12 N Y D I S P O S I T I O N S P L A N Virkelighed og vision Der er grund til at reformulere dispositionsplanen fra 1966, som ind til i dag har været styrende for byens udvikling. Dispositionsplanen har formet Hanstholm som en stramt struktureret by efter kl<strong>as</strong>siske kontinentale principper om orden og funktionalitet. Den nye dispositionsplan skal lægge en ny linie, hvor også by- og boligudvikling kommer i samklang med Hanstholms egenart. Handling Det anbefales: Byen og boligen Natur og landskab - at f<strong>as</strong>tholde landskabets naturlig terrænformer i byen, så nye bebyggelser afspejler terrænets forskellige højder og skaber rytme og variation i det byggede miljø · at afrunde byen mod øst ved hjælp af skovrejsning – ikke fredsskov men brugs- skov. Der kan hugges ind i skoven, når ny bebyggelse kræver det, ligesom der kan bygges nyt inde i skoven på ryddede arealer. Hermed fås en bebyggelse, der rummer hel andre kvaliteter end andre steder i Hanstholm · at f<strong>as</strong>tholde og viderebygge i samme bebyggelsesmønster som de oprindelige Han- stedhuse – altså mere fritformede bebyggelser, hvor udsigter, indblik, sol- og vind- orientering bestemmer husene tilsyneladende mere tilfældige placering · at gentænke byens farveholdning, ved at pege på de ´hvide huse´s elegance og lysreflekterende kvaliteter som et vigtigt kulturhistorisk og arkitektonisk udtryk - der i overensstemmelse med de <strong>atlantiske</strong> referencer signalerer lethed, luftighed og nærhed til havet. · at afslutte og sammenkoble byens forskellige områder, så der skabes indtryk af en helstøbt og sammenhængende by - og ikke et sted, som efter fire årtiers byud- vikling, fortsat fremstår ”hullet” og fragmentarisk · at Bådsgårdsvej igen bliver gennemgående, og at den fælles hovedsti rettes ud, så man får det lange kik op i bebyggelsen · at der anlægges en ny stor og sammenhængende multianvendelig plads foran cen- tret og rådhuset. Her kan der om vinteren fx etableres skøjtebane og om sommeren boldbaner og andre anlæg, der medfører liv og udfoldelse i byens absolutte hjerte · hovedstien gennem byen renoveres og gøres til et attraktiv stiforløb · der etableres broforbindelser over Kystvejen, så tværgående trafik af gående og cyklister kan komme sikkert over vejen til og fra centret. I det hele taget bør området omkring centret gøres til genstand for en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning, hvorunder bagarealerne ud mod Kystvejen gives en udformning og afgrænsning, så stedet bliver formmæssigt afklaret · Komarken skal være byens fælled, hvor store fællesbegivenheder kan finde sted · Skilte, belysning, bænke og andet byinventar opsættes i et design, der kan tåle de klimatiske forhold og er i overensstemmelse stedets karske ånd Naur og landskab Virkelighed og vision Hanstholm er omgivet af enestående natur- og landskabskvaliteter. Omkring Hanstholm kan den rigtige ødemark uden spor af kontinental Europ<strong>as</strong> mere friserede civilisation oplevels på nært hold. De dramatiske landskaber, havets kraft, de store havfugle fra Atlanten, de store åbne vider med den kommende Nationalpark er alle elementer, der er vigtige potentialer fremover. I fremtidens oplevelsesøkonomi skal natur og landskab styrkes og bruges som en aktiv del af den fremtidige udvikling af Hanstholm som atlantisk by. Der skal tilbydes et mangfodigt udbud af oplevelser, som dels henvender sig mod fordybelsen i naturen herunder den uspolerede natur og stilheden og dels mod et aktivt landskab, men plads til et rigt udbud af sportslige friluftsaktiviteter. De kulturhistoriske spor skal ligeledes fremhæves, så stedets egenart bliver mere fremtræden. Handling Det anbefales: · at etablere sammenhængende stisystemer rundt på kanten af havbakken med pointerede støttepunkter for ophold og udsigt. Som pendant til et stiforløb ”foroven” etableres et stiforløb ”forneden” langs Vigsø Bugt og Hansted Å. Langs Vigsø Bugt-stien gøres kystlinjen aktiv ved på udvalgte steder at opføre anlæg til surfere, lystfiskere og andre aktiviteter, fx genetablering af molen ved Baun · at genskabe relationen mellem by, landskab, hav og havn ved at åbne byens blokerede sigtelinjer, så der etableres udsyn og sammenhæng mellem byens rum og det omkringliggende landskab · at anlægge en ”mindelund” eller et sted for eftertanken vest for kirken. Et uprætentiøst sted, hvis kvalitet er fred og ro · at omlægge vejen fra Hanstholm til Vigsø hen over den gamle losseplads. Her anlægges en r<strong>as</strong>teplads, hvorfra en storslået udsigt over Vigsø Bugt kan nydes. Det eksisterende kommunale saltlager nedrives, så den fremtidige vejforbind- else kan anlægges uden for erhvervsområdet Virkelighed og vision Udadtil bliver Hanstholm ofte genkendt for dets relation til fiskeriet. Havnen og fiskeriet spiller en central rolli såvel Hanstholms historie som fremtid. En samlet vision for en bosætningsstrategi skal udover havnen også indeholde andre værdier, som kan knyttes på havet og lyset i Hanstholm. Der er god grund til at gentænke Havet og Lysets betydning i forhold til en samlet vision for Atlantiske Hanstholm, ikke blot i forhold til det eksisterende fiskeri, men også i forhold til at skabe et bredere fundament for byen, som bygger på turisme, friluftsaktiviteter, rekreation, kulturhistorie, bosætning, energiindvinding o.lign. Handling Det anbefales: Havet og lyset · at arbejde videre med opførelse af Nordatlantens Hus på skrænten ovenfor havnen. Dette enestående sted mellem havn og by kræver et ambitiøst projekt. En arkitektkonkurrence bør udskrives med international deltagelse · når den nuværende minkfarm i byens østlige udkant udf<strong>as</strong>es, bør der opføres en samlet bebyggelse af mindre lejeboliger reserveret til unge mennesker, som flytter til Hanstholm for fx at surfe eller dyrke andre maritime idrætsformer. Ved en sådan imødekommelse af ungdommen skabes nye muligheder for spændende kontakter, der kan give anledning til en f<strong>as</strong>t tilknytning til byen, igangsættelse af nye virksomheder og meget mere · endelig skal anføres at de fem 160 meter høje vindmøller, der er foreslået opstillet ved Roshage umiddelbart øst for molen ikke vil være fremmende for en øget bosætning i Hanstholm · at de havnære arealer ved fiskemelsfabrikken i stedet, hvis fabrikken på et eller andet tidspunkt lukker, burde bruges som byens maritime opholdsareler, hvor der kan skabes spændende anlæg for mange vandb<strong>as</strong>erede udfoldelsesmuligheder som eksempelvis et friluftsbad. En undersøisk lyssætning på molen kunne give området en helt speciel karakter og signalere fant<strong>as</strong>i og overskud
En bosætningsstrategi for Hanstholm <strong>Sven</strong> <strong>Allan</strong> <strong>Jensen</strong> As Januar 2006 13
Change language