I H.C. Andersens fodspor i Spanien - Mogens Poulsen International

I H.C. Andersens fodspor i Spanien
Den 23. juli 1862 påbegyndes rejsen til Spanien og den 31. marts 1863 er H. C. Andersen tilbage i
København, så rejsen varede mere end otte måneder, hvoraf næsten fire måneder var i Spanien.
Han har givet mange stemningsfulde og intense beskrivelser af flere steder i det store land, blandt andet
Barcelona, Valencia, Cartagena, Malaga, Madrid og Sevilla.
En enkelt tur over Gibraltarstrædet til Nordafrika blev det også til.
Man kan stadig få en særdeles livagtig fornemmelse af de mange indtryk i rejsebogen "I Spanien", som
udkom året efter.
H. C. Andersen (1805 – 1875)
Bogen om rejsen ”I Spanien”
udkom i 1863 og er senere
kommet i reviderede udgaver
H.C. Andersen i Spanien - Motivation og omstændigheder
Rejsefællen Jonas Collin (1840 – 1905)
Zoologi studerende. Indsamlede dyr,
insekter og snegle på rejsen
Det forholder sig sandsynligvis sådan, at da H.C. Andersen i 1862 rejste til Spanien, realiserede han omsider
en gammel drøm. I hvert fald viser både hans litterære arbejder og hans korrespondance, at Andersen
nærede en særlig interesse for alt, der havde at gøre med det fjerne land i syden.
I "Mit Livs Eventyr" fortæller han om barndomsoplevelser med spanske soldater fra den nordlige division,
der var indkvarteret i hans fødeby Odense under Napoleonskrigene (1808), oplevelser, der havde givet ham
uforglemmelige minder. Det spanske tema havde altid været en af hans lidenskaber. I 1833 udgav han to
skuespil, "Spanierne i Odense" og "Fem og tyve År derefter", og en anden "Skilles og mødes" i 1835-36.
Tema for dem alle var de spanske soldater i Danmark og deres venlighed imod den lokale befolkning. Et
digt, som han udgav i 1838, "Det har Zombien gjort", der handler om Sebastián Gómez, en spansk maler af
afrikansk oprindelse, som var slave og elev af Murillo, viser Andersens brede kendskab til klassisk, spansk
kultur.
1

I 1840 vendte han tilbage til det spanske tema, denne gang i form af en tragedie, "Maurerpigen", inspireret
af folkeviserne om El Cid, som han formentlig kendte gennem den tyske version.
I 1846 bragte hans fortælling, "En Historie fra Klitterne", ham atter tilbage til det spanske tema. Selv om
handlingen foregår i Danmark, er hovedpersonen en spansk dreng, og Andersen udstyrer ham med sin egen
længsel efter Spanien.
Historien begynder således:
"Dette er en Historie fra de jyske Klitter, men den begynder ikke derovre, nej langt borte, Syd på, i Spanien;
Havet er Farvel mellem Landene; tænk dig derhen, til Spanien!"
Dette var H.C. Andersens største drøm: at være der, i Spanien, en drøm som han afslørede i mange andre,
skriftlige værker, især i sin korrespondance. Således skrev han 2. juli 1842 til sin velynder og ven Edvard
Collin: "Oh, hvem der var i Spanien; det er til at blive grøn af Vrede over ikke at kunne være der!"
Ved mange lejligheder udtrykte han sin hensigt og sit ønske om at rejse til Spanien, men hans forskellige
forpligtelser, og frem for alt hans konstant usikre, økonomiske situation, fik ham flere gange til at udsætte
sin beslutning. Endelig i 1862 modtog han uventet et forskud på den nye udgave af sine "Illustrerede
Eventyr", som forsynede ham med de nødvendige midler til at begive sig ud på den rejse, han længtes
efter.
Fire måneder i Spanien - 6.september til 23. december 1862
Den rejse, som H.C. Andersen foretog i Spanien i månederne fra september til december 1862 sammen
med Jonas Collin, var til en vis grad en frustrerende oplevelse for forfatteren. Andersen havde et idealiseret
billede af Spanien, som han hovedsagelig havde fået gennem værker af romantiske forfattere (Washington
Irving, Hackländer, Gautier, Merimée, Balzac osv.) og delvis gennem læsning af encyklopædier om spansk
kunst og litteratur. Af denne grund forventede han at finde et eksotisk land, fuld af stormfulde, litterære
genklange af romantisk tilsnit. Han blev mødt af en helt anderledes virkelighed. I 1862 var Spanien et land i
hastig udvikling, der hurtigt overtog de livsstilsformer, der var udbredt i andre europæiske lande.
Andersens rundtur i landet havde også hovedsagelig de store byer som mål, hvoraf de fleste lå ved kysten
(Barcelona, Valencia, Alicante, Malaga, Cadiz, Sevilla), og som på grund af deres intense handelsaktivitet var
i tæt kontakt med resten af Europa og åben over for påvirkninger derfra. Kun i Granada og Toledo, to byer,
som i højere grad rummede en atmosfære, der fremkaldte fortiden, lod det til, at han fandt det
legendariske Spanien, som han havde drømt om. I disse byer finder man en varmere, mindre anspændt,
mindre nervøs Andersen, der er mere interesseret i sine omgivelser. Desuden fik Andersen næsten ikke
nogen kontakt til det virkelige, sociale liv i Spanien, bortset fra da han opholdt sig i Madrid, som på grund af
sin egenskab af hovedstad tiltrak det meste af landets politiske og intellektuelle liv. Denne mangel på
kontakt skyldtes sikkert hans totale ukendskab til det spanske sprog, og at det var svært at finde nogen i
Spanien på den tid, der kunne tale dansk eller tysk; sprog, som Andersen var mere hjemme i. De
mennesker, han mødte, var for det meste udlændinge, hovedsagelig tyskere, der boede i Spanien på grund
af deres handelsvirksomhed, og som i kraft af deres erhverv heller ikke var i kontakt med den sociale og
intellektuelle verden i Spanien. Af denne grund blev H.C. Andersens opfattelse af spaniere formet som af en
kølig og fjern iagttager, der til stadighed udtrykte sit ønske om at forstå den spanske virkelighed, men aldrig
kom til det. Ved slutningen af sin rejse giver Andersen udtryk for at være frustreret over den oplevelse.
2

Efter at have tilbragt hele sit liv i den hensigt at komme til at lære Spanien at kende når han nu til den
konklusion, at han overhovedet ikke kender det. Det er derfor ikke overraskende, at han fra det tidspunkt,
bortset fra udgivelsen i 1863 af bogen "I Spanien", skrevet ud fra optegnelserne og dagbøgerne fra turene,
og gentagelsen i 1865 af det gamle tema med de spanske soldater i Danmark i hans "Da Spanierne var her"
(et lystspil i 3 akter af H.C. Andersen), opgav det elskede, spanske tema og aldrig igen skrev om temaer, der
var enten direkte eller indirekte beslægtet med Spanien.
Rejsen fra Danmark til Spaniens grænse
Da H.C. Andersen besluttede sig for at rejse til Spanien, i selskab med Jonas Collin, kørte han igennem
Tyskland, Schweiz og Frankrig mest med tog, før han ankom til Perpignan i nærheden af den spanske
grænse, hvor de franske jernbaner holdt op.
Rejseruten i Spanien
Rejseruten
Gerona
Barcelona
Valencia
Alicante
Murcia
Cartagena
Malaga
Granada
Gibraltar
Tanger
Cadiz
Sevilla
Cordoba
Madrid
Toledo
Burgos
Perpignan
Gerona
3

Rejsen fra Granada til Malaga
H.C. Andersen og Jonas Collin tog fra Perpignan i Frankrig tidligt om morgenen 6. september 1862 af sted
med kurs mod Spanien i hestevogn, det eneste mulige transportmiddel på den del af vejen til Gerona, hvor
jernbanen endnu ikke var blevet anlagt.
Figueras
I Figueras fik de frokost. H.C. Andersen skriver i dagbogen: ”I Figueras fik vi en meget god Frokost, kun kom
retterne imellem hinanden, ligesom om de i Fleng kunde være taget ned fra Skorstenen, Steg, Kage, Fisk,
Frugt, Kjødmad o.s.v.”
Gerona
For H.C. Andersen var Gerona kun et midlertidigt stop på vejen, hvor han endelig kunne forlade den lidet
komfortable vogn, som han havde kørt i fra Frankrig, for at fortsætte sin rejse i et komfortabelt og hurtigt -
efter den tids standarder - tog, der kunne bringe ham til Barcelona i løbet af et par timer.
Rejsen Barcelona til Valencia og fra Cartagena til Malaga var med skib og ellers var rejsen med tog og
dagvogn. Fra Malaga tog H.C. Andersen og Jonas Collin på en tre ugers udflugt til Granada.
4

Barcelona ( 6. til 16. september 1862)
Toget ankom til Barcelona kl. 21.30 den 6. september 1862 H.C. Andersen og hans ledsager Jonas Collin,
blev modtaget på stationen af Schierbeck, en bekendt af de to rejsende, som boede i byen af
erhvervsmæssige årsager, og som fulgte dem hen til deres logi i "Fonda del Oriente" på Ramblaen, hvor de
skulle bo, mens de var i Barcelona.
Ramblaen
Tegning af Pelice 1875
Gran Teatro del Liceo
Plaza del Rey
Hotel Oriente - Barcelona
H.C. Andersen blev i Barcelona fra 6. til 16. september 1862. Under sit ti dage lange ophold gik han rundt i
byen og så nogle af de vigtigste seværdigheder, men han fik næsten ingen kontakt med det lokale samfund.
Hans sociale kontakter udgjordes næsten udelukkende af udlændinge, især af tyskere, der boede i byen på
grund af deres erhverv, som f.eks. Schierbeck og Buchmeister, den danske konsul, Ortembach, og hans
assistent, Scheller. Hans indtryk af Barcelona blev derfor noget passivt, som en tilskuer, der betragter
scenen fra parkettet uden at tage del i stykket. Af den grund var forfatterens opfattelse ved nogle
lejligheder upræcis og det meste af tiden farvet af den fantastiske og eksotiske ånd, som europæisk,
romantisk litteratur havde befrugtet alt med relation til Spanien med.
5

Barcelona til Valencia med dampskib (16. til 17. september 1862)
H.C. Andersen forlod havnen i Barcelona kl. 13.30 den 16.september 1862 ombord på "Catalán", et af de
dampskibe, der besejlede den rute, som blev åbnet i 1858 og forbandt Barcelona med Balearerne og
Valencia. Sidstnævnte var hans bestemmelsessted. Sejlturens første timer foregik i hårdt vejr, der kun
levnede Andersen ringe mulighed for at nyde det kystlandskab, der domineredes af det massive Montjuïcbjerg,
mens Montserrats takkede silhuet i horisonten ifølge digteren så ud "som en Fiskerygs Finner" ("I
Spanien"). Senere lagde vinden sig, og ved daggry 17. september gled skibet i roligt vand ned langs kysten
ved Valencia, og Andersen kunne skimte den vældige fæstning ved Sagunt. Kort efter, kl. 8.30, anløb
"Catalán" havnen i El Grao i udkanten af Valencia.
Kystbyen El Grao Valencia
Tegning af Pelice 1875
Kystbyen "El Grao", der siden middelalderen blot havde været en lille klynge huse beboet af søfolk og
fiskere, var nu begyndt at vokse. De lige og regelmæssige gader husede nu talrige forretninger med
forbindelse til søtransport og begyndte at antage den særlige handelsmæssige karakter, den stadig har i
dag.
Valencia (17. til 19. september 1862)
Fæstningen Sagunt
Efter at være gået i land i havnen om morgenen 17. september 1862 fortsatte H.C. Andersen og Jonas Collin
i en "tartana" til byen Valencia, der lå omkring 4 km væk. En "tartana" var en hestetrukket vogn, der var
typisk for egnen. Det var et let køretøj med to hjul og et kuskesæde dækket med en lærredsbaldakin, hvor
der på sidebænke kunne sidde op til seks passagerer. Turen, der varede noget over en halv time, gik ad
"Camí del Grao", den brede, lige allé, som krydsede igennem det frodige landskab, "La Huerta", i udkanten
af byen.
På turen blev Andersen fængslet af udsigten og betragtede den gobelin af uendelige nuancer af grønt, som
markerne med grøntsager og frugt udgjorde, her og der med prikker af palmetræer. "Barraca'erne", hvide,
landlige huse med høje stråtag, mindede digteren om landskabet i hjemlandet Danmark.
6

H.C. Andersen blev kun i Valencia i tre dage, fra 17. til 19. september 1862, og hans ophold faldt sammen
med usædvanlig varmt vejr. Da han ikke kendte nogen i byen, skulle han ikke bruge tid på selskabelig
aktivitet og helligede derfor hovedsagelig sin tid til at spadsere og betragte bylivet, som var fuldt af
interessante kontraster. Om dagen, når heden var meget stærk, virkede det, som om Valencia sov, og nogle
af gaderne så forladte ud. I modsætning hertil var markedet, hvor bønderne i deres typiske klædedragt
udvekslede varer, dog et sted fyldt med liv og bevægelse. Senere ville han altid mindes en by bestående af
haver, majestætiske bygninger, håndværkere og gamle mure med imponerende porte, der fremkaldte
erindringer om El Cids legendariske bedrifter, som han må have kendt gennem Hackländers tyske
oversættelser.
Valencia var på den tid centrum i en vigtig og frugtbar landbrugs egn, der netop var begyndt at blive
industrialiseret og udvikle udenrigshandel. Udviklingen af jernbanerne og havnen havde nu lagt grunden til
væksten i den udenrigshandel, der i løbet af anden halvdel af det 19. århundrede resulterede i en
usædvanlig udvidelse af byen. Men i 1862 var denne udvikling først lige begyndt og dens virkninger knap
nok synlige.
Murene og ”Portal de la Mar”
Litografi 1850
Tegning af Pelice 1875
”La Lonja”
Litografi 1850
Tegning af Pelice 1875
Jernbanestationen i Valencia omkring 1860.
Fotografi
Tegning af Pelice 1875
Markedspladsen
Litografi 1850
Tegning af Pelice 1875
7

Fra Valencia til Alicante, via Almansa (20. September 1862)
Tidligt om morgenen 20. september 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin til banegården i Valencia for at
tage toget til Almansa, hvor de skulle skifte til toget fra Madrid mod Alicante.
Denne jernbane, der var bygget af investorer fra Valencia, bidrog i udstrakt grad til regionens økonomiske
udvikling. Byggeriet blev påbegyndt i 1852 med den linje, der forbandt byen Valencia med dens havn i
kystbyen "El Grao", og skulle forbinde Valencia med det catalanske jernbanenet ved Tarragona og med
linjen mellem Madrid og Alicante ved Almansa. Den nordlige linje, til Tarragona, blev ikke gjort færdig før
1868 (i 1862, da Andersen var i Spanien, var linjen ikke nået længere end til Nules, 50 km fra Valencia). Den
sydlige linje var imidlertid allerede nået til Almansa i 1858 og blev derfor benyttet af Andersen og Collin.
Almansa Borgen
San Augustin kirken i Almansa
Litografi 1850
Tegning af Pelice 1875
De kørte over sletterne syd for Valencia og igennem provinsen Ribera del Jucar, der er rig på frugtplantager,
hvoraf nogle er udsmykket med elegante palmetræer, indtil de nåede til Xátiva. Derfra steg terrænet
gradvist, og omkring kl. 10 kom de til den stenede slette, der omgiver Almansa. Der skulle de vente på toget
fra Madrid, som de kunne tage til Alicante. Mens de ventede på toget, havde Andersen trodset den kraftige
sol og var gået en tur mellem de lave, hvide huse i den tilsyneladende forladte by under den gigantiske
klippe med et slot på toppen. I byens udkant betragtede han det lille monument til minde om det blodige
slag ved Almansa, der blev udkæmpet 23. april 1707 af franskmændene, englænderne, portugiserne,
kastilianerne og valencierne under den spanske arvefølgekrig, der endte med, at Valencia mistede sin
uafhængighed som selvstændigt kongerige.
Endelig, kl. 18, stod de på toget til Alicante, hvortil de ankom kl. 22, og hvor de indlogerede sig på "Fonda
del Bossio" på "Alameda".
H.C. Andersen i Alicante (20. til 23. september)
H.C. Andersen og Jonas Collin blev i Alicante fra midnat 20. september til daggry 23. september 1862.
Alicante forekom Andersen at være en by fuld af liv med lave, hvide huse ved havet under den massive
klippe, hvor borgen Santa Bárbara ligger. I den tid mødte han næsten ikke andre end den danske konsul
Alexander Harmsen. I de to dage, han var i Alicante, gik forfatteren rundt i byen og tog til stranden for at
bade i havet.
8

Santa Barbara borgen
Alicante strand omkring 1860
Fra Alicante til Murcia, via Elche (23. september)
Alicante Rådhus
Tidligt om morgenen 23. september 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin fra Alicante til Murcia.
Jernbanen mellem byerne var stadig ved at blive bygget, så de måtte foretage rejsen i hestevogn, med en
del ubehag til følge, som det var tilfældet på deres rejse mellem Perpignan og Gerona. De forlod Alicante og
rejste sydpå ad en bred vej, fuld af huller, og kørte gennem et landskab, som Andersen fandt øde, indtil de,
som ved en luftspejling, stod over for, hvad digteren i sin bog "I Spanien" beskriver som, "en Skjønheds-
Oase, som Armidas fortryllende Have. Vi nærmede os Elche, vi saae den frugtbugnede Dal og dens
vidtudstrakte Palmeskov, den største og skjønneste i Europa, det mest Paradisiske i hele Spanien".
Palmeskoven i Elche
Alicante strand i dag
9

Over 200.000 dadelpalmer omgav byen på tre sider og udgjorde den mest vidstrakte palmeplantage i
Europa. Mange af disse træer var mere end 200 år gamle og nåede en højde på 40 m. Plantningen af denne
skov må være begyndt i karthageniensisk tid, men det var araberne, som under deres herredømme passede
den og udvidede den. Under palmetræerne lå markerne som haver og frembød en forskellighed af dufte og
smukke farver. Rejsen fortsatte tværs igennem det frugtbare landskab med frugtplantager indtil Orihuela,
om hvilken intet blev tilbage i Andersens hukommelse på trods af dens monumenter. Derfra fortsatte
hestevognen i heden gennem marker og frugtplantager til Murcia, hovedstaden i det sydøstlige Spanien.
H.C. Andersen i Murcia (23. til 26. september 1862)
H.C. Andersen og Jonas Collin havde besluttet ikke at tage skibet fra Alicante til Malaga og i stedet tage til
Murcia i deres søgen efter det eksotiske og romantiske sted, som, ifølge hans bog "I Spanien", var blevet
beskrevet for dem "som en af de interessanteste Byer; der skulde vi see mauriske Minder, der skulde vi see
Zigeunere, og der fandtes de meest maleriske Dragter i Spanien".
I virkeligheden fandt de en rolig provinsby, der var centrum for et frugtbart og rigt landbrugsområde, hvor
Andersen måtte gøre sig virkelig umage for at finde de lovede, eksotiske træk i en sådan grad, at han fandt
tyrkisk indflydelse i domkirkens barokke stil. Forfatteren viede de to dages ophold i Murcia til at gå rundt i
byen, se domkirken og hvile sig i byens Casino, hvor han kunne undslippe den hede, som fyldte gaderne.
Samtidig fik han det arrangeret sådan, at han kunne tage med et skib fra Cartagena til Malaga og dermed
undgik at skulle tilbage til Alicante.
Domkirken i Murcia blev grundlagt i 1364
på ruinerne af en gammel moske
Med hestevogn fra Murcia til Cartagena (26.september 1862)
Casino i Murcia blev grundlagt i 1847.
Om morgenen 26. september tog H.C. Andersen og Jonas Collin dagvognen fra Murcia, som efter at være
kørt over den frugtbare slette omkring byen, som forfatteren beundrede som en Edens have, krydsede ind
over det tørre og stenede slettelandskab omkring Cartagena, et af de mest regnfattige områder i Spanien.
10

Spansk hestevogn i 1860 Mina las Matildes
Klokken fire om eftermiddagen ankom de til Cartagena, hvor de havde valget mellem straks at gå ombord
på skibet til Malaga eller vente to dage på den næste båd, som skulle anløbe 29. september. Andersen og
Collin bestemte sig for den sidste mulighed, hvilket gjorde det muligt for den unge Collin, som var
lidenskabeligt optaget af at studere naturen, at se de gamle bly- og sølvminer nord for byen, der var blevet
udnyttet siden karthagenienserne og romertiden, og for H.C. Andersen at udforske byen og slå tiden ihjel i
Casinoet, som også var en mandeklub.
H.C. Andersen i Cartagena (26. til 29. september)
Da den karthageniensiske general Asdrubal, Hamilcar Barcas efterfølger, grundlagde Cartagena omkring det
3. århundrede f. Kr., gjorde han det af to grunde. Den første var områdets usædvanlige mineralrigdom, og
den anden bugtens fortrinlige udformning som naturlig havn, der kunne sikre og lette kommunikationen
med Nordafrika. Cartagena har levet på og blomstret ved hjælp af disse to ting: udnyttelsen af jern-, zink-,
bly- og sølvminerne og fremfor alt havnen. I dag skylder Cartagena sin udvikling, at den i det 18.
århundrede sammen med Cadiz og El Ferrol blev valgt som en af hovedbaserne for den spanske flåde. Dens
status som arsenal og flådebase og eksporten af mineraler fra havnen udgjorde grundlaget for dens vækst
og udvikling. Andersen fandt derfor i Cartagena en havn i bunden af en bugt, omgivet og beskyttet af høje
bjerge med beskyttende fæstningsværker. Han tog kontakt til den danske konsul, Bartolomé Spottorno, og
hans søn, som var russisk vicekonsul, og sammen arrangerede de to hans besøg til de to brændpunkter i
byens liv: Arsenalet og Casinoet.
Casino Cartagena
Arsenal Cartagena
11

Afrejsen fra Cartagena den 29. september
Den 29. september 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin ned til havnen for at gå ombord på dampskibet
"Plus Ultra", der lettede anker med kurs mod Malaga kl. 11 om formiddagen. Båden var et skruedampskib,
der var ret avanceret for sin tid og besejlede den spanske kystrute med anløb af forskellige havne.
Andersen anså det, med sin sædvanlige aversion imod rejser til søs, for at være ukomfortabelt, støjfyldt,
overfyldt og snavset, men tøvede dog ikke med at komme med rosende bemærkninger om det dygtige og
venlige mandskab.
H.C. Andersen i Granada (6. til 21. oktober 1862)
H.C. Andersen opholdt sig i Granada fra 6. til 21. oktober 1862, længere tid end i nogen anden spansk by.
H.C. Andersen og Jonas Collin kom fra Malaga og tog fra Granada tilbage til Malaga. Andersen havde ønsket
at komme til Granada for at se de eksotiske, mauriske steder, der så ofte havde vakt hans fantasi i
værkerne af de romantiske forfattere (Hackländer, Irving osv.), som han havde læst for at samle
oplysninger inden rejsen til Spanien. Da han fandt ud af, at Granada skulle have besøg af dronning Isabella
II, tøvede han ikke med at flytte tidspunktet for sin tur til Granada frem, så den faldt sammen med det
kongelige besøg. Dette til trods for hans vanskelige, økonomiske situation og Visbys advarsel om, at
priserne i Granada på grund af dronningens besøg var skandaløst høje. Samtidig brugte han indflydelsen
hos sine bekendte i Malaga til at få en introduktionsskrivelse, der kunne give ham adgang til de kredse, der
skulle være nærmest dronningen. Han nærede sandsynligvis, selv om han ikke skriver det direkte, et stort
ønske om at blive præsenteret for Isabella II, sådan som han var blevet det for andre europæiske monarker,
og håbede, muligvis som følge deraf, at modtage en form for hædersbevisning fra det spanske hof.
Sandsynligvis derfor havde han, så snart han ankom til Granada, et møde med Antonio Cánovas del Castillo,
en strålende politiker med tæt forbindelse til regeringen, som han havde introduktionsskrivelser til, og som
lovede ham al den fornødne hjælp. Men Andersens forhåbninger blev skuffede, og han måtte nøjes med at
se Isabella II på afstand i mængden. Det var han noget bitter over.
Isabella 2.
Spansk Dampskib
Alhambra
12

I sin bog "I Spanien" skrev han om sit ophold i Granada: "I fremmed Land, hvor Ingen kjender En, eller
bryder sig om at kjende En...", hvilket klart afspejler hans sårede stolthed. Muligvis på grund af denne
sociale fiasko blev Andersen befriet for formaliteter, og det var netop i Granada, at digteren skulle etablere
tættere kontakt med det lokale samfund. José de Larramendi, en slægtning til Andersens ven Schierbeck i
Barcelona, som havde anbefalet ham, havde meget at gøre med Andersens ændrede opførsel. Larramendi
var udstationeret i Granada som oberstløjtnant i fodfolksregimentet i Cordoba og på garnisonstjeneste der.
Han overøste Andersen med opmærksomheder og fungerede som guide og ven og præsenterede ham for
nye mennesker. Det var måske lige så meget på grund af dette varme venskab som den romantiske
atmosfære i Granada, at H.C. Andersen fandt byen indtagende, især da Granada genoptog sit normale,
afslappede og drømmeagtige tempo efter dronningens besøg. Andersen oplevede derfor Granada i fuldt
mål, mens han spadserede gennem gaderne og så de små kroge, kærligt betragtede den lokale befolkning
og fordybede sig i landskabet og folket. På de sider, der er helliget Granada i hans bog "I Spanien", når
sproget større poetiske højder.
Alhambra
Alhambra er det mest betydningsfulde bygningsværk inden for den civile, muslimske arkitektur, der er
bevaret i Spanien. Det var ikke blot et palads og en fæstning, men en lille by på en smal høj med udsyn over
byen Granada, og omfattede en række bygninger og haver.
Alhambra-skoven
Fra Plaza Nueva går Cuesta de Gomérez opad, der fører til de traditionelle
ruter op til Alhambra. For enden findes en port, "Puerta de las Granadas", et
renæssanceværk af Pedro Machuca, bygget omkring 1536 efter ordre fra
Carlos V, hvis våbenskjold smykker den midterste bue. Når man passerer
porten gennem en af de tre buer (da H.C. Andersen var i Granada i 1862, var
kun den midterste i brug), kommer man til skoven eller "Alameda" med de
frodige træer, der giver kærkommen skygge til den bakkeskråning, hvor den
røde fæstning ligger øverst. Under opholdet i Granada var H.C. Andersen i
Alhambra-skoven ved flere lejligheder for at gå tur og tænke over tingene.
Generalife
Puerta de las Granadas
Dette var et rekreativt område for kongerne i Granada, opført på en høj mod øst, der lå højere end
Alhambra. Det arabiske navn, "Yen-Nat-Al-Arif", betyder Arkitektens have. Det omfatter en enkel bygning
fra det 14. århundrede, som man kommer til ved at gå op ad en smuk sti, kantet med cypresser. De
storslåede haver, vandløbene og de mange springvand, grotter og terrasser udgør et uendeligt skue af
smukke kroge og panoramaudsigter ud over Alhambra og byen. Da Andersen besøgte Granada i 1862, var
Generalife blevet købt af en italiensk familie, som netop havde påbegyndt yderst forsigtige
restaureringsarbejder. Derfor gav haverne og terrasserne indtryk af dekadencen ved et forladt sted, hvilket
harmonerede fint med digterens ånd.
13

Fra Granada til Málaga (21. til 22. oktober)
I skumringen 21. oktober 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin dagvognen fra Granada for at køre tilbage
ad den rute, de havde fulgt til byen Alhambra. Endnu en lang og trættende nats rejse førte dem over
bjergene for at ankomme til Malaga kl. 9 næste morgen.
H.C.Andersen andet ophold i Malaga (22. til 29. oktober 1862)
H.C. Andersen kom første gang til Malaga den 30. september 1862 og han var så på en tre - ugers udflugt til
Granada. I forbindelse med sit andet ophold i Malaga tilbragte Andersen en uge med at vente på det skib,
han skulle sejle med til Gibraltar. I løbet af den tid genoptog han kontakten med sine bekendte i byen,
konsul Scholtz, Delius og bankieren Priesz. Han gik igen ture ved havnen og på Alameda så langt som til
Guadalmedinas udtørrede flodleje. Han var til stede ved premieren på et teaterstykke, og dybt indtryk
gjorde det, at han her mistede "Nordstjernen", en medalje, som Oehlenschläger havde båret og givet
Andersen, da han engang havde været bedrøvet over streng, kritisk medfart. Men her i Málaga finder H.C.
Andersen ud af, at ordensdekorationen er væk ("Jeg var dybt bedrøvet, endnu trykker Tanken mig").
Nordstjerneorden
kro på vej til Malaga
En kro på vej til Malaga
Guadalmedina Malaga
kro på vej til Malaga
14

Rejsen fra Malaga til Madrid
H.C. Andersen kom med skib til Malaga fra Cartagena den 30. september 1862 og de havde en tre-ugers
udflugt til Granada. Den 29. oktober rejste de med skib fra Malaga til Gibraltar.
Rejsen fra Malaga til Madrid fremgår af kortet.
Malaga (30. september til 5.oktober og 22. og 29. oktober 1862)
H.C. Andersen opholdt sig i Malaga i seks dage, fra 30. september til 5. oktober 1862, før han tog videre til
Granada, og efter at han var vendt tilbage derfra, opholdt han sig der yderligere syv dage mellem 22. og 29.
oktober 1862. I 1862 var Malaga en vigtig by, hjemsted for intens aktivitet inden for handel og industri. Fra
havnen eksporteredes vin, olie, rosiner og andre landbrugsvarer, og takket være denne handel havde en
lille, men aktiv koloni af udenlandske forretningsmænd etableret sig i byen.
Det var sådanne mennesker, Andersen sluttede et nært venskab med: den danske konsul Scholtz, den tyske
købmand Delius og bankfuldmægtigen Pries var hans sædvanlige selskab.
Han indåndede den livlige atmosfære på Alameda’en, så de fantastiske haver til de huse, hans venner og
bekendte ejede i udkanten af byen, nød det behagelige klima og gik i teatret og til tyrefægtning.
Han var meget glad for Malaga og han skriver:
”I ingen af Spaniens byer, har jeg følt mig så glad, så hyggeligt hjemme som i Málaga, folkelivet, naturen,
det åbne hav, hver især så rig og uundværlig for mig, fandt jeg her, og dertil det mig endnu vigtigere, jeg
fandt elskværdige mennesker.”
H.C.Andersen fandt at Malaga var den bedste by i Spanien
og det har byen naturligvis beskrevet på spansk på en
minde plade . Statuen blev indviet i 2005.
15

Ankomst til Malaga
Efter en eftermiddags og en nats rejse fra Cartagena om bord på "Plus Ultra" ankom H.C. Andersen og Jonas
Collin til havnen i Málaga kl. 8 om morgenen 30. september 1862. Et stort antal handelsskibe lå fortøjet i
havnen, heriblandt 24 danske fartøjer, som mindede digteren om hans Danmark langt væk. Et af skibene
var et skib fra Heering på Christianshavn, en skonnert og sandsynligvis Briggen Thorvald. (I kælderen til
Bank- og Sparekassemuseet på Christianshavn kan man stadig se de gamle Heering fade, som sandsynligvis
har indeholdt Malaga vin).
Efter de sædvanlige told- og lægelige formaliteter skiftede de rejsende over i de små både, der endelig
skulle sætte dem i land. Andersen og Collin fortsatte til "Fonda del Oriente" i "Alameda", hvor de skulle bo,
mens de var i Malaga.
Fonda del Oriente, som nu
ikke længere er et hotel
Antigua Casa de Guardia ligger på Alameda Principal. H.C. Andersen har sikkert
besøgt stedet, selvom han ikke brød sig så meget om Malaga vin.
I 1862 var Alameda, som den stadig er, et af de behageligste og mest tiltalende steder i Malaga. I 1862 var
den en bred boulevard ud imod havet med skygge fra frodige træer og smykket med damme og springvand.
Den udgjorde ikke bare det første syn/indtryk af byen, når man ankom fra havnen, men var også dens
hovedgade. Om dagen hjemsted for en feberagtig aktivitet og til stadighed krydret af en farverig og
forskelligartet befolkning. Om aftenen blev den, som i så mange andre spanske byer, den offentlige
promenade, centrum for byens sociale liv, et sted, hvor folk mødtes og snakkede, mens en gruppe musikere
på en tribune forøgede stemningen.
Tyrefægtning i Malaga
Søndag 5. oktober 1862 gik H.C. Andersen til
tyrefægtning i Malaga. Det var ikke første gang, han
havde været til en sådan begivenhed. I Barcelona var
han med til en tyre festival, men ikke til rigtig
tyrefægtning. Andersen var meget betaget af den
atmosfære af folkelig begejstring, der omgav hele
skuet. Efter at en snes heste og fem tyre var dræbte,
skulle endnu syv tyre kæmpe, men så havde han også
fået nok og gik. Han skriver at det er en rå, afskyelig
folkeforlystelse og det synes mange spaniere også.
Den protestantiske kirkegård i Malaga
Den 1. oktober 1862 besøgte H.C. Andersen den protestantiske
kirkegård. Han skriver i sin dagbog at det er den hyggeligste og
dejligste kirkegård han har set. Blomster og grønt med udsigt over
havet til Afrikas kyst, en smuk pompejansk malet bygning, hvor man
kunne drikke kaffe. Det var som en yndig have, stille, fredelig og
med grave med engelske, tyske, danske og norske indskrifter. Den
23. oktober besøgte Andersen igen sit yndlingssted, den
protestantiske kirkegård. Kirkegården havde været i hans tanker da
han havde ligget syg på rejsen.
16

Afrejse fra Malaga den 5. oktober 1862
Da mørket var ved at falde på 5. oktober 1862 forlod H.C. Andersen og Jonas Collin Malaga i en
ukomfortabel hestevogn med kurs mod Granada.
Tilbage til Málaga den 22. oktober 1862
I skumringen 21. oktober 1862 forlod Andersen og Collin Granada med dagvognen. En lang og trættende
nats rejse førte dem over bjergene for at ankomme til Malaga kl. 9 næste morgen.
I forbindelse med sit andet ophold i Malaga tilbragte Andersen en uge med at vente på det skib, han skulle
sejle med til Gibraltar.
Alcazaba
De fangede i høj grad forfatterens opmærksomhed, især gaderne mellem domkirken og Alcazaba. Nogle af
resterne er blevet bevaret til i dag, selv om de er blevet restaureret og flyttet til et andet sted, f.eks.
"Puerta de Atarazanas" (13. århundrede), en hesteskoformet port med inskriptioner udskåret i marmor.
Alcazaba, som engang var en ren ruin, udgør i dag, efter at den er blevet restaureret, en storslået samling
af pavilloner, gårdspladser og haver af stor skønhed.
Alcazaba med det romerske teater i forgrunden
Domkirken
i Malaga
Afrejse fra Malaga den 29. oktober 1862
Solen skinnede på fortet Gibralfaro, da konsulen roede ham
ud til dampskibet ”Paris”, der skulle sejle ham og Collin til Gibraltar.
H.C. Andersen digt om Malaga
Der under Træerne nede
paa Alameda de gaae;
Gaslamperne brænde festligt,
og Nyet staar høit i det Blaa.
Man mærker ikke en Luftning,
ei Havet har Aandedrag,
Og skyerne staae i Luften
som et udhugget Marmortag.
Mig bringer Synet af Skyer
igjen til den nordiske strand,
Og Havet er Landeveien
hjem til mit Fædreland.
Offentliggjort første gang 9. november
1863 som del af I Spanien (BFN 869).
Gibralfaro
17

Fra Malaga til Gibraltar (31. oktober 1862)
Et par minutter over midnat 30. oktober 1862 forlod H.C. Andersen og Jonas Collin Malaga om bord på det
franske dampskib "Paris", som havde Gibraltar som næste anløbshavn.
Efter en stille nat med rolig sø præsenterede daggryet Andersen for et uforglemmeligt billede af
Gibraltarstrædet. Til venstre Afrikas bjerge, en uklar, blågrå silhuet, til højre Gibraltars stenede
klippemassiv og forude, på den anden side af bugten, lå byen Algeciras med sine hvide huse, der skinnede i
den opgående sol. Da de rundede Punta Europa for at sejle ind i bugten, satte skibet kursen mod havnen
under klippens imponerende og truende fæstningsværker. Efter at båden havde lagt til og efter grundig
inspektion fra de britiske myndigheder, fik de tilladelse til at gå i land. Den danske konsul i Gibraltar,
Mathiasen, havde reserveret værelser til dem på Kings Arms, hvor Andersen modtog en varm og
kosmopolitisk velkomst.
H.C. Andersen i Gibraltar (31.oktober til 2. november)
H.C. Andersen og Jonas Collin tilbragte tre dage i Gibraltar, hvor de begrænsede sig til et par spadsereture
på den britiske kolonis lillebitte område og til at ordne deres sejltur over strædet for at besøge Sir John
Drummond-Hay, som både var dronning Victorias ambassadør og dansk konsul i Tanger.
Under sit korte ophold i Gibraltar blev Andersen betaget af fæstningerne på pladsen og det
bemærkelsesværdige landskab, som man kunne se fra toppen af klippen, men mest af alt af blandingen af
nationaliteter blandt befolkningen.
Gibraltar-klippen omkring 1850
(akvarel)
Guvernørpalæet omkring 1860
Engelske soldater i en klippehule
Da H.C. Andersen besøgte Gibraltar levede byen lukket inde bag de imponerende mure. Her, på det
begrænsede område på én kvadratkilometer, var mere end 17.000 mennesker samlet. Efter den belejring,
som Gibraltar havde været udsat for mellem 1779 og 1783 fra spanske styrker, hvis vedvarende
bombardementer havde resulteret i byens næsten totale ødelæggelse, var den hurtigt blevet genopbygget,
selv om det var sket på en uordentlig måde. Den hurtige stigning i befolkningen fyldte alle tilgængelige
boliger, og derfor blev der rejst bygninger på ethvert ledigt sted. Livsbetingelserne i Gibraltar var på grund
af overbefolkning lige så slemme eller værre end i en hvilken som helst europæisk industriby.
18

Sejltur fra Gibraltar til Tanger (2. november 1862)
Om morgenen 2. november 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin med det dampskib, der en gang om
ugen forbandt Gibraltar med Tanger.
Overfarten ombord på det lille skib var ubehagelig, som den som regel er i det altid urolige vand på
strædet, men den rejsende har mulighed for at nyde et imponerende panorama over Afrikas og Europas
bjerge på hver sin side, som så ud, som om de tørnede sammen. Efter at have krydset bugten ved Algeciras
og rundet Punta de Tarifa, begyndte dampskibet den direkte overfart. På den modsatte side kunne man se
den afrikanske kyst som en profil, der gradvist udjævnedes til et landskab, der åbnede sig og dannede den
blide cirkel af grønne bakker, hvor den gamle by Tanger lå dovent og tilbagelænet.
Tanger (2. til 9.november 1862)
I 1862 havde Tanger ingen havn, og derfor måtte de rejsende udføre en kompliceret omstigningsmanøvre
til en lille båd, der, bemandet med marokkanske roere, endelig satte dem af på stranden. Her på stranden
ved Tanger fik H.C. Andersen et af de stærkeste indtryk på sin rejse. For ham var Tanger virkelig en anden
verden, porten til det mystiske og eksotiske Afrika som afspejlet af Delacroix' penselstrøg. Halvnøgne
dragere kæmpede for at bære deres bagage, skarer af råbende børn flokkedes omkring de nyankomne
rejsende, og i kontrast hertil blev ældre mennesker siddende på jorden indhyllet i deres hvide burnuser
med ryggen imod muren, fuldstændig ligeglade med tumulten, som befandt de sig i en anden tid og på et
andet sted.
I det 18. og 19. århundrede var Tanger en vigtig handelsby, i spidsen for de karavaneveje, der trængte ind i
det indre af landet, og var bopæl for størstedelen af de europæiske handlende og diplomatiske
repræsentanter. Byen med dens eksotiske natur og smukke omegn, der passede så fint til ånden i den
romantiske bevægelse, tiltrak talrige kunstnere, herunder Delacroix, som var med til at udbrede
kendskabet til dens bemærkelsesværdige attraktioner. H.C. Andersen følte sig også draget af denne kalden,
og sammen med Jonas Collin boede han i Tanger i syv dage, fra 2. til 9. november 1862, som indbudt gæst
hos Sir John Drummond Hays, britisk ambassadør hos sultanen af Marokko og samtidig dansk konsul i
Tanger. De tilbragte de første dage af deres ophold på "Ravensrock", Drummond Hays gods på landet i
udkanten af Tanger, og tog først til Tanger om aftenen 5. november for at tilbringe de sidste dage af deres
besøg i Afrika der. Opholdet på Ravensrock var viet til afslapning, til samvær med familien Drummond Hays
og dens gæster og til at betragte landskabet under afslappende spadsereture på egnen. Han benyttede
også lejligheden til at blive fortrolig med lokale sagnfortællinger, der måske kunne blive et godt
udgangspunkt for nye historier. Han brugte de sidste dage i Tanger til at udforske byen og dens eksotiske
atmosfære, fra de beskidte gyder i garvernes kvarter til de rige købmænds overdådige residenser. Dette
omfattede et besøg, ledsaget af Drummond Hay, til pashaen af Tanger i hans palads, der så ud, som om det
kom direkte fra et eventyr fra Østen.
Tanger
Pashaens søn
Akvarel af Delacroix ca. 1850
Karavane fra Tanger fra Tettuan
19
Maleri fra omkring 1860

Fra Tanger til Cadiz (9. november 1862)
Den 9. november 1862 gik H.C. Andersen og Jonas Collin ombord på "Titan" i Tanger, et fransk krigsskib på
vej fra Algeriet til Frankrig, som havde Cadiz som næste anløbshavn. Efter en nat med temmelig
begivenhedsrig sejlads, hvorunder skibet løb på grund, men klarede sig fri, ankom "Titan" til Cadiz tidligt på
morgenen, og de rejsende gik fra borde.
Cadiz (10. til 13. november 1862)
H.C. Andersen og Jonas Collin ankom til Cadiz, ad søvejen, tidligt om morgenen den 10. november 1862.
Det første syn af byen, der mødte dem, før de gik fra borde, var en by, der glimtede i solen med de lave,
blændende hvide huse, der tegnede sig imod murenes linje. Det samme syn har givet Cadiz den folkelige
betegnelse "tacita de plata" (den lille sølvkop).
Under sit ophold i Cadiz tog Andersen kontakt med forskellige, danske borgere, der var medlemmer af
familier, som forfatteren kendte, og som boede i Cadiz af erhvervsmæssige årsager: f.eks. repræsentanter
for de danske skibe, der lå for anker i bugten, eller medarbejdere ved rederier. I løbet af denne tid
begrænsede Andersen sig til at gå rundt i gaderne, spadsere på den smukke Alameda med dens enestående
udsigter over bugten, der var fuld af skibe, eller ad Muralla del Mar (bymuren mod havet), som de
tordnende bølger slog imod. De tilbragte tre dage i byen, som Andersen syntes var en ren og rolig
handelsby, typisk småborgerlig og langt fra det romantiske, eksotiske ideal, han var kommet til Spanien for
at lede efter, og som han havde fundet under sit besøg i Tanger.
Domkirken i Cadiz
Cadiz by og havnen
Træsnit ca. 1850
Cadiz har lige siden sin legendariske grundlæggelse af fønikerne omkring 2000 f. Kr. altid været afhængig af
sin havn. Efter en glansperiode i det 18. århundrede, hvor den var centrum for næsten al europæisk handel
ad søvejen med de spanske koloniområder i Amerika, kastede de latinamerikanske landes uafhængighed
havnen, og som følge heraf byen, ud i dybt forfald. Da Andersen besøgte den i 1862, var den dog begyndt at
dukke op af sin krise og påbegynde en ny fase i den handelsmæssige udvikling. Byen havde stadig karakter
af en by fra det 18. århundrede med sine hvide huse og porticoer med baroksudsmykning gemt bag
murene, der var op til 15 m høje, sine balkoner og udsigter over bugten og havet og havernes yppige
vegetation.
20

Fra Cadiz til Sevilla med tog (13. november 1862)
Først på aftenen 13. november 1862 tog H.C. Andersen og Jonas Collin jernbanen, der var blevet åbnet det
foregående år, og som bragte dem fra Cadiz til Sevilla. Først kørte toget gennem lavland, de sandede
områder, der omgiver bugten mod syd, ned til San Fernando, gennem et landskab oversået med saltværk,
hvor hvide pyramider af salt ragede op som mærkelige monumenter. Senere krydsede toget det blidt
bølgende landskab omkring Jerez, en by, de så på afstand, før de drejede mod nord i retning af Sevilla, hvor
de ankom til banegården kl. 20. Derfra fortsatte de til Plaza Nueva, dækket med appelsintræer, hvor "Fonda
de Londres" skulle være deres logi.
H.C. Andersen i Sevilla (13. til 22. november 1862)
H.C. Andersen opholdt sig i Sevilla i ni dage, fra 13. til 22. november 1862. I løbet af den tid lod han sig
begejstre af byens majestætiske charme, dens haver, paladser, monumenter, storslåede museer og
kunstsamlinger, den afslappede og hjertelige atmosfære i de lokale huse og blandt de mennesker, der
beboede dem. Men mest af alt af de konstante, historiske og litterære referencer, som byen inspirerede til.
Folk i Sevilla siger, at Sevilla har "duende magico", som betyder overnaturlige evner og det fængslede
uden tvivl forfatterens romantiske sjæl. Andersen medbragte introduktionsskrivelser til nogle af de ledende
mænd i Sevilla, herunder markis de la Granja. De modtog ham hjerteligt og sørgede for adgang til
forskellige adelige palæer og bl.a. til Grossererklubben, den eksklusive klub, der samlede de mest
fremtrædende inden for de højere kredse i Sevilla. Andersen fik også kontakt med forskellige udlændinge,
der boede i byen eller var på gennemrejse. Han gik rundt med dem i gaderne og beundrede gård rummenes
bemærkelsesværdige skønhed gennem yderlågerne og de altid åbne døre i husene og de imponerende
indgange til paladserne. Han så domkirken og Alcázar, Hospital de la Caridad og museet, hvor han bestandig
blev forundret over den æstetiske fuldkommenhed i Murillos værker og bevæget af den tragiske realisme
hos Valdés Leal.
Domkirken i Sevilla
Tobaksfabrikken
Den gigantiske barokbygning (1757) med fire
imponerende facader, over hundrede gårdrum og
talrige fæstningsagtige karakteristika (f.eks.
fæstningsgrav, udkigsposter) var tidligere
hovedkvarter for "Compañía Arrendataria de
Tabacos" (tobakskompagniet). Efter klostret El
Escorial er det den største bygning i Spanien.
"Fábrica de Tabacos", hvor hundredevis af
arbejdere, hovedsagelig kvinder, lavede cigarer af
tobak fra Vestindien, var den litterære ramme for
Prosper Merimée's "Carmen", et typisk romantisk,
litterært værk og brugt af Bizet til sin berømte
opera. Andersen så den ikke, men han følte sig
tiltrukket af de litterære forbindelser, den havde.
21

Fra Sevilla til Cordoba (22. november 1862)
La Giralda
Floden Guadalquivir er grundlaget for Sevillas
eksistens. Det er den hovedfærdselsåre, ad
hvilken de galeoner, der medbragte skattene fra
Amerika, ankom i det 16. og 17. århundrede, og
som gjorde Sevilla til den tids vigtigste, spanske
by. Da Andersen kom til Sevilla, var der endnu en
stadig trafik af alle slags skibe på floden helt op
til Isabella II - broen, der blev åbnet i 1858, og
som forbandt byen med det travle Triana-kvarter
på den anden side af floden.
På bredden ses Torre del Oro (det gyldne tårn),
der var en del af Alcazars forsvarsværker.
Om eftermiddagen 22. november 1862 forlod H.C. Andersen og Jonas Collin Sevilla i et tog med kurs mod
Cordoba. Jernbanen, der fremover skulle forbinde Sevilla med Cordoba og Madrid, var planlagt til at nå så
langt som Alcázar de San Juán, hvor den skulle støde til linjen mellem Alicante og Madrid. Men på dette
tidspunkt var der kun to faser i drift, den fra Sevilla til Cordoba fra 1859 og den fra Santa Cruz de Mudela til
Alcázar de San Juan. Der blev udført arbejder på linjen fra Cordoba til Santa Cruz de Mudela, som ikke blev
færdiggjort før 1863. Derfor gjorde Andersen og Collin ophold i Cordoba, hvortil de ankom kl. 21 efter at
have rejst gennem det andalusiske landskab.
H.C. Andersen i Cordoba (22. til 25. november i 1862)
Andersen var i Cordoba i tre dage, fra ankomsten kl. 21 den 22. november til midt på dagen den 25., hvor
han forlod byen. I løbet af den tid udforskede han byen, gik rundt i de smalle gader med deres
stemningsvækkende paladser, beundrede Mezquita-katedralen, spadserede roligt ad Alameda, betragtede
den romerske bro og vandmøllerne ved Guadalquivir, gik ind i Alcázar og beundrede minareten, der var
lavet om til et klokketårn for Santiago-kirken.
Cordoba spejler sig i Guadalquivir-floden
Murillo: "Santas Justa y Rufina" af Murillo på
Kunstmuseet.
Dette var et af de steder, Andersen oftest besøgte under
sit ophold i Sevilla, på grund af hans beundring for
Murillos værker, som museet havde en væsentlig
samling af. Siden 1838 har det haft til huse i det gamle
Convento de la Merced (16. og 17. århundrede) med
smukke gårde og en betydningsfuld barokfacade. Der er
over tyve rum med udstilling af værker af flamske
malere fra det 14. til 16. århundrede og Cristobal de
Morales, Francisco Pacheco, El Greco, Ribera, Goya og
andre spanske malere fra det 16. og 17. århundrede.
Den romerske bro i Cordoba
22

Cordoba forekom ham at være en stille og søvnig by, fjernt fra den vitalitet, han havde bemærket i Sevilla
og Malaga. Cordoba syntes at leve i længslen efter fortids glans og pragten i den periode, den var
hovedstad for kalifatet med en million indbyggere, seks hundrede moskeer og et hundrede offentlige bade.
Nu oplevede han den som en lille provinshovedstad med knap 60.000 indbyggere og et forfaldent og
forsømt udseende.
Moskeen der blev til domkirke
I sin bog "I Spanien" formulerer Andersen sine indtryk således: "Een Herlighed eier Cordoba endnu fremfor
nogen anden spansk By, det er den store, mærkelige Moskee, nu Byens Domkirke".
Dette verdensberømte monument var det vigtigste, religiøse samlingspunkt for islam i den vestlige verden og
er fortsat en af de største og smukkeste moskeer, der findes. Byggeriet blev påbegyndt i året 785 under den
første emir af Cordoba, Abd-er-Rahman I (756-788) på fundamentet af et romersk tempel,
Den bestod oprindelig af elleve krydsede gange, der blev udvidet ved forskellige lejligheder, sådan at den ved
slutningen af det 10. århundrede (da Al-Mansur var guvernør) dækkede et areal, der var 179 m langt og 129
m bredt - inklusive Patio de los Naranjos (appelsingården). Den blev ændret til en kristen kirke, efter at
kongen af Kastilien, Fernando III (1236), havde erobret byen. Nogle tilpasningsarbejder blev udført i
slutningen af det 15. århundrede, men det var i Carlos V's regeringstid, at det blev besluttet at tilføje en stor
katedral, der skulle skille sig ud ved siden af moskeen. Selv om kejseren selv senere fortrød at have givet
ordre til denne tilbygning, blev arbejdet fortsat og færdiggjort i 1599. Komplekset er hele vejen omgivet af en
mur, befæstet med brystværn og forstærket med støttepiller. En række indgange er spredt hele vejen rundt. I
vestmuren findes den eneste, arabiske indgang, der har overlevet, "Puerta de San Esteban" (Skt. Stefans dør,
8. århundrede).
23

Fra Cordoba til Madrid (25. til 26. november 1862)
I 1862 var den jernbane, der skulle forbinde Madrid med Andalusien, endnu ikke gjort færdig og blev faktisk
ikke færdig før i 1864. Den var ufærdig på det vanskeligste stykke, hvor linjen skulle krydse Sierra Morena
på et af de få steder, hvor dette var muligt: det hårde og vanskelige Despeñaperros-pas. Af denne grund
måtte Andersen, da han forlod Cordoba for at tage til Madrid, tilbringe en stor del at tiden i hestevogn, helt
til Santa Cruz de Mudela, hvor La Mancha-sletten begyndte, og jernbanen allerede var i funktion.
Midt på dagen 25. november 1862 kørte hestevognen fra Cordoba og ankom, efter at have krydset det
bølgende, olivendækkede landskab i Guadalquivirs øvre dal via Andujar, ved mørkets frembrud til Bailén, en
by, der indvarslede begyndelsen på opstigningen ad Sierra Morena.
Den natlige rejse forhindrede Andersen i at blive påvirket af det dystre landskab ved Despeñaperros, med
de dybe afgrunde og klipper, der synes på nippet til at kaste sig ned på vejen. Om morgenen, efter en rolig
nat fyldt med romantiske tanker om banditter, ankom de til Santa Cruz de Mudela. Her skyndte de sig at stå
på toget, der ti timer senere satte dem af i Madrid efter at have kørt igennem La Manchas udstrakte
landskab med navne som Alcázar de San Juán og El Toboso, hvilket mindede ham om, at Cervantes valgte
de vidt åbne horisonter som ramme for Don Quijotes eventyr. Hen imod midnat 26. november 1862 kom
H.C. Andersen og Jonas Collin, efter at have passeret Aranjuez, endelig til Madrid, hvor de kom til at bo på
"Fonda del Oriente" lige midt i byen, på Puerta del Sol.
Madrid (26. november til 2.december og 7. til 19. december 1862)
Da H.C. Andersen kom til Madrid i 1862, var Puerta del Sol, byens virkelige hjerte. Det var en aflang plads
uden særlig arkitektonisk interesse bortset fra posthusbygningen, der blev tegnet af Marquet i 1708, og
som i dag er sæde for regeringen for Comunidad Autónoma de Madrid (den selvstyrende kommune
Madrid). Dens centrale placering gav den et særligt skær, eftersom de fleste af byens handelsgader udgik
fra den.
Plaza Mayor
Puerta del Sol
Fotografi ca. 1865
Det kongelige palads
24

H.C. Andersen opholdt sig i Madrid fra 26. november til 2. december 1862, hvor han rejste til Toledo, men
kom tilbage til Madrid 7. december og blev der indtil den 19., hvor han rejste tilbage til Danmark.
I løbet af de første dage af hans ophold i Madrid prøvede Andersen af komme i kontakt med mennesker,
som han havde introduktionsskrivelser med til. Det lykkedes ham dog ikke særlig godt, da de enten ikke var
i byen eller var syge på det tidspunkt. Det lykkedes ham kun at besøge Juán Eugenio Hartzenbusch, direktør
for Nationalbiblioteket, og han fik selv besøg af den svenske ambassadør, Johan Wilhelm Bergmann, som
Andersen havde truffet i Napoli i 1843, og som han havde fælles venner med. I den danske ambassadørs
fravær tog Bergmann sig af de danske affærer i Madrid. Andersen spadserede rundt i byen og udforskede
gaderne og pladserne, gik i operaen to gange, så den nationale kunstudstilling og var sammen med
ambassadør Bergmann til stede ved åbningsceremonien i Deputeretkongressen (parlamentet), hvor han
hørte dronning Isabella II's tale.
Prado Museet
Prado Museet blev bygget i 1785 under
Carlos III af arkitekten Juán de Villanueva,
i klassisk stil og med granit og mursten
som basis.
H.C. Andersen kunne godt lide
Murillo og om ”Jesusbarnet med
lammet og hyrdestaven” skriver
han: ”man får lyst til at kysse
denne Mund og disse Øine”.
I 1819, under Fernando VII, blev arbejdet med Prado færdiggjort, og bygningen blev åbnet som
kunstmuseum. Under sit ophold i Madrid besøgte Andersen det ved flere lejligheder, ligesom han gjorde,
da han vendte tilbage til byen i 1866 på vej til Portugal.
Museets store klenodie er den spanske skole, hvis udvikling strækker sig fra det 15. århundrede til Goya.
José Ribera er repræsenteret med omkring 60 malerier og El Greco med 34. Prado udstiller også talrige
lærreder af Murillo, den maler, Andersen beundrede mest .
Samlingen omfatter otte malerier af Rafael, som Andersen også var en stor beundrer af. Den venetianske
skole er repræsenteret med værker af Giorgione, Tintoretto, Veronese og de to Tiepolo'er.
Af Tizian er der bevaret 40 værker, hvoriblandt "Retrato ecuestre de Carlos V" (rytterportræt af Carlos V)
skiller sig ud. Den ældre, nederlandske skole omfatter bl.a. nogle pragtfulde værker af Brueghel og
Hieronymus Bosch.
Goya
Den påklædte og den nøgne
Maja
25

Fra Madrid til Toledo via Aranjuez ( 2.december 1862)
Den 2. december 1862 rejste H.C. Andersen, sammen med Jonas Collin, med tog fra Madrid til Aranjuez,
hvortil han ankom efter en time.
Han blev kun omkring to timer i Aranjuez, men bevarede en behagelig erindring om dens haver, parker,
kanaler og små søer og om dens palads, som han kunne se udefra.
Det kongelige palads i Aranjuez
Aranjuez, ved bredden af Tagus, var residens for hoffet. Klokken elleve om formiddagen tog Andersen og
Collin, efter en tur rundt i byen, toget til Toledo, det sidste rejsemål. Det landskab, der strakte sig omkring
toget langs med Tagus mindede ham om området omkring Rom, fordi Tagus' gule farve her fik den til at
ligne Tiberen meget, som han sagde.
Ved middagstid ankom de til Toledo. Den korte tur derfra til byen, der svævede på toppen af en bakke på
den anden side af floden, bød ham maleriske udsigter. H.C. Andersen var lidt efter lidt ved at blive
indfanget af Toledos fortryllelse. Da de endelig var ankommet til byen, tog de hen til det logi, der var blevet
anbefalet dem af den danske illustrator Kornerup, som havde været der to år tidligere.
Toledo (2. til 7. december 1862)
Concierto de Aranjuez er det
verdensberømte guitar stykke skrevet af
Joaquin Rodrigo i 1939. Det er indspillet af
alle førende klassiske guitarister og Narciso
Yepes’ s udgave er en af de bedste. Miles
Davis har også indspillet en jazz udgave, som
nogle hader og andre elsker.
Floden Tagus i Toledo Udsigt over Toledo med Alcazar i baggrunden
H.C. Andersens besøg i Toledo mellem 2. og 7. december 1862 havde som eneste formål at udforske byen
og se de vigtigste monumenter. Det var igen i en søgen efter det romantiske Spanien. I sin dagbog og i sin
bog "I Spanien" er de sider, der er viet Toledo, fulde af litterære referencer. Det syn, Andersen fik af
Toledo, var dog ensidigt. I 1862 blev mange af de historiske bygninger stadig benyttet til helt verdslige
26

formål, og opgaven med at redde og restaurere dem var endnu ikke påbegyndt. Til trods herfor skriver
forfatteren: "Nødigt forlader man Toledo. Det er tungt at rive sig løs med den Tanke, aldrig at skulde
gjensee dette Sted, der saa forunderligt vækker vor Sympathi".
Det gamle Alcázar var en af de
attraktioner, der tiltrak Andersen mest
under opholdet i Toledo. Det
dominerende omrids på byens højeste
punkt sikrer, at man lægger mærke til
det. Den storslåede bygning er af
romersk oprindelse, og ifølge
overleveringen byggede de vestgotiske
konger deres residens på dette sted, som
fortsat blev brugt, med de nødvendige
restaureringer, af de muslimske konger
og guvernører.
Det gamle jødiske kvarter fangede H.C.
Andersens opmærksomhed under hans
ture i Toledo. Siden oldtiden havde der
været en stor koloni af rige og magtfulde
jøder i denne by. Midt i kvarteret ligger
en stor synagoge, der er bygget i
slutningen af det 12. århundrede og
renoveret i det 13. århundrede efter en
brand. Synagogen blev i 1550 lavet om til
kristen kirke, og der blev der tilføjet tre
kapeller i den fjerneste ende, og den fik
navnet Santa María la Blanca Vázquez.
H.C. Andersen siger om Plaza del
Zocodover i Toledo: "Gaden var snever,
Alameda smal og indknebet, her
fandtes et Par Træer, Bænke og
Muursteen og nogle høist tarvelige
Boutiker; to Soldater og en Gadedreng
udgjorde hele Færdselen". Zocodover,
et gammelt, muslimsk marked,
udgjorde den i det 19. århundrede og
udgør fortsat det travle midtpunkt i
byen.
Fredag den 19. december 1862
Den 19. december 1862 begyndte H.C. Andersen og Jonas Collin deres hjemrejse til Danmark fra Madrid.
Den jernbane, der forbinder Madrid med den franske grænse, var endnu ikke færdig, og de måtte derfor stå
af toget i El Escorial og derfra tage en hestevogn et par timer senere til Sanchidrián, hvorfra der var togdrift.
I løbet af de få timer, hans ophold varede, havde Andersen lejlighed til et, omend kort, besøg på det
kongelige kloster San Lorenzo de El Escorial. Herefter tog de Burgos, hvor de var i tre dage: Det var ikke et
pænt hotel og H.C. Andersen skriver:
"Pigerne her i Huset ere aldeles som offentlige Fruentimmer, de gave sig i kast med Jonas og mig, tog paa os, gjorde
sig mange Erinder og der var intet i veien dersom vi vilde".
Den 23. december 1862 kom de så til Spaniens grænse og var først i København den 31. marts 1863. De
opholdt sig to måneder i Paris.
_______________________________________________________________________________________
Tekst og billeder er samlet og redigeret af: Mogens Poulsen, Birkerød, Danmark
Kilder: Multimedia Hans Christian Andersen CD-Rom, 1995, ISBN 87-7813-200-2
I Spanien af H.C. Andersen med tegninger af Hans Bendix, uden år, ISBN 87-424-4111-0
H.C. Andersens dagbog bind 5. Kan downloades fra nettet på www.kb.dk
27