10 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Hanstholm er, som de fleste kender den, en ganske ung by. Anlagt efter en samlet plan i slutningen af 1960’erne samtidig med opførelsen af den nye store havn. Hanstholm Havn blev anlagt strategisk, så fiskerne havde den korteste og mest direkte adgang til de rige fiskebanker i Nordatlanten. Den eksisterende bebyggelse ved Helshagevej, Roshagevej, Molevej, Akelejevænget og Bådsgårdsvej, som havde nær tilknytning til kirken, fyret og havet med dækmolen ved Roshage, spillede ingen positiv rolle ved skabelsen af den nye by. Tværtimod søgte man at distancere sig herfra ved at planlægge og anlægge den nye by øst for Molevej i så tilp<strong>as</strong> stor afstand fra den eksisterende bebyggelse, at der overhovedet ikke formidledes nogen sammenhæng mellem nyt og gammelt. Hvor den gamle bebyggelse søgte så tæt mod havet som muligt, lagde man bevidst den nye by så langt fra havet, at man ikke umiddelbart sanser, at Hanstholm er en havneby. Hvor den gamle bys bebyggelsesmønster ligner det nordiske bygdemønster, med bygningerne placeret i en lettere tilfældig og spredt orden, uden hække eller andre markeringer af naboskel – som objekter i det store landskab – er den nye bys huse tilrettelagt som et traditionelt dansk parcelhuskvarter med blinde boligveje og ensartede grundstørrelser. Hanstholm fremstår i dag fragmenteret og usammenhængende. Det nye og det gamle konfronterer hinanden. Havnen lever sit eget isolerede liv og byen sit. Huller i bymarken forstærker indtrykket af et totalitært planlægningsparadigme, hvor byen er faldet fra hinanden, fordi den aldrig blev gennemført som den helhed, den var tænkt som. Hanstholm fortjener en mere pragmatisk byplan, der forener gammelt og nyt, som læger de åbne sår og som bringer by og havn i samklang. Der er derfor grund til reformulerer dispositionsplanen fra 1966, som indtil i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter kl<strong>as</strong>siske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Derfor minder Hanstholm på mange områder om andre indlandsbyer i Danmark til trods for sin unikke placering i storladne landskaber. Sigtet med den ny dispositionsplan er at lægge en ny linie, hvor også byudviklingen kommer i samklang med og understøtter Hanstholms <strong>atlantiske</strong> identitet. Det er således et overordnet mål at bygge videre på den eksisterende rationalistiske by efter mere organiske principper. Byen skal ikke længere tænkes som en m<strong>as</strong>kine til at bo og arbejde i, men som en organisme, hvor byens elementer - huse, veje og omgivelser, hænger sammen i et naturlig forløb, hvor stedets kvaliteter og historie inddrages i byen, og hvor byen fæstnes til det omliggende landskab. En ny by, som taler til begge hjernehalvdele – det rationalistiske og fornuftsbetonede og det følelsesmæssige og sansede. Det er målsætningen at skabe et nyt og bedre Hanstholm, som aktivt inddrager naturen, kulturen og historien i sin byplan og vedkender sig sin egenart som kontinentets port til Nordatlanten. Det er således ikke hensigten at skabe et nydeligt og pænt Hanstholm, der forsøger at ligne de gamle byer i Østdanmark. Byens karskhed og råstyrke må ikke fortabes. På de efterfølgende sider beskrives de forslag, som indgår i dispositionsplanen. Dispositionsplan for Hanstholm fra 1966. Luftfoto af Hansted i 1959, lige før byudviklingen begyndte at gå stærkt. I midten af billedet ses bebyggelsen langs Bådsgårdvej.
En bosætningsstrategi for Hanstholm <strong>Sven</strong> <strong>Allan</strong> <strong>Jensen</strong> <strong>as</strong>, Januar 2006 11