Forår 2010 - Vester Skerninge Friskole

Marokko. 1000 meter i rask trav
til gate 42. Troels` ”træben” er
træt, vi boarder en halv time
forsinket, hov der går kludder i
sæderne, forvirring, flyet er fyldt
op, take off. Vi er trætte, mange
sover, også selvom der kommer
morgenmad. Hen
over Paris, intet
at se, toldfrie
varer,
lottokuponer, te
og kaffe,
turbulens hen
over Spanien og
Portugal, fasten
your seatbelts,
turbulens over
Atlasbjergene,
hører det aldrig
op? Stærk
modvind, en time
forsinket, er vi
der ikke snart.
Ned gennem
skyerne og
pludselig - marker, drivhuse,
Agadir, vi er landet. Varmt og
fugtigt, det har regnet.
Paskontrol, udfylde papirer,
vagter med maskinpistoler, Laust
glemmer guitaren i flyet,
baggagen, pas på, nogen vil
hjælpe med at bære baggagen,
Julie siger ja tak, og så er hun på
vej ud af lufthavnen med en vildt
fremmed mand. Abdels svoger
Cheguas står klar med pick
uppen, kufferter lastes. Alle
hopper ind i de 6 lejede biler, og
så er det af sted, men først lige
benzin på, hov hvor er Ivan?
Nogen siger han kørte til venstre,
da vi andre kørte til højre. Det
viser sig, at han er på vej til
Marrakesh. Men han vender
heldigvis om og finder os igen. Vi
kører mod
Lahamadat på
motorvejen, hvor
vi passerer
adskillige
fårehyrder med
flok ved
vejkanten, nogen
sågar i
midterrabatten.
Folk, indhyllet i
tørklæder og
gemt væk i
jallabas, står ved
vejen og glor.
Hvor længe mon
de står der?
Ufærdige
betonhuse med
stål stænger, der stikker op,
lerklinede huse i støvede brunlige
farver. Æsler og hestevogne i de
små byer, mylder af mennesker og
trafik. Lahamadat, - cykler med
stakke af ukrudt, folk sidder ved
vejen eller foran husene og kikker
på os. Sadia, med åbne arme, fade
med frugt, nødder og dadler.
Citrontræer med modne citroner
og duftende blomster, hibiscus
blomster lyser rødt, skoene af,
velkommen. Pigerne får Sadias
fine første sal, og hov toilettet
36