4. Resultater - KUPA projektet
4. Resultater - KUPA projektet
4. Resultater - KUPA projektet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
at selve marken (marken som helhed) er mere heterogen end sandjordsprofilerne i<br />
kvadratnettet.<br />
Figur 1<strong>4.</strong>. Geografisk fordeling af humus- samt ler- og siltindhold på Ulsted marken.<br />
Figur 15. Geografisk fordeling af relativ beregnet udvaskning og EM38 målinger på Ulsted<br />
marken.<br />
Udvaskningskortet, figur 15 viser et område, som strækker sig fra sydøsthjørnet ind over<br />
midten af kortet, med relativ høj udvaskning, medens der de øvrige steder på marken er<br />
lav beregnet udvaskning. Området med relativt høj udvaskning afspejles især på humus<br />
kortet, figur 14, men også i mindre omfang på ler og silt kortet. Em38 kortet, figur 15, viser<br />
en resistivitetsfordeling som nogenlunde svarer til fordelingen af ler og silt, denne fremgår<br />
dog ikke klart af kortet for ler og silt, da skala er sat til en fælles skala for alle ler og silt<br />
kort. og afspejler ikke forskellene i humusindhold (EM38 er ikke følsom overfor et lavt<br />
humusindhold). Lavt humus indhold er sammenfaldende med lavt indhold af ler og silt,<br />
hvilket forstærker indslagene med høj udvaskning i figur15.<br />
Den store heterogenitet i udvaskningen på Ulsted marken, der understøttes af EM38<br />
målingerne, medfører at der her er behov for at udtage relativt mange prøver, hvis<br />
størrelse og fordeling af sårbarheden skal bedømmes på dette grundlag Imidlertid er det<br />
kun et lille antal datapunkter, hvor den beregnede udvaskning er særligt høj, som en<br />
41