4. Resultater - KUPA projektet

More documents

Recommendations

Info

Figur 8. Den samlede variation i humusindhold på Ulsted marken er større end variationen indenfor de fire clustre af tætliggende målepunkter på marken. Den korrelerede relative udvaskning har i dette tilfælde en betydelig usikkerhed (mere end 20%), og kan kun anvendes i en grov tolkning af markens variabilitet. Det vil naturligvis altid være mest korrekt at vurdere direkte på grundlag af de målte variable (humus samt ler og silt). Til gengæld vil tendenser, som fremstår til trods for denne usikkerhed, have væsentlig udsagnskraft. De kort, som er produceret, viser en sammenhæng mellem fordelingerne af udvaskning, humus, og ler og silt. Dette er ikke overraskende, da udvaskningen netop er predikteret ud fra disse værdier. Selv om de sammenhænge, som er illustreret på kortene, således er indbyggede og ikke viser ny viden, kan kortene imidlertid anvendes til at vurdere den indbyrdes betydning af disse variable i forskellige scenarier. Variation mellem marker. Der er beregnet gennemsnit og 95% konfidensinterval for hhv. humusindhold, indhold af ler og silt, og beregnet udvaskning på de 6 marker: Humus, figur 9. Det gennemsnitlige humus indhold varierer mellem ca. 12 og 22 kg/m 2 . Ulsted marken har det laveste gennemsnitlige humusindhold, men en betydeligt variation, mens Sjørup marken har næsten tilsvarende lavt humusindhold og den mindste variation. Alle marker, undtaget Ulsted, adskiller sig signifikant fra Sjørup. Der er ikke signifikante forskelle mellem de øvrige marker, som har en gennemsnitsværdi på ca. 18 kg/m 2 og en betydelig spredning, ved samlet vurdering af alle data fra markerne. Ler og silt, figur 10. Indholdet af ler og silt varierer fra under 100 kg/m 2 til ca. 350 kg/m 2 i gennemsnit. Stubkær, Simmelkær og Kølvrå har både de laveste indhold og mindste variationer i ler og silt indhold. Sjørup, Astrup og Ulsted adskiller sig signifikant fra Stubkær, Simmelkær og Kølvrå markerne. Der er en betydelig spredning og et relativt lavt 36 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ulsted, humus 1 2 3 4 Mark
gennemsnitsindhold indenfor Ulsted marken, mens gennemsnitsindholdene i Sjørup og Astrup markerne er højere (og ligeledes med en betydelig spredning). Figur 9. Middelværdi og 95% konfidensinterval for humusindholdet på 6 undersøgelsesmarker. Ler og silt Humus 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 800 700 600 500 400 300 200 100 0 -100 -200 Humus, middelværdi og 95% konfidensinterval Ulsted Sjørup Simmelkær Kølvrå Astrup Stubkær Ler og silt, gennemsnit og 95% konfidensinterval Kølvrå SimmelkærStubkær Ulsted Astrup Sjørup Figur 10. Middelværdi og 95% konfidensinterval for ler- og siltindhold på 6 undersøgelsesmarker. 37
Page 1 and 2: 4. Resultater Det er vurderet hvor
Page 3 and 4: Georadar Georadarundersøgelserne v
Page 5 and 6: god overensstemmelse mellem indhold
Page 7: For at gøre det muligt at vurdere
Page 11 and 12: Variabiliteten for de primære kort
Page 13 and 14: at selve marken (marken som helhed)
Page 15 and 16: 4.4. Vandets opholdstid Jordens hyd
Page 17 and 18: modelleret Korreleret modelleret Ko
Page 19 and 20: Ved simulering af udvaskning for de
Page 21 and 22: samme for kKf-kombination 1, 4 og 7
Page 23 and 24: K d (l/kg) 5000 4000 3000 2000 1000
Page 25 and 26: Modelleret Kf Korreleret Kf 3.5 3 2
Page 27 and 28: elativ koncentration i 2 meter 1,0
Page 29 and 30: estemmelsen er stor. Korrelationen
Page 31 and 32: Beskrivelsen af MTB, MCPA og MTAs n
Page 33 and 34: Relativ simuleret Relativ udvasket
Page 35 and 36: Figur 29b. Den relative betydning (
Page 37 and 38: Pesticidernes binding Hovedkonklusi
Page 39 and 40: dage. Lige som ved godkendelsen af
Page 41 and 42: 4.9 Kriterier for identifikation af
Page 43 and 44: Eksempel De tre kategorier af føls
Page 45 and 46: Figur 34. Illustration af datagrund
Page 47: identifikationen imidlertid af sær

4. Resultater - KUPA projektet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?