Ladbyskibet - Skoletjenesten

Rekonstruktion af høvdingedragt.
Hedenske høvdingebegravelser
Ud fra de få bevarede knoglestumper
at dømme var der kun begravet en
person, 20-50 år gammel mand, i
Ladbyskibet. I det store Osebergskibs
begravelse var der to – en dronning og
hendes trælkvinde.
Fra en arabisk købmand, Ibn Fadlan fra
Baghdad er bevaret en beretning om
hans møde med nordiske vikinger ved
egnen omkring Volga i 921. Heri er en
barsk og levende skildring af en gravlæggelse.
Han fortæller, at forberedelserne
tog ti dage. Høvdingens skib
blev trukket op på land og op på et
underlag af træ. I skibet lagdes liget af
høvdingen og af trælkvinden, der blev
ofret under selve ceremonien, sammen
med en hund, to heste, to køer, en
hane og en høne. Desuden madvarer
og våben.Til slut antændte man skibet
med dets indhold og på mindre end en
time var alt en askehob. På stedet
opførtes en rund høj, hvorpå der
opstiltes en stor træstøtte med navnene
på den døde høvding og hans
konge. En lignende blodig ceremoni har
sikkert udspillet sig på marken, da
Ladbyhøvdingen skulle sendes til døds-
riget, men her blev skibet med indhold
omhyggeligt dækket med engtørv i stedet
for at blive brændt.
Skibsgraven i Ladby er en af mange
høvdingebegravelser med våben og
rideudstyr i Danmark. Grave som vidner
om et høvdingearistokrati, som
begraves med langt flere og mere spektakulære
genstande end den almindelige
viking. Begravelsen i Ladby sker i
begyndelsen af 900-tallet og dermed på
et meget spændende tidspunkt i
Danmarkshistorien nemlig samtidig
med at kristendommen begynder at
trænge sig på. Udbredelsen af kristendommen
sker i slutningen af 900-tallet,
men vinder ikke lige godt indpas over
hele Danmark, f.eks findes der hedenske
grave (med gravgaver) i Nordjylland
endnu i 1000-tallet. Hvad kristendommen
betød i de områder den indførtes
i, er stadig meget omdiskuteret.
Stillingtagen til en ny religion kunne
være et personligt anliggende, men
også være et spørgsmål om to forskellige
arvesystemer, et hedensk med arv
til den førstefødte eller et kristent med
en mere ligelig fordeling af arven mellem
slægtens medlemmer. Religionsskiftet
kan også ses som en proces foretaget
af de enkelte stormænd af storpolitiske
hensyn som retten til at udnævne
bisper i eget område, en ret som ellers
iflg. samtidige europæiske love tilfaldt
nærmeste kristne nabokonge.
Begravelsen i Ladby sker i en tid, hvor
religioner mødes, men også i en tid,
hvor der er konger, men vi ved ikke,
hvor mange og over hvor store områder,
de herskede. Det er først med
Harald Blåtands indskrift på den store
Jellingesten at riget tilsyneladende er
samlet. Ødelæggelsen af Ladbygraven
skal måske også ses som et spor af
denne proces, en markering af, at
området indlemmes under en anden
stormands- eller kongeslægt.
“Gravrøverne” har i hvert fald fjernet
eller ødelagt de mest symbolladede
genstande som våben og et “antikt”
arvestykke, en sølvtallerken fra
700/800-tallet, fremstillet i England/
Irland, men ladet f.eks. hesteudstyret
ligge urørt tilbage.
Udarbejdet af Merete Staack, Anne C. Sørensen og
Peter Andreas Toft.
© Skoletjenesten Nationalmuseet 2000 · Illustrationer: Nationalmuseet · Layout: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten