Kunstnernes beskatning - BKF

INDLEDNING
I 1996 udgav Skatteministeriet og Kulturministeriet
vejledningen „Kunstnernes Beskatning“ med det formål
at øge kendskabet til regler og praksis på området.
Publikationen henvendte sig både til den enkelte kunstner
og til skattemyndighederne. Vejledningen har igennem
årene haft en væsentlig betydning for begge parter,
hvorfor der har været et ønske om en løbende
ajourføring, dels på grund af udviklingen i lovgivning
og retspraksis, dels for at klargøre og pege på en række
problemstillinger, som fortsat er kilde til et betydeligt
antal skattesager. Vejledningen er i den forløbne periode
hvert år ført à jour af Dansk Kunstnerråd.
Kunstnere beskattes efter samme regler som andre personer.
Vejledningen er derfor principielt en gennemgang
af de generelle beskatningsregler, men med
særligt fokus på de forhold, der er relevante for kunstnere.
Det gælder for skabende kunstnere som billedkunstnere,
kunsthåndværkere, forfattere, komponister, sceneinstruktører,
scenografer, filminstruktører, kostumedesignere,
koreografer m.fl. og for udøvende kunstnere
som musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere,
dansere m.fl.
Der er tale om en generel beskrivelse, der ikke er
udtømmende på alle områder. Pjecen indeholder også
øvrigt en kort omtale af moms for kunstnere, en generel
beskrivelse af beskatning af kunstnerindtægter fra
udlandet, suppleret med en kort beskrivelse af skat af
indtægter, der af danske kunstnere optjenes i enkelte
udvalgte lande og endelig en kort omtale af moms i
relation til salg til udlandet.
I øvrigt bygger denne vejledning ligesom tidligere på en
beskrivelse af de forskellige indtægtstyper og praksis
vedrørende udgifter, der kan fradrages.
Vi har valgt at beskrive forholdene på basis af regler og
nuværende praksis. Vi har desuden valgt at anføre egne
kommentarer på de områder, hvor der enten ikke er en
fast administrativ praksis, eller hvor vi finder, at praksis
kan anskues fra flere synsvinkler, således at den
enkelte kunstner kan vurdere, om den konkrete sag
giver grundlag for at afprøve synspunkterne i en klage.
Der er normalt ikke så megen tvivl om, hvorvidt en
indtægt skal beskattes eller ej. Derimod opstår meget
ofte tvivl om, hvorvidt en kunstners indtægt
- vedrører et egentligt ansættelsesforhold og dermed
er A-indkomst
- er en indtægt ved selvstændig virksomhed
- er indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Denne opdeling har betydning for, hvilke udgifter, der
kan fradrages i kunstnerens indtægter, og hvilken skatteværdi
fradraget har.
Opdelingen har desuden betydning for, om der
opkræves AM-bidrag af indtægten, og hvorledes disse
bidrag opkræves.
Vi har derfor redegjort for de kriterier, der afgør, om en
given indtægt anses for løn, erhvervsmæssig indtægt
eller ikke-erhvervsmæssig indtægt. Denne opdeling i
indtægtstyper volder i praksis ofte problemer. Mange
kunstnere, oplever at få kvalificeret deres kunstneriske
virksomhed som ikke-erhvervsmæssig. Det medfører,
at kunstneren ikke kan fratrække et underskud ved
kunstnerisk virksomhed i anden indkomst fx lønindkomst.
Kunstnere, der opfylder kriterierne for at være selvstændige
erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen.
Den giver bl.a. mulighed for skattemæssigt
at foretage en indkomstudjævning.
Derimod indeholder beskrivelsen her ikke noget om
kunstnere, der har valgt at anvende selskabsformen.
Alle kunstnere, der driver selvstændig virksomhed, kan
anvende selskabsformen. Hvis det for den enkelte forekommer
mere hensigtsmæssigt fx af rent administrative
grunde at anvende selskabsformen, får kunstneren
løn fra selskabet, som løbende tilbageholder A-skat.
Ajourføringen er afsluttet den 10. februar 2009.
Gitte Skouby Torben Juncker
advokat statsautoriseret revisor
Advokatfirmaet GS Tax Aps, Peter Bangs Vej 78
Homann Advokater 2000 Frederiksberg
Amagertorv 11
1160 København K
Tlf. 33 15 01 02 Tlf. 38 34 30 32
gs@gstax.dk torben@juncker.biz
7