You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Når musik er ’medicin’<br />
Af Niels Eje, musiker og komponist<br />
Siden oldtiden har mennesket kendt til musikkens livsbekræftende virkning og <strong>hele</strong>nde egenskaber. I primitive<br />
stammesamfund var medicinmanden også altid musiker, og i antikkens Grækenland var musik (sammen med<br />
digtning og dans) almindeligt anerkendt som helsebringende aktiviteter. Efterfølgende har traditionen med at<br />
bruge musik ’terapeutisk’ levet i årtusinder, som intuitiv viden. Men i dag er det grundigt dokumenteret, at musik<br />
kan have en positiv og motiverende effekt i forbindelse med mange former for moderne terapi og behandling.<br />
Musik i behandling – men hvilken musik?<br />
Indenfor de seneste årtier har naturvidenskabelige og andre tidsskrifter publiceret mange artikler, som omhandler<br />
forskning med musik i forskellige behandlingssituationer. En bred vifte af forskere indenfor både den medicinske<br />
verden, psykiatrien og certificerede musikterapeuter, har gennemført spændende forskning i de gavnlige<br />
virkninger musik kan have på os mennesker.<br />
En lang række positive resultater er opnået og det er nu dokumenteret, at musik kan dæmpe både angst, smerter og<br />
stress hos kritisk syge mennesker, og patienter som gennemgår belastende og stressende behandlinger.<br />
Undersøgelserne viser imidlertid også, at valget af musik er en vigtig faktor. Begrebet ’musik’ er uhyre<br />
mangfoldigt, varieret og opdelt i så mange forskellige genrer og stilarter, at man ikke uden videre kan sige at<br />
’musik er godt til behandling’ - som man somme tider ser i avisernes overskrifter.<br />
Musik er et stærkt emotionelt sprog, og derfor er det utroligt vigtigt at definere hvilken type musik, der er velegnet<br />
og hvilken musik som, i værste fald, kan have den modsatte effekt end den tilsigtede. Læger nøjes heller ikke med<br />
blot at sige ’piller er gode til behandling’ uden at være meget omhyggelige og præcise med hvad der udskrives, og<br />
da menneskers musiksmag og lyttevaner oftest er bestemt af kulturel baggrund, miljø, og især følelser, har mange<br />
således også fordomme og negative emotionelle reaktioner overfor musik de ikke kan lide, eller ikke kender - og<br />
derfor tror de ikke kan lide.<br />
I musikterapien indgår både indspillet musik og musik, som bliver skabt i situationen, ofte med deltagelse af både<br />
musikterapeuten og patienten, eller klienten der modtager den terapeutiske behandling. I begge tilfælde optræder<br />
musikterapeuten som vejleder og guide, som aktivt fører lytteren gennem de verdener, som stemningen i musikken<br />
udstråler og beskriver. Den indspillede musik som anvendes indenfor musikterapien ofte nøje udvalgte klassiske<br />
værker, som har stærke billedlige og beroligende egenskaber.<br />
Generelt er der i de fleste beskrevne undersøgelser og forskningsprojekter med ’musik som medicin’ hovedsagelig<br />
blevet benyttet eksisterende musik som oprindeligt er skabt til koncertsalen, men som i forbindelse med terapi<br />
viser sine positive egenskaber, som et virkningsfuldt terapeutisk ’redskab’.<br />
Musica Humana og MusiCure – et tværfagligt projekt<br />
Som komponist og musiker har min personlige indgangsvinkel været, at skrive og producere ny original musik<br />
som bevidst tilstræber at virke stressdæmpende, billedskabende og positivt mentalt stimulerende.<br />
Det begyndte i 1998 hvor et nyt initiativ så dagens lys – et initiativ som på tværfaglig basis havde til formål både<br />
at skabe og samtidigt videnskabeligt dokumentere et helt nyt musikprogram, som fra grunden var komponeret og<br />
designet specielt til behandlingsformål.<br />
Projektet fik støtte fra Egmont Fonden og fik navnet ’Musica Humana’. Medinitiativtager var Professor, overlæge<br />
Lars Heslet fra Rigshospitalets intensivafdeling 4131, hvor også det indledende pilotprojekt fandt sted – en<br />
afdeling på Rigshospitalet, hvor nogle af de mest belastede patienter er indlagt.<br />
Idégrundlaget byggede på tanker og erfaringer om hvilke elementer i musik, som pegede i retning af at have den<br />
optimale effekt i relation til at berolige, afstresse og motivere alvorligt syge patienter.<br />
Med dette afsæt begyndte jeg at udvikle det nye musikprogram, som senere fik den overordnede betegnelse<br />
’MusiCure’. Samtidig igangsatte en gruppe af læger, sygeplejersker og musikterapeuter en række studier og<br />
forskningsprojekter med musikken. Studier som primært fandt sted på Universitetssygehuse i Danmark, Norge,<br />
Sverige og i USA.<br />
Med Musica Humana projektets start blev grundlaget lagt for skabelsen af selve MusiCure musikken. Et grundlag<br />
som bygger på evidens og direkte erfaringsopsamling fra patienter og sygehuspersonale – feedback som fik<br />
afgørende indflydelse på udformning, redigering og finpudsning af det musikalske materiale.<br />
Mit personlige udgangspunkt for at komponere, indspille og producere musikken bunder i mange års erfaringer<br />
som professionel musiker, bl.a. i det danske Radiosymfoniorkester, og i særdeleshed mit arbejde i ensemblet ’Trio<br />
Rococo’ (obo, cello og harpe) hvor vi arbejdede med musik, som krydser musikalske genregrænser.
Publicerede studier med anvendelse af MusiCure<br />
Det har været et privilegium for mig at få mulighed for at følge (og udarbejde musikprogrammer til) en lang række<br />
studier hvor det primære mål er, at undersøge effekten af supplerende behandling med min musik.<br />
Mange af disse studier er nu beskrevet i videnskabelige artikler, publiceret i internationale tidsskrifter, og nogle af<br />
de mest signifikante forskningsresultater med MusiCure, beskriver hvordan musikken helt bogstaveligt, og målt<br />
gennem fysiologiske målinger med blodprøver, kunne nedsætte kroppens produktion af stresshormoner (cortisol) 1 .<br />
Samtidig kunne det påvises, at produktionen af gavnlige hormoner som oxytocin blev forøget ved lytning til<br />
musikken 2 , ligesom det også blev dokumenteret at musiklytning gjorde behovet for smertestillende medicin<br />
(morfin) signifikant mindre 3 . Hertil kommer, at langt størstedelen af de patienter, som oplevede musikken generelt<br />
var mindre stressede, følte større grad af afspændthed, ro og mindre angst.<br />
Musik til Alzheimers og demenspatienter - og på hospice<br />
Musikterapi og anvendelse af ’musikmedicin’ har længe haft en fremtrædende plads i forbindelse med behandling<br />
af patienter med Alzheimers og demens, samt indenfor den omfattende palliative pleje som finder sted på nordiske<br />
hospitaler og hospice.<br />
I Norge har overlæge og neurologisk musikterapeut Audun Myskja gjort et imponerende pionerarbejde med<br />
anvendelse af musik i ældreplejen og for døende patienter på hospice. Hans metoder og innovative anvendelse af<br />
musik, lyd og rytmer overfor bl.a. demente, Parkinsons og Alzheimer patienter er i dag et forbillede for mange.<br />
"Musikterapi har vist positive effekt ved depression, skizofreni og demens på en måde hvor patienter viser<br />
forbedring i evnen og viljen til at kommunikere og socialisere. Det menes, at dette kan skyldes aktivering af<br />
specifikke områder i hjernen. Det er bl.a. påvist at man ved at synge kendte sange, ser en forbedring i<br />
korttidshukommelsen, social tilpasning og motivation hos patienter med demens” udtaler Audun Myskja.<br />
Herhjemme er musikterapi til demente også en meget succesfuld måde at kommunikere og forøge livskvaliteten<br />
for den demensramte. I bogen “Musik i ældreplejen” skriver Synnøve Friis udførligt om musikstimulering, og på<br />
spørgsmålet om ”hvorfor musikstimulering”? skriver hun: ”At leve er ikke at hen–leve, men at op–leve. Musik<br />
kan være andet end underholdning. Musik påvirker mennesket til bevægelse både på det indre og ydre<br />
plan. Musik kan modvirke ensomhed og inaktivitet, skabe tillid, tryghed og selvrespekt, udvikle intellektuelle<br />
funktioner, viljesfunktioner og følelsesområder og således medvirke til et højere funktionsniveau, såvel fysisk som<br />
mentalt”. <br />
En demenspatients sygdomsforløb kan udvikle sig i flere retninger, men normalt vil man umiddelbart opleve at<br />
mennesker med demens har problemer med hukommelse, kontakt og kommunikation med andre mennesker. Med<br />
musik kan man ’omgå’ sproget og opnå en direkte emotionel kommunikation, som både aktiverer den dementes<br />
hjerne på flere niveauer, på en måde som styrker både opmærksomhed og koncentrationsevne, samt øger<br />
livskvaliteten.<br />
Indenfor den palliative pleje i Danmark har flere hospice udarbejdet helt fastlagte procedurer for anvendelsen af<br />
musik, og resultaterne med denne daglige applikation af musikken har givet meget positive resultater.<br />
MusiCure i ældreplejen<br />
MusiCure er en særlig form for musikalske ’lydbilleder’ eller beroligende ’oplevelsesrejser i lyd og musik’ som er<br />
skabt helt specifikt til en række forskellige behandlingsformål, samt generelt til afspænding og mental stimulation.<br />
En af de helt fundamentale grundpiller i MusiCure musikken er ideen om musikkens relation til den første<br />
”musik” vi hører i fosterstadiet, nemlig vores mors hjerteslag. En ’urlyd’ der ligger som en konstant rolig<br />
grundrytme igennem <strong>hele</strong> skabelsen af os som mennesker. Det ”genre-løse” element er også uhyre vigtigt, fordi<br />
musik til behandling og afstresning ikke skal virke distra<strong>her</strong>ende eller specielt opmærksomhedskrævende i forhold<br />
til situationen – forstået således, at man som lytter ikke skal associere musikken med nogen bestemt genre eller<br />
stil, men blot opleve den som en række eventyrlige lydbilleder, der på det intuitive og ubevidste plan virker<br />
beroligende, afslappende og stimulerende på fantasien.<br />
Umiddelbart efter udgivelsen af det første MusiCure album (med titlen ’The Journey’) modtog jeg denne<br />
tilbagemelding fra en ansat ved et ældrecenter i New England, USA:<br />
”Lige en kort hilsen for at fortælle jer, at cd’en MusiCure The Journey udretter mirakler. Jeg arbejder på en<br />
dagcenter med voksne med Alzheimers sygdom, Downs syndrom, mentale forstyrrelser, apopleksipatienter og<br />
andre funktionsnedsættelser. Jeg tog cd’en med på arbejde og spillede den for disse mennesker, og vi var alle<br />
målløse over deres reaktion. Vi havde spillet klassisk musik og andre genrer for dem førhen, men de virkede totalt<br />
upåvirkede af det, idet de fortsatte med at være larmende, forstyrrende og stridslystne over for hinanden (sådan<br />
som nogle af dem dagligt har det for vane at være). Lige fra starten af denne cd sad de alle ned, var helt stille og<br />
opmærksomme, og ikke én af dem gav en lyd i 70 minutter. Dette var utroligt, for det var normalt svært nok at få<br />
dem til at være stille og forholde sig i ro i 10 minutter. Jeg behøver vist ikke at fortælle, at de virkelig nød det, og
esten af dagen var den mest fredelige dag, jeg har haft der.”<br />
En sådan tilbagemelding er naturligvis en belønning i sig selv, men den siger også noget om musikkens evne til at<br />
skabe positiv afveksling, fred, harmoni og oplevelser.<br />
Musik kan altså være god ’medicin’ - og den har ingen bivirkninger!<br />
Mere information findes på: www.musicahumana.org (forskning) og www.musicure.com (MusiCure musikken)<br />
Referencer:<br />
1. Nilsson U, The effect of music intervention in stress response to cardiac surgery in a randomized clinical trial - ’Heart & Lung – The journal of<br />
Acute and Critical Care’ Oct.2008<br />
2. Nilsson U. Soothing music can increase oxytocin levels during bed rest after open-heart surgery; a randomized control trial. Journal of Clinical<br />
Nursing 2009<br />
3. Nilsson S, Kokinsky E, Nilsson U, Sidenvall B Enskär K. School-aged children’s experiences of postoperative music medicine on pain, distress<br />
and anxiety. Pediatric Anesthesia 2009<br />
Kort om Niels Eje:<br />
Niels Eje er musiker (obo) og komponist, uddannet på musikkonservatoriet. Fra 1979 til 1990 ansat som<br />
solooboist i DR Symfoniorkestret. Sideløbende har han skrevet musik til film og teater og optrådt som solist, samt<br />
arbejdet med flere kammermusik ensembler, <strong>her</strong>under Trio Rococo, som i 90erne udgav flere opsigtsvækkende<br />
'crossover' CD udgivelser, bl.a. sammen med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen. <br />
Gennem de sidste 15 år har Niels Eje, både som komponist, musiker og producer, arbejdet med CD serien<br />
MusiCure, som præsenterer musikken fra forskningsprojekter med specialkomponeret musik til afspænding og<br />
afstresning. MusiCure musikken udspringer af det tværfaglige projekt ’Musica Humana’, som Niels Eje tog<br />
initiativ til sammen med professor, overlæge Lars Heslet i 1998.<br />
Niels Eje har endvidere modtaget mange priser for sit arbejde, bl.a. Jante Kultur prisen 2001 og 1. Pris ved<br />
’Society for Arts in Healthcare – Healing Arts competition’ i USA, for skabelsen af MusiCure.