DRåben i denne uge - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

dage og nussede om kollegerne.
Kirsten har gennem alle årene været en festlig sjæl. Hun
er en god arrangør af alt fra jule-klippe-klistre-dage,
hvor hun optræder som nissemor, til fester, seminarer og
forefaldende lejligheder for omsorg i form af slik til kollegerne,
velkomstgaver på hotelværelset eller hjemmelavet
flæskesteg til alle, når Licenskontoret holdt flyttedag. En
fest var ikke ordentligt i gang, før Kirsten havde istemt
”Da hønsehuset brændte...”
Netop hendes gode humør og omsorg står stærkt i tidligere
kollegers hukommelse og er formentlig medvirkende
til, at de forbinder hende mere med fest og farver end
den knap så begrænsede fornøjelse, de fandt i Licenskorridorernes
odeur, der bar udpræget præg af hendes
hang til cerutter. Dem kunne hun godt have taget med i
sit private ”stillerum”. Kirsten var måske en af de første,
der benyttede sig af stillerum og distancearbejde. Undertiden
blev virakken for meget, og når der var behov for
arbejdsro eller et frikvarter, så foregik det i autocamperen
ude på parkeringspladsen.
De seneste par år har Kirsten arbejdet i TES, hvor hun
bl.a. har været primus motor i TES’ kompetenceudviklingsprogram
og opfølgning på HR-opgaver. Tal-flair’en er
der stadig, og Kirstens sans for regler og principper er en
solid støtte, når chefen har glemt de nærmere detaljer i
overenskomsten eller ikke kan finde rundt i budgettet.
Kirsten er ikke bare god til principper, men også principfast
i det hele taget. Det eneste hun kan lokkes til kompromis
omkring er sin vegetariske levevis. I festligt lag
er hun kendt for en situationsbestemt fortolkning af fisk
og fjerkræs placering i kostpyramiden, ligesom bacon da
afgjort er en grønsag?
Hun er et særdeles aktivt menneske, også udenfor DR.
Alderen er ikke noget, vi snakker om, men man kan ikke
undgå at blive lidt bekymret, når man hører om alt det
VVS-arbejde, træfældning og gulvafhøvling, hun bedriver
i weekenden. Efterløn, pension og deltid klinger ikke hos
Kirsten. På et tidspunkt, hvor hus-projekterne tårnede
sig op - fordi Kirsten har for vane at afhøvle hundredvis
af kvadratmeter med en håndholdt rystepudser - havde
hun en månedlig ekstra fridag, men kom hurtigt tilbage
på fuld tid. Det er det tætteste, Kirsten er kommet på aftrapning,
og selv efter mange år i DR har hun ingen planer
om at sætte farten ned. Det er vi glade for.
Til lykke med de 40 år i DR.
14