29.07.2013 Views

Læs hele artiklen her

Læs hele artiklen her

Læs hele artiklen her

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Når musik er ’medicin’<br />

Af Niels Eje, musiker og komponist<br />

Siden oldtiden har mennesket kendt til musikkens livsbekræftende virkning og <strong>hele</strong>nde egenskaber. I primitive<br />

stammesamfund var medicinmanden også altid musiker, og i antikkens Grækenland var musik (sammen med<br />

digtning og dans) almindeligt anerkendt som helsebringende aktiviteter. Efterfølgende har traditionen med at<br />

bruge musik ’terapeutisk’ levet i årtusinder, som intuitiv viden. Men i dag er det grundigt dokumenteret, at musik<br />

kan have en positiv og motiverende effekt i forbindelse med mange former for moderne terapi og behandling.<br />

Musik i behandling – men hvilken musik?<br />

Indenfor de seneste årtier har naturvidenskabelige og andre tidsskrifter publiceret mange artikler, som omhandler<br />

forskning med musik i forskellige behandlingssituationer. En bred vifte af forskere indenfor både den medicinske<br />

verden, psykiatrien og certificerede musikterapeuter, har gennemført spændende forskning i de gavnlige<br />

virkninger musik kan have på os mennesker.<br />

En lang række positive resultater er opnået og det er nu dokumenteret, at musik kan dæmpe både angst, smerter og<br />

stress hos kritisk syge mennesker, og patienter som gennemgår belastende og stressende behandlinger.<br />

Undersøgelserne viser imidlertid også, at valget af musik er en vigtig faktor. Begrebet ’musik’ er uhyre<br />

mangfoldigt, varieret og opdelt i så mange forskellige genrer og stilarter, at man ikke uden videre kan sige at<br />

’musik er godt til behandling’ - som man somme tider ser i avisernes overskrifter.<br />

Musik er et stærkt emotionelt sprog, og derfor er det utroligt vigtigt at definere hvilken type musik, der er velegnet<br />

og hvilken musik som, i værste fald, kan have den modsatte effekt end den tilsigtede. Læger nøjes heller ikke med<br />

blot at sige ’piller er gode til behandling’ uden at være meget omhyggelige og præcise med hvad der udskrives, og<br />

da menneskers musiksmag og lyttevaner oftest er bestemt af kulturel baggrund, miljø, og især følelser, har mange<br />

således også fordomme og negative emotionelle reaktioner overfor musik de ikke kan lide, eller ikke kender - og<br />

derfor tror de ikke kan lide.<br />

I musikterapien indgår både indspillet musik og musik, som bliver skabt i situationen, ofte med deltagelse af både<br />

musikterapeuten og patienten, eller klienten der modtager den terapeutiske behandling. I begge tilfælde optræder<br />

musikterapeuten som vejleder og guide, som aktivt fører lytteren gennem de verdener, som stemningen i musikken<br />

udstråler og beskriver. Den indspillede musik som anvendes indenfor musikterapien ofte nøje udvalgte klassiske<br />

værker, som har stærke billedlige og beroligende egenskaber.<br />

Generelt er der i de fleste beskrevne undersøgelser og forskningsprojekter med ’musik som medicin’ hovedsagelig<br />

blevet benyttet eksisterende musik som oprindeligt er skabt til koncertsalen, men som i forbindelse med terapi<br />

viser sine positive egenskaber, som et virkningsfuldt terapeutisk ’redskab’.<br />

Musica Humana og MusiCure – et tværfagligt projekt<br />

Som komponist og musiker har min personlige indgangsvinkel været, at skrive og producere ny original musik<br />

som bevidst tilstræber at virke stressdæmpende, billedskabende og positivt mentalt stimulerende.<br />

Det begyndte i 1998 hvor et nyt initiativ så dagens lys – et initiativ som på tværfaglig basis havde til formål både<br />

at skabe og samtidigt videnskabeligt dokumentere et helt nyt musikprogram, som fra grunden var komponeret og<br />

designet specielt til behandlingsformål.<br />

Projektet fik støtte fra Egmont Fonden og fik navnet ’Musica Humana’. Medinitiativtager var Professor, overlæge<br />

Lars Heslet fra Rigshospitalets intensivafdeling 4131, hvor også det indledende pilotprojekt fandt sted – en<br />

afdeling på Rigshospitalet, hvor nogle af de mest belastede patienter er indlagt.<br />

Idégrundlaget byggede på tanker og erfaringer om hvilke elementer i musik, som pegede i retning af at have den<br />

optimale effekt i relation til at berolige, afstresse og motivere alvorligt syge patienter.<br />

Med dette afsæt begyndte jeg at udvikle det nye musikprogram, som senere fik den overordnede betegnelse<br />

’MusiCure’. Samtidig igangsatte en gruppe af læger, sygeplejersker og musikterapeuter en række studier og<br />

forskningsprojekter med musikken. Studier som primært fandt sted på Universitetssygehuse i Danmark, Norge,<br />

Sverige og i USA.<br />

Med Musica Humana projektets start blev grundlaget lagt for skabelsen af selve MusiCure musikken. Et grundlag<br />

som bygger på evidens og direkte erfaringsopsamling fra patienter og sygehuspersonale – feedback som fik<br />

afgørende indflydelse på udformning, redigering og finpudsning af det musikalske materiale.<br />

Mit personlige udgangspunkt for at komponere, indspille og producere musikken bunder i mange års erfaringer<br />

som professionel musiker, bl.a. i det danske Radiosymfoniorkester, og i særdeleshed mit arbejde i ensemblet ’Trio<br />

Rococo’ (obo, cello og harpe) hvor vi arbejdede med musik, som krydser musikalske genregrænser.


Publicerede studier med anvendelse af MusiCure<br />

Det har været et privilegium for mig at få mulighed for at følge (og udarbejde musikprogrammer til) en lang række<br />

studier hvor det primære mål er, at undersøge effekten af supplerende behandling med min musik.<br />

Mange af disse studier er nu beskrevet i videnskabelige artikler, publiceret i internationale tidsskrifter, og nogle af<br />

de mest signifikante forskningsresultater med MusiCure, beskriver hvordan musikken helt bogstaveligt, og målt<br />

gennem fysiologiske målinger med blodprøver, kunne nedsætte kroppens produktion af stresshormoner (cortisol) 1 .<br />

Samtidig kunne det påvises, at produktionen af gavnlige hormoner som oxytocin blev forøget ved lytning til<br />

musikken 2 , ligesom det også blev dokumenteret at musiklytning gjorde behovet for smertestillende medicin<br />

(morfin) signifikant mindre 3 . Hertil kommer, at langt størstedelen af de patienter, som oplevede musikken generelt<br />

var mindre stressede, følte større grad af afspændthed, ro og mindre angst.<br />

Musik til Alzheimers og demenspatienter - og på hospice<br />

Musikterapi og anvendelse af ’musikmedicin’ har længe haft en fremtrædende plads i forbindelse med behandling<br />

af patienter med Alzheimers og demens, samt indenfor den omfattende palliative pleje som finder sted på nordiske<br />

hospitaler og hospice.<br />

I Norge har overlæge og neurologisk musikterapeut Audun Myskja gjort et imponerende pionerarbejde med<br />

anvendelse af musik i ældreplejen og for døende patienter på hospice. Hans metoder og innovative anvendelse af<br />

musik, lyd og rytmer overfor bl.a. demente, Parkinsons og Alzheimer patienter er i dag et forbillede for mange.<br />

"Musikterapi har vist positive effekt ved depression, skizofreni og demens på en måde hvor patienter viser<br />

forbedring i evnen og viljen til at kommunikere og socialisere. Det menes, at dette kan skyldes aktivering af<br />

specifikke områder i hjernen. Det er bl.a. påvist at man ved at synge kendte sange, ser en forbedring i<br />

korttidshukommelsen, social tilpasning og motivation hos patienter med demens” udtaler Audun Myskja.<br />

Herhjemme er musikterapi til demente også en meget succesfuld måde at kommunikere og forøge livskvaliteten<br />

for den demensramte. I bogen “Musik i ældreplejen” skriver Synnøve Friis udførligt om musikstimulering, og på<br />

spørgsmålet om ”hvorfor musikstimulering”? skriver hun:
 ”At leve er ikke at hen–leve, men at op–leve. Musik<br />

kan være andet end underholdning. Musik påvirker mennesket til bevægelse både på det indre og ydre<br />

plan.
 Musik kan modvirke ensomhed og inaktivitet, skabe tillid, tryghed og selvrespekt, udvikle intellektuelle<br />

funktioner, viljesfunktioner og følelsesområder og således medvirke til et højere funktionsniveau, såvel fysisk som<br />

mentalt”.
<br />

En demenspatients sygdomsforløb kan udvikle sig i flere retninger, men normalt vil man umiddelbart opleve at<br />

mennesker med demens har problemer med hukommelse, kontakt og kommunikation med andre mennesker. Med<br />

musik kan man ’omgå’ sproget og opnå en direkte emotionel kommunikation, som både aktiverer den dementes<br />

hjerne på flere niveauer, på en måde som styrker både opmærksomhed og koncentrationsevne, samt øger<br />

livskvaliteten.<br />

Indenfor den palliative pleje i Danmark har flere hospice udarbejdet helt fastlagte procedurer for anvendelsen af<br />

musik, og resultaterne med denne daglige applikation af musikken har givet meget positive resultater.<br />

MusiCure i ældreplejen<br />

MusiCure er en særlig form for musikalske ’lydbilleder’ eller beroligende ’oplevelsesrejser i lyd og musik’ som er<br />

skabt helt specifikt til en række forskellige behandlingsformål, samt generelt til afspænding og mental stimulation.<br />

En af de helt fundamentale grundpiller i MusiCure musikken er ideen om musikkens relation til den første<br />

”musik” vi hører i fosterstadiet, nemlig vores mors hjerteslag. En ’urlyd’ der ligger som en konstant rolig<br />

grundrytme igennem <strong>hele</strong> skabelsen af os som mennesker. Det ”genre-løse” element er også uhyre vigtigt, fordi<br />

musik til behandling og afstresning ikke skal virke distra<strong>her</strong>ende eller specielt opmærksomhedskrævende i forhold<br />

til situationen – forstået således, at man som lytter ikke skal associere musikken med nogen bestemt genre eller<br />

stil, men blot opleve den som en række eventyrlige lydbilleder, der på det intuitive og ubevidste plan virker<br />

beroligende, afslappende og stimulerende på fantasien.<br />

Umiddelbart efter udgivelsen af det første MusiCure album (med titlen ’The Journey’) modtog jeg denne<br />

tilbagemelding fra en ansat ved et ældrecenter i New England, USA:<br />

”Lige en kort hilsen for at fortælle jer, at cd’en MusiCure The Journey udretter mirakler. Jeg arbejder på en<br />

dagcenter med voksne med Alzheimers sygdom, Downs syndrom, mentale forstyrrelser, apopleksipatienter og<br />

andre funktionsnedsættelser. Jeg tog cd’en med på arbejde og spillede den for disse mennesker, og vi var alle<br />

målløse over deres reaktion. Vi havde spillet klassisk musik og andre genrer for dem førhen, men de virkede totalt<br />

upåvirkede af det, idet de fortsatte med at være larmende, forstyrrende og stridslystne over for hinanden (sådan<br />

som nogle af dem dagligt har det for vane at være). Lige fra starten af denne cd sad de alle ned, var helt stille og<br />

opmærksomme, og ikke én af dem gav en lyd i 70 minutter. Dette var utroligt, for det var normalt svært nok at få<br />

dem til at være stille og forholde sig i ro i 10 minutter. Jeg behøver vist ikke at fortælle, at de virkelig nød det, og


esten af dagen var den mest fredelige dag, jeg har haft der.”<br />

En sådan tilbagemelding er naturligvis en belønning i sig selv, men den siger også noget om musikkens evne til at<br />

skabe positiv afveksling, fred, harmoni og oplevelser.<br />

Musik kan altså være god ’medicin’ - og den har ingen bivirkninger!<br />

Mere information findes på: www.musicahumana.org (forskning) og www.musicure.com (MusiCure musikken)<br />

Referencer:<br />

1. Nilsson U, The effect of music intervention in stress response to cardiac surgery in a randomized clinical trial - ’Heart & Lung – The journal of<br />

Acute and Critical Care’ Oct.2008<br />

2. Nilsson U. Soothing music can increase oxytocin levels during bed rest after open-heart surgery; a randomized control trial. Journal of Clinical<br />

Nursing 2009<br />

3. Nilsson S, Kokinsky E, Nilsson U, Sidenvall B Enskär K. School-aged children’s experiences of postoperative music medicine on pain, distress<br />

and anxiety. Pediatric Anesthesia 2009<br />

Kort om Niels Eje:<br />

Niels Eje er musiker (obo) og komponist, uddannet på musikkonservatoriet. Fra 1979 til 1990 ansat som<br />

solooboist i DR Symfoniorkestret. Sideløbende har han skrevet musik til film og teater og optrådt som solist, samt<br />

arbejdet med flere kammermusik ensembler, <strong>her</strong>under Trio Rococo, som i 90erne udgav flere opsigtsvækkende<br />

'crossover' CD udgivelser, bl.a. sammen med bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersen.
<br />

Gennem de sidste 15 år har Niels Eje, både som komponist, musiker og producer, arbejdet med CD serien<br />

MusiCure, som præsenterer musikken fra forskningsprojekter med specialkomponeret musik til afspænding og<br />

afstresning. MusiCure musikken udspringer af det tværfaglige projekt ’Musica Humana’, som Niels Eje tog<br />

initiativ til sammen med professor, overlæge Lars Heslet i 1998.<br />

Niels Eje har endvidere modtaget mange priser for sit arbejde, bl.a. Jante Kultur prisen 2001 og 1. Pris ved<br />

’Society for Arts in Healthcare – Healing Arts competition’ i USA, for skabelsen af MusiCure.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!