 93 86 00 

Create and proteCt

samarbejdsformer 

Af MArtin K.i. Christensen, 

mic@danskbyggeri.dk, 

foto rniCKY BOnne 

Afdelingschef Henrik Fausing fremhæver, at nye samarbejdsaftaler 

i bygeriet gør, at ansvarsfordelingen mellem parterne har 

forskubbet sig, uden at det afspejles i aftaledokumenterne 

36 

HøRing Om AB-RevisiOn 

Dansk Byggeri vil i juni gennemføre en undersøgelse af 

medlemmernes forventninger til en revision. Tilbagemeldingerne 

vil danne grundlag for arbejdet med at præge 

revisionsarbejdet fremadrettet 

Skal byggerietS 

aftaledokumenter 

revidereS? 

Dansk Byggeri var blandt initiativtagerne til en konference om 

branchens aftaledokumenter. Her blev det diskuteret om ABR 89, AB 

92 og ABT 93 skal revideres. Afdelingschef i Dansk Byggeri, Henrik 

Fausing, slår til lyd for at de nye de samarbejdsformer i branchen 

skal tænkes ind i en eventuel AB-revision 

. Det traditionelle samarbejde i AB 92 bygger på, at bygherren har hele projekteringsansvaret, 

og entreprenøren har hele ansvaret for udførelsen. 

Men eksempelvis projekteres mange leverancer i dag af leverandører. Det gælder 

fx betonelementer, glas- eller alufacader og de tekniske fag som vand, varme, 

el og ventilation. Det betyder, at leverandørerne nu har en specialviden, som mange 

rådgivere tidligere havde. 

- Konsekvensen er, at ansvaret flytter sig – og entreprenøren kan ende med ansvaret 

for et arbejde, andre har stået for. For når væsentlige dele af arbejdet udbydes 

på kravspecifikation, mens udbudsmaterialet fortsat er baseret på AB 92, så betyder 

det, at entreprenøren også får et projekteringsansvar for de dele, som han indgår 

aftale med leverandørerne om at projektere og levere. Dermed vil entreprenøren 

typisk have et hæftelsesansvar overfor bygherren, hvis leverandørens ydelse er 

mangelfuld, siger henrik Fausing, afdelingschef i Dansk Byggeris Juridiske Afdeling. 

Løbende projektering giver problemer 

Det praktiske problem ved udbud med leverandørprojektering er, at leverandøren 

først kan gå i gang med projekteringen efter, at entreprenøren har indgået aftale 

med bygherren - for før den foreligger, kan entreprenøren ikke indgå aftale med 

leverandøren. Derfor går leverandøren ofte i gang med projektering samtidig med, 

at entreprenøren går i gang med udførelsen af arbejdet, da tidsplanerne tit er pressede. 

Og det øger risikoen for uenigheder mellem bygherre, entreprenør og leverandør, 

der i sidste ende kan ende i en voldsgiftssag. 

- Da sagen vil handle om forhold, der først bliver opdaget, mens der bygges, kan 

det blive nødvendigt at ændre i det allerede udførte arbejde. Det vil føre til øget bygepladsdrift, 

mens der projekteres om, og det vil medføre øgede omkostninger, som 

vil belaste sagen yderligere. her ville det have været bedre, hvis man havde afklaret 

uklarheder i projektet, inden man gik i gang med at bygge, pointerer henrik Fausing. 

Overvejelser før eventuel revision 

Der er ingen tvivl om, at samarbejdsformerne i byggeriet har undergået ændringer 

siden ABr 89 og AB 92 trådte i kraft. 

Det er henrik Fausings synspunkt at byggebrahcnen bør tage højde for disse nye 

og ændrede samarbejdsformer. Og der kan efter hans opfattelse ikke være tvivl om, 

at en eventuel revisionsproces bør omfatte såvel ABr 89, AB 92 som ABt 93. 

- Og før man går i gang med en revision, så synes det nærliggende, at man overvejer, 

om samarbejdsformen fortsat skal baseres på løbende projektering. Det bør 

undersøges, om der kan skabes bred enighed blandt byggeriets parter om, at løbende 

projektering ikke er hensigtsmæssig og bør undgås - vel vidende, at tiden 

ikke kan skrues tilbage til en tilstand, hvor hele projekteringen udføres i bygherrens 

regi, siger henrik Fausing. 

han peger på, at enhver god aftale under alle omstændigheder bygger på en 

gensidig forståelse af, hvordan samarbejdet skal forløbe: 

- Derfor bør byggeriets parter afklare, om samarbejdet i byggebranchen er hensigtsmæssigt, 

inden man reviderer aftaledokumenterne. nye samarbejdsformer som 

partnering og OPP er kommet til, siden man vedtog AB og ABr. samarbejde i byggebranchen 

kunne derfor være et passende tema i forbindelse med en AB revision. 

For konklusionen er, at en god aftale bygger på en gensidig forståelse af det forestående 

samarbejde. 2 

www.danskbyggeri.dk/jura

pARAgRAFFeR 

Forskelle på forsikringer under byggerier i Danmark og norge 

i Danmark er det i mange tilfælde bygherren, der tegner en forsikring for et byggeri under byggefasen. 

i norge skal man altid søge for selv at tegne en forsikring, når man fungerer som håndværksvirksomhed 

eller entreprenør på et projekt Af Anne rAsMussen, underwriter Property/entreprise i Gjensidige, foto COLOrBOX 

. Det kan blive dyrt for din virksomhed, 

hvis byggeriet ikke er 

forsikret, for det er dig, der bærer 

risikoen. 

når du som entreprenør indgår 

i byggeprojekter, er der en 

hel række skader dit arbejde kan 

blive udsat for, og som du som 

entreprenør bærer risikoen for. 

Det gælder blandt andet: 

2 Brand 

2 Vejrligskader som storm, skybrud 

med mere 

2 Fejl og mangler ved det udførte 

arbejde eller materialer, 

der skal indføjes i projektet 

enten fra dine egne ansatte 

eller andre entreprenører 

2 skader som følge af fejlprojektering 

hvis kontraktgrundlaget er AB92, 

er bygherren forpligtet til at tegne 

forsikring for brand og storm, 

ligesom du er forpligtet til at 

tegne en ansvarsforsikring. Men 

de andre skader, som du bærer 

risikoen for, er der som udgangspunkt 

ingen forsikring for. 

Du kan også være ansvarlig 

for skader på bygherrens bestående 

bygninger eller de omkringliggende 

bygninger, som din 

virksomheds erhvervsansvarsforsikring 

ikke dækker, fordi det som 

standard er undtaget på policen. 

Disse skader kan dækkes af 

en entrepriseforsikring. Og det 

er vigtigt for din virksomhed, at 

du sørger for, at der er tegnet en 

forsikring, inden du går i gang 

med arbejdet. 

i Danmark er det som regel 

bygherren, der tegner forsikringen, 

som dækker samtlige 

entreprenører og underentrepre- 

udfordringer med renovering og bly 

– brug Byggeriets Arbejdsmiljøbus 

. Det er almindeligt kendt, at bly ofte 

findes i maling på gamle vinduesrammer, 

men det kommer bag på mange, 

at det også findes i vægmaling. 

Det er de arbejdsgange, som 

støver, der giver problemerne, når 

en ældre bygning skal renoveres. 

Man skal derfor være opmærksom 

på problematikken fx når der rilles 

til elkabler og kontakter, hugges 

i vægpudsen eller bores huller. 

er man på forkant med situationen 

og en forundersøgelse har 

afsløret blyforureningen, kan arbejdet 

håndteres fornuftigt. en afrensning 

af områder, der senere skal 

bearbejdes gør, at det efterfølgende 

arbejde kan udføres som normalt. 

Retningslinjer for arbejdet 

når der udføres arbejde, hvor bly- 

Husk FORsikRingen TiL LæRLingene - eLLeRs kAn DeT BLive DyRT FOR viRksOmHeDen 

Lærlinge, der ikke er omfattet af 

pensionsordningen i PensionDanmark, 

er i overenskomsten sikret 

holdigt støv kan blive frigjort, skal 

følgende retningslinjer følges: 

2 Arbejdsområdet afgrænses og 

skærmes som ved arbejde med 

asbest 

2 tætsluttende skærmvægge, etablering 

af adgangssluser, etablering 

af undertryk i arbejdsområder 

med konstant luftskifte, 

brug af hePA-filtre på støvsugere 

og luftrensere 

2 Mekanisk værktøj forsynes med sug 

2 Åndedrætsværn, beskyttelseshandsker 

og dragt 

2 håndværkerne under blodkontrol 

(blodprøver for blyindhold) 

2 Velfærdsforanstaltninger (miljøvogn) 

2 særlig instruktion og APV 

bam-bus.dk 

en forsikringspakke, som 

dækker ved kritisk sygdom, 

førtidspension og 

død. Det er vigtigt, at man 

indberetter og indbetaler 

til forsikringen, ellers kan det blive 

dyrt for virksomheden. Virksom- 

nører. så tjek med bygherre eller 

din hovedentreprenør, at der er 

tegnet forsikring, inden du går i 

gang med byggeriet. 

ikke samme dækning 

Arbejder din virksomhed i norge, 

skal du altid selv sørge for at 

tegne en entrepriseforsikring. 

De norske standardkontrakter 

indeholder et krav om at entreprenøren 

holder sit arbejde og materialer 

forsikret, indtil det endelige 

byggeprojekt er afleveret til bygherren. 

Denne forpligtelse gælder 

også for arbejder, der udføres af 

dine underentreprenører, og som 

du derfor bærer risikoen for. 

Denne forsikring skal tegnes 

på de vilkår, som er sædvanlige 

efter norsk standard, og det er 

derfor ikke sikkert, at dine egne 

forsikringer er tilstrækkelige. 

heden skal nemlig erstatte den 

manglende forsikring, hvis en lærling 

fx kommer galt af sted og ender 

på førtidspension. Det vil sige 

33.000 kr. årligt frem til lærlingen 

fylder 62 år, og det beløb kan virksomheden 

altså hænge på. Man 

Forsikringen skal blandt andet 

indeholde dækning for: 

2 Brand 

2 Vand 

2 hærværk 

2 tyveri 

2 naturkatastrofer 

2 Anden pludselig skade 

Forsikringen skal dække udgifter 

til at bringe arbejdet tilbage i den 

stand, som det var før skaden. 

i norge er det normalt, at 

hver entreprenør forsikrer sit 

eget arbejde, og du kan derfor 

ikke regne med, at der er tegnet 

en kollektiv forsikring af bygherren. 

Du skal også være opmærksom 

på, at du selv skal tegne 

brand og storm, da det ikke er 

bygherren, som har ansvaret for 

disse forsikringer i norge. 2 

www.gjensidige.dk 

Overenskomster og lønoversigt på 

hjemmesiden 

. Overenskomst 2012 er vedtaget 

og gælder fra 1. marts. Også Lønoversigten 

er gældende fra 1. marts 

og indeholder de nye satser fra de 

forskellige overenskomster. herudover 

indeholder Lønoversigten 

et generelt afsnit med offentlige 

satser fx g-dage og sygedagpenge. 

Da satserne findes i Lønoversigten, 

bliver der ikke udsendt et cirkulært 

til medlemmerne med satserne. 

Bestilling på nettet 

Dansk Byggeri sender ikke automatisk 

overenskomsterne til medlemmerne, 

men virksomhederne 

kan bestille de nye overenskomster 

og Lønoversigten i servicebutikken. 

Bøgerne bliver sendt til virksomheden, 

så snart de kommer fra 

trykkeren. 2 

Lønoversigt 

marts 2012 

www.danskbyggeri.dk/ 

ansættelse 

www.danskbyggeri.dk/ 

servicebutik 

indbetaler til forsikringen sammen 

med de øvrige pensionsindberetninger 

til PensionDanmark. Forsikringen, 

der koster 13,38 kr. pr. 14. 

dag, giver også adgang til PensionDanmark 

Sundhedsordning. 

www.pension.dk/laerlinge 

37

Nokia Lumia 800 

God forretning 

God stil 

• Integration med Microsoft Office 

• Fuld sikkerhed med Lock & Wipe 

• Nokias stabile netværksforbindelse 

• Lynhurtig Internet Explorer 9 

38 

Scan koden og se filmen på din mobil 

SPaR oP til 

17,5 % 

med Dansk Byggeri 

Spar 17,5 % på abonnementet med Dansk Byggeri 

Som medlem af Dansk Byggeri får du foreningsrabat på Mobil Pro 

– op til 17,5 % på jeres abonnementer og 20 % på udlandstelefoni. 

Jo længere abonnementsperiode, jo større rabat. 

Mobil Pro Rabataftale til foreninger 

12 mdr. 18 mdr. 24 mdr. 36 mdr. 

0 % 12,5 % 15 % 17,5 % 

Mobil Pro – perfekt til mindre virksomheder 

Mobil Pro er det perfekte abonnement til mindre virksomheder 

med store ambitioner. For det er både enkelt og økonomisk. 

Du vælger mellem 4 pakker med 2, 6, 24 eller 60 timers tale. 

Hver pakke indeholder desuden fri intern tale til kollegerne, 

data og fri sms/mms. Så du får alt, hvad du skal bruge i én pakke 

– med én regning.

kuRsus& uDvikLking 

Bliv klar til fremskridtet 

Section 

Kig fremad sammen med byggeriets egne konsulenter 

Af reGitze BeYerhOLM, rbe@danskbyggeri.dk 

. ny guide til Dansk Byggeris medlemmer 

viser vejen til vækst og fremskridt ved hjælp 

af kurser og udviklingsforløb. 

Guiden "Fremskridt", der er sendt ud 

sammen med denne udgave af Byggeriet, 

er udarbejdet af Kursus&udvikling – Dansk 

Byggeris afdeling for efteruddannelse og 

udviklingsprojekter. Med korte faktaartikler 

og oversigter giver "Fremskridt" et overblik 

over de mange tilbud og muligheder, der 

kan bidrage til udvikling af virksomheden. 

vi HjæLpeR jeR viDeRe 

Vores kursussekretariat sidder klar til at 

hjælpe alle. Hver dag – både på telefon og 

pr. mail. Kontakt: Bettina Ougaard, 

e-mail: bou@danskbyggeri.dk, 

tlf. 72 16 00 07. Du finder alle aktuelle 

kursustilbud samt guiden "Fremskridt" på 

hjemmesiden: kursus.danskbyggeri.dk 

. Pludselig er et arbejdsliv 

gået,og den virksomhed, man 

har bygget op fra bunden, skal 

nu skifte hænder. Der er mange 

praktiske overvejelser, der skal 

gøres i forbindelse med et generationsskifte, 

ligesom der er en 

personlig omstilling fra en lang 

arbejdsuge fuld af ansvar til en 

uge fuld af fritid. 

Den proces vil Dansk Byggeri 

nu gøre lettere og mere overskuelig 

ved at afholde netværkskurser. 

Guiden kan bruges af såvel mindre som 

større virksomheder, ejerledere eller hrmedarbejdere, 

der arbejder med udvikling af 

medarbejdere, team og hele virksomheden. 

giv din virksomhed et skub fremad 

Med knap 6.000 medlemsvirksomheder 

er der stor forskel på behovene for kurser, 

sparring og rådgivning. 

Den store entreprenørvirksomhed med 

egen hr-afdeling søger måske en dialog 

omkring kompetenceudvikling af en specifik 

medarbejdergruppe, mens den mindre 

håndværksvirksomhed har brug for praktisk 

hjælp omkring kursustilmelding. 

- Vi gør en dyd ud af, at 

Kursus&udvikling skal være hele byggeriets 

sparringspartner, siger afdelingens chef Jørn 

Jensen 

- Det betyder først og fremmest, at vores 

konsulenter har et indgående kendskab til 

byggeriets vilkår, men også at vi ønsker at være 

dem, der tilfører ny viden, inspiration og kvalificeret 

rådgivning til Dansk Byggeris medlem- 

mer. Og vi udfordrer vanetænkning og sætter 

altid ny viden ind i en relevant ramme, så det 

giver mening og konkret udbytte for medlemsvirksomhederne 

at trække på vores ydelser. 

Medlemmer af Dansk Byggeri får adgang 

til kurser og rådgivning til reduceret pris. 

Kontakt Kursus&udvikling, i forbindelse 

med et akut problem, et spændende udviklingsprojekt 

eller har brug for kompetenceudvikling 

af medarbejderne. 2 

Det gode generationsskifte sker i netværk 

Dansk Byggeri tilbyder nu et kursus, der ved hjælp af netværk og fagpersoners ekspertise gør dig og din 

virksomhed klar til generationsskifte Af Mie tAsChner AnDersen, mta@danskbyggeri.dk, foto riCKY JOhn MOLLOY 

jørn jensen, 

chef for 

kursus&udvikling 

fremhæver, at 

hver virksomhedsejer 

får en 

individuel handlingsplan 

her går flere virksomhedsejere 

til temamøder, der skal gøre deltagerne 

afklarede med forskellige 

overvejelser, både personlige og 

virksomhedsmæssige, der har betydning 

ved afhændelse af en virksomhed. 

Grundlaget for møderne 

er netværk, så virksomhedsejerne 

også kan sparre med hinanden. 

- Vi håber at gøre det nemt 

for virksomhedsejerne ved, at de 

til sidst får en individuel handlings- 

og aktivitetsplan for over- 

dragelsen. Men med møderne vil 

vi også have fokus på udvikling 

af virksomheden. Det er nemlig 

væsentligt, at den nuværende ejer 

betragter processen som en udvikling 

fremfor en afvikling, siger 

afdelingschef for Kursus&udvikling 

i Dansk Byggeri, Jørn Jensen. 

hvert møde har et overordnet 

tema, som fx økonomi og jura, 

og ved hvert møde deltager en 

fagperson. eksempelvis kommer 

en revisor, når der skal tales om 

økonomi og regnskab. 

godt med netværk 

en af deltagerne fra kurserne er 

elizabeth Pedersen-Panbo, der er 

ejer og bestyrelsesformand i Panbo 

huse A/s, som siden 1947 har udviklet 

og leveret bjælkehuse. efter 

mange år er tiden nu inde til at 

tænke på overdragelse af firmaet. 

- Vi deltog i Kick off-mødet i 

København i marts, hvor der blev 

guiden "Fremskridt" giver overblik over 

kursus&udviklings tilbud 

Section 

nr. 1 2012 

Fremskridt 

– guide til ny viden og kompetenceudvikling 

IT I BYGGERIET 

Kvalitetssikring med mobilen 

side 4-5 

Vækst gennem udvikling: 

Hjælp til projektudvikling og innovation 

side 10-11 

Gigantbyggerier 

og udbud: 

Mindre virksomheder 

finder sammen 

side 6-7 

BYGGERIETS 

KURSUSPROGRAM 

2012-13 

side 14-15 

Kursus&Udvikling 

Kursus&Udvikling 

gennemgået de forskellige muligheder 

for overdragelse. Mange af 

mulighederne havde vi allerede 

selv tænkt på forinden, siger elizabeth 

Pedersen-Panbo, der synes, 

det er meget givende, at møderne 

forgår i netværk med andre i samme 

situation, da alle problemstillingerne 

kommer på bordet. 

Flere formål 

Der er flere årsager til, at Dansk 

Byggeri sætter fokus på det gode 

generationsskifte. udover at det 

er ærgerligt at se et velfungerende 

firma lukke ned, er det heller ikke 

hensigtsmæssigt for samfundet. 

- Mange ser sin virksomhed 

som en slags pensionsopsparing, 

men der er også følelser forbundet 

med at se sit livsværk leve videre. 

samtidig kræver det mange flere 

resurser at starte nyt firma op fra 

bunden end at overtage et sundt 

firma, slutter Jørn Jensen. 2 

39

Få 10 GB data til din Windows Phone 

– kvit og frit! 

Køber du Nokia Lumia 800 sammen med Telenors Mobil Pro 24 timer, 

forkæler vi dig og din nye mobil med 10 GB data hver måned i 6 

måneder. Helt uden beregning. Så kan du gå online med din nye 

Windows Phone – uden at tænke på forbruget. 

Nokia lumia 

pr. md. i 24 mdr. 

110, - 

Kontantpris 2.640,- 

Malene Stenberg 

Erhvervskonsulent 

erhverv 

Tlf: 72 12 86 33 • telenor.dk

pRODukTnyHeDeR 

redigeret af Mie tAsChner AnDersen, mta@danskbyggeri.dk 

Cirkulationspumpen 

mAgnA3 fra 

Grundfos har indstillinger, der kan 

reducere anlægsomkostningerne. 

Pumpen kan bruges som varmeenergimåler 

og reguleringsformen, 

FLOWADAPT, gør strengreguleringsventiler 

overflødige i de fleste 

tilfælde. De 150 enkelt- og dobbeltpumper 

i støbejern og rustfrit 

stål er MAGNA3 konstrueret til at 

håndtere temperaturer på -10 °C til 

+110 °C, hvilket gør pumpen brugbar 

til varme- og køleanlæg, til 

industrielle opgaver og jordvarmebaserede 

varmepumpesystemer. 

grundfos.dk 

Timesedler.dk er et 

tidsregistreringssystem, hvor alt 

foregår elektronisk. Systemet kører 

via internettet, og der skal derfor 

ikke installeres noget program på 

håndværkerens computer. Der skal 

dog laves en tilpasning, hvis man 

ønsker fuld integration til sit bogholderisystem. 

Der er også mulighed 

for individuel tilpasning, hvis 

et firma ønsker særlige funktioner. 

timesedler.dk 

veLuX ovenlysmoduler er et modulært opbygget og fuldt integreret 

ovenlyssystem. Det enkelte ovenlysmodul bliver leveret samlet med 

inddækninger, rammer, glasparti, sol-afskærmning og elektrisk styring. 

I modsætning til ovenlysvinduet er ovenlysmodulet selvbærende og 

skal installeres på en underkonstruktion på taget, hvorfor løsningen 

også fortrinsvis er til større projekter med flade tage 

og tage med lav hældning. Rammerne i VELUX ovenlysmoduler 

er fremstillet i et energivenligt kompositmateriale. 

velux.dk 

grind 2006 er en cementbaseret 

flydemørtel fra tørmørtel- 

producenten Drymix. Efter slibning 

ligner det et betongulv, men med et 

ensartet udseende, uden stentilslag. 

Drymix består af aluminat- og portlandcement, 

kvartssand med kornstørrelse 

fra 0,1 til 8 mm, polymerer 

og mineralske tilsætningsstoffer. Det 

leverers i sække, i big bags, som bulk 

og med mobilt blande-pumpeanlæg. 

drymix.dk 

isover g3 Touch er et 

glasuldsprodukt, der har fået tilført 

en større andel af plantebaseret 

materiale. G3 Touch-sortimentet 

har produkter til isolering af 

vægge, gulve og lofter, og leveres i 

lambda 37, 34 og 32. G3 Touch leveres 

i komprimerede ruller, der selv 

folder sig ud, når plastikken tages 

af. Det støver ikke og klør ikke som 

andre isoleringsmaterialer. 

isover.dk 

Det fleksible udsparringsrør fra Vermend ApS 

sørger for, at røret kan placeres stabilt og nøjagtigt, hvor i udgravningen 

man vil, uden at røret ændrer position eller er modtagelig for uønskede 

materialer under støbningen af fundamentet. Udsparringsrøret skrues 

ind i hver side af udgravningen. Tænderne i hver ende af røret sørger for 

enkel indføring i siderne. Røret har en indvendig diameter på 140 mm og 

kan ekspanderes fra 260 mm til 600 mm. 

vermend.dk 

41

Nedrivning 

– altid med respekt 

for mennesket og miljøet 

Nedrivning 

Jord, kloak og beton 

Belægning 

Maskinudlejning 

Udlejningsmateriel 

til byggeri 

• Totaloverdækninger 

• Telthaller/Arbejdstelte 

• Facade-, murer- og rullestilladser 

• Konkurrencedygtige priser 

• Stor kapacitet 

VEST 7568 8033 

ØST 4585 9311 

www.hfas.dk 

Forurenet jord 

PCB- og Asbestsanering 

Byggepladsservice 

Gårdsanering tlf. 7020 7050 · www.tscherning.dk 

Tsch nedrivning 87x195.indd 1 20/04/12 14.03 

Tilbudsudregning 

(M)Jord/kloak/beton/murerarb. 

(T)Tømrer/Snedkerarb. 

www.bej-beregner.dk 

(T)Bent: 5118 3992 

www.hch-bs.dk 

(T)Hans Christian: 6260 

1444 

www.ole-jakobsen.dk 

(M)Ole: 2178 0560 

www.tmberegner.dk 

(T)Frank: 3046 2545 

(M)Holger: 3046 2555 

www.beregnerservice-oest.dk 

(T+M)Børge: 3016 3701 

TRAPPER I TRÆ 

fra WOOD STEP A/S 

BESTIL: 

brochure - prislister - konsulentbesøg 

på: 86 47 66 66 eller www.WOOD-STEP.dk 

TRAPPER I TRÆ 

Ekspertbistand: 

• Rådgivning om de nye 

energikrav 

• Blower Door test 

• Bygningstermografering 

• Energirammeberegning 

ISOLINK 

Ingeniørfirma v. Lars Due 

Korsør Landevej 500 

4242 Boeslunde 

Tlf. 58 14 14 16 Mobil 20 88 66 63 

www.blowerdoor.dk 

Det er dyrt at hænge 

og vente på skæremanden 

Kontakt 

og undgå forsinkelsen! 

Ring 7026 3360 

Scan QR koden og få vores kontaktoplysninger direkte i din telefon

Ditte BrØnDuM 

nAvne k ALenDeR foto 

02.06. generalforsamling stenhuggersektionen 

Fyn 

02.-03. 06. generalforsamling 

nedbrydningssektionen 

Keller Park Vejle 

17.- 19.07. interbuild Qingdao. international messe for byggevarer 

Qingdao, Kina. www.cbe-qd.com 

28.08. generalforsamling kransektionen 

Koldkærgård, Århus 

30.08. Formandskonference 

06.-11.09. nordbau. international messe for byggevarer og materiel 

Neumünster, Tyskland. www.nordbau.de 

22.-23.09. Haus messe. messe for grønt husbyggeri 

Lippstadt, tyskland.www.diegruenehausmesse2012lippstadt.messe.ag 

4.10 generalforsamling Dansk Byggeri Bornholm 

Bornholms Kunstmuseum 

04.-07.10. Bauen + Wohnen. messe for byggeri, renovering, have og landskab 

Lucerne, Schweitz.www.messe-luzern.ch 

5.10 generalforsamling Dansk Byggeri sydvest-, sydøst-, sønderjylland og Fyn 

Comwell, Middelfart 

Dansk Byggeris nyvalgte bestyrelse 

50. års virksomhedsjubilæum 

1. april 1962 grundlagde Frede Lind Lemvig Murerforretning. 

26.10 generalforsamling Dansk Byggeri Lolland-Falster 

Maribo Søpark 

26.10 generalforsamling Dansk Byggeri nordjylland 

Hotel Søparken, Åbybro 

30.10 generalforsamling Dansk Byggeri nordsjælland 

KolleKolle 

30.10 generalforsamling Dansk Byggeri Hovedstaden 

KolleKolle 

1.11 generalforsamling Dansk Byggeri østjylland 

Sabro Kro, Aarhus 

2.11 generalforsamling Dansk Byggeri midt- og vestjylland 

Golf Hotel Viborg 

8.11 generalforsamling Dansk Byggeri sydsjælland 

Hotel Niels Juel, Køge 

8.11 generalforsamling Dansk Byggeri vestsjælland 


8. 11 generalforsamling østsjælland 


15.11. Betondag. messe for betonindustrien 

Formand: 

2 Niels Peter Pretzmann, 

senior advisor, Outline 

Vinduer-Inwido 

Denmark A/S, Farsø 

næstformand: 

2 Martin Skou Heidemann, 

tømrermester, 

Skou Gruppen A/S, 

Hørsholm 

Bestyrelsesmedlemmer: 

2 Claus Bering, adm. 

direktør, CRH Concrete 

A/S, Viby Sjælland 

2 Morten Hansen, 

direktør, Entreprenørfirmaet 

Østergaard A/S, 

Vejle 

2 Klaus Kaae, viceadm. 

Direktør, NCC Construction 

Danmark A/S, 

Hellerup 

2 Michael Lund Kristensen, 

direktør, 

BT Gulve A/S, Fredericia 

2 Carsten Rokkjær, murermester, 

Sunds Murerfirma 

A/S, Herning 

2 Johnny Røn, direktør, 

Entreprenør Erling 

Jensen A/S, Nykøbing 

Mors 

2 Flemming Skøtt, 

adm. direktør, 

Munck Forsyningsledninger 

A/S, Odense 

2 Halldór Pall Ragnarsson, 

direktør, E. Pihl & 

Søn A/S, Kgs. Lyngby 

2 Jette Rohde, direktør, 

Sten & Grus Prøvestenen 

A/S, København 

2 Jacob Skovborg Knudsen, 

Mogens Knudsen 

A/S, Langeskov 

43

STÆRKE Tilbud 

Se flere gode tilbud på AO.dk 

Probst Universaltang 

tsZ-Uni 

Stærk tang for kantsten, 

betonelementer o.lign. 

Åbningsvidde 50-600 mm. 

Gribedybde 180 mm. 

Vare-nr.: 881554425 

Normalpris: 5.449,- 

Tilbud v. køb af 10 stk . 

3.999,- 

SPAR: 1.450,- 


6.999,- 

SPAR: 4.101,- 

WorKer flamingo brænder 

Ergonomisk, med integret udsug. 

Trinløs indstilling af temperatur. 

Lev. m/4 stk knive (Lige:100-200- 

300mm+Ø:55mm bøjle). 

Vare-nr.: 881310470 



219,- 

Tilbud 

Probst schnUrboy 

afsætningssystem 

Nem og hurtig afsætning. 

Præcis indstilling af snor i 2 afstande. 

Lev. med 2 plader og snor. 

Vare-nr.: 881551635 

Probst QUicKJet QJ600 

vaKUUmløfter 

Suger ekstrem porøse sten. 

Sikker og effektiv sug på selv 

meget porøse sten og fliser. 

Løfter op til 600 kg. 

Den unikke sugekraft kommer 

fra en kraftig vakuum turbine. 

Kan monteres på alle entreprenør maskiner. 

Leveres med standard sugeplade 

38x38 cm til 120 kg. 

Kan også leveres med generator 

(881211220), så den er helt uafhængig. 

Vare-nr.: 881554540 



23.999,- 

SPAR: 10.501,- 

Brødrene A & O JOhAnsen A/s rørvAng 3 2620 AlBertslund telefOn 7028 2470 AO.dk 

Tilbuddene er gældende fra den 7. maj til 30. juni 2012. Alle priser er ekskl. moms og afgifter. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 

Byggeriet_195x272.indd 1 24/04/12 08.11 

WorKer 

180mm 

Til slibnin 

Sliber hel 

Lev. i kuff 

diamant s 

Vare-nr.: 8 

Normalpr

inDkøBsnyT 

redigeret af JAn hesseLBerG, jkh@danskbyggeri.dk, 

r holder styr på både 

elser og skatteregler 

der Følger automatisk de nyeste skatteregler 

Skattereglerne for gulpladebiler er svære at gennem- 

attefri skue, og specielt hvis dine gulpladebiler også bliver 

nne brugt til privat kørsel. Med Falck Sirius Kørebog 

ks. 

bliver kørselsregnskabet automatisk opdateret, når 

d Falck der kommer nye beskatningsregler, så du undgår 

re- 

skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. 

rierne 

rhus C | Tlf. 70 10 20 31 tast 2 | erhverv@falck.dk | falck.dk 

genfinding og flådestyring i samme pakke fra uniqTracking 

. Pro Montage i sunds, der arbejder med 

lukningsentrepriser til tag og facader i stål og 

aluminium, har en del vogne, der dagligt kan 

befinde sig rundt omkring i hele landet. nu 

har erik Voetmann fra Pro Montage installeret 

kombineret genfinding og flådestyring fra 

uniqtracking i alle bilerne. 

På den måde kan man altid se, hvor den 

enkelte bil er henne, og dermed holde styr på 

timerne med dokumentation overfor kunden. 

Der findes også en smartphone-applikation, 

hvor man kan se, hvor bilerne er. 

- Det er ikke for at kontrollere medarbejderne, 

at systemet er indkøbt, men at det ligger 

i virksomhedens værdier, at man kører pænt 

og opfører sig hensynsfuldt i trafikken, og det 

har uniqtracking systemet måske nok været 

med til at synliggøre lidt mere, siger erik Voetmann, 

der kan konstatere, at besparelsen på 

brændstofkontoen stort set betaler systemet. 

- At bilen så også kan findes hurtigt igen, 

hvis den bliver stjålet er også en sidegevinst. 

Falck Sirius Kørebog 

klarer papirarbejdet 

ADvARseL – BenzinkORT Og pinkODe 

14/11/11 15.23 

Mange medlemmer har et Statoileller 

Q8-kort liggende i hver af 

firmaets biler. Der hører en pinkode 

til hvert kort, og det kan være fristende 

at have pinkoden i nærheden. 

Senest har et medlem af 

Dansk Byggeri været ude for, at et 

Fuld valuta 

hos et andet medlem af Dansk Byggeri – Vida 

BYG A/s – er der også tilfredshed med systemet. 

Direktør henrik sørensen fortæller, at en enkelt 

hændelse alene har givet ”fuld valuta” 

for investeringen: 

-Jeg kunne en aften konstatere, at vores 

gravemaskine pludselig befandt sig et ”uautoriseret” 

sted på en gård i horserød. Maskinen 

var ganske rigtigt stjålet, og vi satte derfor en 

aktion i gang med politiet. 

Der var desværre ingen tyve på stedet, men 

firmaet fik gravemaskinen tilbage, og politiet 

optog rapport og indsamlede dna-materiale 

fra gravmaskinens førerhus. 

– Det mest vigtige for os var, at vi ikke skulle 

undvære gravemaskinen og gennem en erstatningssag 

med forsikringsselskabet, pointerer 

henrik sørensen. 

Flere muligheder 

uniqtracking tilbyder GPs tracking, fleetmanage- 

Få 100 % sTyR på køRseLsDOkumenTATiOnen 

Falck tilbyder nu et GPS-baseret 

produkt, der gør det nemt at dokumentere 

kørsel og timeforbrug. Dermed 

er det lettere end nogensinde 

at fakturere kunderne nøjagtigt og 

dokumentere kørsel overfor SKAT. Lige 

nu får du 10 % rabat som medlem af 

Dansk Byggeri 

Produktet hedder Falck Kørebog, og 

al opsamlet information fra GPS- 

stjålet kort med pinkode blev brugt 

flittigt over en weekend plus mandagen. 

Der blev købt for over 27.000 

kr. diesel på en ubemandet tankstation, 

som ikke var videoovervåget, 

inden kortet blev spærret. 

eget ansvar 

Hvis pinkoden har været opbevaret 

sammen eller ved kortet, så hæfter 

ejeren af kortet for det, der købes, 

hvis det stjæles. Hvis kortet stjæles 

uden pinkode, og tankstationen 

vælger at acceptere et køb med 

underskrift på underskriftsbonnen, 

så hæfter tankstationen selv for 

beløbet. Derfor må det på det kraftigste 

anbefales, at man ikke har en 

pinkode liggende i bilen. 

enhederne i bilerne bliver præsenteret 

elektronisk i et overskueligt og 

brugervenligt program. Det frigiver 

tid for dig, økonomiafdelingen og for 

folkene bag rattet. 

Abonnerer du på Falck Kørebog bliver 

dine biler udstyret med en GPSenhed, 

der registrerer hvilke adresser, 

der er kørt til samt ankomst- og 

afgangstid. Oplysningerne gør det 

ændr koden selv 

Vær opmærksom på at 

man selv kan ændre pinkoden 

på kortene på enhver 

tankstation. Man skal blot 

kunne huske den nuværende 

kode til kortet, så 

kan man under betalingen 

samtidig ændre pinkoden 

- fx til sin dankort-kode, 

fødselsdato eller andet 

man kan huske. I firmaer 

med mange biler er det 

fristende at vælge en kode, 

der gælder til alle kort. Men 

gør det ikke! Hvis koden kommer 

i de forkerte hænder, så kan den 

være mange penge værd. Og selvom 

Statoil har et kontrolsystem, der 

ment, GPs tyverisikring, dataopsamling og en række 

andre tjenester. uniqtracking har to primære enheder, 

der er rettet mod Dansk Byggeris medlemmer. 

ut10 – en 3-i-1 enhed som uniqtracking 

kalder deres triple-enhed, hvor der er både 

uhF, GsM og GPs indbygget. Det betyder dels, 

at man kan tracke enheden meget nøjagtigt 

via en kombination af GsM- og GPs-signalet, 

og dels kan genfinde enheden via uhF 

ut20 – som er en ren flådestyringsenhed, 

der har denne ene funktion, der også indeholder 

kørebogsfunktioner. 

Rabat for medlemmer 

Aftalen med uniqtracking giver medlemmer af 

Dansk Byggeri op til 50% rabat for enhederne 

hos uniqtracking og en individuel prissætning 

på abonnementet. 

Mere information hos uniq tracking på 90 

90 24 24. Ansvarlig for aftalen med Dansk Byggeri 

er henrik Olsen, hol@uniqtracking.com 

eller 60 96 96 96. 2 

muligt at fakturere kunden hurtigt og 

nøjagtigt. 

Med Falck Kørebog Plus kan du blandt 

andet.: 

2 Dokumentere tidsforbrug på transport 

og ophold over for kunderne 

2 Nemt viderefakturere til jeres 

kunder 

2 Automatisk håndtere gældende 

regler og krav fra SKAT 

fanger unormale aktiviteter/forbrug 

på kortet - fx syv tankninger på 

en dag - så er skaden jo som regel 

sket. 

www.statoil.dk 

45

inDkøBsnyT 

redigeret af JAn hesseLBerG, jkh@danskbyggeri.dk, 

46 

en både skuffende og imponerende messe i paris 

2012-udgaven af intermat - den store internationale udstilling med entreprenørmaskiner og grej 

- både skuffede og imponerede. Fokus var på brændstofforbrug og arbejdsmiljø tekst og foto JAn hesseLBerG, jkh@danskbyggeri.dk 

. Messen skuffede på den måde, 

at der var mindre af det store grej 

udendørs og færre udstillere generelt. 

Og ifølge de danske udstillere 

havde de to første dage ikke 

helt levet op til forventningerne. 

Messen imponerede, fordi der 

var mange spændende nyheder. 

Også på intermat er fokus på at 

spare brændstof og sikre et godt 

miljø. Det handler både om at reducere 

partikelforurening og sikre 

godt arbejdsmiljø og sikkerhed. 

store producenter 

De store mærker var til stede på 

messen med enorme stande på 

flere tusind kvadratmeter, hvor 

man hurtigt kunne blive væk fra 

hinanden. Fra vores naboland demonstrerede 

Volvo blandt andet, 

hvordan vibrationerne i førerhuset 

er mindsket væsentlig gennem 

nye affjedringssystemer samt hvor 

meget deres nye materiel sparer i 

brændstof. Volvo fik en af de store 

Awards for innovation med deres 

nye A40F læsser. 

De endnu ikke særligt kendte, 

østasiatiske udbydere af entreprenørmaskiner 

har vokset sig store og 

fyldte meget på intermat med entreprenørmaskiner, 

tilbehør og materiel 

til både bygge- og anlægsopgaver. 

Der var færre danske udstillere 

end normalt. Kun fem, nemlig: 

nissens A/s, KVM international A/s, 

M-tec A/s (trackunit ), Al-Vac A/s 

og Pedershaab. 

intermat i tal 

375.000 kvm udstillingsareal indendørs 

og 30.000 kvm ude, 1.350 

udstillere fra i alt 44 lande og et 

besøgstal på godt 200.000, heraf 

omkring 70.000 forventes at komme 

fra 162 lande uden for Frankrig. 

intermat afholdes næste gang til 

april 2015. næste store entreprenørmesse 

er Bauma i München til 

. Aftalerne med statoil og Q8 har været ekstra 

meget i vælten de seneste måneder - uden tvivl 

grundet de stærkt stigende priser på brændstof, 

hvor literprisen på benzin ligner 14 kr og omkring 

12 kr for diesel. Men vær også opmærksom på, 

at der i aftalerne er indbygget en 30% rabat på 

bilvask og 20% på det, olieselskaberne kalder 

"kør videre-produkter" såsom sprinklervæske 

etc. husk også at Q8 giver en kop kaffe, mens 

bilen bliver vasket. Kort, der er knyttet til aftalen 

gælder også på henholdsvis 1-2-3 tanke for 

statoilkortet og på F-24 for Q8 vedkommende. 

Hjemmetank og fyringsolie 

rabatterne på diesel til hjemmetank og på fyringsolie 

er også hævet, så også her kan det svare 

sig at bruge en af aftalerne gennem Dansk Byggeri. 

Finn nielsen og jan Dahl fra den danske del af Wirtgen-gruppen viste 

nyheder for danske gæster. Her er asfaltudlægger, der samtidig klarer påsprøjtning 

af klæbestoffet to arbejdgange nu i en maskine 

Rabataftalerne om brændstof 

april næste år. 2 

www.intermat.fr 

Listepriser 

Både statoil og Q8 har på deres respektive 

hjemmesider prislister, der dagligt opdateres, 

og man kan derfor altid se, hvad den gældende 

listepris er aktuelt på dagen. Men listepriserne 

fremgår også af de månedsudskrifter, 

man modtager som fakturagrundlag. 

Find en tank 

Både statoil og Q8 har på 

hjemmesiden oversigt over 

hvor alle tankstationerne ligger, 

og der findes også apps 

til iPhone og smartphones på 

begge sider, så man via GPsmodulet 

i telefonen kan finde 

nærmeste tankstation. 2 

www.bygfs.dk 

Steens_striber_nov_2010.indd 8 08/11/10 15:11:19

BRUGER- ELLER UDVIKLINGSEJENDOM TIL SALG 

Statsaut. ejendomsmæglere, MDE, valuarer og chartered surveyors 

København: 7022 9601 Aarhus: 7022 9602 www.cbre.dk 

Kløvermarksvej 70, 2300 København 

■ 11.615 m² kontor/industri/lager. 

■ 55.824 m² befæstet grund som oplagsplads/parkering. 

■ Beliggende nær Københavns centrum, lufthavn og 

motorvejsnet. 

■ Mange anvendelsesmuligheder inkl. brovægt. 

■ Stort potentiale ved udlejning/udvikling. 

■ Bebyggelsesprocent op til 110 % jf. nuværende lokalplan. 

■ Kontantpris kr. 42.500.000. Sag 10831 (KMR) 

KraK og DansK Byggeri har lavet 

en ny samarBejDsaftale til Din forDel 

som medlem af Dansk Byggeri får du nu tilbuddet om gratis annonceprodukter på Krak.dk. 

Krak.dk er en af mest benyttede sites i Danmark 

med ca. 1,8 mio. brugere, som søger ca. 500.000 

gange om måneden efter håndværkere. 

Dansk Byggeri anbefaler dig at annoncere på Krak. 

Og opfordrer dig til at bruge dine gratis søgeord, 

profiltekst med mere. 

Vi kommer ud og rådgiver dig i, hvordan netop din 

virksomhed får mest ud af aftalen. Du kan også 

besøge www.adm.krak.dk og selv indtaste din 

profiltekst og de søgeord, dit firma skal findes under. 

Eniro Danmark A/S · Sydmarken 44A · 2860 Søborg · Tlf. 88 38 38 00 · Fax 88 38 38 10 

annoncepakken består af 

• 6 

• Profiltekst 

•1 •PDF-visning • •“Mere Produktion 

fremhævede søgeord 

Premium søgeord 

(uden billede, tekst og link) 

information”-knap 

af online 

tekst og billeder

Firmaaftale Plus 

En Firmaaftale Plus giver dig følgende fordele: 

• København 4499 6500 

• Køge 7447 1110 

• Kalundborg 5950 5058 

• Aarhus 7022 0801 

Opgrader jeres firmaaftale 

med Hertz Materiel til en 

Firmaaftale Plus. 

• Din selvrisiko ved skade reduceres med 90 % i forhold til vores listepris 

f.eks. fra kr. 25.000 til kr. 2.500 

• Betalingsbetingelse 30 dage netto 

• Gratis vagtopkald uden for normal åbningstid 

• Vejrlig kan meddeles helt indtil kl. 11.00, og du debiteres kun halv dagsleje 

Prisen for Firmaaftale Plus er kr. 30,- per dag/lift. Den gælder for alle enheder, så længe du 

har en firmaaftale med os. Du kan tilmelde dig denne aftale en gang for alle enten ved din 

næste bestilling eller ved at klikke her. 

Ring til den afdeling der er nærmest dig og oplev den service der følger med… 

• Aalborg 9817 2244 

• Fredericia 7027 7005 

• Herning 9712 4422 

• Malmø +46 406941880

Læs Byggeriet som PDF - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?