Marts - Herolden

More documents

Recommendations

Info

$(Herold juni korrekturl\346st 2005) - Herolden$

Mødet mellem muslimer og kristne i middelalderen bestod heldigvis ikke altid og kun i krig, overfald og brutal omvendelse til den ene eller den anden side. Der blev tidligt skabt en kontakt, som fik stor betydning for den europæiske kultur på flere fronter. Hvis ikke araberne havde gjort sig den ulejlighed at interessere sig for de gamle græske filosoffer, så var deres uvurderlige skrifter gået tabt. Omkring år 800 beordrede Kaliffen 300 lærde at indsamle de græske skrifter og oversætte dem. Herfra fik europæerne kendskab til den antikke filosofi, og skrifterne blev oversat til latin. Og havde det ikke været for araberne, havde vi heller ikke haft en alkymist på vores middelaldercenter. Korstogene i 1000-1200-tallet førte til permanente diplomatiske forbindelser, til et internationalt banksystem – og kendskabet til alkymi. Igen var det araberne, der havde sørget for, at en oldgammel viden om alkymi fra grækerne og egypterne blev bevaret. På et ganske andet og mere fornøjeligt plan lærte europæerne også de mange eksotiske krydderier at kende, som kom til at præge “den finere madlavning” i middelalderen. Og så var der musikken. Hver og en som siger, at han ikke finder glæde i lyd, melodier og musik er en løgner, skinhellig eller ikke ved sine fulde fem. Han befinder sig dermed udenfor kredsen af mennesker og dyr. Kashf-al-Mahjub (Ling 1983, s. 64). Korstog og musik Af Lene Halskov Hansen. 16 Lutten Det diskuteres, hvor stor indflydelse den arabiske musikkultur havde på den europæiske, men indflydelse havde den på forskellig vis – både på musikteori og på instrumenter. Eksempelvis fik vi lutten samt forgængeren for guitaren fra araberne. Ideen med at spille strengeinstrumenter med bue kommer også fra de arabiske lande. Araberne udviklede en musikteori, der baserede sig på et filosofisk system efter græsk forbillede. Eksempelvis forbandt man luttens fire strenge med de fire temperamenter, som kendes fra den græske lære om legemsvæskerne: 1. streng, gul = galle. 2. streng, rød = blod. 3. streng, hvid = flegma. 4. streng, sort = melankoli. En 5. streng blev tilføjet = sjælen. Siden kom yderligere flere strenge til. (Ling 1983, s. 65). En lille lutspiller nederst i billedet, Brunby kirke i Lund stift, o. 1500: Ærmer, der var tilsvarende snævre, men ikke forsynet med knapper, kan ligeledes have været snøret på sådan måde. Egentlige snøreringe synes ikke at have været kendt før ind i 1400tallet, men syede snørehuller efter samme princip som knaphuller kan have været benyttet i samme omfang som knaplukning. 7 Adskillige fund af snørehorn, små kræmmerhusformede spidser, der gjorde det nemmere at trække en snøre gennem et snørehul, er gjort fra senmiddelalderen. Da den engelsk-fødte prinsesse Philippa i 1406 blev gift med den nordiske unions-konge Erik af Pommern, medbragte hun en mængde kostbare dragter og dragttilbehør. Vi kender til disse, fordi hendes bryllupsudstyr blev udførligt nedtegnet i et inventar. En post bagest i inventariet optræder derimod alskens smågenstande, løst og fast hun medbragte, der tilsyneladende ikke var værd at nævne for sig selv blandt de finere ting. Heri optræder f. eks. 300 hårnåle, snører af silke, hægter, løse perler, seksten ounces forgyldte sølvbezanter omtalt som spange (af spangles = pallietter) samt andre smågenstande 8 De omtalte snører af silke var formodentligt dragttilbehør, men om de skulle bruges til at snøre ærmer eller dragtliv kan vi naturligvis ikke vide. For at opnå et så figursyet og snævert liv som moden foreskrev fra midten af 1300-tallet, må i det mindste en eller anden form for hæftesystem have været i brug. Har dragten haft ryglukning, må det antages, at man ville vælge snøring. Snøring kunne lettere hæfte dragten tæt til kroppen frem for den mere omfattende rining. Hvis dragten derimod 21 skulle ries på ved brug, ville man næppe placere åbningen i ryggen, da midtersømmen i ryggen typisk er lige. En åbning midt på ville kun blive et smalt hul, og en åbning af hele rygsømmen hver gang kjolen skulle bruges, ville være et større arbejde. Hvis åbningen i stedet blev placeret i en figursyet dragts sidesøm, ville kun en mindre åbning være nødvendig, for at dragten kunne udvides i tilstrækkelig grad til at kunne tages over hovedet. Fig. 2 Gengivelser af snøret dragt De nye snævre modedragters snit krævede knapper, snører og hægter i rigt mål, men mens knapper ofte er afbildet i samtidens kunst, så er afbildninger af snører mere sjældne. Dette betyder ikke, at sådanne ikke var udbredt, men snarere at man blot undlod at afbilde sådanne detaljer. Vi må tænke på, at afbildninger som f.eks. i kalkmalerier ikke blev fremstillet som modekataloger, men at malernes hensigt snarere var at gengive påklædte folk – ikke at gengive præcise dragtdetaljer. Ikke desto mindre fremviser billedlige gengivelser af modedragter dog også i Norden typisk stærkt figursyede og snævre
Snørede dragter i middelalderen Af Camilla Luise Dahl I 1300-tallet blev dragter, der sad tæt omkring torsoen, indoptaget i fornemme folks modedragter. Sådanne moder havde ellers været erstattet af vide, løse kjortler, der kunne trækkes over hovedet, men fra midten af 1300-tallet blev den figurformende og kropsfremhævende dragt atter moderne blandt overklassen, sådanne havde ellers ikke været brugt siden 1100-tallets snørede dragter. Moden med kropsnære dragter holdt sig et stykke ind i 1400-tallet, indtil de snævre dragter blev afløst af nye moder med folderige, slæbende dragter. Frontlukning i form af snørehuller eller knapper var almindeligt forekommende i den europæiske modedragt. I et gravmæle over den engelske Lady Margery Naunton, i Roughan, Suffolk fra ca. 1400, ses en dragt med snøret liv fra halsåbning til midt på hoften. Kjortlen har smalle ærmer, der når til knoerne, men det kan ikke ses, om indridsningerne omkring ærmerne har skullet illustrere knapper eller snøring. (Fig. 1) Fig. 1 20 Snøreformer i klædedragten I skriftkilder finder vi beskrivelser af måder, dragter kunne snøres på i middelalderen, det var f.eks. ikke kun i form af egentlige snørehuller fæstnet med en lang snøretråd, men dragter kunne også ries sammen omkring kroppen. At dragten blev syet sammen om kroppen ved brug, var ingenlunde ualmindeligt i 1300-tallet. 1 Denne fremgangsmåde finder vi beskrevet i en fransk middelalderroman Romaunt de la Rose, hvor hovedpersonen i hastværk griber nål og tråd og rier sine ærmer sammen omkring armen. 2 Samme fremgangsmåde omtales også i nordiske sagaer fra samme tid .3 Romaunt de la Rose blev skrevet i begyndelsen af 1300-tallet, men også senere i 1300-tallet, hvor de snævre kropformende moder havde holdt sit indtog, finder vi omtale i skriftkilderne af snørede dragter. En forordning fra Strassburg fra 1370 omtaler f.eks. “gebrisen Röcken” (snørede dragter) i forbindelse med et forbud af sådanne, formodentligt i et forsøg på at undgå de ekstremt kropsnære dragter .4 Også undertøjet kunne til tider være snøret, med de kraftigt figursyede overdragter, som sås fra midten af 1300tallet, var det nødvendigt at også særken var rimeligt tætsiddende og eventuelt snøret for- eller bagtil 5. I en midttysk bylov omtales i 1356 den nymodens skik at borgerkvinderne snørede deres særke i livet og om hofterne .6 Dans med glas på hånd En munter gris spiller lut i Vrå kirke, Børglum stift, 1513-1523 Jeg er flere gange stødt på ældre, europæiske kilder, der viser eller beretter om dans “med glas på hånd”. Her en kvindelig gøgler eller danser, fra en “nodebog” fra slutningen af 1100tallet, St. Martial klosteret i Limoges, Frankrig (Dahlerup s. 147) : Se billede øverst i næste spalte. Fra Samarra i Irak, 836-839, har vi dette billede af dansende kvinder med flaske og “glas på ånd” (drikkeskåle) Ceremonidanse af denne slags findes stadig i flere arabiske kulturer (Ling, s. 65): 17 Fra Danmark har vi et kalkmaleri fra Stege kirke på Møn, 1494, som viser et par, der hver har et glas/drikkeskål i hånden. De omtales oftest som “en mand og en kvinde med et bæger i hånden Står de bare der og er klar til at drikke? Eller danser de – som Stedelil i balladen af samme navn: Stedelil danser smal som en vånd / han havde guldkar på hånd. Eller som præsterne øjensynligt gjorde det i 1600-tallet, hvor der fra biskopperne udgik en forordning i 1638 om, at præsterne skulle “holde sig fra Dandtzen med Glas på Haanden og deslige verdslige Usømmeligheder” (fra danske kirkelove).
Page 1 and 2: ”Ars Ultima.” Svenske musikere.
Page 3 and 4: Hildegard - lavet i januar 2006 Af
Page 5 and 6: Kort nyt fra Dramalavet Af Steen Pa
Page 7 and 8: Aktivitetskalender for marts, april
Page 9 and 10: Restaurering af kalkmalerierne i Ø
Page 11 and 12: Gengivet med venlig tilladelse fra
Page 13 and 14: Kort om middelalderen Af Lene Halsk
Page 15: moder, præcis som de europæiske f

Marts - Herolden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?