4. Resultater - KUPA projektet

4.9 Kriterier for identifikation af særlig pesticidfølsomhed.
Der er stor forskel på følsomheden overfor pesticidudvaskning fra sted til sted, som det
fremgår af den relative simulerede udvaskning for et stort antal jordprofiler i
sandjordsområder, figur 32. Denne fordeling af relativ udvaskning i profilerne danner
grundlag for det følgende eksempel på, hvordan særligt følsomme profiler/arealer kan
identificeres.
Relativ udvaskning
1
0.9
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0
0
Afskæring eksempel 1
Afskæring eksempel 2
50
Profiler
Figur 32. Simuleret udvaskning i kvadratnetsprofilerne af et modelstof baseret på MCPA’s
bindingsegenskaber. Profilerne (på x-aksen) er sorteret efter udvaskning, hvor den
højeste er normeret til 1. To grønne linier angiver de her valgte udvaskningskriterier for
relative udvaskninger, hvor 0,65 er et regneeksempel baseret på fordelingen af de
simulerede udvaskninger og 0,43 svarer til det af varslingssystemets fire profiler, som
indplaceres med den relativt højeste korrelerede udvaskningsværdi. Værdierne benyttes i
den videre fremstilling til at skelne profiler, som er særligt følsomme overfor
pesticidudvaskning, fra de øvrige. Farvede profiler er fra varslingssystemet: de to profiler i
Jyndevad = røde, og de to profiler i Tylstrup = orange; det grå profils egenskaber (Karup)
indgår i godkendelsesordningen for pesticider.
Opgaven er derfor at karakterisere forholdene og identificere den geografiske beliggenhed
af de steder, hvor der er relativ høj simuleret udvaskning, dvs. de profiler/arealer som er
særligt følsomme overfor udvaskning af pesticid, på den enklest mulige måde. Dette
indebærer også en identifikation af de steder der ikke er særligt følsomme, samt af en
mellemkategori af potentielt særligt følsomme arealer, hvor der er behov for yderligere
kriterier for at afgøre om følsomheden er høj eller lav. Da kvadratnetsprofilerne er spredt
ud over sandjordsområderne antages andelen af profiler i kategorierne at afspejle
bredden i den arealmæssige variation og proportionen indenfor de undersøgte
sandjordstyper. Dette skal dog vurderes i forhold til variabiliteten.
Det er i den foreslåede fremgangsmåde som udgangspunkt valgt at se bort fra forskelle i
pesticidernes nedbrydning, og alene at tage udgangspunkt i transport og binding, idet
nedbrydning dels er meget afhængig af konkret driftsledelse (primært afgrødevalg,
jordbehandling og gødningstype), dels kræver en omkostningstung fastlæggelse af
nedbrydningsværdier, subsidiært kræver en del supplerende oplysninger. Det er således
100
150
69