På jagt efter pattedyrenes konge - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Flagermusene hænger nærmest i klaser inde i kalkgruberne. Det kribler og krabler i spanden – En Brandts flagermus til. Det er en hun, råber Julie. Det er hendes tredje af den ellers meget sjældne flagermus i aften, og det medfører et lille stop i gruppens ellers hektiske aktiviteter ved murerspanden. Der er gået en times tid, siden den første flagermus fløj i fælden, og nu nærmest vælter det ud fra hullet over døren. Daniel kigger over skulderen på Julie, lyser med sin pandelampe på den lille hvæsende skabning, mens hun forsigtigt klipper lidt af neglespidsen på en klo. – Wauw! Det er altså næsten de flotteste, mumler han og stryger forsigtigt hen over Brandts flagermusens mørkebrune pels med en behandsket finger, inden Julie slipper dyret fri mod den nu helt mørke himmel. – En vandflagermus. Han. – En dam. Hun. – En damflagermus. Han. Råbene gjalder over mod Peter, der har fået tjansen denne aften med at få nedskrevet alle observationer. Lige nu – lidt i ti – topper det. Det kribler og krabler i murerspanden, og det er kun lige med det yderste, at de fire flagermusetællere overhovedet kan følge med. Ind imellem er der enkelte flagermus, der smutter halvt eller trekvart igennem de tynde fiskesnører, som er spændt ud for at fange dem og sende dem ned i spanden – og så må de forsigtigt lempes ud, inden de kan blive registreret, Fakta om flagermus Flagermus har – trods navn og udseende – ikke noget med almindelige mus at gøre. Den er en selvstændig og meget succesfuld dyregruppe med mange biologiske finurligheder: Ekkolokalisering • Alle flagermus – undtaget de flyvende hunde – orienterer sig med ekkolokalisering. når de flyver udstøder de konstant højfrekvente skrig, og ved hjælp af ekkoet danner de et lydbillede af omgivelserne. • Flagermusen kan udsende helt op til 200 højfrekvente skrig i sekundet. • Flagermusen kan navigere mellem tråde på 0,3 mm. i diameter – og registrere insekter, der flytter sig så lidt som 0,1 mm. mellem to skrig. Stofskifte • Under jagtflugten slår hjertet hos nogle flagermus med op til 1.000 slag i minuttet – under hvile kan det ligge på 200. i vinterdvalen helt ned til 25 slag i minuttet. • Flagermusenes kropstemperatur er på 35-40 grader. Under dvalen lader flagermusene den falde til omgivelsernes temperatur. alle kropsfunktioner går næsten i stå. • I hver dvaleperiode vågner flagermusene nogle få gange. Det tærer dog meget på fedtreserverne, og derfor er rolige, uforstyrrede dvalesteder meget vigtige for flagermus. Rabies • Flagermus kan være bærere af rabies – ofte uden selv at blive mærkbart syge af sygdommen. • En undersøgelse fra Danmark viser, at omkring 15 procent af de dødfundne flagermus bærer rabies – stort set alle af arten sydflagermus. • Selvom der i Danmark aldrig er konstateret overførsel af rabies fra flagermus til mennesker, skal tilskadekomne eller døde flagermus altid håndteres med handsker. Hurtigst, størst og mindst • Humlebiflagermusen fra Thailand er verdens mindste: Den vejer ca. halvandet gram. Danmarks mindste er dværflagermusen på fem gram – dog med et vingefang på 20 cm. • De største i verden er Samoas flyvende hunde, som kan veje halvandet kilo – og have et vingefang på næsten to meter. Den største danske er brunflagermusen på bare 30 gram og et vingefang på 40 cm. • Brunflagermusen er også blandt de hurtigste i verden; den kan flyve helt op til 50 km/t. • ...Og i Mellemamerika lever vampyrflagermusen, som hvert år drikker mere end 25 liter blod – dog ikke fra mennesker. M i l j ø D a n M a r k n r . 3 J U N I 2 0 0 9 9
10 y FLAGERMUSETÆLLING y aF ulF jOel jenSen · FOtO: M i kkel øSterGaarD y Biolog Hans Jørgen Degn registrerer omhyggeligt flagermusens tilholdssteder i Mønsted Kalkgruber. kønsbestemt og sendt ud i foråret. Pludselig standser Daniel midt i travlheden. – Hans! råber han, og Hans slipper sin vandflagermus fri med en melding om køn og art, inden han går over til Daniel. Det viser sig, at Daniel har en lille parasit fra flagermusen siddende på sin handske. Den bliver studeret et par minutter i pandelampernes skær, inden Hans beordrer den pakket ned til nærmere studier hjemme på Zoologisk Museum i København. – Hans! lyder det igen. Denne gang er det Julie, der knap tør tro sit eget held, og derfor vil have det bekræftet af selskabets nestor og ekspert. Men den er god nok. Hun har fået fat i sin fjerde Brandts flagermus. Det afstedkommer lidt godmodig misundelse og drilleri fra de øvrige. Tonen i flokken er uhøjtidelig og let. Men man fornemmer tydeligt en vis respekt for Hans Baagøes ord blandt de studerende. Og ikke uden grund: Hvis der findes en dansk pendant til batman, må det være Hans Baagøe, som har studeret det flyvende pattedyr på flere kontinenter i over 40 år. Som er skyld i, at man nu kender til 17 i stedet for 12 flagermusearter i Danmark. Som var med, da man fandt ud af, at enkelte flagermusearter – også i Danmark – kan være bærere af rabies. Som har fundet ud af, at nogle danske M i l j ø D a n M a r k n r . 3 J U N I 2 0 0 9 flagermus trækker sydpå tværs over Østersøen. Som med flagermusedetektoren kan kende forskel på alle danske flagermusearter på ultralydsskrig alene. Som bruger nat efter nat om sommeren på at lytte efter forskellige flagermus land og rige rundt for at kortlægge deres udbredelse. Som... En succesfuld aften Klokken nærmer sig ti. Det er bælgmørkt og efterhånden også ganske koldt. Der er stadig enkelte flagermus, der lander i spanden under nettet foran døren, men det har toppet nu. Erfaringer fra tidligere viser, at der kun flyver totre flagermus ud i timerne fra midnat og frem til daggry, så om et par timer pakker holdet fælder og havestole sammen for i aften. Peter har tid til at gøre status henne fra observationssedlerne – og han kan melde om, at de her ved Daugbjerg alene har haft flere hundrede flagermus i hænderne i aften. Syv var endda den sjældne Brandts flagermus. Ved Mønsted har Hans Jørgen Degn og Skov og Naturstyrelsens Steen Fjederholt ikke haft så travlt som ellers. De har sågar haft tid til at hygge sig med en kop kaffe og et stykke kage i løbet af aftenen. Knap 200 flagermus i alt – heraf to Brandts flagermus. Alt i alt en succesfuld aften i kalkgruberne. Mønsted Kalkgruber er de største sammenhængende kalkgruber i verden med sine omkring 60 km minegange. De ældste er udhugget for mere end 700 år siden – de nyeste er bare omkring 50 år gamle; først i 1956 stoppede kalkbrydningen og helt op til 1980 arbejdede man med at fremstille hydratkalk på stedet. kalken fra Mønsted har historisk set været benyttet til kirke og borgbyggeri i det meste af jylland. Stedet blev overtaget af Skovog naturstyrelsen i 1997. kalkgruberne ejes stadig af Skov- og naturstyrelsen, men selve driften er overdraget til en selvejende institution. Hvert år besøger omkring 60.000 turister gruberne, som ligger mellem Viborg og Skive. Om vinteren giver Mønsted kalkgruber ly for i tusindvis af flagermus, om sommeren er det turisternes – og koncertgængernes – tur: De underjordiske gange, som sine steder er flere etager høje, giver nemlig en helt særlig akustik, og det benyttes med mellemrum til at afholde underjordiske koncerter. naturen over jorden ved Mønsted kalkgruber er også helt speciel: Det høje indhold af kalk i jorden giver næring til mange forskellige plante- og træarter; mere end 100 forskellige arter – bl.a. flere sjældne mos-, bregne- og orkidéarter. læs meget mere om Mønsted kalkgruber – og naturen omkring – i Skov- og naturstyrelsens vandretursfolder. Den kan hentes på www.sns.dk
Page 1 and 2: 6 På jagt efter pattedyrenes konge
Page 3: 8 y FLAGERMUSETÆLLING y aF ulF jOe

På jagt efter pattedyrenes konge - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?