Marts - Herolden

moder, præcis som de europæiske forlæg,
og dragter for smalle til at antage,
at sådanne har kunnet trækkes over hovedet.
Dragter af denne type må, hvor
knapper eller hægter ikke har været
benyttet, formodentligt have haft enten
en form for snøret ryg/frontlukning
eller være blevet riet på.
I Danmark er sådanne gengivelser
sjældne, men foruden i Ørslev finder vi
flere afbildninger af dragter med snøret
liv i Højby kirke. Disse kalkmalerier er
dateret til mellem 1386-90. I en afbildning
af en adelsmand fra Højby kirke
ses hans dragt snøret fortil. (fig. 2) En
gengivelse af en ung kvinde fra Skt.
Eligius’ legende viser kvinden iført en
dragt, hvor livet ligeledes er snøret fortil
på samme vis. (Fig. 3)
Fig 3
I fremstillingerne fra Højby er snørerne
placeret på skrå og lader til at være
snøret med blot en enkelt snøretråd. I
det engelske gravmæle i fig. 1 går snørerne
i stedet over kryds og kan være
snøret med to bånd. Formodentligt
kunne dragter snøres på mange forskellige
måder i perioden.
Sammensyning og snøring af dragt
havde den fordel, at dragten derved
kunne tilpasses kroppens kurver og
22
yderligere fremhæve kroppens figur,
denne fremgangsmåde blev dog væsentligt
foragtet af samtidens moralister.
Moden og moralen
Ikke alle var naturligvis glade for nye
moder. Især tidens moralister harmedes
over forfængelighed og moderigtig
dragt. Den svensk-fødte Birgitta af
Vadstena, der senere blev helgenkåret,
skrev karske indvendinger mod de nye
moder i Sverige. F.eks. skrev hun i en
åbenbaring om fine folk fra midten af
1300-tallet:
Fig . 4
“Deres kroppe bør de holde i ærbar
stand, således at de ikke pralende
fremtræder af mere, “større” og
“bedre” end Gud skabte dem, ej heller
“mindre” og “svagere” og “svækkede”
på grund af snøringer, knapper, knuder
og lignende kunstigheder, derimod bør
sådant (dragt) kun være til nytte og
Guds ære 9 .”
I den franske ridder La Tour de
Landrys opdragelsesbog skrevet til opdragelse
af hans døtre fra ca. 1371 omtales
det, at de unge var “indsyet i deres
alt for trange klæder .10 ”. Der nævnes
i samme værk den “uskik” at unge
forfængelige mænd og kvinder selv
Slaget om Stormandsgården og
Rettergangen på markedet 2006
Af Tine Arnoldi
Jeg er blevet bedt om at overtage Rasmus
Jansgaard opgaver ved markedet i
år. Det er besluttet, at ”Slaget om Stormandsgården”
og ”Rettergangen” er de
to optrin der skal foregå i år. Min opgave
er at instruere og lave evt. ændringer,
så det visuelle udtryk bliver så tydeligt
som overhovedet muligt. Vi bruger
de gamle modeller på optrinene og
laver få ændringer. Instruktionen kommer
forhåbentlig til at foregå ved en
øveweekend forud for markedet og så
lige op til markedet. Soldater og deslignende
bliver jo instrueret af deres
”instruktør”, men jeg vil forsøge at holde
det store overblik. De foregående år
har det været bestemte personer, der
har indtaget de enkelte roller, og jeg
samarbejder med dramalavet om at få
besat rollerne. Hvem der har hvilke
kostumer/dragter ved jeg af mange årsager
ikke, men rollerne har været dækket
de andre år, så mon ikke de bliver
det igen i år. Man kunne evt. låne sit
kostume ud, hvis ikke man er villig til
15
at spille figuren ved optrinene og ikke
har lyst/mulighed for at komme over
og øve før markedet.
Min opgave er at få optrinene med
amatører til at fremstå så professionelt
så mulig. Derfor er det altafgørende, at
de aktører, der deltager, alle tager ansvar
og er indstillet på at yde en indsats.
Mødedisciplin er en selvfølge.
Det publikum, der kommer første dag,
har krav på en lige så god markedsdag
med gode optrin, som de gæster der
kommer de sidste dage. Derfor skal alt
være på plads og indstuderet inden
markedet åbner.
Hvis der er nogle der kunne tænke sig
at deltage kan I kontakte dramalavet.
Mødetidspunkter bliver der givet nærmere
besked om, men forvent en eller
to ture til Bornholm inden markedet.
Med ønsket om et godt, lærerigt, hyggeligt
og sjovt forløb