Læs hele artiklen her

Publicerede studier med anvendelse af MusiCure
Det har været et privilegium for mig at få mulighed for at følge (og udarbejde musikprogrammer til) en lang række
studier hvor det primære mål er, at undersøge effekten af supplerende behandling med min musik.
Mange af disse studier er nu beskrevet i videnskabelige artikler, publiceret i internationale tidsskrifter, og nogle af
de mest signifikante forskningsresultater med MusiCure, beskriver hvordan musikken helt bogstaveligt, og målt
gennem fysiologiske målinger med blodprøver, kunne nedsætte kroppens produktion af stresshormoner (cortisol) 1 .
Samtidig kunne det påvises, at produktionen af gavnlige hormoner som oxytocin blev forøget ved lytning til
musikken 2 , ligesom det også blev dokumenteret at musiklytning gjorde behovet for smertestillende medicin
(morfin) signifikant mindre 3 . Hertil kommer, at langt størstedelen af de patienter, som oplevede musikken generelt
var mindre stressede, følte større grad af afspændthed, ro og mindre angst.
Musik til Alzheimers og demenspatienter - og på hospice
Musikterapi og anvendelse af ’musikmedicin’ har længe haft en fremtrædende plads i forbindelse med behandling
af patienter med Alzheimers og demens, samt indenfor den omfattende palliative pleje som finder sted på nordiske
hospitaler og hospice.
I Norge har overlæge og neurologisk musikterapeut Audun Myskja gjort et imponerende pionerarbejde med
anvendelse af musik i ældreplejen og for døende patienter på hospice. Hans metoder og innovative anvendelse af
musik, lyd og rytmer overfor bl.a. demente, Parkinsons og Alzheimer patienter er i dag et forbillede for mange.
"Musikterapi har vist positive effekt ved depression, skizofreni og demens på en måde hvor patienter viser
forbedring i evnen og viljen til at kommunikere og socialisere. Det menes, at dette kan skyldes aktivering af
specifikke områder i hjernen. Det er bl.a. påvist at man ved at synge kendte sange, ser en forbedring i
korttidshukommelsen, social tilpasning og motivation hos patienter med demens” udtaler Audun Myskja.
Herhjemme er musikterapi til demente også en meget succesfuld måde at kommunikere og forøge livskvaliteten
for den demensramte. I bogen “Musik i ældreplejen” skriver Synnøve Friis udførligt om musikstimulering, og på
spørgsmålet om ”hvorfor musikstimulering”? skriver hun:
 ”At leve er ikke at hen–leve, men at op–leve. Musik
kan være andet end underholdning. Musik påvirker mennesket til bevægelse både på det indre og ydre
plan.
 Musik kan modvirke ensomhed og inaktivitet, skabe tillid, tryghed og selvrespekt, udvikle intellektuelle
funktioner, viljesfunktioner og følelsesområder og således medvirke til et højere funktionsniveau, såvel fysisk som
mentalt”.
En demenspatients sygdomsforløb kan udvikle sig i flere retninger, men normalt vil man umiddelbart opleve at
mennesker med demens har problemer med hukommelse, kontakt og kommunikation med andre mennesker. Med
musik kan man ’omgå’ sproget og opnå en direkte emotionel kommunikation, som både aktiverer den dementes
hjerne på flere niveauer, på en måde som styrker både opmærksomhed og koncentrationsevne, samt øger
livskvaliteten.
Indenfor den palliative pleje i Danmark har flere hospice udarbejdet helt fastlagte procedurer for anvendelsen af
musik, og resultaterne med denne daglige applikation af musikken har givet meget positive resultater.
MusiCure i ældreplejen
MusiCure er en særlig form for musikalske ’lydbilleder’ eller beroligende ’oplevelsesrejser i lyd og musik’ som er
skabt helt specifikt til en række forskellige behandlingsformål, samt generelt til afspænding og mental stimulation.
En af de helt fundamentale grundpiller i MusiCure musikken er ideen om musikkens relation til den første
”musik” vi hører i fosterstadiet, nemlig vores mors hjerteslag. En ’urlyd’ der ligger som en konstant rolig
grundrytme igennem hele skabelsen af os som mennesker. Det ”genre-løse” element er også uhyre vigtigt, fordi
musik til behandling og afstresning ikke skal virke distraherende eller specielt opmærksomhedskrævende i forhold
til situationen – forstået således, at man som lytter ikke skal associere musikken med nogen bestemt genre eller
stil, men blot opleve den som en række eventyrlige lydbilleder, der på det intuitive og ubevidste plan virker
beroligende, afslappende og stimulerende på fantasien.
Umiddelbart efter udgivelsen af det første MusiCure album (med titlen ’The Journey’) modtog jeg denne
tilbagemelding fra en ansat ved et ældrecenter i New England, USA:
”Lige en kort hilsen for at fortælle jer, at cd’en MusiCure The Journey udretter mirakler. Jeg arbejder på en
dagcenter med voksne med Alzheimers sygdom, Downs syndrom, mentale forstyrrelser, apopleksipatienter og
andre funktionsnedsættelser. Jeg tog cd’en med på arbejde og spillede den for disse mennesker, og vi var alle
målløse over deres reaktion. Vi havde spillet klassisk musik og andre genrer for dem førhen, men de virkede totalt
upåvirkede af det, idet de fortsatte med at være larmende, forstyrrende og stridslystne over for hinanden (sådan
som nogle af dem dagligt har det for vane at være). Lige fra starten af denne cd sad de alle ned, var helt stille og
opmærksomme, og ikke én af dem gav en lyd i 70 minutter. Dette var utroligt, for det var normalt svært nok at få
dem til at være stille og forholde sig i ro i 10 minutter. Jeg behøver vist ikke at fortælle, at de virkelig nød det, og