Kapitel 7 Skader på bevægeapparatet - BEREDSKABSSKOLEN
Kapitel 7 Skader på bevægeapparatet - BEREDSKABSSKOLEN
Kapitel 7 Skader på bevægeapparatet - BEREDSKABSSKOLEN
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
7. <strong>Skader</strong> <strong>på</strong> <strong>bevægeapparatet</strong><br />
Bevægeapparatet består af knogler, led og muskler. Knoglerne udgør grundlaget for kroppens<br />
udseende og funktioner, og leddene forbinder knoglerne og sikrer, at de kan bevæges i forhold til<br />
hinanden af musklerne.<br />
Underarmens skelet består af to knogler, albuebenet og spolebenet, ligesom underbenet dannes<br />
af to knogler, skinnebenet og lægbenet. Hænder og fødder dannes hver især af en række korte<br />
knogler. I hånden danner otte knogler tilsammen håndroden, mens fodroden består af syv knogler.<br />
Fra håndfladen stråler fem rækker knogler ud og danner håndfladen og fingrene, ligeledes er<br />
forfoden og tæerne dannet af fem rækker knogler, som stråler ud fra hælen. Hver stråle dannes af<br />
fire knogler, hvor de tre yderste kan kendes som fingre og tæer.<br />
Knoglerne er det strukturelle grundlag for <strong>bevægeapparatet</strong>, men har også andre funktioner:<br />
Knoglerne beskytter mange af kroppens skøre organer for eksempel hjerne og rygmarv og<br />
fungerer som depot for mineraler. Knogler opdeles efter struktur i flade, uregelmæssige, korte eller<br />
lange knogler. De enkelte knogler har en struktur som sikrer, at der opnås den højst mulige styrke<br />
uden knoglen dermed bliver unødigt tung.<br />
Knoglevæv findes, beskrevet efter deres struktur, i en kompakt og en svampet type. Forskellige<br />
typer celler i knoglerne nedbryder og genopbygger konstant knoglen, således at skelettet i løbet af<br />
cirka syv år er fuldstændigt udskiftet. Knoglevæv er således et levende væv som hele tiden<br />
ændres og tilpasses ligesom kroppens øvrige væv. Benhinden er fast bundet til knoglen og har en<br />
rig blod- og nerveforsyning, som også forsyner de yderste lag af knoglen. Alle hulheder i knoglens<br />
indre er fyldt med knoglemarv. Hos en voksen person findes der cirka 2 kg knoglemarv, hvoraf<br />
halvdelen består af bloddannende celler, mens resten er en inaktiv form, som hovedsagligt består<br />
af fedtvæv. Knoglerne har en rig blodforsyning, som er nødvendig for at sikre tilstrækkelig tilførsel<br />
af ilt og næringsstoffer til brug for knoglecellernes konstante remodellering af knoglevævet.<br />
Dannelsen af blodceller foregår i knoglemarven. Processen kræver megen ilt og energi, hvorfor der<br />
er en rig blodgennemstrømning af knoglemarven.<br />
Knoglerne er forbundet med hinanden, og bevæges i forhold til hinanden, via led. Led kan opdeles<br />
i ægte og uægte led, hvor ægte led, til forskel fra uægte led, har en ledhule med ledvæske. I<br />
uægte led er knoglerne forbundet med bindevæv og kun i stand til at foretage fjedrende<br />
bevægelser. Alle ægte led har det til fælles, at de er omgivet af en ledkapsel, at ledfladerne er<br />
dækket af ledbrusk, og at der mellem ledfladerne findes en ledspalte fyldt med ledvæske.<br />
I kroppen findes der tre former for muskulatur: Glat muskulatur, hjertemuskulatur og<br />
skeletmuskulatur. Glat muskulatur findes blandt andet i kroppens indre organer og kar, mens<br />
hjertemuskulatur kun findes i hjertet. I modsætning til glat muskulatur og hjertemuskulatur er<br />
skeletmuskulaturen under viljens herredømme. Skeletmuskulatur udgør knap halvdelen af vægten<br />
hos normalvægtige voksne og har, udover at bevæge knoglerne i forhold til hinanden, mange<br />
andre funktioner: Skeletmusklers bevægelser<br />
omkring vener er grundlaget for venepumpen.<br />
Skeletmusklernes aktivitet er også en vigtig del<br />
af kroppens temperaturregulering, foruden at de<br />
fungerer som beskyttelse for skelettet og<br />
organer i for eksempel bughulen. Muskler kan<br />
kun trække sig sammen (eller opretholde en<br />
spænding) men ikke udvide sig igen. Musklerne<br />
er derfor ordnet parvist omkring leddene<br />
således, at en muskel bøjer leddet, og en<br />
anden strækker det. Trækkes begge muskler<br />
sammen samtidig, vil leddet blive holdt fast i<br />
den nuværende stilling. Bevægelse i leddet<br />
sker, når den ene muskel afslappes, og den<br />
anden spændes.<br />
24
Der findes mange forskellige typer knoglebrud. En direkte <strong>på</strong>virkning, for eksempel slag mod<br />
benet, kan resultere i et tværbrud eller et skråbrud, som også kan opstå ved en indirekte<br />
<strong>på</strong>virkning. Knusningsbrud, hvor knoglen deles i flere mindre stykker, skyldes som regel en kraftig,<br />
direkte <strong>på</strong>virkning af knoglen, hvorimod spiralbrud oftest opstår ved ulykker der medfører et vrid af<br />
knoglen, for eksempel ved ulykker under alpint skiløb.<br />
Ved et åbent brud er der risiko for infektion af knogledelene med bakterier fra hudoverfladen eller<br />
omgivelserne. Der skal derfor være en forbindelse mellem overfladen og brudstedet for, at man<br />
kan tale om et åbent brud. Principielt kan et brud derfor godt omtales som lukket, selvom der er en<br />
hudafskrabning eller småsår ud for bruddet. I praksis bør førstehjælperen betragte alle brud, hvor<br />
der er læsion af hud og eventuelt bløddele som åbne og indrette førstehjælpen derefter.<br />
Efter et knoglebrud vil helingen forløbe i tre faser, som gradvist afløser hinanden. I den første fase,<br />
med blødning og hævelse, oversvømmes brudstedet med celler fra immunforsvaret. Herefter<br />
begynder specialiserede celler at danne midlertidig knogle, som i den sidste fase remodelleres til<br />
knogle med den oprindelige struktur og form. Knoglebrud heler hurtigst hos små børn, hvor den<br />
midlertidige knogle ofte er anlagt i løbet af 2 uger og helingen tilendebragt efter 3-6 uger. Hos<br />
voksne kan helingen af brud tage væsentligt længere tid og afhænger i høj grad af bruddets<br />
placering. Et skinnebensbrud kan, under gode omstændigheder, være helet efter 3 måneder, mens<br />
et brækket lårben ofte tager 4-5 måneder om at hele.<br />
Førstehjælpen til knoglebrud består i at støtte bruddet, så bevægelse mellem brudfladerne undgås.<br />
Der er flere grunde til stabilisering af bruddet:<br />
• Smerte lindres.<br />
• Læsion af kar og nerver afværges<br />
• Risikoen for, at skarpe knoglestykker skærer sig gennem huden, og derved forandrer et<br />
lukket brud til et åbent brud, nedsættes.<br />
Det kan ikke tilrådes, at førstehjælperen foretager udretning (reponering) af brud. Udretning af brud<br />
kan retfærdiggøres, hvis blodcirkulationen er ophørt nedenfor bruddet. Da det imidlertid kan være<br />
svært at afgøre om dette er tilfældet, bør man overlade denne beslutning til personale med den<br />
rette uddannelse. I forbindelse med knoglebrud kan der i enkelte tilfælde ses et voldsomt blodtab.<br />
Blødningen kan stamme fra selve knoglen eller fra iturevne kar omkring brudstedet. Ved lukkede<br />
brud kan det være vanskeligt at opdage blødningen, idet blodansamlingen kan fordele sig i vævet i<br />
hele legemsdelen. For eksempel kan der i overarmen, ved brud <strong>på</strong> overarmsknoglen eller i<br />
underbenet, ved brud <strong>på</strong> skinnebenet dannes blodansamlinger <strong>på</strong> 0,5-1,5 liter og ved lårbensbrud<br />
kan 1-2,5 liter ansamles i låret. Brud <strong>på</strong> knoglerne i bækkenet, hvor knoglestykker kan ødelægge<br />
de store blodkar i bækkenhulen, kan føre til hurtig og voldsom blødning. Blodansamlingen kan<br />
25
sprede sig i bughulens bagvæg og vise sig ved blåfarvning af huden <strong>på</strong> flanker og ryg.<br />
Blodansamling i bughulen kan, i alvorlige tilfælde, være op til 4 liter stor.<br />
Ledfladerne kan ved vrid, overstrækning eller slag forrykkes i forhold til hinanden i større grad end<br />
normalt. Forskydningen kan føre til at ledkapsel og -bånd brister, hvorved ledhoved og ledskål kan<br />
forskydes fuldstændigt i forhold til hinanden og ledhovedet fastlåses uden for ledskålen. Udover<br />
læsion af selve leddet er der også stor risiko for læsion af omkringliggende strukturer som kar og<br />
nerver, og ofte findes der også knoglebrud i forbindelse med ledskred. Ledskred, hvor de to<br />
ledflader er forskudt fuldstændigt i forhold til hinanden kaldes luksation, mens ledskred, hvor<br />
ledfladerne stadig er i delvis kontakt, kaldes subluksation. Ved luksation er læsionen sædvanligvis<br />
så omfattende, at også kar og nerver omkring leddet er beskadigede. Ødelæggelse af kar og<br />
nerver kan være forårsaget af den <strong>på</strong>virkning, som skabte ledskredet, men andre forhold gør sig<br />
også gældende. Kar og nerver løber tæt forbi leddet og kan klemmes mellem de to knogler. Dette<br />
kan i nogle tilfælde føre til afklemning af blodforsyning eller nervebaner, i nogle tilfælde med varige<br />
mén til følge.<br />
Ved et ledskred vil den tilskadekomne have svære smerter og være ude af stand til at bevæge<br />
leddet. Der vil i nogle tilfælde kunne ses formforandring og hævelse omkring leddet. Det kan være<br />
vanskeligt at skelne mellem ledskred og knoglebrud. Ledskred skal betragtes, og behandles, som<br />
brud indtil det modsatte er bevist. Førstehjælperen skal støtte leddet i findestillingen og <strong>på</strong> den<br />
måde hindre læsionen i at udvikle sig yderligere. Støtte af leddet vil også have en smertelindrende<br />
effekt. Smertelindring med ispose kan desuden også forsøges.<br />
Forstuvninger (forvridninger) opstår ved vrid eller overstrækning af et led. Ved en forstuvning er<br />
<strong>på</strong>virkningen kun i stand til at skabe en delvis overrivning af ledbånd og/eller -kapsel, og løsheden i<br />
leddet er mindre udtalt, og ledfladerne kan ikke forskydes i samme omfang, som ved et ledskred.<br />
Symptomerne <strong>på</strong> en forstuvning er smerter, som forværres ved belastning og bevægelse. Det<br />
forstuvede led hæver, <strong>på</strong> grund af blødning, i løbet af kort tid og der kan ses blodudtrækning i<br />
huden ud for leddet. Hævelsen giver anledning til øget tryk i vævet, som bliver spændt og ømt. Det<br />
forøgede tryk <strong>på</strong>virker smertefølsomme nerveceller i området, hvorved der opstår smerte.<br />
Tilsammen vil blødning, hævelse og forhøjet tryk give dårlige betingelser for heling.<br />
Førstehjælp til forstuvninger kan beskrives med huskereglen R-I-C-E: Rest - Ice -<br />
Compression - Elevation eller, fordansket: Ro - Is - Kompression - Elevation).<br />
Efter en forstuvning skal leddet holdes i ro for at forhindre yderligere læsion af leddets strukturer.<br />
Generelt bør hvile af leddet være af 1-2 døgns varighed, og belastning skal undgås. Så snart det<br />
er muligt skal genoptræning begyndes, i starten med let belastning og bevægelse i alle retninger.<br />
Ved korrekt behandling kan de fleste forvente at være kommet sig indenfor nogle uger.<br />
Jo hurtigere blødning i vævet standses, jo mindre<br />
bliver hævelsen, og jo hurtigere vil læsionen heles.<br />
Kølingen skal derfor iværksættes snarest muligt.<br />
Køling virker smertelindrende og får samtidig<br />
blodkar i området til at trække sig sammen, hvorved<br />
hævelse af leddet modvirkes. Kølingen skal omfatte<br />
hele det ramte område - også i dybden. Køledybden<br />
afhænger af tiden der køles. Jo længere tid, jo<br />
dybere. Varigheden og kølemåden skal derfor<br />
tilpasses læsionen, for eksempel skal<br />
køleperioderne for et knæ være omkring 30<br />
minutter, men for et fodled 10-15 minutter.<br />
Kølespray giver kun en effektiv køling i en dybde<br />
ned til 3-4 mm, og kun mens der sprayes, mens<br />
køling med ispose virker længere og dermed<br />
dybere.<br />
26
Gennem de første 2-3 timer efter tilskadekomst skal området køles konstant for at standse<br />
blødningen effektivt. Herefter vil blødningen være aftaget og køling vil da hovedsagligt have<br />
smertelindrende effekt. Gennem de næste 3-6 timer skal der køles med pauser. Hver halve times<br />
køling følges af en pause af samme varighed. Isposen bør ikke lægges direkte <strong>på</strong> huden, et stykke<br />
stof mellem hud og ispose nedsætter risikoen for kuldeskader såvel som ubehag ved kølingen<br />
mindskes.<br />
I den første tid efter forstuvningen skal leddet løftes (eleveres). Ved at løfte leddet højere end<br />
hjerteniveau nedsættes blodtrykket i vævet, hvilket modvirker hævelse af leddet. Liggende stilling<br />
med det forstuvede led hævet <strong>på</strong> puder højere end kroppen (i en vinkel cirka 45° i forhold til<br />
underlaget) vil i praksis kombinere ro og elevation i tilstrækkeligt omfang. Leddet skal holdes<br />
eleveret lige så længe, som belastning skal undgås, det vil sige 1-2 døgn.<br />
Forbinding med elastikbind vil modvirke hævelse og støtte leddet så overbelastning undgås. Den<br />
komprimerende forbinding er en væsentlig del af førstehjælpen, og bidrager i stort omfang til at<br />
hævelsen modvirkes. Ved anlæggelse af elastikbindet skal det strammes let. Opstår der<br />
føleforstyrrelser, smerter eller skifter huden nedenfor forbindingen farve (til bleg eller blålig) skal<br />
elastikbindet lægges om. Elastikbind bør kun være anlagt i vågne perioder af døgnet.<br />
Forbindinger anvendes til fiksering af et sårkompres eller til stabilisering af led og knogler samt til<br />
modvirkning af hævelse. En forbinding bør lægges, ikke rulles <strong>på</strong>. Dette gøres ved at trække så<br />
meget bind fra bindrullen, at det passer til et skift fra hånd til hånd. Bindet lægges med let tryk, og<br />
skal straks have den rigtige retning. Den første tur dækkes helt af anden tur, så bindet låses. De<br />
følgende ture bør dække to tredjedele af den foregående turs bredde. Forbindingen vil herved<br />
udøve et ensartet tryk over hele fladen, og der kommer ikke hævelse <strong>på</strong> grund af vekslende tryk<br />
mellem de enkelte ture. En forbinding må ikke ligge så stramt at den genere. Kommer der sovende<br />
fornemmelse nedenfor forbindingen, hævelse eller blåfarvning af huden, skal forbindingen straks<br />
lægges om.<br />
27