Undervisningsvejledning - Naturstyrelsen

Syvplettet mariehøne
Undervisningsvejledning: Kanon Natur – Insekter
Udvalgets begrundelse
Den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata), eller bare mariehønen, er et af de
mest kendte og elskede af alle danske dyr. Den indgår i myter og leg (”Flyv op til Vorherre og
bed om godt vejr”) samt i børnesangen ”Mariehønen Evigglad”. Desuden er den en vigtig
bekæmper af bladlus. Den flyver vidt omkring og har masseforekomster visse år. Den er giftig
og kan udskille et gulligt stof, der lugter og smager grimt. Den er almindelig overalt og en god
repræsentant for billerne, der er den største insektorden i verden og rummer omkring 3.700
arter i Danmark.
Oplev den i naturen
Syvplettet mariehøne, i daglig tale blot mariehøne, er et af de første insekter, der dukker frem
fra overvintring om foråret. Først ernærer den sig af pollen og nektar, men så snart, der
dukker bladlus op, er det dens foretrukne føde. En mariehøne spiser mere end 5000 bladlus i
løbet af sit liv. Vi ser den i haver, på enge, i skovbryn og hegn. Mariehøns i parring er et
almindeligt syn i maj og juni. De overvintrer i store klumper, det samme sted år efter år.
Fakta
Længde (voksen) 5 8 mm.
Antal æg pr. kuld 40-100.
Antal kuld pr. år Afhænger af fødetilgængeligheden.
Føde Bladlus, om foråret desuden nektar og pollen.
Udbredelse, verden Europa og Asien samt Nordafrika. Spredt til mange andre dele af
verden, fx USA og Australien.
Udbredelse, Danmark Udbredt overalt, hvor der er bladlus.
Fjender Edderkopper, parasitiske svampe, mider, fluelarver.
Beskrivelse
Syvplettet mariehøne hører til mariehønsefamilien Coccinellidae, som i Danmark tæller
omkring 50 arter. Blandt dem er syvplettet mariehøne den mest almindelige. Den kan træffes
det meste af året, men er især almindelig sidst på sommeren. Syvplettet mariehøne kendes
nemt på den nærmest halvkugleformede facon med sort hoved og rødlige dækvinger med 7
sorte pletter – heraf navnet.
Levesteder
Overalt, hvor der er bladlus.
Biologi
Mariehøns er nogle af de første forårsbebudere. De overvintrer under blade, i græs m.v.
Allerede i de første solskinstimer om foråret kan man finde mariehøns fremme. Mængden
afhænger af, hvor mange der blev produceret året før, og om de fik mulighed for at overvintre.
Forårs-mariehønsene begynder straks at lede efter egnede fødekilder. I det tidlige forår er det
især pollen og nektar, men først når mariehønsene finder rigtig mad, dvs. bladluskolonier,
modnes hunnernes ovarier. Efter parringen, der kan vare flere timer og foregå med forskellige
11