Kunstnernes beskatning - BKF

More documents

Recommendations

Info

vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud - om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v. - om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet - om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv - om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden - om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug - om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse - om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art - om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv - om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet. Herefter konkluderes, at: Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser. Specielt for kunstnerisk virksomhed angiver ligningsvejledningen, at der lægges vægt på virksomhedens omfang, om kunstneren har deltaget i udstillinger samt på den uddannelsesmæssige baggrund. 10 Eksempel TfS 1996, 177 VLD. Landsretten fandt, at fortjenesten ved arveudlæg og salg i forbindelse med kunstnerens død var indkomstskattepligtig for boet. Det kunne ikke antages, at indtægten var undtaget fra <strong>beskatning</strong> efter SL § 5 om privat indbo, og der var ikke grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter SL § 4, stk. 1, litra a, var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Efter rettens tilkendegivelse hævede sagsøgeren sagen. I SKATs administrative praksis tillægges rentabilitetskriteriet dog en betydelig vægt for kunstnerisk virksomhed. Imidlertid burde dette kriterium ikke være så betydende. Rentabiliteten har ikke været afgørende for andre virksomheders fradrag for langvarige underskud, ligesom der er anerkendt fradrag for underskud på ”lystgårde”, hvis de blev drevet landbrugsfagligt forsvarligt. Her lægges således vægt på, om aktiviteten har været udøvet professionelt – om udøveren har den nødvendige faglige baggrund. Dette sker imidlertid ikke ved vurdering af kunstnerisk virksomhed. Følgelig bør der også ved vurdering af kunstnerisk virksomhed lægges særlig vægt på: - om ejeren har særlige faglige forudsætninger. - om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med skatteyderens øvrige indtægtsgivende erhverv. - om driftsformen er sædvanlig for aktiviteter af den pågældende art, og. - om aktiviteten lever op til den erhvervsmæssige standard, der gælder for erhvervet. Med udgangspunkt i de sidstnævnte momenter, vil praksis blive en ganske anden, idet bedømmelsen herefter ofte vil være, at den kunstneriske aktivitet er tilrettelagt på en fagligt forsvarlig måde, og at de faglige forudsætninger er til stede. Dette synspunkt støttes af følgende afgørelser: Eksempel TfS 1991.409 LSR fandt Landsskatteretten under henvisning til, at en kunstmaler havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og, omend i begrænset omfang, solgt malerier, at kunstmalerens virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med <strong>beskatning</strong> efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge. Eksempel TfS 1989, 656 LSR anerkendte Landsskatteretten en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virksomhed som fradragsberettiget, bl.a. under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange. Eksempel LSRM 1978, 153 LSR Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse en kunstners virksom
hed i forbindelse med billedvævning m.v. som udelukkende hobbyvirksomhed. Retten kunne tiltræde, at underskud ved denne virksomhed kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. I nedenstående afgørelse blev fradrag nægtet pga. ikke erhvervsmæssig virksomhed: Eksempel SKM2002.235.LSR. Landsskatteretten fandt, at en komponist ikke kunne anses at drive selvstændig erhvervsmæssig komponistvirksomhed. Landsskatterettens begrundelse var, at kun KODA-afgifter, men ikke den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond og en årlig ydelse fra KODA-fonden kunne anses for erhvervsmæssige indtægter. Som følge heraf var der kun beskedne indtægter i komponistvirksomheden, som derfor ikke kunne anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig indtjening. Landsskatterettens afgørelse skal dog ses på baggrund af, at kunstnerens revisor tidligere havde søgt om, og også opnået, tilbagebetaling af AM-bidrag, netop med henvisning til, at komponisten ikke drev selvstændig virksomhed. Ved vurdering af, om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med kunstnerens øvrige indtægtsgivende erhverv bør udtrykket ”øvrige indtægtsgivende erhverv” omfatte alle former for indtægter, som har en naturlig tilknytning til den kunstneriske aktivitet, uanset om indtægten er af lønmodtagerkarakter, fx et engagement med optræden, koncerter eller undervisning for en bestemt periode/sæson, eller om indkomsten hidrører fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Bedømmelsen bør alene basere sig på en vurdering af, om kunstneren anvender sin kunstneriske uddannelse i erhvervsmæssigt øjemed, det være sig som underviser eller optrædende. Synspunktet har støtte i nogle lidt ældre domme (Restaurant Tagskægget) UFR 1973, 151H og UFR 1981, 349Ø om optrædende i sommertivoli (2 måneders engagement – ikke lønmodtager). Der er støtte for samme synspunkt fra et andet område, nemlig handel med værdipapirer, hvor personens fagkundskab og sideløbende ansættelse hos et pengeinstitut eller vekselererfirma med handel med værdipapirer som arbejdsområde har bevirket, at selv relativt få handler for egen regning er anset for næring. Det har været uden betydning, om resultatet af disse handler var positivt eller negativt, jf. højesterets domme TfS 1993, 531 og TfS 1997, 472. Højesteret har således hverken tillagt det betydning, at aktiviteten isoleret set ikke var særlig intensiv, eller at den gav underskud. Derimod er den faglige baggrund afgørende og indtægterne kan væsentligst hidrøre fra lønmodtagerforhold suppleret med indtægt ved sideaktivitet af mindre omfang. Landsskatteretten har dog ved flere kendelser ikke tiltrådt dette synspunkt, idet den i modsætning til Ligningsvejledningens ordlyd har lagt vægt på, om en A-indkomst i skattemæssig henseende kunne anses for at være en del af den selvstændige erhvervsmæssige aktivitet. To afgørelser fik i december 2001 hver sit udfald, idet den første gav medhold i, at undervisning på en aftenskole i den konkrete sag kunne indgå i den samlede indkomstopgørelse vedrørende kunstnerisk virksomhed, medens undervisning på et højere niveau i den anden afgørelse blev anset for at falde uden for den kunstneriske aktivitet. Ingen af kendelserne er offentliggjort. Også en nyere afgørelse fra landsskatteretten støtter synspunktet. Sagen drejede sig om, hvorvidt en kunstner, der modtog det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, men som ikke havde andre salgsindtægter, kunne foretage fradrag for diverse udgifter som led i erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anerkendte at virksomheden var erhvervsmæssig, sådan at der var fradrag for diverse udgifter som erhvervsmæssige. LSR 2-5-1896- 0050 af 30.1.2007 - ikke offentliggjort. 11
Page 1 and 2: DANSK KUNSTNERRÅD K UU N S TT N E
Page 3 and 4: KUNSTNERNES BESKATNING 2009 GITTE S
Page 5 and 6: INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord . .
Page 7: INDTÆGTER FRA UDLANDET . . . . . .
Page 10 and 11: KRITERIER FOR BESKATNING Al beskatn
Page 14 and 15: INDTÆGTER Generelt Beskatningstids
Page 16 and 17: iblioteksafgiften som resultat af s
Page 18 and 19: 2. når arbejdsgiveren midlertidigt
Page 20 and 21: logi, kost og småfornødenheder (f
Page 22 and 23: stedet. Herefter er det de dokument
Page 24 and 25: I nedenstående eksempel anvender k
Page 26 and 27: Beskrivelsen her af fradragsberetti
Page 28 and 29: daglig befordring mellem 25 og 100
Page 30 and 31: Når en kunstner for eksempel rejse
Page 32 and 33: erhverv midlertidigt opretholder do
Page 34 and 35: som driftsomkostning. Der skal imid
Page 36 and 37: 34 normale udgifter hertil, samt at
Page 38 and 39: almindelige driftsomkostninger. Med
Page 40 and 41: REGNSKAB Kunstnere, der som selvst
Page 42 and 43: endvidere være fradragsberettigede
Page 44 and 45: MOMS Pligten til at betale moms på
Page 46 and 47: må der ikke være benyttet nogen m
Page 48 and 49: Udgangspunktet er således, at der
Page 50 and 51: steriets hjemmeside www.skm.dk - G
Page 52 and 53: Bestemmelsen gælder, hvad enten de
Page 54 and 55: 52 Bruttoindkomst hidrørende fra D
Page 56 and 57: sige, at en lønmodtager, der kun a
Page 58: LITTERATURHENVISNING Ligningsvejled

Kunstnernes beskatning - BKF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?