Læs hele Budskabet 6/2012 i pdf-format her. - Luthersk Mission

16 TEMA
TEMA
Hvem er jeg?
– om selvbillede og identitet
AF ELLEN ESMARCH PEDERSEN
Gud er mere og mere blevet væk i
menneskers forestilling om, hvem
de selv er. I takt med at det er sket,
er selvbilledet også blevet mere og
mere løst og usikkert. Derfor er det
heller ikke så mærkeligt, at mange
i dag slås med lavt selvværd og
usikker identitet.
Lad os vende tilbage til udgangspunktet og
lade Gud give os nogle svar og pejlemærker
på, hvem vi er.
Hvem siger Gud, vi er?
Villet af Gud
Vi er villet af Gud. Læser vi fx Salme 139, får
vi et overbevisende indtryk af det. Der fortælles
om, at vi er dannet og skabt af Gud,
og at Gud havde os for øje allerede den-
gang, vi var et foster i vores mors livmor,
og at alle de dage, vi kommer til at leve, har
Gud tal på. Altså er vi villet, lige fra vi blev
undfanget, til vi dør.
Det er vigtigt at have som grundlæggende
erkendelse og erfaring, for vi kan godt komme
i tvivl, om andre mennesker vil os. F.eks.
om mor og far har villet have os og har villet
os i vores barndom, eller om venner vil os.
Og den tvivl kan få stor indfl ydelse på vores
selvbillede i negativ retning.
Værdsat og respekteret af Gud
Vi er værdsat og respekteret af Gud. I Salme
8 får vi et fantastisk billede af, hvordan Gud
ser på os. Vi er kun lidt ringere end Gud. Det
betyder ikke, at vi er små guder. Nej, vi er
mennesker, men mennesker med værdi, og
mennesker, der er skabt i Guds billede. Den-
ne værdi har ikke noget med præstation at
gøre. Vi har ikke gjort os fortjent til at have
værdi. Vi har det bare. I Salme otte står der
også, at vi er kronet med herlighed og ære.
Når vi ærer et menneske, sætter vi det højt
og respekterer det. Tænk, at Gud har kronet
os med ære.
Når jeg grundlæggende har værdi bare
ved at være mig, så bliver det ikke længere
så farligt at skulle imødekomme krav og
forventninger, for jeg er blevet befriet fra
udelukkende at blive defi neret af mine præstationer
– om jeg gør det rigtige, siger det
rigtige, ser rigtig ud osv. Hvis jeg gør en fejl,
er jeg ikke en fejl. Hvis jeg siger noget dumt,
er jeg ikke dum. Det giver i virkeligheden
plads til at være ufuldkommen og alligevel
god nok. Jeg behøver ikke at skamme mig
over at være mig.