46 Ny kunstgræs-bane
SKÅneDe IKKe SIg Selv Fra 1992 til 2005 var Holger Mikkelsen selvstændig landmand, men risikoen for at komme ud af et hidsigt lokalopgør på Mors med et brækket ben har aldrig fået ham til at holde igen. - Jeg har altid fået skyld for at ”gå til den”. Jeg mener ikke selv, at jeg er gået over nogen streg, men der blev kæmpet, når der var lokalopgør, og der stod jeg ikke bagest, siger den fysisk stærke mand, der også havde nogle sæsoner som bokser i Nykøbing, og som tog rigtigt mange år på klubholdets centrale midtbane, hvor slagsmålene fandt sted. - De mange sæsoner er jo reelt fundet sted i den samme forening – idet fusioner og sammelægninger åd først Frøslev/Mollerup og dernæst Tæbring/Outrup/Rakkeby (TOR), som blev til VIF Mors. - Så jeg har ikke været nogen flakke, siger han – og fastholder at han fortsat har glæde af såvel træning som kamp, selv han er langt den ældste, når han deltager. - Jeg synes ikke, jeg kan huske, jeg har været udsat for drilleri eller ”mobning” på grund af min alder. Tvætimod fornemmer jeg, at de unge fyre synes, det er fint, at jeg gider, siger han. Men det er måske fordi, de nyder, at de nu kan rende fra mig. Jeg må jo erkende, at de fleste gange, da ser jeg mine modstandere bagfra. Sådan var det jo ikke for 30 år siden! HøJeSt en forStræKnIng Holger Mikkelsen har trods de mange sæsoner aldrig haft en alvorlig skade. Det værste, han mindes, er enkelte fiberskader og måske en forstrækning undervejs. Det opfatter han som billigt i forhold til de glæder, som sporten har givet ham. - Den gang, jeg blev selvstændig, da tror jeg nok, at jeg luftede tanken om, at jeg måske skulle til at lægge spillestilen lidt om og være lidt mere fornuftig. Jeg kan huske, at vi dengang havde en holdleder, som sagde, at det var meget godt – men det glemte jeg nok, når det var alvor. Jeg tror, vi må give ham ret. Jeg har været heldig, for det er klart, at det kan være risikabelt for bentøjet, hvis du bliver fod- <strong>bold</strong>skadet midt i høsten, og der også er en flok køer, der skal passes. - Nu er jeg blevet efterlønner, og jeg tager en del rundt med den ene af mine sønner til traktortræk. Det hygger vi os med. Jeg har to sønner – den anden er spejderleder, så der er ingen af dem, der har arvet min fod<strong>bold</strong>interesse, men jeg har vist også spillet nok for hele familien, siger han. alDrIg I BeStYrelSe Trods de mange år i klubregi, så er Holger Mikkelsen gledet uden om, når der har været tilbud om bestyrelses- eller lederhverv. - Det har ikke lige været mig. Jeg har da bidraget, når klubben har bedt om en hånd, men ellers har jeg brugt mine kræfter som aktiv på banen, slår han fast. Selv om Holger Mikkelsen nu er efterlønner, så har han ikke planer om at drosle ned på sine fod<strong>bold</strong>aktiviteter. - Nu har jeg jo tiden. Så længe jeg hygger mig med det, og de andre vil have mig med, så bliver jeg nok ved med at møde op, slår han fast. 47