Andersen rejse fra Alicante til Malaga.pdf - Mogens Poulsen ...

H. C. Andersen rejsen april 2012
fra Alicante til Malaga
Med Andersen i baghovedet rejste vi (Mogens og Kirsten) d. 16. april med det tidlige
fly fra Kastrup til Alicante. Det var dagen, hvor dronning Margrethe havde fødselsdag,
hvor retssagen med Anders Behring Breivik startede i Oslo og Mærsk Mckinney lige
var død.
Alicante
Vi stod op kl. 4 i Birkerød, fløj fra Kastrup med Norwegian kl. 8, og 2 timer og 50
minutter senere ankom vi til Alicante lufthavn.
Så hentede vi den lejede bil i Europcar og satte den medbragte GPS i gang. Hurtigt og
sikkert kom vi til hotellet: Abba Comfort Hotel. Der var P-kælder og vi tjekkede
allerede ind kl. 13.
Det var for os en magelig rejse, mens Andersen var nødt til at stå op allerede kl. 3
den 20. september 1862 i Valencia for at tage toget til Almansa, hvor han og
rejsefællen Jonas Collin ventede længe på et andet tog, der kom fra Madrid. Endelig
kom de til Alicante kl. 21.30, hvor en hjælpsom officer skaffede en tartan og ledsaget
af to gendarmer kørte til hotellet Fonda Del Bossio på Alamedaen ved havnen.
Vi oplevede også Alicante som en flot by fuld af liv med en Alameda, og som Andersen
udtrykker det: ”et hav der vælter lange bølger mod kysten og ”en fæstning der rager
op over byen”. I de to dage, som han var i Alicante, spadserede han rundt i byen og
badede i havet.
Hoteller og restauranter, fashionabel lystbådehavn, historiske fiskehaller danner
rammen om en flot strand promenade, hvor bølgerne bestandig ruller ind. Fæstningen
1

Santa Babara er en stor attraktion. Man kan tage elevator op til toppen, hvorfra der er
en formidabel udsigt ud over det blå/grønne middelhav. Den aktuelle særudstilling om
Piraterne i Middelhavet gennem tiderne var særdeles spændende.
Alamedaen, en flot promenade der løber parallelt langs stranden, hedder i dag:
”Paseo Explanada de Espana”. Der er palmer og træer på begge sider af promenaden,
så man kan gå i skygge. Man kan købe forfriskninger og turist ting på cafeer og i
boder langs hele strækningen. Vi søgte også ind bagved Alamedaen og fandt flotte
torve, pladser, springvand og et gammelt posthus, som Andersen helt givetvis må
have kigget på.
St. Nicolas kirken har en meget karakteristisk blå kuppel som tydeligt ses oppe fra
Santa Barbara borgen. Den er præget af strenge jernarbejder, som Andersen fandt
Det gamle posthus i Alicante
St. Nicolas kirken med blå kuppel
2

dystert og deprimerende. ”Her åndede jeg en luft, som ikke er Guds ånde” skriver
han. I et skab findes Veronicas svededug, som er det klæde den hellige Veronica
aftørrede Jesus ansigt, da han gik med korset på vej til Golgatha. Kirken brændte i
1936, men er siden blevet restaureret i den oprindelige stil.
”Rådhuset tager sig ud med tårne i alle fire hjørner”, skriver Andersen. Rådhuset er
stadig i brug, men vi gik ind og så nogle fantastiske sale, der blev brugt til
konferencer og andet.
Santa Maria kirken var lukket, men vi nød et glas øl og en Bocadillo på kirkepladsen.
Bag kirken ligger i dag: ”Museo de Arte Contemporaneo”, indrettet i en smuk gammel
bygning, der hedder Casa de la Asegurada. Der er værker af Miró og Dali, men mest
spektakulære er de geometriske bevægelige stålskulpturer lavet af Eusebio Sempere,
der er født i Alicante.
Der er overalt hyggelige smågader og restauranter med fristende menukort. Ud på
aftenen var vi i det historiske kvarter og fandt her restaurant- og bar gaden ”Calle Los
Labradores” (arbejdernes gade). Vi fik tapas og en kold øl på ”Meson de Labradores”
som er grundlagt i 1693 og her har H.C. Andersen sikkert været. Middagen tog vi på
Desafio på den anden side af gaden. Vi fik en dejlig paella mariscos og en flaske god
rødvin.
3

Fra Alicante til Murcia over Elche
Næste dag kørte vi fra Alicante mod Murcia med en afstikker til Elche. Andersen og
Collin foretog samme rejse i en diligence forspændt med syv muldæsler, da jernbanen
endnu ikke var færdigbygget. Dengang var vejen dårlig og fuld af huller indtil de kom
til Elche, som Andersen beskriver som ”en skønhedsoase, som Armidas fortryllende
have. Vi så den frugtbugnende dal og dens vidtudstrakte palmeskov, den største og
skønneste i Europa, det mest paradisiske i hele Spanien”.
Elche er sandelig et usædvanligt sted. 200.000 daddel palmer oprindelig plantet af
fønikerne. Et sindrigt vandingssystem opfundet af araberne kan stadig ses. Her findes
et palme museum ”Museu del Palmerar”, hvor alt om palmer kan studeres. ”Huerto
del Cura” er en gammel præstegårdshave og nu en fantastisk have med palmer,
kaktus og andre planter. Der findes en palme vandre sti på 2,5 km, som var en
oplevelse at spadsere på. Sjovt at tænke sig at Andersen har stået og kigget på de
samme palmer, for nogle var mere end 200 år gamle. Andersen drak chokolade i
Elche, mens vi fik en kop kaffe.
Frokost tog vi i Orihuela på bar Cicuta. H.C. Andersen spiste også på et værtshus i
Orihuela. Andersen beskriver værtinden som et uhyre fedt ungt blondt fruentimmer
og de fik først maden efter en time. Det gik hurtigere for os at få serveret to
Bocadillos og to glas øl. Andersen husker ikke meget af domkirken, bispepaladset og
andet han har set i Orihuela. Den fede værtinde var det, der havde gjort det største
indtryk. Vi så kun ”Catedral de San Salvador udefra, da den var lukket.
Bar Cicuta i Orihuela
4

Murcia
Næste større by var Murcia, som Andersen havde set frem til at besøge. En ”skiden
Pepita, hvis arme og hals var meget lidt rene” tog dem i hånden og ville føre dem til
et bestemt logi. Hun dansede og slog med kastagnetter, men de havde reserveret på
”Antigua Casa de Hospedage de la Cruz”, som lå lige bagved katedralen. Det var godt
og billigt, så Andersen var godt tilfreds. Vi havde hjemmefra reserveret hotel ”NH
Rincon de Pepe” der også lå lige bagved katedralen.
I Murcia håbede Andersen at se ” mauriske minder, sigøjnere, og her fandtes de mest
maleriske dragter i Spanien”. I virkeligheden fandt de en rolig provinsby, et centrum
for et frugtbart og rigt landbrugs område. Andersen brugte de to dage i Murcia til at
gå rundt i byen, se domkirken og slappe af og læse aviser i byens flotte Casino. De
boede i to værelser lige bagved Katedralen. Sigøjnerne mødte de dog i forstaden,
selvom Andersen var blevet advaret ”at kniven sad temmelig løs hos de folk”. Der
skete ham dog ikke noget, og han skriver også at ”Gitanos” (Sigøjnere) gifter sig med
Spaniere”, så udviklingen skred frem på romantikkens bekostning.
Katedralen i Murcia
Casinoet i Murcia
Catedral de Santa Maria blev grundlagt i 1394 på ruinerne af en gammel moske.
Andersen syntes at bygningen var blevet overlæsset og ødelagt. Facaden, der er et af
de fineste eksempler på spansk barok arkitektur, synes vi var meget smukt. Vi var
også fascineret af klokkespillet, hvor klokkerne kørte rundt om sig selv og lød over
hele byen. Inde i katedralen var alle sidekapeller oplyste, og der var tilmed et helt nyt
interessant museum.
Murcia har en hovedgade som i H.C. Andersens tid hed ”Calle de Cabelleros”, men
som nu hedder Calle de la traperia. Det er en gågade belagt med marmorfliser og
elegante butikker til begge sider. Vi besøgte det Casino, hvor H.C.Andersen søgte
hen, når varmen var stærkest. Det er nu en af Murcias største turistattraktioner. Det
blev åbnet i 1847 som en mandeklub, men forfaldt stille og roligt gennem årene. Det
blev besluttet at renovere stedet, og i 2009 genåbnede kong Juan Carlos dette
overdådige historiske Casino/mandeklub i islamisk stil, der indeholder et bibliotek med
20.000 bøger, en dansesal, en barok salon med krystallysekroner, billard værelse og
5

flot restaurant. Det er i dag en blanding af museum og levende klub. Det er opført på
UNESCO`s liste over bevaringsværdige steder.
Vi gik som Andersen over floden Segura og langs floden, som var udtørret da
Andersen var der, men nu var der vand i den. På den anden side af floden fandt
Andersen en plads med stor trængsel, mens vi fandt flotte parker med kæmpe
vidunderlige gummi træer.
Vi spiste på Los Zagales på Polo de Medina gaden, en typisk spansk restaurant, hvor
vi fik en fisketallerken, en grøn salat og sardiner. Andersen og Collin fik stegte
påfugle, vagtler, mageløs frugt og god vin på deres pension, som de var meget
tilfredse med.
Fra Murcia til Cartagena
Andersen og Collin rejste med diligencen fra Murcia til Cartagena. Landskabet var
”først frodig, siden nøgne bjerge, derpå en tør kedelig campagne, det blæste koldt”.
Rejseselskabet bestod af en gejstlig, en tjenestepige der snakkede som en
peberkværn, en fed ældre dame, et stykke sovende ”flæsk”, en person i utrolig lappet
tøj og en velklædt mand i skident tøj. Det lugtede fælt af tobak, hvidløg, snavs og
sved. Vi havde en bedre transport i vores moderne air konditionerede Seat!
Casino Restauranten i Cartagena
6

Cartagena
De indlogerede sig på ”Fonda Francesa” som lå ud til havnen. Vi boede på ”Hotel
Carlos III”, som er et dejligt hotel med en utrolig hjælpsom receptionist. Vi spiste på
hotellets restaurant ”Las Vinas”. Andersen bekymrede sig meget om billetter til den
kommende sejltur med dampskib fra Cartagena til Malaga. Collin tager på besøg i
sølvminerne, mens Andersen noterer i sin dagbog: ”Drevet omkring i gaderne, keder
mig og er ikke glad for det uvisse ophold her”. Han besøger byens Casino, ”hvor jeg
læskede mig med en grog. Jonas spillede billard. Om aftenen sad vi to på min altan.
Lige overfor dansede en ung soldat og en ung pige nydeligt til kastagnetter”. Casinoet
kan i dag kun beses udefra, men restauranten er offentlig tilgængelig.
Siden Andersen har været i Cartagena, er der udgravet et spændende romersk teater:
”Teatro Romano.” . Byen blev invaderet af Hastrubal i 223 f.k. og har haft både
romersk og muslimsk herredømme. Havnen er en naturhavn, hvor de store
krydstogtskibe kan lægge til kaj. Tusindvis af turister besøger byen og lægger mange
penge, derfor er byen rig og gør meget for turister.
Vi tog en katamaran og fik en fin sejltur rundt i havnen. Andersen sejlede også over
og så ”Arsenal Cartagena”. Det kunne vi desværre ikke, da det er militært område,
men vi så det udefra. Han så store skibsværfter, dokke og han skriver at overalt
7

arbejdede galejslaver. Andersen skriver også at fortet Castillo de Santa Barbara ligger
her, men det må være Castillo de la Conception han har ment, da Santa Barbara
ligger i Alicante. Den spanske middelhavsflåde ligger stadig i Cartagena. Under den
spanske borgerkrig, var Cartagena Republikkens eneste havn, og det var den sidste
by som falangisterne erobrede i 1939.
Gik en dejlig tur rundt i byen og tog en rulletrappe op til ”El Molinete”, som er et højt
beliggende arkæologisk område med en fantastisk udsigt, park og arabiske
monumenter. Langs havnen kan man gå af Muralla Punica og se ud over havnen og
krydstogtskibene.
Vi kørte op i bjergene for at se på de gamle sølv- og blyminer, som Collin også var så
interesseret i. Her var et Mine Museum, men desværre var den guidede tur udsolgt
denne formiddag, så vi gik bare selv en tur i området. Der findes 4.000 m 2
mineskakter. Vi så gamle maskiner og udstyr til at transportere malmen, udvaskning
og koncentrering af sølv og metalsmeltning. Minerne blev gravet ud i romertiden og
her har galejslaver og kriminelle gennem århundreder arbejdet nede i skakterne, og
her omkring ligger nu en moderne bydel ”La Union”, hvor unge familier fra Cartagena
flytter til.
Andersen og Collin skulle sejle til Malaga den 29. september. Der var hylende storm
og Andersen var bange og tænkte på om de alligevel skulle rejse over land til
Granada. De kom dog med skruedampskibet ”Non Plus Ultra” og sejlede da vinden
havde lagt sig noget.
Vi tog bilen og kørte over land til Granada.
8

Granada
Andersen og Collin opholdt sig i Granada i 16 dage, længere end i nogen anden
spansk by. Han var så opsat på at møde dronning Isabella II og af hende modtage en
hædersbevisning fra det spanske hof, at han brugte utrolig megen tid på lobbyisme.
Men det lykkedes ikke at komme i audiens, hvad han var meget skuffet over. Derimod
fik han en fortræffelig lokal ven og guide, der præsenterede ham for nye mennesker.
På grund af dette varme venskab samt den livlige og romantiske atmosfære i Granada
fandt han byen meget indtagende. Alhambra er det mest betydningsfulde
bygningsværk inden for den civile muslimske arkitektur, der er bevaret i Spanien. Det
var ikke bare et palads og en fæstning, men en hel lille by på en smal høj med udsyn
over byen Granada og omfattede en række bygninger og haver. Andersen og Collin
flyttede ud af centrum og boede den sidste del af opholdet her: ”vi har to smukke
værelser ud til vejen lige under muren af Alhambra”. Andersen glædede sig over de
mange gåture i Generalife, denne smukke muslimske have, der netop var blevet købt
af en italiensk familie og en restaurering var påbegyndt. Derfor gav haverne og
terrasserne indtryk af dekadencen ved at forladt sted, hvilket harmonerede fint med
digterens ånd.
Andersen og Collin boede først på ”Fonda Alameda”, men på grund af dronning
Isabellas besøg var det blevet for dyrt. Som der står i dagbogen ”Fondaen der ret
havde suget skillinger”. Senere flyttede de op til Alhambra ”Fonda de Los Siete
Suelos”. Udsigten til Sierra Nevadas sneklædte højder var som dengang og nu
fantastisk.
Vi boede på hotel Navas i det mest turistede område i centrum, en gågade fyldt med
restauranter. Her var liv og glade dage, mande – og kvindegrupper der fejrede
polterabend og fødselsdage. Om aftenen gik vi på den gade, hvor Andersen havde
boet, ned til floden Rio Genil og over floden, hvor vi spiste glimrende på restaurant
”Manuel Rubio Perez” på Paseo Violon gaden. Vi spadserede hjem gennem byen til
vores gade ”Calle Navas”, der var fyldt med mennesker der spiste, drak og larmede,
men de hyggede sig. Man følte som Andersen der skriver om Granadas gader:
”Lystigheden svulmede rundt om, bønder og soldater sad ved bordene med Xeres
(Sherry) og Malaga i store ølglas, bisquit og tunge druer lå opstablede foran.”
Darro Floden
Corral del Carbon
9

Om lørdagen gik vi rundt i et dejligt stille Granada.Vi så ”Corral del Carbon”, som er et
maurisk Caravanserai, hvor karavaner og handelsrejsende kunne overnatte og få vand
og mad til dyr og mennesker. H.C. Andersen skriver om stedet: ”To æsler og en halv
snes muldyr stod herinde, gamle sadler og seletøj lå henslængte, man kun ypperligt i
denne omgivelse have fremstillet Don Quixotes indvielse til ridder i det værtshus, han
tog for et slot. En ung pige i ild farvet skørt og hvide særkeærmer, sad på
stenkummen og vaskede ansigt og skuldre, hun var i stand til at stikke ild i et
menneske, dersom hun var et menneske. En dejlig ung spanierinde, i en maurisk
gård, ja det var nok at tænke på en hel dag, men man fik ikke tid”.
Museu Cuevas del Sacromonte
Zambra Maria la Canestera
Vi spadserede op ad Calle Reyes Catolicos og til ”Plaza Nueva”, hvor gaden lukker sig
over floden Darro”, som H.C. Andersen skriver. Går man til højre kommer man til
Alhamba og til venstre kommer man op på bjerget Albaicin, hvor vi nød den friske
luft, stilheden og naturen. Enkelte steder kunne man høre guitar musik. Det var her,
at sigøjnerne havde boet i deres huler på bjerget Sacromonte. Nu bruges hulerne til
flamingo opvisninger, cafeer og restauranter. Vi var inde i ”Zambra Maria la
Canestera”, hvor en kendt flamingo sangerinde havde boet. Nu var hulen overtaget af
hendes barnebarn, der stolt fremviste familiefotos og som også danser flamenco hver
aften. ”Museo Cuevas del Sacromonte består af 11 huler der hver viser eksempler på
kultur, natur, dagligliv og håndværk. Fra Albaicin var der en forrygende udsigt over til
Alhambra.
Mogens svigerinde Anne var kommet fra Coin og sluttede sig til os. Hendes sproglige
kunnen i det spanske gjorde det naturligvis lettere at begå sig.
Om eftermiddagen var vi i domkirken og det kongelige kapel. Andersen skriver ikke så
meget om kirken og kapellet. Det har nok også været lidt svært at komme ind, fordi
dronningen Isabella II skulle besøge sine forfædre. Isabella I og Ferdinand II ligger
begravet her. Det var Isabella med tilnavnet ”den grusomme” og Ferdinand med
tilnavnet ”den katolske”, der erobrede Granada fra Maurerne i
10

Domkirken i Granada
Santa Anna Kirken
1492. Efterfølgerne Joana (med tilnavnet den skøre) og Philip (med tilnavnet den
smukke) ligger også begravet her. Philip var ikke så trofast mod Joana og det var nok
det, der gjorde hende ”skør”. Den storslåede domkirke bygget i gotisk stil blev
påbegyndt i 1523 og var først helt færdig et par hundrede år siden. Der er flotte
smedejernsarbejder og flotte malerier i kapellet.
Sent om eftermiddagen gik vi i op til Alhambra af den samme vej som Andersen. Først
går man gennem ”Puerta de las Granadas” med Carl den femtes våbenskjold. Her en
vidunderlig skov og som Andersen skriver: ”Vandet rislede, plaskede og styrtede her
mellem de frodige grønne spinkle cypresser, og tynde slanke popler strakte sig i den
blå luft foran Alhambras røde gamle mure”. Sådan er det også i dag, men træerne er
blevet større og skjuler Alhambra. Vi så mange træer, der var nys udsprungne. Vi og
Andersen så også den store kunstigt udhuggede marmorkumme. Vi har tidligere set
Alhambra, og derfor var vi ikke indenfor denne gang. I stedet så vi hvordan bryllups
gæster strømmede in i ”Santa Maria” kirken i Alhambra. Det var bestemt de rige
spaniere der ankom, og de flotte spanierinder var særdeles vel påklædte - men også
afklædte. ”Palacio de Carlos V” bliver nu brugt til koncerter og kunstudstillinger. Der
var en flot udstilling ”La Luz del Sur” af ireren Sean Scully, som er meget påvirket af
arabisk kunst. Så var der tid til en solnedgangs drink på det fashionable Alhambra
11

Hotel`s flotte balkon. Til den ene side lå Sierre Nevada med sne på toppen og til den
anden siden den store slette der omgiver byen. Meget smukt. Samtidig kunne vi følge
med det i hvad der foregik inde på hotellet, for her var der bryllupsfest for det samme
par og deres gæster, som vi lige havde set ved kirken.
Om aftenen spiste vi så på Paco Martin på Genil gaden og det er muligvis tæt på det
sted, hvor Andersen boede. En kæmpe restaurant med meget få gæster. Der var en
vigtig fodboldkamp i fjernsynet. Men pludselig væltede det ind med tørklædeklædte
kvinder og nogle unge mænd. Det var en meget stor tyrkisk gruppe, to bus fulde, så i
dag kommer der også turister fra lande som Tyrkiet. Maden var for øvrig pragtfuld og
Rueda hvidvinen passede godt dertil.
Om søndagen var vi på en fin morgentur i bydelen Realejo, der ligger nedenfor
Alhambra. Vi var inde i Santa Domingo kirken, som vi havde set fra Alhambra og
videre ned til floden Genil, hvor der var gudstjeneste i en lille kirke, der hedder
”Ermita de San Sebastian”. En stille og rolig helligdags formiddag i Granada.
12

Fra Granada til Malaga
Andersen og Collin tog dagvognen fra Granada til Malaga. Turen varede 15 timer.
Rejseselskabet var ikke behageligt blandt andet sang tre unge spanier hele tiden. De
gjorde ophold i Loja og drak chokolade og skiftede muldyr og et nyt rejseselskab kom
ind. En professor med en purung kone, tre børn og barnepige. Konen blev søsyg og et
af børnene ”udrettede alt det et lille barn kan, men som man ikke taler om”.
Vi brugte kun to timer i bil og kørte på en ny motorvej med tunneler gennem Malaga
bjergene. Gjorde ophold i Villanueva de Cauche lige før man kører ind på motorvejen.
Har man tid, er det godt at køre over bjergene, hvor der er meget smukt.
Malaga
Vi var en dag i Malaga, hvor vi har været mange gange før, men det har vi lavet et
andet skrift om.
Vi satte os på bænken ved siden af H.C. Andersen og fortalte, at vi så frem til at se
ham igen i oktober. Det glædede ham meget at høre.
Mogens Poulsen/Kirsten Broager
16. maj 2012
13