4. Resultater - KUPA projektet

Eksempel
De tre kategorier af følsomhed identificeres direkte ved hjælp af afskæringsværdierne
(figur 32) på krydsplot mellem humus indhold, samlet indhold af ler og silt, og relativ
simuleret udvaskning, figur 33.
Eksemplet tager udgangspunkt i de jordegenskaber, som har vist sig at indeholde mest
information om udvaskningen (ud fra en betragtning om opholdstid og hvor nedbrydningen
er holdt som konstant), nemlig det volumenvægtede indhold af humus, og ler og silt i den
øverste meter af jorden. Relationerne analyseres samlet, hvilket indebærer at
humusindholdet krydsplottes mod den samlede mængde af ler og silt i den øverste meter
af jorden. De enkelte datapunkter (profiler) i krydsplottet er kodet med farve efter graden
af relativ simuleret udvaskning, figur 33. Som det fremgår af figur 33C identificeres der
ved denne fremgangsmåde et antal særligt følsomme profiler med røde signaturer. De
særligt følsomme profiler er afgrænset af den grønne linie, som snævrest muligt
afgrænser profiler efter udvaskningskriteriet på 0,65, samtidig med at hhv.
humusindholdet, og ler- og siltindholdet er meget lavt. Herudover identificeres der
yderligere samtidig en del profiler (lilla og blå signaturer), som er potentielt særligt
følsomme (de lilla er særligt følsomme dersom udvaskningskriteriet 0,43 lægges til grund),
vist som et felt under den orange linie, men fratrukket de ”røde ” profiler. I den potentielt
særligt følsomme kategori identificeres der et betydeligt antal falske positiver (blå), hvilket
viser at der, ved et lavere udvaskningskriterie sker en mere usikker identifikation af
følsomme profiler/arealer. som også illustreret i figur 34. Blå profiler som ligger over den
orange linie i figur 33 er de ikke særligt følsomme profiler.
71