H.C. Andersen - teponia.dk

Recommendations

Info

PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 10 Genfortælling af Den lille havfrue (1837) “ På havets bund boede der en havkonge. Han havde seks dejlige døtre. Den yngste var dog den smukkeste af dem alle. Hun sang som en drøm og elskede at høre om menneskenes verden. Da hun fyldte 15 år, fik hun lov til at svømme op til havets overflade, og det gjorde hun så. Aftenen var klar og smuk. Den lille havfrue fik øje på et skib og svømmede hen til det. Der var fest på skibet. De fejrede en ung prins’ fødselsdag. Den lille havfrue syntes, at prinsen var så smuk. Pludselig trak det op til uvejr, og havet blev vildt og farefuldt. Store bølger væltede ind over skibet, som langsomt begyndte at synke. Havfruen så prinsen flyde bevidstløs rundt i vandet, og hun skyndte sig at redde ham. Mens han sov, bragte hun ham ind på land. Derefter svømmede hun ud igen, men hun dykkede ikke ned, før der kom nogle og hjalp prinsen. Den lille havfrue var ked af det. Hun var blevet forelsket i den smukke unge prins og ville hellere være på landjorden end på havets bund. For at kunne leve blandt menneskene skal man dog have en udødelig sjæl, og det har havfruer ikke. Når en havfrue dør, bliver hun til skum, der flyder på havet, mens menneskenes ånd forlader deres krop og flyver op til himmelen. Havfruens bedstemor havde fortalt hende, at en havfrue kunne få en udødelig sjæl, hvis et menneske blev forelsket i den. Men hvordan skulle havfruen få prinsen til at elske sig, når hun havde en fiskehale? Den lille havfrue opsøgte en ond havheks for at få hjælp. Havheksen sagde, at hun kunne give havfruen ben med en magisk trylledrik. Til gengæld for drikken skulle heksen have havfruens stemme, fordi den var den smukkeste i hele havet. Havheksen huskede havfruen på, at hun skulle vinde prinsens kærlighed for at få en udødelig sjæl. Kunne hun ikke det, ville hun blive til skum på havet. Havfruen var så forelsket, at hun gerne ville tage den risiko. Hun fik trylledrikken, og heksen fik hendes stemme.
PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 11 Derefter svømmede havfruen hen til en sø nær prinsens slot. Hun drak drikken og faldt dernæst i søvn. Da hun vågnede, stod prinsen og kiggede på hende. Hun havde ingen stemme, men til gengæld havde hun ben! Havfruen blev bragt hen til slottet og iklædt det smukkeste tøj. Hun var sammen med prinsen hver aften, og de blev rigtig gode venner. Havfruen blev mere og mere forelsket i prinsen, og han holdt bestemt også meget af hende. Han kaldte hende sit hittebarn, men at gifte sig med hende faldt ham ikke ind. Til gengæld skulle han giftes med en anden. I et smukt skib sejlede han til brudens land, og den lille havfrue var med. Hun blev utrolig ked af det over at se prinsens forelskelse i sin nye brud. Hun vidste, at hun aldrig ville få en udødelig sjæl, fordi prinsen elskede en anden. Den efterfølgende morgen ville hun dø, og om natten sad hun på skibets dæk og græd. Pludselig kom hendes fem søstre op af vandet. De ville redde hende fra døden og gav hende en magisk kniv, som hun skulle stikke i prinsens hjerte inden solopgang. Så kunne hun blive en havfrue igen. Men den lille havfrue ville ikke gøre det, for hun elskede prinsen for højt. Hun smed kniven væk og kastede sig i havet. Hun hørte smuk musik, mens hun blev til skum. Hun var nemlig på vej op til luftens døtre. De har ingen udødelig sjæl, men de kan få en ved at gøre gode handlinger. Efter 300 år svæver de ind i Guds rige, og når man ender hos Gud, så er alting godt. ”
Page 1 and 2: PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 1
Page 9: PTT_HCA_tryk 22/12/04 11:48 Side 9

H.C. Andersen - teponia.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?