Undervisningsvejledning - Naturstyrelsen

Stor sabelhveps
Undervisningsvejledning: Kanon Natur – Insekter
Udvalgets begrundelse
Stor sabelhveps (Rhyssa persuasoria) er en af de største og smukkeste snyltehvepse med en
imponerende læggebrod. Den er parasit på træhvepselarver. Den er ikke sjælden og
forekommer i skove over hele Danmark. Den er en værdig repræsentant for de meget talrige
snyltehvepse, der som larver lever som parasitter i både æg, larver og pupper af insekter og
en god repræsentant for de årevingede, der rummer omkring 5.000 arter i Danmark.
Oplev den i naturen
Stor sabelhveps klækkes om foråret – hannerne først, og de begynder straks at lede efter
hunner at parre sig med. Efter parringen lægger hunnen sine æg på træhvepselarver, der lever
i såret eller dødt træ. Man ser sabelhveps fra højsommer til tidligt efterår, i lysninger eller ved
stier i nåleskov – gerne på en solbeskinnet plet.
Fakta
Længde (voksen) 20-35 mm, med læggebrod op til 10 cm lang.
Antal kuld pr. år Æg lægges enkeltvis ved værtslarver i løbet af sommeren.
Føde Voksne spiser nektar og pollen om foråret, larverne snylter på
larver af træhvepse.
Udbredelse, verden Europa, Asien, Nordafrika.
Udbredelse, Danmark Hele landet.
Fjender Fugle.
Beskrivelse
Sabelhvepse er yderst aktive og hurtige dyr. Stor sabelhveps er den største snyltehveps i
Danmark. Den ses det meste af sommeren og hen på efteråret på nåletræ, både fyr og gran,
især i solskin. Den flotte, store, sorte snyltehveps med de hvidgullige pletter kendes nemt fra
alle andre snyltehvepse. Den lange læggebrod gør den helt umiskendelig. Blandt de
årevingede insekter udgør de parasitisk levende snyltehvepse i tusindvis af arter, som i
størrelse varierer fra 0,2 mm små arter, der snylter på æg af andre insekter, til den op mod 10
cm lange stor sabelhveps, der snylter på store larver af stor træhveps. Ligesom andre hvepse
har sabelhvepsene en hvepsetalje, der dannes, fordi bagkroppens første par led er uhyre små.
Levesteder
Overalt, hvor der er nåleskov.
Biologi
Om foråret klækkes hannerne først. De begynder straks at lede efter hunner, der klækkes lidt
senere på året. Efter parringen er hunnerne parate til at lægge æg. På det tidspunkt kan man
se de flotte snyltehvepse kravle søgende rundt på især døde eller sårede træstammer af fyr og
gran. Det, de leder efter, er formentlig duften af de svampe, der angriber træet foran og
omkring træhvepselarverne. Når træhvepsehunnen lægger æg i træernes stammer, indfører
hun en svamp sammen med ægget. Svampen skal udføre forarbejdet med at nedbryde træet,
så det bliver tilgængeligt for træhvepsens larve. Tidligere mente man, at sabelhvepsene
lokaliserede træhvepselarverne ud fra vibrationer fremkaldt af deres gnaveaktivitet. Det har
25