Læs hele Budskabet 6/2012 i pdf-format her. - Luthersk Mission

24
Urimeligt; Nåden sætter den pæne borgerlige bedsteborger lige
med massemorderen og terroristen, fordi alle i udgangspunktet
er vendt lige langt væk fra Gud
Nåden alene
– den ultimative ligestilling
Nåden alene hang på reformationstiden
sammen med opgøret med den afl adspraksis,
der havde bredt sig nogle steder inden
for romerkirken.
Nåde er et radikalt kristent begreb, fordi
det bryder fundamentalt med det almindelige
menneskelige princip om, at vi skal yde
for at kunne nyde. Derfor virker evangeliet
om frelsen af nåde også fra tid til anden
ganske provokerende på den menneskelige
fornuft. Nåden sætter den pæne borgerlige
bedsteborger lige med massemorderen
og terroristen, fordi alle i udgangspunktet
er vendt lige langt væk fra Gud. Det virker
urimeligt på en almindelig menneskelig retfærdighedssans.
Nåden alene fritager ikke forbryderen fra
straf i den borgerlige sfære, men sætter ord
på grundforholdet mellem Gud og menneske,
og hævder bombastisk, at den eneste
vej til Gud går gennem hans indgreb ved
nåde alene. Enhver menneskelig stræben er
i den henseende ikke bare ubrugelig, men
skadelig. Heri ligger provokationen, men
også friheden.
Samtidig rummer dette budskab en stadig
udfordring til det kirkelige miljø. Hvor nådigt
er det kirkelige miljø? Hvis vi har Nåden
alene som slagord, hvis vi mener og tror,
at vi er, hvad vi er af Guds nåde, så klinger
de ord underligt tomme, hvis de kirkelige
miljøer ikke lever den nåde ud og giver krop
til det budskab, vi forkynder (jf. bønnen i
fadervor: Forlad os vores skyld, som også vi
forlader vores skyldnere).
Troen alene
– nu med x-factor
Troen alene hænger intimt sammen med
Nåden alene. Man kan sige, at Gud objektivt
set handler med mennesket af nåde alene,
mens mennesket subjektivt set modtager
nåden ved Troen alene.
På reformationstiden lå der heri et opgør
med gerningsretfærdighed i enhver skikkelse,
og hvor central denne sag er for reformatorerne,
kan man se udtrykt derved,
at Luther kalder artiklen om retfærdiggørelse
af tro for den artikel, som kirken står
og falder med.
Netop fordi det ligger så centralt i den
lutherske tradition, kan det ligge snublende
nær at tænke, at problemet med
gerningsretfærdighed er ”de andres”
problem. Det kan muligvis være tilfældet
på et teoretisk, teologisk niveau. Men
problematikken er mere kompleks end som
så. Gerningsretfærdigheden sidder os men-
nesker dybt i livet. Derfor er vi i parentes
bemærket også afh ængige af, at Nåden
alene ved tro alene igen og igen tilsiges os
ude fra.
Jagten på en god karriere, på den ideelle
familie med tilhørende Bo Bedre-idyl eller
selviscenesættelsens x-factorhungrende
og udmattende krav om at skille sig ud og
være noget særligt kunne være scener, hvor
gerningsretfærdigheden i ikke-religiøs form
stortrives i dag. Luther formulerer det et
sted sådan, at ”din gud er det, du forventer
dig alt godt af.” Måske er der en forbindelse
fra middelalderens afladsinstitution til
psykologernes venteværelser i dag – hvor
vi betaler afl adsprisen i form af stress-,
depressions- og angstdiagnoser? Kirkens
opgave er at sætte Guds frie evangelium i
spil på menneskelivets arena – i hele dens
bredde.
At frelsen er af nåde alene, ved tro alene,
stiller alle lige. Her er noget så unikt som et
fuldstændig forudsætningsfrit område. Fordi
nåden modtages ved tro alene – og tro er
tillid – er vi for Guds ansigt fri af alle forskelligheder
mennesker imellem. Hverken intellektuel
kapacitet eller øvrige kompetencer
eller initiativer har betydning – det mindste
barn, den dybest mentalt handicappede er
i henseende til troen sat lige med den bedst