atlantiske hanstholm.pdf - Sven Allan Jensen as

10
N Y D I S P O S I T I O N S P L A N
Hanstholm er, som de fleste kender den, en ganske ung by.
Anlagt efter en samlet plan i slutningen af 1960’erne samtidig
med opførelsen af den nye store havn. Hanstholm Havn blev anlagt
strategisk, så fiskerne havde den korteste og mest direkte
adgang til de rige fiskebanker i Nordatlanten. Den eksisterende
bebyggelse ved Helshagevej, Roshagevej, Molevej, Akelejevænget
og Bådsgårdsvej, som havde nær tilknytning til kirken, fyret og
havet med dækmolen ved Roshage, spillede ingen positiv rolle
ved skabelsen af den nye by. Tværtimod søgte man at distancere
sig herfra ved at planlægge og anlægge den nye by øst for Molevej
i så tilpas stor afstand fra den eksisterende bebyggelse, at
der overhovedet ikke formidledes nogen sammenhæng mellem
nyt og gammelt.
Hvor den gamle bebyggelse søgte så tæt mod havet som muligt,
lagde man bevidst den nye by så langt fra havet, at man ikke
umiddelbart sanser, at Hanstholm er en havneby. Hvor den
gamle bys bebyggelsesmønster ligner det nordiske bygdemønster,
med bygningerne placeret i en lettere tilfældig og spredt
orden, uden hække eller andre markeringer af naboskel – som
objekter i det store landskab – er den nye bys huse tilrettelagt
som et traditionelt dansk parcelhuskvarter med blinde boligveje
og ensartede grundstørrelser.
Hanstholm fremstår i dag fragmenteret og usammenhængende.
Det nye og det gamle konfronterer hinanden. Havnen lever sit
eget isolerede liv og byen sit. Huller i bymarken forstærker indtrykket
af et totalitært planlægningsparadigme, hvor byen er
faldet fra hinanden, fordi den aldrig blev gennemført som den
helhed, den var tænkt som.
Hanstholm fortjener en mere pragmatisk byplan, der forener
gammelt og nyt, som læger de åbne sår og som bringer by og
havn i samklang. Der er derfor grund til reformulerer dispositionsplanen
fra 1966, som indtil i dag har været styrende for
byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som
en stramt struktureret by efter klassiske kontinentale principper
om orden og funktionalitet. Derfor minder Hanstholm på
mange områder om andre indlandsbyer i Danmark til trods for
sin unikke placering i storladne landskaber. Sigtet med den ny
dispositionsplan er at lægge en ny linie, hvor også byudviklingen
kommer i samklang med og understøtter Hanstholms
atlantiske identitet.
Det er således et overordnet mål at bygge videre på den eksisterende
rationalistiske by efter mere organiske principper.
Byen skal ikke længere tænkes som en maskine til at bo og
arbejde i, men som en organisme, hvor byens elementer - huse,
veje og omgivelser, hænger sammen i et naturlig forløb, hvor
stedets kvaliteter og historie inddrages i byen, og hvor byen
fæstnes til det omliggende landskab. En ny by, som taler til
begge hjernehalvdele – det rationalistiske og fornuftsbetonede
og det følelsesmæssige og sansede.
Det er målsætningen at skabe et nyt og bedre Hanstholm, som
aktivt inddrager naturen, kulturen og historien i sin byplan og
vedkender sig sin egenart som kontinentets port til Nordatlanten.
Det er således ikke hensigten at skabe et nydeligt og pænt
Hanstholm, der forsøger at ligne de gamle byer i Østdanmark.
Byens karskhed og råstyrke må ikke fortabes. På de efterfølgende
sider beskrives de forslag, som indgår i dispositionsplanen.
Dispositionsplan for Hanstholm fra 1966.
Luftfoto af Hansted i 1959, lige
før byudviklingen begyndte at gå
stærkt. I midten af billedet ses
bebyggelsen langs Bådsgårdvej.