NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - Nørre Lyndelse Kirke

fra at skrive påskesalmer. Men han troede på
julen og på glæden i denne verden.Tænk blot
på, at Paradis-vandringen går gennem de favre
riger her på jorden. Han digter ikke kun for
det hinsidige, men i høj grad for den verden,
som vi skal opfylde med glæde og fred, slægt
efter slægt.
Dejlig er jorden er formentlig den julesalme,
jeg først lærte udenad. Og så var det endda ikke
som julesalme, men snarere som lovsang. I
min fars familie var der tradition for at indramme
enhver slags samvær med salmer. Næsten
alle runde fødselsdage, bryllupper, barnedåb,
konfirmationer og begravelser kunne åbnes
med Lover den Herre og lukkes med Dejlig
er jorden. Når det ellers var muligt, skulle
Dejlig er jorden helst afsynges af alle deltagere
stående i en kreds under åben himmel. Jeg
kan stadig mærke, hvordan det var at stå der
som lille dreng med de voksne i hænderne, se
op i den stjerneklare aftenhimmel og synge
med.Til at begynde med kunne jeg mest blot
fornemme det skift, der skete med gæsterne,
når vi gik ud for at synge. De havde lige siddet
der og været meget voksne og fjerne med deres
samtaler, deres vin, deres cigarer og hvad
de ellers havde gang i. Et stort og ubegribeligt
hav, som jeg ikke forstod at navigere i. Men så
gik vi ud, og med ét var vi en kreds af mennesker,
der hørte sammen – med hinanden, med
verden og med både fortiden og fremtiden.
Først senere forstod jeg, hvorfor de gamle gav
min hånd et lille klem midt i andet vers. Jeg
var del af den slægt, der skulle følge, mens de
selv måske følte, at deres tid var ved at være
’henrullet’.
Nu var det selvfølgelig ikke kun familien, der
var med til disse fester.Også naboer og venner,
der måske ikke til daglig bar lovsangen i deres
hjerter, blev påvirkede af disse fælles salmer.
Endnu kan jeg se det for mig: Børge, en af de
gamle naboer, med tårerne løbende ned ad
kinderne. Vi havde lige sunget tredje vers, og
han kunne nærmest ikke få et ord frem. Det
eneste han fik sagt, var: ”Svend!” (min fars
navn). Men hans øjne sagde resten: ”Tak fordi
vi måtte være med,især til det her”.Måske havde
han ved en tidligere lejlighed stået i en
kreds og sunget Skuld gammel venskab, lettere
overrislet og i sentimentalt lune. Dog det
her var noget, der bandt sammen på en anden
måde,der rakte både dybere ned og højere op.
Og det er netop det salmerne kan, løfte os op
– sammen. Så når vi går rundt om træet, evt.
flere generationer,kan vi måske passende runde
af med et par salmer. Dejlig er jorden er
god at slutte med. Den er kort og let at lære
udenad, og så kan man have hænderne fri til
at mærke hinanden.
Glædelig jul!
Hans Tophøj Bork
Dejlig er jorden
Mel.: Schlesisk 18. årh.
Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.
Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.
Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!
B.S. Ingemann 1850.