På jagt efter pattedyrenes konge - Naturstyrelsen

8
y FLAGERMUSETÆLLING y aF ulF jOel jenSen · FOtO: M i kkel øSterGaarD y
M i l j ø D a n M a r k n r . 3 J U N I 2 0 0 9
På jagt efter
pattedyrenes
konge
blomstrer om kap med de lige så hvide
tjørnetræer. Terrænet er kuperet, og ved
iskiosken er gruppen af biologer, biologistuderende
og en repræsentant fra
Skov­ og Naturstyrelsen forsamlet.
Faktisk er det Skov­ og Naturstyrelsen
Midtjylland, som har taget initiativ
til denne aftens jagt på de små flyvende
pattedyr. Den er et led i en optælling
af flagermusene, som overvintrer
i titusindvis i de midtjyske kalkgruber
– her i Daugbjerg og få kilometer borte
i Mønsted. Begge steder er ideelle overvintringssteder
for flagermus med de
kilometerlange, underjordiske gange,
konstante temperaturer, total mørke og
ro. Derfor er de også udpeget som Natura
2000­områder af EU.
Zoologerne Hans Baagøe og Hans
Jørgen Degn gennemførte den første
optælling ved hjælp af fældefangst af
flagermusene i Mønsted Kalkgruber
helt tilbage i 1977. Det gentog de i i både
Mønsted og Daugbjerg i 2003, og med
resultaterne fra dette års undersøgelse,
som ventes at ligge klar i efteråret, kan
man altså danne sig et billede af flagermusebestandens
udvikling over årene.
Denne aften er den næstsidste optællingsdag
i den aktuelle undersøgelse, og
allerede nu har Hans Baagøe og de øvrige
biologer haft mere end 5.000 flagermus
i hænderne i år. I 2003 fangede de
3.758 i hele perioden, så selvom resultaterne
af årets optælling langt fra er klar,
er der grobund for en vis optimisme.
Hvor sidder flagermusens vækkeur?
– Jeg har studeret flagermusene i mere
end 40 år, og stadigvæk er der så mange
ting, jeg ikke ved om dem. Den er et fascinerende
dyr, filosoferer Hans Baagøe,
mens vi står og kigger på døren ind til
kalkgruberne. Øverst er der et få centimeter
højt hul i hele dørens bredde,
som Hans peger på og uddyber:
– Det er da en interessant tanke, at der
hvert år er ca. 14.000 flagermus, som
finder vej hertil fra hele det midtjyske
område for at flyve ind gennem lige
præcis dén åbning. Hvordan finder de
vej? Hvordan kommunikerer de til det
nye afkom, at de skal flyve herhen for
at overvintre? Hvordan ved de, at det er
tid at vågne af deres dvale igen og flyve
ud? Det er gode spørgsmål, og vi har
nogle teorier og idéer, men ikke altid
klare svar.
Vi går inden for i kalkgruberne. Her
i Daugbjerg er gangene lange, krogede,
smalle og lavloftede, hvor de i Mønsted
er høje, brede og mægtige. Få centimeter
over vores hoveder hænger flagermusene
nærmest i klaser. Enkelte er i gang
med parringen, andre er stadig i dyb
søvn, men mange bevæger sig lidt, plirrer
med øjnene og udstøder små klikkende
eller hvæsende lyde.
– Det er lige oppe over nu. De er stort
set alle sammen i gang med at vågne op
til foråret, forklarer Hans.
Flagermusene går i dvale om vinteren
på vores breddegrader, fordi der simpelthen
ikke er tilstrækkelig med insekter
til dem om vinteren. Derfor fylder
de fedtdepoterne i løbet af sommeren
flyver om efteråret ind i deres overvintringssted,
som varierer fra art til
art. Her sænker de kropstemperaturen
og deres stofskifte og bliver hængende
i bagbenene med hovedet nedad (og i
øvrigt i alle mulige andre stillinger) til
det i marts­april bliver tid til at møde
resten af verden igen. Sydpå, hvor der er
mad nok hele året rundt, går flagermusene
ofte i en kortere dvale – eller slet
ikke.
Dyb koncentration: Julie klipper
forsigtigt det yderste af en af
flagermusens ene negl af.