29.07.2013 Views

Andersen rejse fra Alicante til Malaga.pdf - Mogens Poulsen ...

Andersen rejse fra Alicante til Malaga.pdf - Mogens Poulsen ...

Andersen rejse fra Alicante til Malaga.pdf - Mogens Poulsen ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

H. C. <strong>Andersen</strong> <strong>rejse</strong>n april 2012<br />

<strong>fra</strong> <strong>Alicante</strong> <strong>til</strong> <strong>Malaga</strong><br />

Med <strong>Andersen</strong> i baghovedet rejste vi (<strong>Mogens</strong> og Kirsten) d. 16. april med det tidlige<br />

fly <strong>fra</strong> Kastrup <strong>til</strong> <strong>Alicante</strong>. Det var dagen, hvor dronning Margrethe havde fødselsdag,<br />

hvor retssagen med Anders Behring Breivik startede i Oslo og Mærsk Mckinney lige<br />

var død.<br />

<strong>Alicante</strong><br />

Vi stod op kl. 4 i Birkerød, fløj <strong>fra</strong> Kastrup med Norwegian kl. 8, og 2 timer og 50<br />

minutter senere ankom vi <strong>til</strong> <strong>Alicante</strong> lufthavn.<br />

Så hentede vi den lejede bil i Europcar og satte den medbragte GPS i gang. Hurtigt og<br />

sikkert kom vi <strong>til</strong> hotellet: Abba Comfort Hotel. Der var P-kælder og vi tjekkede<br />

allerede ind kl. 13.<br />

Det var for os en magelig <strong>rejse</strong>, mens <strong>Andersen</strong> var nødt <strong>til</strong> at stå op allerede kl. 3<br />

den 20. september 1862 i Valencia for at tage toget <strong>til</strong> Almansa, hvor han og<br />

<strong>rejse</strong>fællen Jonas Collin ventede længe på et andet tog, der kom <strong>fra</strong> Madrid. Endelig<br />

kom de <strong>til</strong> <strong>Alicante</strong> kl. 21.30, hvor en hjælpsom officer skaffede en tartan og ledsaget<br />

af to gendarmer kørte <strong>til</strong> hotellet Fonda Del Bossio på Alamedaen ved havnen.<br />

Vi oplevede også <strong>Alicante</strong> som en flot by fuld af liv med en Alameda, og som <strong>Andersen</strong><br />

udtrykker det: ”et hav der vælter lange bølger mod kysten og ”en fæstning der rager<br />

op over byen”. I de to dage, som han var i <strong>Alicante</strong>, spadserede han rundt i byen og<br />

badede i havet.<br />

Hoteller og restauranter, fashionabel lystbådehavn, historiske fiskehaller danner<br />

rammen om en flot strand promenade, hvor bølgerne bestandig ruller ind. Fæstningen<br />

1


Santa Babara er en stor attraktion. Man kan tage elevator op <strong>til</strong> toppen, hvor<strong>fra</strong> der er<br />

en formidabel udsigt ud over det blå/grønne middelhav. Den aktuelle særuds<strong>til</strong>ling om<br />

Piraterne i Middelhavet gennem tiderne var særdeles spændende.<br />

Alamedaen, en flot promenade der løber parallelt langs stranden, hedder i dag:<br />

”Paseo Explanada de Espana”. Der er palmer og træer på begge sider af promenaden,<br />

så man kan gå i skygge. Man kan købe forfriskninger og turist ting på cafeer og i<br />

boder langs hele strækningen. Vi søgte også ind bagved Alamedaen og fandt flotte<br />

torve, pladser, springvand og et gammelt posthus, som <strong>Andersen</strong> helt givetvis må<br />

have kigget på.<br />

St. Nicolas kirken har en meget karakteristisk blå kuppel som tydeligt ses oppe <strong>fra</strong><br />

Santa Barbara borgen. Den er præget af strenge jernarbejder, som <strong>Andersen</strong> fandt<br />

Det gamle posthus i <strong>Alicante</strong><br />

St. Nicolas kirken med blå kuppel<br />

2


dystert og deprimerende. ”Her åndede jeg en luft, som ikke er Guds ånde” skriver<br />

han. I et skab findes Veronicas svededug, som er det klæde den hellige Veronica<br />

aftørrede Jesus ansigt, da han gik med korset på vej <strong>til</strong> Golgatha. Kirken brændte i<br />

1936, men er siden blevet restaureret i den oprindelige s<strong>til</strong>.<br />

”Rådhuset tager sig ud med tårne i alle fire hjørner”, skriver <strong>Andersen</strong>. Rådhuset er<br />

stadig i brug, men vi gik ind og så nogle fantastiske sale, der blev brugt <strong>til</strong><br />

konferencer og andet.<br />

Santa Maria kirken var lukket, men vi nød et glas øl og en Bocadillo på kirkepladsen.<br />

Bag kirken ligger i dag: ”Museo de Arte Contemporaneo”, indrettet i en smuk gammel<br />

bygning, der hedder Casa de la Asegurada. Der er værker af Miró og Dali, men mest<br />

spektakulære er de geometriske bevægelige stålskulpturer lavet af Eusebio Sempere,<br />

der er født i <strong>Alicante</strong>.<br />

Der er overalt hyggelige smågader og restauranter med fristende menukort. Ud på<br />

aftenen var vi i det historiske kvarter og fandt her restaurant- og bar gaden ”Calle Los<br />

Labradores” (arbejdernes gade). Vi fik tapas og en kold øl på ”Meson de Labradores”<br />

som er grundlagt i 1693 og her har H.C. <strong>Andersen</strong> sikkert været. Middagen tog vi på<br />

Desafio på den anden side af gaden. Vi fik en dejlig paella mariscos og en flaske god<br />

rødvin.<br />

3


Fra <strong>Alicante</strong> <strong>til</strong> Murcia over Elche<br />

Næste dag kørte vi <strong>fra</strong> <strong>Alicante</strong> mod Murcia med en afstikker <strong>til</strong> Elche. <strong>Andersen</strong> og<br />

Collin foretog samme <strong>rejse</strong> i en diligence forspændt med syv muldæsler, da jernbanen<br />

endnu ikke var færdigbygget. Dengang var vejen dårlig og fuld af huller ind<strong>til</strong> de kom<br />

<strong>til</strong> Elche, som <strong>Andersen</strong> beskriver som ”en skønhedsoase, som Armidas fortryllende<br />

have. Vi så den frugtbugnende dal og dens vidtudstrakte palmeskov, den største og<br />

skønneste i Europa, det mest paradisiske i hele Spanien”.<br />

Elche er sandelig et usædvanligt sted. 200.000 daddel palmer oprindelig plantet af<br />

fønikerne. Et sindrigt vandingssystem opfundet af araberne kan stadig ses. Her findes<br />

et palme museum ”Museu del Palmerar”, hvor alt om palmer kan studeres. ”Huerto<br />

del Cura” er en gammel præstegårdshave og nu en fantastisk have med palmer,<br />

kaktus og andre planter. Der findes en palme vandre sti på 2,5 km, som var en<br />

oplevelse at spadsere på. Sjovt at tænke sig at <strong>Andersen</strong> har stået og kigget på de<br />

samme palmer, for nogle var mere end 200 år gamle. <strong>Andersen</strong> drak chokolade i<br />

Elche, mens vi fik en kop kaffe.<br />

Frokost tog vi i Orihuela på bar Cicuta. H.C. <strong>Andersen</strong> spiste også på et værtshus i<br />

Orihuela. <strong>Andersen</strong> beskriver værtinden som et uhyre fedt ungt blondt fruentimmer<br />

og de fik først maden efter en time. Det gik hurtigere for os at få serveret to<br />

Bocadillos og to glas øl. <strong>Andersen</strong> husker ikke meget af domkirken, bispepaladset og<br />

andet han har set i Orihuela. Den fede værtinde var det, der havde gjort det største<br />

indtryk. Vi så kun ”Catedral de San Salvador ude<strong>fra</strong>, da den var lukket.<br />

Bar Cicuta i Orihuela<br />

4


Murcia<br />

Næste større by var Murcia, som <strong>Andersen</strong> havde set frem <strong>til</strong> at besøge. En ”skiden<br />

Pepita, hvis arme og hals var meget lidt rene” tog dem i hånden og ville føre dem <strong>til</strong><br />

et bestemt logi. Hun dansede og slog med kastagnetter, men de havde reserveret på<br />

”Antigua Casa de Hospedage de la Cruz”, som lå lige bagved katedralen. Det var godt<br />

og billigt, så <strong>Andersen</strong> var godt <strong>til</strong>freds. Vi havde hjemme<strong>fra</strong> reserveret hotel ”NH<br />

Rincon de Pepe” der også lå lige bagved katedralen.<br />

I Murcia håbede <strong>Andersen</strong> at se ” mauriske minder, sigøjnere, og her fandtes de mest<br />

maleriske dragter i Spanien”. I virkeligheden fandt de en rolig provinsby, et centrum<br />

for et frugtbart og rigt landbrugs område. <strong>Andersen</strong> brugte de to dage i Murcia <strong>til</strong> at<br />

gå rundt i byen, se domkirken og slappe af og læse aviser i byens flotte Casino. De<br />

boede i to værelser lige bagved Katedralen. Sigøjnerne mødte de dog i forstaden,<br />

selvom <strong>Andersen</strong> var blevet advaret ”at kniven sad temmelig løs hos de folk”. Der<br />

skete ham dog ikke noget, og han skriver også at ”Gitanos” (Sigøjnere) gifter sig med<br />

Spaniere”, så udviklingen skred frem på romantikkens bekostning.<br />

Katedralen i Murcia<br />

Casinoet i Murcia<br />

Catedral de Santa Maria blev grundlagt i 1394 på ruinerne af en gammel moske.<br />

<strong>Andersen</strong> syntes at bygningen var blevet overlæsset og ødelagt. Facaden, der er et af<br />

de fineste eksempler på spansk barok arkitektur, synes vi var meget smukt. Vi var<br />

også fascineret af klokkespillet, hvor klokkerne kørte rundt om sig selv og lød over<br />

hele byen. Inde i katedralen var alle sidekapeller oplyste, og der var <strong>til</strong>med et helt nyt<br />

interessant museum.<br />

Murcia har en hovedgade som i H.C. <strong>Andersen</strong>s tid hed ”Calle de Cabelleros”, men<br />

som nu hedder Calle de la traperia. Det er en gågade belagt med marmorfliser og<br />

elegante butikker <strong>til</strong> begge sider. Vi besøgte det Casino, hvor H.C.<strong>Andersen</strong> søgte<br />

hen, når varmen var stærkest. Det er nu en af Murcias største turistattraktioner. Det<br />

blev åbnet i 1847 som en mandeklub, men forfaldt s<strong>til</strong>le og roligt gennem årene. Det<br />

blev besluttet at renovere stedet, og i 2009 genåbnede kong Juan Carlos dette<br />

overdådige historiske Casino/mandeklub i islamisk s<strong>til</strong>, der indeholder et bibliotek med<br />

20.000 bøger, en dansesal, en barok salon med krystallysekroner, billard værelse og<br />

5


flot restaurant. Det er i dag en blanding af museum og levende klub. Det er opført på<br />

UNESCO`s liste over bevaringsværdige steder.<br />

Vi gik som <strong>Andersen</strong> over floden Segura og langs floden, som var udtørret da<br />

<strong>Andersen</strong> var der, men nu var der vand i den. På den anden side af floden fandt<br />

<strong>Andersen</strong> en plads med stor trængsel, mens vi fandt flotte parker med kæmpe<br />

vidunderlige gummi træer.<br />

Vi spiste på Los Zagales på Polo de Medina gaden, en typisk spansk restaurant, hvor<br />

vi fik en fisketallerken, en grøn salat og sardiner. <strong>Andersen</strong> og Collin fik stegte<br />

påfugle, vagtler, mageløs frugt og god vin på deres pension, som de var meget<br />

<strong>til</strong>fredse med.<br />

Fra Murcia <strong>til</strong> Cartagena<br />

<strong>Andersen</strong> og Collin rejste med diligencen <strong>fra</strong> Murcia <strong>til</strong> Cartagena. Landskabet var<br />

”først frodig, siden nøgne bjerge, derpå en tør kedelig campagne, det blæste koldt”.<br />

Rejseselskabet bestod af en gejstlig, en tjenestepige der snakkede som en<br />

peberkværn, en fed ældre dame, et stykke sovende ”flæsk”, en person i utrolig lappet<br />

tøj og en velklædt mand i skident tøj. Det lugtede fælt af tobak, hvidløg, snavs og<br />

sved. Vi havde en bedre transport i vores moderne air konditionerede Seat!<br />

Casino Restauranten i Cartagena<br />

6


Cartagena<br />

De indlogerede sig på ”Fonda Francesa” som lå ud <strong>til</strong> havnen. Vi boede på ”Hotel<br />

Carlos III”, som er et dejligt hotel med en utrolig hjælpsom receptionist. Vi spiste på<br />

hotellets restaurant ”Las Vinas”. <strong>Andersen</strong> bekymrede sig meget om billetter <strong>til</strong> den<br />

kommende sejltur med dampskib <strong>fra</strong> Cartagena <strong>til</strong> <strong>Malaga</strong>. Collin tager på besøg i<br />

sølvminerne, mens <strong>Andersen</strong> noterer i sin dagbog: ”Drevet omkring i gaderne, keder<br />

mig og er ikke glad for det uvisse ophold her”. Han besøger byens Casino, ”hvor jeg<br />

læskede mig med en grog. Jonas spillede billard. Om aftenen sad vi to på min altan.<br />

Lige overfor dansede en ung soldat og en ung pige nydeligt <strong>til</strong> kastagnetter”. Casinoet<br />

kan i dag kun beses ude<strong>fra</strong>, men restauranten er offentlig <strong>til</strong>gængelig.<br />

Siden <strong>Andersen</strong> har været i Cartagena, er der udgravet et spændende romersk teater:<br />

”Teatro Romano.” . Byen blev invaderet af Hastrubal i 223 f.k. og har haft både<br />

romersk og muslimsk herredømme. Havnen er en naturhavn, hvor de store<br />

krydstogtskibe kan lægge <strong>til</strong> kaj. Tusindvis af turister besøger byen og lægger mange<br />

penge, derfor er byen rig og gør meget for turister.<br />

Vi tog en katamaran og fik en fin sejltur rundt i havnen. <strong>Andersen</strong> sejlede også over<br />

og så ”Arsenal Cartagena”. Det kunne vi desværre ikke, da det er militært område,<br />

men vi så det ude<strong>fra</strong>. Han så store skibsværfter, dokke og han skriver at overalt<br />

7


arbejdede galejslaver. <strong>Andersen</strong> skriver også at fortet Cas<strong>til</strong>lo de Santa Barbara ligger<br />

her, men det må være Cas<strong>til</strong>lo de la Conception han har ment, da Santa Barbara<br />

ligger i <strong>Alicante</strong>. Den spanske middelhavsflåde ligger stadig i Cartagena. Under den<br />

spanske borgerkrig, var Cartagena Republikkens eneste havn, og det var den sidste<br />

by som falangisterne erobrede i 1939.<br />

Gik en dejlig tur rundt i byen og tog en rulletrappe op <strong>til</strong> ”El Molinete”, som er et højt<br />

beliggende arkæologisk område med en fantastisk udsigt, park og arabiske<br />

monumenter. Langs havnen kan man gå af Muralla Punica og se ud over havnen og<br />

krydstogtskibene.<br />

Vi kørte op i bjergene for at se på de gamle sølv- og blyminer, som Collin også var så<br />

interesseret i. Her var et Mine Museum, men desværre var den guidede tur udsolgt<br />

denne formiddag, så vi gik bare selv en tur i området. Der findes 4.000 m 2<br />

mineskakter. Vi så gamle maskiner og udstyr <strong>til</strong> at transportere malmen, udvaskning<br />

og koncentrering af sølv og metalsmeltning. Minerne blev gravet ud i romertiden og<br />

her har galejslaver og kriminelle gennem århundreder arbejdet nede i skakterne, og<br />

her omkring ligger nu en moderne bydel ”La Union”, hvor unge familier <strong>fra</strong> Cartagena<br />

flytter <strong>til</strong>.<br />

<strong>Andersen</strong> og Collin skulle sejle <strong>til</strong> <strong>Malaga</strong> den 29. september. Der var hylende storm<br />

og <strong>Andersen</strong> var bange og tænkte på om de alligevel skulle <strong>rejse</strong> over land <strong>til</strong><br />

Granada. De kom dog med skruedampskibet ”Non Plus Ultra” og sejlede da vinden<br />

havde lagt sig noget.<br />

Vi tog bilen og kørte over land <strong>til</strong> Granada.<br />

8


Granada<br />

<strong>Andersen</strong> og Collin opholdt sig i Granada i 16 dage, længere end i nogen anden<br />

spansk by. Han var så opsat på at møde dronning Isabella II og af hende modtage en<br />

hædersbevisning <strong>fra</strong> det spanske hof, at han brugte utrolig megen tid på lobbyisme.<br />

Men det lykkedes ikke at komme i audiens, hvad han var meget skuffet over. Derimod<br />

fik han en fortræffelig lokal ven og guide, der præsenterede ham for nye mennesker.<br />

På grund af dette varme venskab samt den livlige og romantiske atmosfære i Granada<br />

fandt han byen meget indtagende. Alhambra er det mest betydningsfulde<br />

bygningsværk inden for den civile muslimske arkitektur, der er bevaret i Spanien. Det<br />

var ikke bare et palads og en fæstning, men en hel lille by på en smal høj med udsyn<br />

over byen Granada og omfattede en række bygninger og haver. <strong>Andersen</strong> og Collin<br />

flyttede ud af centrum og boede den sidste del af opholdet her: ”vi har to smukke<br />

værelser ud <strong>til</strong> vejen lige under muren af Alhambra”. <strong>Andersen</strong> glædede sig over de<br />

mange gåture i Generalife, denne smukke muslimske have, der netop var blevet købt<br />

af en italiensk familie og en restaurering var påbegyndt. Derfor gav haverne og<br />

terrasserne indtryk af dekadencen ved at forladt sted, hvilket harmonerede fint med<br />

digterens ånd.<br />

<strong>Andersen</strong> og Collin boede først på ”Fonda Alameda”, men på grund af dronning<br />

Isabellas besøg var det blevet for dyrt. Som der står i dagbogen ”Fondaen der ret<br />

havde suget skillinger”. Senere flyttede de op <strong>til</strong> Alhambra ”Fonda de Los Siete<br />

Suelos”. Udsigten <strong>til</strong> Sierra Nevadas sneklædte højder var som dengang og nu<br />

fantastisk.<br />

Vi boede på hotel Navas i det mest turistede område i centrum, en gågade fyldt med<br />

restauranter. Her var liv og glade dage, mande – og kvindegrupper der fejrede<br />

polterabend og fødselsdage. Om aftenen gik vi på den gade, hvor <strong>Andersen</strong> havde<br />

boet, ned <strong>til</strong> floden Rio Genil og over floden, hvor vi spiste glimrende på restaurant<br />

”Manuel Rubio Perez” på Paseo Violon gaden. Vi spadserede hjem gennem byen <strong>til</strong><br />

vores gade ”Calle Navas”, der var fyldt med mennesker der spiste, drak og larmede,<br />

men de hyggede sig. Man følte som <strong>Andersen</strong> der skriver om Granadas gader:<br />

”Lystigheden svulmede rundt om, bønder og soldater sad ved bordene med Xeres<br />

(Sherry) og <strong>Malaga</strong> i store ølglas, bisquit og tunge druer lå opstablede foran.”<br />

Darro Floden<br />

Corral del Carbon<br />

9


Om lørdagen gik vi rundt i et dejligt s<strong>til</strong>le Granada.Vi så ”Corral del Carbon”, som er et<br />

maurisk Caravanserai, hvor karavaner og handels<strong>rejse</strong>nde kunne overnatte og få vand<br />

og mad <strong>til</strong> dyr og mennesker. H.C. <strong>Andersen</strong> skriver om stedet: ”To æsler og en halv<br />

snes muldyr stod herinde, gamle sadler og seletøj lå henslængte, man kun ypperligt i<br />

denne omgivelse have frems<strong>til</strong>let Don Quixotes indvielse <strong>til</strong> ridder i det værtshus, han<br />

tog for et slot. En ung pige i ild farvet skørt og hvide særkeærmer, sad på<br />

stenkummen og vaskede ansigt og skuldre, hun var i stand <strong>til</strong> at stikke ild i et<br />

menneske, dersom hun var et menneske. En dejlig ung spanierinde, i en maurisk<br />

gård, ja det var nok at tænke på en hel dag, men man fik ikke tid”.<br />

Museu Cuevas del Sacromonte<br />

Zambra Maria la Canestera<br />

Vi spadserede op ad Calle Reyes Catolicos og <strong>til</strong> ”Plaza Nueva”, hvor gaden lukker sig<br />

over floden Darro”, som H.C. <strong>Andersen</strong> skriver. Går man <strong>til</strong> højre kommer man <strong>til</strong><br />

Alhamba og <strong>til</strong> venstre kommer man op på bjerget Albaicin, hvor vi nød den friske<br />

luft, s<strong>til</strong>heden og naturen. Enkelte steder kunne man høre guitar musik. Det var her,<br />

at sigøjnerne havde boet i deres huler på bjerget Sacromonte. Nu bruges hulerne <strong>til</strong><br />

flamingo opvisninger, cafeer og restauranter. Vi var inde i ”Zambra Maria la<br />

Canestera”, hvor en kendt flamingo sangerinde havde boet. Nu var hulen overtaget af<br />

hendes barnebarn, der stolt fremviste familiefotos og som også danser flamenco hver<br />

aften. ”Museo Cuevas del Sacromonte består af 11 huler der hver viser eksempler på<br />

kultur, natur, dagligliv og håndværk. Fra Albaicin var der en forrygende udsigt over <strong>til</strong><br />

Alhambra.<br />

<strong>Mogens</strong> svigerinde Anne var kommet <strong>fra</strong> Coin og sluttede sig <strong>til</strong> os. Hendes sproglige<br />

kunnen i det spanske gjorde det naturligvis lettere at begå sig.<br />

Om eftermiddagen var vi i domkirken og det kongelige kapel. <strong>Andersen</strong> skriver ikke så<br />

meget om kirken og kapellet. Det har nok også været lidt svært at komme ind, fordi<br />

dronningen Isabella II skulle besøge sine forfædre. Isabella I og Ferdinand II ligger<br />

begravet her. Det var Isabella med <strong>til</strong>navnet ”den grusomme” og Ferdinand med<br />

<strong>til</strong>navnet ”den katolske”, der erobrede Granada <strong>fra</strong> Maurerne i<br />

10


Domkirken i Granada<br />

Santa Anna Kirken<br />

1492. Efterfølgerne Joana (med <strong>til</strong>navnet den skøre) og Philip (med <strong>til</strong>navnet den<br />

smukke) ligger også begravet her. Philip var ikke så trofast mod Joana og det var nok<br />

det, der gjorde hende ”skør”. Den storslåede domkirke bygget i gotisk s<strong>til</strong> blev<br />

påbegyndt i 1523 og var først helt færdig et par hundrede år siden. Der er flotte<br />

smedejernsarbejder og flotte malerier i kapellet.<br />

Sent om eftermiddagen gik vi i op <strong>til</strong> Alhambra af den samme vej som <strong>Andersen</strong>. Først<br />

går man gennem ”Puerta de las Granadas” med Carl den femtes våbenskjold. Her en<br />

vidunderlig skov og som <strong>Andersen</strong> skriver: ”Vandet rislede, plaskede og styrtede her<br />

mellem de frodige grønne spinkle cypresser, og tynde slanke popler strakte sig i den<br />

blå luft foran Alhambras røde gamle mure”. Sådan er det også i dag, men træerne er<br />

blevet større og skjuler Alhambra. Vi så mange træer, der var nys udsprungne. Vi og<br />

<strong>Andersen</strong> så også den store kunstigt udhuggede marmorkumme. Vi har tidligere set<br />

Alhambra, og derfor var vi ikke indenfor denne gang. I stedet så vi hvordan bryllups<br />

gæster strømmede in i ”Santa Maria” kirken i Alhambra. Det var bestemt de rige<br />

spaniere der ankom, og de flotte spanierinder var særdeles vel påklædte - men også<br />

afklædte. ”Palacio de Carlos V” bliver nu brugt <strong>til</strong> koncerter og kunstuds<strong>til</strong>linger. Der<br />

var en flot uds<strong>til</strong>ling ”La Luz del Sur” af ireren Sean Scully, som er meget påvirket af<br />

arabisk kunst. Så var der tid <strong>til</strong> en solnedgangs drink på det fashionable Alhambra<br />

11


Hotel`s flotte balkon. Til den ene side lå Sierre Nevada med sne på toppen og <strong>til</strong> den<br />

anden siden den store slette der omgiver byen. Meget smukt. Samtidig kunne vi følge<br />

med det i hvad der foregik inde på hotellet, for her var der bryllupsfest for det samme<br />

par og deres gæster, som vi lige havde set ved kirken.<br />

Om aftenen spiste vi så på Paco Martin på Genil gaden og det er muligvis tæt på det<br />

sted, hvor <strong>Andersen</strong> boede. En kæmpe restaurant med meget få gæster. Der var en<br />

vigtig fodboldkamp i fjernsynet. Men pludselig væltede det ind med tørklædeklædte<br />

kvinder og nogle unge mænd. Det var en meget stor tyrkisk gruppe, to bus fulde, så i<br />

dag kommer der også turister <strong>fra</strong> lande som Tyrkiet. Maden var for øvrig pragtfuld og<br />

Rueda hvidvinen passede godt der<strong>til</strong>.<br />

Om søndagen var vi på en fin morgentur i bydelen Realejo, der ligger nedenfor<br />

Alhambra. Vi var inde i Santa Domingo kirken, som vi havde set <strong>fra</strong> Alhambra og<br />

videre ned <strong>til</strong> floden Genil, hvor der var gudstjeneste i en lille kirke, der hedder<br />

”Ermita de San Sebastian”. En s<strong>til</strong>le og rolig helligdags formiddag i Granada.<br />

12


Fra Granada <strong>til</strong> <strong>Malaga</strong><br />

<strong>Andersen</strong> og Collin tog dagvognen <strong>fra</strong> Granada <strong>til</strong> <strong>Malaga</strong>. Turen varede 15 timer.<br />

Rejseselskabet var ikke behageligt blandt andet sang tre unge spanier hele tiden. De<br />

gjorde ophold i Loja og drak chokolade og skiftede muldyr og et nyt <strong>rejse</strong>selskab kom<br />

ind. En professor med en purung kone, tre børn og barnepige. Konen blev søsyg og et<br />

af børnene ”udrettede alt det et lille barn kan, men som man ikke taler om”.<br />

Vi brugte kun to timer i bil og kørte på en ny motorvej med tunneler gennem <strong>Malaga</strong><br />

bjergene. Gjorde ophold i Villanueva de Cauche lige før man kører ind på motorvejen.<br />

Har man tid, er det godt at køre over bjergene, hvor der er meget smukt.<br />

<strong>Malaga</strong><br />

Vi var en dag i <strong>Malaga</strong>, hvor vi har været mange gange før, men det har vi lavet et<br />

andet skrift om.<br />

Vi satte os på bænken ved siden af H.C. <strong>Andersen</strong> og fortalte, at vi så frem <strong>til</strong> at se<br />

ham igen i oktober. Det glædede ham meget at høre.<br />

<strong>Mogens</strong> <strong>Poulsen</strong>/Kirsten Broager<br />

16. maj 2012<br />

13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!